Quiz!

#1| 0

Inspireret af en post på 2+2 forummet har jeg samlet nogle hænder, som jeg godt kunne tænke mig kommentarer til, og lavet dem til en slags quiz. Herunder er en række situationer hvor der skal tages en beslutning (check, bet, raise, call, eller fold). Alle hænder er fixed limit Texas hold"em 7-10 spillere. Nogle er tage fra spil på nettet, andre fra vores homegame, og andre er hypotetiske.

Når tilpas mange har svaret kan vi sammenligne resultater og evt. skændes lidt om hvad den mest korrekte handling er.

Ordforklaring:
UTG = under the gun (positionen lige efter big blind)
EP = early position
MP = middle position
LP = late position
button = dealer/seneste position
limper = en spiller som bare caller big blind pre-flop.


Hånd #1:
Du sidder i big blind med [ 6c, 5c ]. 3 limpers til button som raiser, small blind folder, du caller sammen med de 3 limpers. 10 small bets i puljen.

5 spillere ser floppet som er [ 8c, 5s, 7c ]. Det er din tur, hvad gør du?


Hånd #2:
Loose/passive bord. Du har et par 9"ere i MP. To limpers til dig. Hvad gør du?


Hånd #3:
Du er i big blind med [ 9h, Th ]. To limpers til MP som raiser, to spillere i LP caller, small blind folder, du caller, de to limpers caller. 12 small bets i puljen.

Flop: [ Qh, 8d, Ac ] Checked til pre-flop raiser som better. De to i LP folder. Hvad gør du?


Hånd #4:
Tight bord. Du er i small blind med [ Td, Tc ]. Foldet til MP som raiser, foldet til dig i small blind, du 3-better, big blind folder, MP caller.

Flop: [ 2h, 8h, 5h ]. Du better, MP raiser, du re-raiser, MP caller.
Turn: [ 6h ]. 6½ big bets i puljen. Hvad gør du?


Hånd #5:
Her er en hånd jeg fik skældud for i vores homegame :)

Du er i LP med AQo. UTG (som har fået et enkelt glas rødvin eller to indenbords) raiser uden at se sine kort. EP caller, og MP (som meget sjældent raiser pre-flop) 3-better. Hvad gør du?


Hånd #6:
Du er i LP med [ Ac, As, ]. UTG raiser, MP caller, du 3-better, small blind capper (4 bets), big blind og resten caller.

Flop: [ Qd, 8d, 4d ]. Small blind better, alle caller til dig. Hvad gør du?


Hånd #7:
Du er i LP med [ Kc, Qh ]. 2 limpers til dig, du caller, button og blinds caller.

Flop: [ 9s, 3h, 2d ]. Checked til dig, du checker, button (aggressiv spiller som ofte forsøger at stjæle pots) better. Blinds folder, LP og MP caller, du caller.
Turn: [ Jc ] Checked til dig, du checker, Button better igen, foldet tilbage til dig. 6 big bets i puljen. Hvad gør du?


Hånd #8:
Du sidder på button med [ Ac, 5c ]. 4 limpers til dig, du caller, small blind raiser, alle caller. 7 spillere ser floppet, 14 small bets i puljen.

Flop: [ 8c, 4h, 2c ]. Checked til MP som better, 1 caller, LP raiser, 18 small bets i puljen, dit move?

27-01-2004 01:36 #2| 0

Har lige haft den mest uheldige dag i min karierre og besluttede mig for at stoppe inden det gik ud over mit spil, så nu vil jeg komentere disse hænder i stedet.

Hånd #1: better ud, dette er en god drawing hånd som jeg vil gå til river med og jeg håber på calls fra spillerne i mitten og raise fra preflop raiser så de to i mitten bliver fanget for to bets, bliver jeg ikke raised, har jeg initiativet og vil fortsætte med at byde hånden ud.

Hånd #2: vil calle, ved et loose passivt bord gælder det om at se floppen billigt, da jeg ser par 9 som en drawing hånd som skal hjælpes for at vinde. Havde jeg siddet på f.eks. button med 5 callers havde jeg raised, for at få mere ud af hånden når jeg rammer plus at den ofte vil blive checket til mig, så jeg kan tage et free-card og måske ramme på turn (=større chance for at vinde)

Hånd #3: jeg ville folde, spiller normalt ikke insidestraigth draw i limit. Desuden har man dårlig position i forhold til raiser, det er meget muligt at der kommer et checkraise fra en af de to spillere mellem preflop raiser og dig.

Hånd #4: bet for at se hvad der sker, fold hvis han bare så meget som vrikker med lille fingeren. Han har sværdt ved at calle uden flush og vil ret sikkert ikke raise uden. et call, så vil jeg checke til ham og hvis han byder på river, så kommer det meget an på hvad man ved om spilleren.

Hånd #5: her synes jeg man skal re-raise eller folde, ville nok selv re-raise men et fold er nok ikke et dårligt move i den situation. Grunden til jeg vil re-raise er for at tage initiativ plus forsøge at få den heads-up (for at få større vinder chancer).

Hånd #6: Raise, en god måde at finde u af hvor du står tidligt i hånden, så du kan smide den, hvis du har problemer og spille videre hvis den er god.

Hånd #7: Ville folde på floppen, når der allerede var tre spillere som havde vist interesse for hånden. Så slipper man jo også for at skulle finde ud af om KQ unimproved er den bedste hånd, hvilket jeg dog ikke tror.

Hånd #8: call, tror ikke et raise vil give dig free card eller få alle til at folde så hvorfor gøre dine odds dårligere, ville ikke lave et move før jeg har ramt, når mine modspillere virker så interesseret i at byde. Jeg forsøger at gemme mine bluffs til andre ikke vil have hånden eller (er bange for jeg har ramt noget stort i NL).

Yes det var så mit bidrag, nu vil jeg sove lidt så jeg kan gøre en god indsats i morgen og måske få en enkelt god hånd eller to på vejen som holder op =)

27-01-2004 01:51 #3| 0

8 hænder er ikke så lidt - jeg svarer lige fra toppen af mit hovede, da klokken er mange, men synes det er godt initiativ. Alle er velkomne til kritik - også måske lidt mere beskrivelse af de enkelte spillere?

Hånd 1: Hvis PF-raiser vil raise ethvert flop, vil jeg bette for at fange limpers, idet jeg vil 3-bette PF-raisers flop raise, da jeg har usandsynligt mange outs, og måske kan håbe på at få andre flushdraws til at lægge sig!? Men man ved jo selfølgelig ikke noget om spillerne...?

Hånd 2: raise for at opnå position i resten af hånden eller call for at opnå potodds med LP callers

Hånd 3: Det er vel ok at se om turn skulle give hjerter eller str8. 1:13 med 4 outs - bare der så ikke er nogen der sidder med K10 når J kommer - så græder du snot. Skal måske med i overvejelserne

Hånd 4: jeg tænker på min onde tvilling, der må have spillet denne hånd indtil videre. Men på et tight bord skal man vel give et bluff en chance - skal vel ikke virke mere end 1 ud af 5-6 gange? Så helt gal er den måske ikke alligevel.

Hånd 5: Fold - Hvis A flopper kan du være outkicked, hvis Q kan du være imod overpair. Og selvføgelig kan UTG raiser ramme rags på flop.

Hånd 6: Kan vel umuligt få nogen til at folde med et raise!? Og der kan vel stadig være mulighed for at vinde?

Hånd 7: Raise preflop for at tage kontrol - mindsker også buttons mulighed for at stjæle, da du har vist styrke. Ellers er det vel tæt om det skal blive fold eller raise (han kan vel have et væld af hænder i denne position?) Hvis dine overcards er i live så måske bare call og river bet hvis du rammer KQ eller flush kort kommer - måske check-raise hvis 10 kommer.

Hånd 8: Reraise - jeg kan mærke der falder en klør mere;-)

Det var det - men hvem vil høre på det - mit spil absolut stinker i aften, så jeg sparer faktisk penge på det her. Er gået 3 limits ned for at minimere tab, og bliver stadig outdrawn på alle mine kanonhænder......frustrerende!! Så hellere en teori diskussion til enhver tid. Flere af dem!

27-01-2004 09:31 #4| 0

Hånd 1: bet. At checke vil være en kæmpefejl.

Hånd 2: call, eftersom der allerede er 2 limpere.

Hånd 3: Dine chancer for at ramme straight er ca. 1:11 og dine pot odds er 1:13 så du har et overlay. Man skal dog huske at der er chance for en raise bag dig, samt at du ikke har nut straight draw så alt i alt må du folde. Dog ikke en kæmpe fejl at call"e

Hånd 4: bet og hvis han call"er så check-fold river.

Hånd 5: clear fold. Kæmpefejl at spille AQ off. i denne situation.

Hånd 6: call. Du sidder som sidste mand og kan ikke raise nogen ud. Måske har du den bedste hånd, så du må se hvad der sker på turn.

Hånd 7: Preflop spiller du korrekt ved at limpe med. KQ off. er ikke god nok til at raise når der allerede er 2 limpere. Postflop har du et clear fold og det er endnu tydeligere på turn.

Hånd 8: Reraise. Du kan have helt op til 15 outs. 9 til flush, 3 yderligere til straight og måske 3 til dit A. Se at få nogle penge i puljen med 2 cards to go.

Jeg vil lige tilføje at det ikke er de sværeste beslutninger der skal tages i disse 8 hænder men et fantastisk initiativ. Det kunne være at vi skulle til at lægge nogle flere hænder til diskussion.

27-01-2004 10:06 #5| 0

Hånd 1: Check. Du er på et draw, da 5´erne nok ikke holder, og dit straightdraw er et one-card draw, da andre kan have en 6´er og du derfor nemt kan dele puljen hvis den rammer.

Hånd 2: Call, og håber at så mange som muligt går med. Du skal formentlig ramme et set for at vinde denne hånd.

Hånd 3: Fold. Du er på et draw. 10´eren er 4 outs og hjerterne svarer til 2 outs. Der er ikke pot´odds til at draw´e her.

Hånd 4: Bet. Du er heads-up. Følg igennem med det agressive spil, du har et overpar.

Hånd 5: Re-raise. Du har en god hånd, og der er free-money in the pot fra UTG. Det gælder med at skræmme UTG og EP ud.

Hånd 6: Fold. Med så mange call´ere har du kun en out, da ruder es giver en af de andre en flush, hvis ikke den er der allerede.

Hånd 7: Call. 3 outs til kongen, 3 outs til damen og 4 outs til 10´eren = 10 outs. Hvis han så tit forsøger at stjæle vil et højt par ofte være nok.

Hånd 8: Call. Close decision, fold er også ok, hvis man er bange for at blive fanget i endnu et re-raise. Men med 9 flush-outs og 4 straight-outs er det OK at call´e 2 small-bets her.


27-01-2004 14:23 #6| 0

Jeg er doven, så jeg ville hellere have haft hænderne i et indlæg af gangen. Så ville vi også alle komme længere op ad rangstigen.

1. Byd og håb at der bliver mange der kigger. Hvis baghånden forhøjer skal du bare kigge for at få limperne med en gang til.

2. Kigger. Man kan overveje at forhøje for at få baghånd på limperne, men man skal nok ramme tre ens for at kunne fortsætte.

3. Smid. Umiddelbart er dine odds ikke så dårlige, men med kun 1 modstander er der sandsynligvis ikke implied odds værd at tale om.

4. Jeg ærgrer mig. Jeg passer og syner ham ned. Eventuelt kan du selv byde hvis du med sikkerhed kan folde til en højning.

5. En stor fejl at gøre andet end at smide.

6. Det ved jeg ikke.

7. Jeg ville selv have budt på floppet. Nu ville jeg syne og prøve at ramme et af mine forhåbentlig ti outs, hvoraf 4 er til pol.

8. Du kan forhøje for at rense dit es out, men jeg ville bare syne og prøve at ramme en klør.

Kim

27-01-2004 22:56 #7| 0

Mit bud
#1. Bet. Bliver der raised fra LP vil jeg bare calle det bet.

#2. Let call. Din hånd skal sandsynligvis forbedres for at vinde. Rammer du vil du på et Loose/passive bord sikkert få en del penge i puljen.

#3. Fold. Chancen for et raise er for stor.

#4. Kommer an på din modstander. Er han en aggressiv spiller der ville bette mange hænder her vil jeg check/calle ham ned. Er han en rock der kun better når han kan levere varen så vil jeg bette, for at se hvor jeg står. Viser han styrke igen - fold.

#5. Som du har beskrevet hånden der. Fold.
Nu sad jeg selv ved bordet, og jeg er ikke enig i din analyse. MP var på dette tidspunkt rimelig loose, og ville lave dette spil med flere forskellige hænder. Så havde jeg siddet på din plads. Call.

#6. Svær hånd. Ville nok calle og så se hvad der sker på turn. En hånd man let kan tabe en del på.

#7. Ville have smidt på flop.
Når den nu er nået til turn, så ville jeg nok calle.

#8. Call. Tør ikke satse på et es på turn/river vil være nok. Så få så mange med som muligt.

29-01-2004 03:21 #8| 0

Det er sjovt så stor uenighed der er om noget der "ikke er de sværeste beslutninger der skal tages" :)

Indtil videre ser det sådan ud:

Hånd #1: bet (5), check (1),
Hånd #2: call (5), raise (1),
Hånd #3: fold (4), call (2),
Hånd #4: bet (5), check (1),
Hånd #5: raise (2), fold (3), call (1),
Hånd #6: raise (1), call (3), fold (1),
Hånd #7: fold (2), call (4),
Hånd #8: call (4), raise (2),

Her kommer mine bud:

#1: Bet! Med de mange outs behøver jeg ikke mere end 2 callers for at få overskud.

#2: Jeg synes også at et call her er bedst. Ikke så megen tvivl.

#3: Jeg callede på floppet, og foldede da min hånd ikke blev bedre på turn. Men den er marginal og et fold er nok egentlig bedst.

#4: Siden min modstander hverken cappede pre-flop eller på floppet gik jeg ud fra at han ikke havde et overpar. Jeg bettede og satsede på at han ikke havde en høj hjerter. Han foldede.

#5: Jeg foldede, og alle mente jeg var skør da jeg fortalte hvad jeg havde foldet da hånden var færdig. 3-betteren viste mig K9o og begrundede sit raise med at UTG kunne have hvad som helst og at han sikkert havde en bedre hånd. Tjae, jeg burde have cappet men man skal selvfølgelig ikke være resultats orienteret.

#6: Den her hånd er rigtig interessant synes jeg. Jeg er overbevist om at det eneste rigtige er et call. Jeg har sandsynligvis stadig den bedste hånd på floppet men kommer der endnu en ruder kan jeg lige så godt folde. Et raise i denne position får ingen til at folde og resultatet er at der sikkert bliver checked til dig på turn. Hvis du raiser og en ruder kommer på turn har du spildt et small bet. Hvis du derimod gemmer dit raise til på turn (forudsat at der ikke kommer en ruder) kan du få flere penge i puljen samtidig med at du er større favorit.

#7: Den her er der nogen uenighed om og jeg er faktisk uenig med jer alle - Jeg raisede. Med det spredte flop er der ikke stor sandsynlighed for at button har andet end top par i bedste fald. På turn kommer der et overkort og hvis button her bliver check-raised er han nødt til at tro at han er bagude. Hvis ikke har jeg stadig 10 outs som jeg er overbevist om er gode. Button foldede og viste mig T9s inden han muckede.

#8: Jeg synes et raise er bedst her. Puljen er allerede meget stor på dette tidspunkt men der er ikke noget der tyder på at et par esser ikke er nok til at hive den hjem. Derfor vil jeg gerne have small blind (som sandsynligvis sidder med AK) til at folde. Derfor synes jeg et raise er bedst her.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar