Råd fra min Revisor - Lovligt?

Jeg er ved at starte som selvstændig indenfor en branche, jeg har været 12 år i.

Jeg har fået en revisor, som jeg synes er ret kreativ, hvorfor jeg håber PN kan vurdere om hans rådgivning er god nok:

Jeg forventer et overskud på 1 mio. kr. årligt inden jeg har udbetalt løn til mig selv, hvilket revisoren forsøger at skatte-optimere.

1. Han anbefaler at stifte ApS, selvom jeg hæfter personligt for bankfinansering, da jeg hermed kan udbetale udbytte til en lavere skatteprocent end topskat.

2. Han anbefaler at låne 1 mio. i vores friværdi for at låne det til virksomheden. Herved kan vi låne til ca. 1 % i huset, men virksomheden betaler 12% i rente, da lånet er uden sikkerhed. Herved får vi 120.000 kr. ud af virksomheden til lavere skatteprocent end topskat.

3. Han anbefaler at etablere hjemmekontor i et værelse i mit hus, da virksomheden derved skal betale mig "husleje" for værelset. Herved flyttes overskud fra virksomheden ud til lavere beskatning end topskat.

Er din revisor også mod på PN?

arigold skrev:Er din revisor også mod på PN?

Ej, stop nu.

Dels er det godt, når seriøse tråde kan holdes på sporet, og dels tenderer det til meget lidt appellerende gruppemobning. Alle ved jo, det er let at stikke til Kasper og få opbakning til det, hvorefter han koger over, og så kører farcen.

1. Er formentlig helt fin

2. Lyder altså umiddelbart lidt bob bob Den tror jeg er lige kreativ nok.

3. Lyder som en god ide, der er dog nogle krav du skal overholde i forbindelse hermed - Men så længe de overholdes er det sikkert fint.

Jeg tog den lige med en advokat, hans respons.

1 og 3 er fint - Såfremt der usikkerhed på din indtjening kunne der dog muligvis være en fordel ved en anden virksomheds type.

2 Vurderede han til direkte skatteunddragelse.

Hvis jeg var dig, så fik jeg mig en anden revisor og det meget hurtigt!

2. Hvis du selv har positiv kapitalindkomst, så vil du også komme til at betale topskat af renteindtægterne på 120.000 kr.

Man skal vel aldrig være i tvivl, eller stille spørgsmål til, om det ens revisor gør, er lovligt eller ej. - Det må ikke være særligt trygt, tænker jeg.

- Har dog ingen viden eller erfaring, så måske(formentlig) bare noget pladder. :-)

chrja skrev:Jeg tog den lige med en advokat, hans respons.

1 og 3 er fint - Såfremt der usikkerhed på din indtjening kunne der dog muligvis være en fordel ved en anden virksomheds type.

2 Vurderede han til direkte skatteunddragelse.

Hvis jeg var dig, så fik jeg mig en anden revisor og det meget hurtigt!

Find en anden advokat.

DanM skrev:Jeg er ved at starte som selvstændig indenfor en branche, jeg har været 12 år i.
Jeg har fået en revisor, som jeg synes er ret kreativ, hvorfor jeg håber PN kan vurdere om hans rådgivning er god nok:
Jeg forventer et overskud på 1 mio. kr. årligt inden jeg har udbetalt løn til mig selv, hvilket revisoren forsøger at skatte-optimere.


1. Han anbefaler at stifte ApS, selvom jeg hæfter personligt for bankfinansering, da jeg hermed kan udbetale udbytte til en lavere skatteprocent end topskat.
2. Han anbefaler at låne 1 mio. i vores friværdi for at låne det til virksomheden. Herved kan vi låne til ca. 1 % i huset, men virksomheden betaler 12% i rente, da lånet er uden sikkerhed. Herved får vi 120.000 kr. ud af virksomheden til lavere skatteprocent end topskat.
3. Han anbefaler at etablere hjemmekontor i et værelse i mit hus, da virksomheden derved skal betale mig "husleje" for værelset. Herved flyttes overskud fra virksomheden ud til lavere beskatning end topskat.

Fine ideer fra din revisor.

MHT rentefastsættelsen i punkt 2, ville jeg - for at undgå enhver tvivl om rentefastsættelsen - bede SKAT om bindende forhåndsbesked. Selve konstruktionen er fin, men størrelsen af renten vil man også gerne have deres accept af.

Hvis du er i tvivl, kan du også ringe til dit lokale skattekontor, og høre dem om deres mening om sagen.

1. Der er skattemæssigt ikke den store forskel på at drive virksomhed i selskabsform eller som personlig virksomhed, hvis man ved den personlige virksomhed anvender virksomhedsordningen. Da selve opretholdelsen og stiftelsen af et kapitalselskab er forbundet med omkostninger, falder det skattemæssigt ofte ud til fordel for en personlig virksomhed. Specielt hvis du er konsulent eller tilsvarende med meget få kunder, da dette kan have nogle utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Omvendt kan kapitalselskabet have civilretlige fordele i form af risikoafgrænsning mv. Regnskaber er i øvrigt offentlige i kapitalselskaber.

2. At låne til et helejet kapitalselskab er i sig selv ikke problematisk; men selskabet skal have et behov for lånet, og renten skal være på markedsvilkår. Som en tommelfingerregel anvendes en rente på 4 % + diskontorenten, som pt. er 0. 12 % virker derfor voldsomt. Vær dog opmærksom på, at du jo fortsat skylder pengene, hvis selskabet går konkurs. Du påtager dig således en risiko, og du har ikke fradrag for tab på udlån til et kapitalselskab, hvor du er hovedanpartshaver/aktionær.

3. Kan godt lade sig gøre, men lejen skal være på markedsvilkår og selskabets behov reelt (og dokumenterbart). Jeg er dog ikke sikker på, at jeg ser den helt store fidus i det, da du skal betale skat af lejeindtægten, og dine udgifter som udlejer alene kan fradrages, hvis nogle ret skrappe krav er opfyldte. Reglerne om en skattefri huslejeindtægt op til et vist beløb finder alene anvendelse ved udleje til beboelse. Selskabet har fradrag for huslejen med 22 %.

.
3. Kan godt lade sig gøre, men lejen skal være på markedsvilkår og selskabets behov reelt (og dokumenterbart). Jeg er dog ikke sikker på, at jeg ser den helt store fidus i det, da du skal betale skat af lejeindtægten, og dine udgifter som udlejer alene kan fradrages, hvis nogle ret skrappe krav er opfyldte. Reglerne om en skattefri huslejeindtægt op til et vist beløb finder alene anvendelse ved udleje til beboelse. Selskabet har fradrag for huslejen med 22 %.

Hvor har du fra der kun er bundfradrag ved udlejning til bolig?

Angående fradrag for arbejdsværelse:

SKAT om fradrag

Det er den model, der benyttes af flere af mine kolleger. Altså fradrag og ikke betaling af leje til sig selv.

skizomick skrev:Angående fradrag for arbejdsværelse:

SKAT om fradrag

Det er den model, der benyttes af flere af mine kolleger. Altså fradrag og ikke betaling af leje til sig selv.

Dette vedrører selvstændigt erhvervsdrivende, som jeg tolker det er det ikke tilfældet her men 2 selvstændige juridiske personer.

c_hope skrev: Dette vedrører selvstændigt erhvervsdrivende, som jeg tolker det er det ikke tilfældet her men 2 selvstændige juridiske personer.

Du har ret. Meningen var, at det skulle have været info i forlængelse af Hin_Spages punkt 1, hvor han skriver: "Der er skattemæssigt ikke den store forskel på at drive virksomhed i selskabsform eller som personlig virksomhed, hvis man ved den personlige virksomhed anvender virksomhedsordningen. Da selve opretholdelsen og stiftelsen af et kapitalselskab er forbundet med omkostninger, falder det skattemæssigt ofte ud til fordel for en personlig virksomhed.", men det fik jeg ikke skrevet.

Hin_Spage er spot on. Punkt 2 er ganske standard omend 12% er højt, og du risikerer, at SKAT kommer efter dig

Lidt OT, men forsøger at gøre mig klogere på emnet. Hvordan tjener disse typer virksomhed penge?

Hugging Gun skrev:

Lidt OT, men forsøger at gøre mig klogere på emnet. Hvordan tjener disse typer virksomhed penge?

#12 C_Hope

Ligningslovens § 15P, der hjemler den skematiske ordning, anvender ordlyden "udlejer .... til beboelse". Dette afsnit i Den Juridiske Vejledning giver et fint og kortfattet overblik over skattemæssige muligheder og begrænsninger i forbindelse med udlejning af fast ejendom.

#13 - 15

Det afsnit, som Skizomick henviser til, omhandler som fremhævet af C_Hope fradrag for hjemmekontor i tilfælde, hvor virksomheden drives som en personlig virksomhed. Da hjemlen for fradrag i den situation, hvor der i stedet udlejes til et helejet kapitalselskab, er den samme (statsskattelovens § 6), er det min vurdering, at der vil blive lagt vægt på ca. samme kriterier som anført i afsnittet. Der må forventes strenge krav til dokumentation, da SKAT (og domstolene) vil tage det udgangspunkt, at et værelse i en privat ejendom anvendes privat. Skatteyder skal løfte beviset for det modsatte.

djoffer skrev:

Sælger dem til mere end de køber dem for??
Mere seriøst så kan man vist trække registreringsafgiften fra når de ryger til udlandet, om der kan tjenes nogle penge den vej skal jeg lade være usagt....

Du har fat i det rigtige. Kender et par virksomheder, der tjener mange penge på det

Hin_Spage skrev:#12 C_Hope

Ligningslovens § 15P, der hjemler den skematiske ordning, anvender ordlyden "udlejer .... til beboelse". Dette afsnit i Den Juridiske Vejledning giver et fint og kortfattet overblik over skattemæssige muligheder og begrænsninger i forbindelse med udlejning af fast ejendom.

#13 - 15

Det afsnit, som Skizomick henviser til, omhandler som fremhævet af C_Hope fradrag for hjemmekontor i tilfælde, hvor virksomheden drives som en personlig virksomhed. Da hjemlen for fradrag i den situation, hvor der i stedet udlejes til et helejet kapitalselskab, er den samme (statsskattelovens § 6), er det min vurdering, at der vil blive lagt vægt på ca. samme kriterier som anført i afsnittet. Der må forventes strenge krav til dokumentation, da SKAT (og domstolene) vil tage det udgangspunkt, at et værelse i en privat ejendom anvendes privat. Skatteyder skal løfte beviset for det modsatte.

Er du enig i at din betragtning om at der kun er bundfradrag ved udlejning til beboelse er forkert?

Ellers er jeg helt enig med dig, omfattende bevisbyrde som påhviler skatteyder.

Nej, men det kan være, at vi skriver om forskellige regler. Jeg skriver om 15P-ordningen, som er beskrevet af SKAT her. Denne ordning finder efter min vurdering alene anvendelse i forbindelse med udlejning til beboelse.

Hin_Spage skrev:Nej, men det kan være, at vi skriver om forskellige regler. Jeg skriver om 15P-ordningen, som er beskrevet af SKAT her. Denne ordning finder efter min vurdering alene anvendelse i forbindelse med udlejning til beboelse.

Beklager at holde fast i denne her, men hvor har du fra at der kun skulle være bundgrænse ved udlejning til beboelse.

Jeg kan simpelthen ikke læse det ud af det du skriver og linker til.

I mine øjne er lejers anvendelse helt ligegyldigt i forhold til bundgrænsen.

Edit: Læste forkert :

#23 C_Hope

Du skal naturligvis ikke beklage noget som helst. Jeg er glad for spørgsmålene.

Jeg mener, at det følger af ordlyden i 15P, stk. 1, som jeg har citeret nedenfor. Jeg har fremhævet afsnittet vedrørende ejerbolig:

"Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der verstiger et bundfradrag på 1⅓ pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 ⅓ pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen."

@ Hin_Spage & c_hope + andre der ved hvad de taler om.

1. Er det muligt at udbetale udbytte i personligejet virksomhed på samme måde som i ApS?

2. Hvis jeg hører banken hvad renten for et lignende lån uden pant eller sikkerhed, så er denne rente vel lig markedsrenten?

DanM skrev:@ Hin_Spage & c_hope + andre der ved hvad de taler om.

1. Er det muligt at udbetale udbytte i personligejet virksomhed på samme måde som i ApS?
2. Hvis jeg hører banken hvad renten for et lignende lån uden pant eller sikkerhed, så er denne rente vel lig markedsrenten?

Du får ikke et lån i den størrelsesorden uden sikkerheder i en nystartet virksomhed.

Hugging Gun skrev:Lidt OT, men forsøger at gøre mig klogere på emnet. Hvordan tjener disse typer virksomhed penge?

Sorry for derail:

De får afgiften retur fra staten, dog med en lille bagatelgrænse på 7500 kroner. Og altså, biler har forskellig værdi på forskellige markeder. Eksempelvis kan gamle udtjente biler, som næsten er værdiløse i Danmark pga omkostningerne ved at holde dem kørende er så store, at det på ingen måde kan betale sig: Men, en mekaniker koster ikke det samme i Bulgarien som i Danmark, derfor kan de holde de her gamle øser kørende, for næsten ingen penge. Det samme gælder for eksempelvis gamle dieselbiler, som er ekstremt dyre i Danmark i vægtafgift (biler indregistreret før 1. juli 1997). De takseres på en helt anden måde, i mange mange andre lande, og er derfor i høj kurs i de lande, hvor de er usælgelige i Danmark. Fx gamle taxa'er osv. :)

Men, et eksempel kunne være: Du har en gammel Mercedes fra 1988, en liebhaver: 300 SE fx.. Den bliver du måske budt lad os sige, 50.000 kroner for, som det højeste, ved danske forhandlere. Men, SKAT udbetaler så måske 60.000 kroner retur i afgifter og bilen kan så sælges i fx Tyskland til bum bum 35.000 kroner.. Altså, har opkøberne pludselig fået 95.000 kroner for den gamle Mercedes, du kun kunne få 50.000 kroner for ved et indbytningssalg = De kan give dig en noget bedre pris end en alm. forhandler kan.. ;)

Generelt kan man sige, at gamle luksusbiler (op til en hvis alder), billige biler og biler som er under 1 år gamle, med fordel kan eksporteres. Sidstnævnte benyttes i stor stil af leasingselskaber osv. :)

Benyttes i øvrigt også af familien til en ven: Faren køber gammel mercedes, familien kører til Marokko og besøger familie og sælger den inden de flyver hjem. Bilen betaler rejsen og de har den til brug dernede imens.

^^ I forlængelse af ovenstående, kan det næppe heller komme bag på nogen, at også den her form for eksport, let kan misbruges på samme måde, som andre af de nok så berømte moms-sager, vi har set til de sidste mange år. Der er forhandlere/eksportører som er blevet dømt og frifundet i de her sager, for 3-cifrede millionbeløb. :)

Hin_Spage skrev:#23 C_Hope

Du skal naturligvis ikke beklage noget som helst. Jeg er glad for spørgsmålene.

Jeg mener, at det følger af ordlyden i 15P, stk. 1, som jeg har citeret nedenfor. Jeg har fremhævet afsnittet vedrørende ejerbolig:

"Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der verstiger et bundfradrag på 1⅓ pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 ⅓ pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen."

Henvisningen til ejendomsværdiskattelovens §4 "til beboelse", drejer sig om boligens ejers forhold, dvs. at den bliver anvendt til bolig og der eksempelvis ikke sker erhvervsmæssig udlejning af boligen (dvs. udlejning af hele boligen i mere end et år).

Dvs. der efter min overbevisning stadig er 2 metoder til opgørelse af overskud - den regnskabsmæssige og den med bundfradrag i lighed med det C_hope anfører.

Og mht. til rentefastsættelsen, så tror jeg også at OP kan få medhold i en rente på 12% p.a., men vil ligeledes anbefale et bindende svar jf. #9.

Ellers kan jeg kun tilslutte mig alt, hvad hin_spage og C_hope har anført i denne tråd.

@OP
1. Er det muligt at udbetale udbytte i personligejet virksomhed på samme måde som i ApS?

Svar: Nej men ved brug af VSO har du mulighed for at blive beskattet af en del af overskuddet som kapitalindkomst (kapitalafkast - der svarer til et beregnet afkast af din investering i virksomheden)

2. Hvis jeg hører banken hvad renten for et lignende lån uden pant eller sikkerhed, så er denne rente vel lig markedsrenten?

Svar: En meget god indikator, men vil stadig tage det med i et bindende svar.

1. Han anbefaler at stifte ApS, selvom jeg hæfter personligt for bankfinansering, da jeg hermed kan udbetale udbytte til en lavere
skatteprocent end topskat.

Svar: Husk at du skal modtage en kautionspræmie fra selskabet, som beskattes som kapitalindkomst, og selskabet har fradragsret. (endnu bedre end udbetaling som udbytte)

Jeg er faktisk lidt imponeret over de svar der er kommet her.

Eneste jeg har at bidrage med er at 12% er lige lovligt højt sat.

Derudover omkring udbytte ApS og selvstændig virksomhed, så der kun marginalt forskel når man er under topskattegrænsen.

Udbytteskatten er 27% og selskabsskatten er 22%.

Lad os sige du har et overskud i selskabet på 50000 kr. og du har 50000 kr stående i banken. Hvis du hiver det ud som udbytte, så vil du blive først beskattet af selskabsskatten på 22% = 11.000 kr til skat og 39000 til dig selv. Derefter hiver du udbytte ud og betaler udbytteskat på 27% 10500. Dvs. du får udbetalt 28.500 kr.

Havde man taget de 50.000 kr og hævet det ud som løn med det samme så havde man betalt 8% ambidrag = 4000 dvs du er nede på 46000 kr og cirka 38% skat 17500 kr. dvs. man får udbetalt 28500 kr. cirka.

Man plejer altid at sige Løn op til topskattegrænsen, udbytte op til progressionsgrænsen og efter det løn. En af de store fordele ved at have et ApS selskab er at man lige skubber topskattegrænsen 100.000 kr op.

Lige som en sidste ting, så synes jeg du skulle stoppe dit samarbejde men den revisor du har fået rådet fra, for hans skyld. Personligt hvis jeg havde en kunde der gjorde sådan noget, så vil jeg helst gerne vide det, for jeg ønsker ikke at samarbejde med folk der ikke stoler på en.

Vedrørende dokumentation for størrelsen af renten, er ét enkelt tilbud fra én ekstern finansieringskilde ved flere lejligheder blevet underkendt som fyldestgørende dokumentation. Til de flestes irritation, kan der alene gættes på, hvad SKAT vil acceptere i den konkrete situation. Dog vil SKAT som alt overvejende hovedregel accepter diskontoen + 4 %, jf. her.

# 31 Client

Jeg bliver nok ikke enig i jeres synspunkt.

"Ejendomsværdiskattelovens § 4" styrer, at ejendom - hvorfra der udlejes et værelse - skal være omfattet af § 4.

Ordene "til beboelse" relaterer til formålet med udlejen i sætningen "Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse..."

Se også DJV, hvor afsnittet indledes med følgende formulering: "Dette afsnit handler om opgørelse af den skattepligtige indkomst ved udlejning af værelser i helårsboligen eller udlejning af hele boligen en del af indkomståret, når udlejningen er til beboelse."

Det er fortsat min vurdering, at LL § 15 P ikke hjemler mulighed for skematisk opgørelse ved udleje af lokaler i egen bolig, når lokalet anvendes til kontorbrug eller andet erhverv. Lokalet skal udlejes til beboelse, hvis reglen i LL § 15 P skal finde anvendelse.

Bartz skrev:Lige som en sidste ting, så synes jeg du skulle stoppe dit samarbejde men den revisor du har fået rådet fra, for hans skyld. Personligt hvis jeg havde en kunde der gjorde sådan noget, så vil jeg helst gerne vide det, for jeg ønsker ikke at samarbejde med folk der ikke stoler på en.

Tror, du har misforstået OPs hensigt. Helt generelt er det vel meget sundt, at folk har en kildekritisk skepsis over for de råd, de modtager (hvor de så indhenter sparring fra det kloge PNVA) i stedet for bare at æde alt råt ud fra et princip om, man skal have uforbeholden tillid til den, man handler med (hvor det i mange tilfælde kan ske uden nogen forudgående, betryggende historik)?

Tråden her understregner jo også, at der nemt kan være uenighed blandt fagfolk, men ingen af parterne har af den årsag invalideret tilliden til deres bestalling.

@Hin_s

Lad os aftale at være uenige så :)

Er stadig af den klare opfattelse at henvisningen til Ejendomværdiskattelovens §4, vedrører om der skal betales ejendomsværdiskat eller ej, og det afhænger af om ejendommen benyttes af ejer til bolig eller om ejendommen er udlejet i en periode over 12 mdr. Såfremt det skønnes at ejendommen ikke tjener til ejerens rådighed (bolig), vil der være tale om erhvervsmæssig udlejning, og så kan reglerne i LL15P ikke anvendes, men først der, og ikke som i OPs situation, hvor ejendommen stadig er omfattet af Ejdværdiskattelovens §4.

Klippet fra dit link fra ligningsvejledningen "DJV":

"Bemærk
Reglerne i LL § 15 P kan ikke anvendes, hvis der påbegyndes erhvervsmæssig udlejning. Det beror på en konkret vurdering af forholdene, om der er tale om påbegyndt erhvervsmæssig udlejning. Se nærmere i afsnit (C.H.3.4.1.2) om udlejning af den private bolig i hele indkomståret."

Og mht. fastsættelse af renten (markedsrenten) så er mit svar baseret på, at det er muligt at få godkendt 12%, som markedsrente af SKAT, men for at være sikker, så skal man bede om bindende svar, i det den konkrete situation og virksomhed vil være afgørende.

tåbeligt skrev:
Tror, du har misforstået OPs hensigt. Helt generelt er det vel meget sundt, at folk har en kildekritisk skepsis over for de råd, de modtager (hvor de så indhenter sparring fra det kloge PNVA) i stedet for bare at æde alt råt ud fra et princip om, man skal have uforbeholden tillid til den, man handler med (hvor det i mange tilfælde kan ske uden nogen forudgående, betryggende historik)?

Tråden her understregner jo også, at der nemt kan være uenighed blandt fagfolk, men ingen af parterne har af den årsag invalideret tilliden til deres bestalling.

Det er jeg skam helt med på, men som rådgiver ønsker jeg ikke at have en kunde som hele tiden skal sætte spørgsmålstegn ved mine råd. Jeg er helt med på at man til at begynde med skal føle sig lidt frem evt. spørger på et forum eller krydstjekke med andre rådgivere, men at man hele tiden skal sætte spørgsmålstegn ved et hvert råd jeg kommer med, så ønsker jeg ikke et samarbejde. Med andre ord, gør MIG en tjeneste og find en anden rådgiver :).

Bartz skrev: Det er jeg skam helt med på, men som rådgiver ønsker jeg ikke at have en kunde som hele tiden skal sætte spørgsmålstegn ved mine råd. Jeg er helt med på at man til at begynde med skal føle sig lidt frem evt. spørger på et forum eller krydstjekke med andre rådgivere, men at man hele tiden skal sætte spørgsmålstegn ved et hvert råd jeg kommer med, så ønsker jeg ikke et samarbejde. Med andre ord, gør MIG en tjeneste og find en anden rådgiver :).

Har lidt svært ved at dele din holdning. Synes du burde se indenad og i stedet for øve dig på din rådgivning, og tilpasse rådgivningen til den du skal rådgive. At der bliver stillet spørgsmålstegn, er vel et tegn på at rådgivningen ikke er tilstrækkelig nok eller klar nok.

k0ngen1 skrev:
Har lidt svært ved at dele din holdning. Synes du burde se indenad og i stedet for øve dig på din rådgivning, og tilpasse rådgivningen til den du skal rådgive. At der bliver stillet spørgsmålstegn, er vel et tegn på at rådgivningen ikke er tilstrækkelig nok eller klar nok.

Jeg siger ikke at det sker for mig, jeg siger bare at det er helt fair at kunden vælger at spørger ude i byen, forummet, en anden revisor eller hvem det nu er. Men hvis sker kontinuerligt så please gør dig selv OG MIG en tjeneste, stop samarbejdet med mig. Alt andet er spild af alles tid. Ingen sure miner eller noget, bare fortæl mig at du har fundet en anden. Sådan tror jeg 95% af alle rådgivere har det.

Det er pisse frustrerende, når en eller anden spasser bliver ved med at forklare mig at hans tandlæge eller mekaniker har sagt man godt kan trække det her fra eller hvad det nu er. Stop dig selv og find en anden revisor.
Jeg havde en kunde en gang der blev ved med at prøve at bilde mig ind at alt det han tjente juni og december måned det var skattefrit fordi der betalte han ikke hans bskat. Der blev jeg nødt til at sige at jeg desværre ikke kunne hjælpe ham og at jeg synes han skulle finde sig en anden revisor.

Men Bartz, du er jo ikke revisor.

Bartz skrev: Jeg siger ikke at det sker for mig, jeg siger bare at det er helt fair at kunden vælger at spørger ude i byen, forummet, en anden revisor eller hvem det nu er. Men hvis sker kontinuerligt så please gør dig selv OG MIG en tjeneste, stop samarbejdet med mig. Alt andet er spild af alles tid. Ingen sure miner eller noget, bare fortæl mig at du har fundet en anden. Sådan tror jeg 95% af alle rådgivere har det.

Det er pisse frustrerende, når en eller anden spasser bliver ved med at forklare mig at hans tandlæge eller mekaniker har sagt man godt kan trække det her fra eller hvad det nu er. Stop dig selv og find en anden revisor.
Jeg havde en kunde en gang der blev ved med at prøve at bilde mig ind at alt det han tjente juni og december måned det var skattefrit fordi der betalte han ikke hans bskat. Der blev jeg nødt til at sige at jeg desværre ikke kunne hjælpe ham og at jeg synes han skulle finde sig en anden revisor.

Jeg er ikke enig i den måde du vil håndtere problemstillingen. Jeg er enig i at det kan være UMULIGT at samarbejde med visse klienter, men langt oftere ville grunden være dårlig rådgivning. Der er garanteret nogle pizzeriaer som direkte lyver eller handler ulovligt, der kan jeg godt forstå man bliver nødt til at afbryde samarbejdet. Men ser det at stille spørgsmål til rådgivningen som en helt naturlig del af rådgivningen.

k0ngen1 skrev:
Jeg er ikke enig i den måde du vil håndtere problemstillingen. Jeg er enig i at det kan være UMULIGT at samarbejde med visse klienter, men langt oftere ville grunden være dårlig rådgivning. Der er garanteret nogle pizzeriaer som direkte lyver eller handler ulovligt, der kan jeg godt forstå man bliver nødt til at afbryde samarbejdet. Men ser det at stille spørgsmål til rådgivningen som en helt naturlig del af rådgivningen.

Helt enig, og som jeg skriver det er helt fint.
Der hvor det bliver for meget for mig, det er når man stiller spørgsmål kontant omkring alt.
Du tager da hellere ikke ned til mekanikeren og stiller spørgsmål omkring alt hver gang han skal skifte dine bremser.

skrev:Men Bartz, du er jo ikke revisor.

Knægt når du har været i Deloitte i 10 år, så skriv. Evt når du får styr på aktiver/passiver om de skal passe, det går også an.

@ Hin_Spage , c_hope , clientadvis & Bartz m.fl.

I forlængelse af ovenstående giver det så mening at indskyde egne midler i selskabet kontra at få kautionspræmie?

Hvis jeg låner én mio. i min friværdi og låner ind i virksomheden til 10% i rente (lad os antage 10%, selvom det er nok for højt. Det er 100.000 i renteindtægter privat, hvor vi har sparet 15% topskat svarende til 15.000 kr. Herudover har vi dog øgede renteomkostninger svarende til 10.000 kr. ved 1% ÅOP efter skat. Netto er gevinsten altså kun 5.000 kr. årligt efter skat.

Ved i stedet at låne én mio i banken, som jeg personligt kautionere for, så vil jeg kunne få en kautionspræmie på 2 % heraf svarende til 20.000 kr., hvoraf der er sparet 15% topskat svarende til 3.000 kr.

Nettogevinsten er dermed kun på 2.000 kr. årligt ved at låne pengene til selskabet.

Da der er éngangsomkostninger for 9.000 kr. til banken og tinglysning ved at låne op i friværdien samt risikoen ved konkurs i selskabet, så synes det bedre at låne i banken end låne private midler til selskabet.

Er I enige?

Igen tusind tusind tak for jeres input.

Jeg synes det er små penge det der, så jeg havde lånt i banken. Du fik vel oprettet et ApS?

@ Bartz.

Ja vi oprettede ApS.

Du er enig i mine beregninger? Umiddelbart er jeg lidt usikker på om besparelsen er mere end 15% topskat, da jeg har svært ved at gennemskue beskatning af kapitalindkomst.

Herudover er jeg i tvivl om 2% i kautionspræmie er passende.

skrev:

Men Bartz, du er jo ikke revisor.

Hvad er det lige det kræver at kalde sig revisor?

kris_rem skrev:

Hvad er det lige det kræver at kalde sig revisor?

Ingenting. Det er ikke en beskyttet titel.

kris_rem skrev:

Hvad er det lige det kræver at kalde sig revisor?

Glem ham det er bare en intern joke, han er bare lidt pigesur over jeg kender hans kollegaer

DanM skrev:@ Bartz.

Ja vi oprettede ApS.

Du er enig i mine beregninger? Umiddelbart er jeg lidt usikker på om besparelsen er mere end 15% topskat, da jeg har svært ved at gennemskue beskatning af kapitalindkomst.
Herudover er jeg i tvivl om 2% i kautionspræmie er passende.

Du overkomplicere tingene, start nu det aps, lån pengene i banken og gå i gang med tjene penge. Det er så simpelt

DanM skrev:@ Hin_Spage , c_hope , clientadvis & Bartz m.fl.

I forlængelse af ovenstående giver det så mening at indskyde egne midler i selskabet kontra at få kautionspræmie?

Hvis jeg låner én mio. i min friværdi og låner ind i virksomheden til 10% i rente (lad os antage 10%, selvom det er nok for højt. Det er 100.000 i renteindtægter privat, hvor vi har sparet 15% topskat svarende til 15.000 kr. Herudover har vi dog øgede renteomkostninger svarende til 10.000 kr. ved 1% ÅOP efter skat. Netto er gevinsten altså kun 5.000 kr. årligt efter skat.

Ved i stedet at låne én mio i banken, som jeg personligt kautionere for, så vil jeg kunne få en kautionspræmie på 2 % heraf svarende til 20.000 kr., hvoraf der er sparet 15% topskat svarende til 3.000 kr.

Nettogevinsten er dermed kun på 2.000 kr. årligt ved at låne pengene til selskabet.
Da der er éngangsomkostninger for 9.000 kr. til banken og tinglysning ved at låne op i friværdien samt risikoen ved konkurs i selskabet, så synes det bedre at låne i banken end låne private midler til selskabet.

Er I enige?

Igen tusind tusind tak for jeres input.

Nedenstående er bare en lægmands beregninger, så du skal helt sikkert have en statsautoriseret revisor (Den nøgne betegnelse 'revisor' er ikke en beskyttet titel) til at verificere besparelsen.

Hvis din virksomhed laver 600k kr. i overskud årligt før renteomkostninger, men efter 400k i udbetalt løn til dig selv,

1) Som i tilfælde af lån i banken, vil renteomkostningerne udgøre 120.000, hvorfor din virksomhed rundt regnet vil have 480.000, som du kan udlodde i udbytte, hvilket vil give dig ca. 58 % af de 480k = 278k

2) Ved lån i personlig friværdi, vil du personligt hæfte ca. 1 % i rente på 1 mio. Dvs. -10k.

Virksomheden skal så betale dig renteudgifter (10 %), på den 1 mio., som du stiller til rådighed for virksomheden. Det bliver 100k udbetalt til dig personligt i renteindtægter.

Jeg er bare skattemæssig lægmand, så jeg er ikke sikker på, om dine personlige renteudgifter er fradragsberettigede, men lad os sige, de er det, så har du personligt et renteprovenu på 90k, som du betaler 42 % i skat på dvs. 38 k.

Dvs. du har nu fået udbetalt 100k fra din virksomhed til dig selv, hvoraf du har svaret 38 k i skat og 10 k i renteudgifter, dvs. du kan beholde 52k til dig selv.

Af de resterende 500k fra årsoverskuddet i virksomheden, kan du udlodde dig selv efter skat: ,58 x 500 k = 290 k

Dvs. din samlede personlige udbetaling efter skat på scenarie 2 er 342k eller dvs. 64 k mere end scenarie 1.

Så skal du betale 9k i engangsudgifter på etablering af det personlige lån, så for første år er besparelsen kun 55k. Du har også mulige meromkostninger på, der skal laves regnskab for dit ApS. Driftsregnskabet skulle dog laves uanset, så selve meromkostningen på dit ApS gætter jeg på max. udgør 5k og kan isolereret set om muligt laves gratis selv, da regnskabet for dit ApS bør være ultra simpelt.

Jeg har ikke indregnet aspektet omkring kautionspræmie og betydningen af personlig hæftelse ved konkurs.

Hvis du har yderligere renteudgifter, som er fradragsberettiget på dine renteindtægter fra dit udlån på 1 mio. kr. til din virksomhed, vil besparelsen forøges.

Kender ikke til de skattemæssige fordele på ægteskab for hele denne manøvre

Ovenstående er groft regnet med en effektiv skattesats på 42 % ved udloddet udbytte, den er dog i realiteten lidt lavere, da de først udbetalte 50k, regnes til 27 % i skat.

Groft forenklet tror jeg besparelsen er: Forskellen på de to renteniveauer (11 %point) af det lånte beløb minus den effektive skattemæssige (Løn, udbytte, rente m.v) trækprocent samt øvrige omkostninger (etablering mv):

I ovennævnte tilfælde: (110k x 0,58) - 9 k= 55k

tåbeligt skrev:

Nedenstående er bare en lægmands beregninger, så du skal helt sikkert have en statsautoriseret revisor (nej, det er ikke en beskyttet titel) til at verificere besparelsen.

Hvis din virksomhed laver 1 mio. kr. i overskud årligt før renteomkostninger,

1) Som i tilfælde af lån i banken, vil renteomkostninger udgøre 120.000, hvorfor din virksomhed rundt regnet vil have 880.000, som du kan udlodde i udbytte, hvilket vil give dig ca. 58 % af de 880k = 510k

2) Ved lån i personlig friværdi, vil du personligt hæfte ca. 1 % i rente på 1 mio. Dvs. -10k. Virksomheden skal så betale dig renteudgifter (10 %), på den 1 mio., som du stiller til rådighed for virksomheden.
Det bliver 100k udbetalt til dig personligt i renteindtægter. Jeg er bare skattemæssig lægmand, så jeg er ikke sikker på, om dine personlige renteudgifter er fradragsberettigede, men lad os sige, de er det, så har du personligt et renteprovenu på 90k, som du betaler 42 % i skat på dvs. 38 k.

Dvs. du har nu fået udbetalt 100k fra din virksomhed til dig selv, hvoraf du har svaret 38 k i skat og 10 k i renteudgifter, dvs. du kan beholde 52k til dig selv.

Af de resterende 900k fra årsoverskuddet i virksomheden, kan du udlodde dig selv efter skat: ,58 x 900 k = 522 k

Dvs. din samlede personlige udbetaling efter skat på scenarie 2 er 574 k eller dvs. 64 k mere end scenarie 1.

Ovenstående er groft regnet med en effektiv skattesats på 42 % ved udloddet udbytte, den er dog i realiteten lavere, da de først udbetalte 50k, regnes til 27 % i skat.

Statsatuoriseret revisor er beskyttet:

http://www.fsr.dk/Bliv%20revisor/FAQ%20om%20revisor/Hvem%20maa%20kalde%20sig%20revisor

tåbeligt skrev:

Nedenstående er bare en lægmands beregninger, så du skal helt sikkert have en statsautoriseret revisor (nej, det er ikke en beskyttet titel) til at verificere besparelsen.

Hvis din virksomhed laver 1 mio. kr. i overskud årligt før renteomkostninger,

1) Som i tilfælde af lån i banken, vil renteomkostninger udgøre 120.000, hvorfor din virksomhed rundt regnet vil have 880.000, som du kan udlodde i udbytte, hvilket vil give dig ca. 58 % af de 880k = 510k

2) Ved lån i personlig friværdi, vil du personligt hæfte ca. 1 % i rente på 1 mio. Dvs. -10k. Virksomheden skal så betale dig renteudgifter (10 %), på den 1 mio., som du stiller til rådighed for virksomheden.
Det bliver 100k udbetalt til dig personligt i renteindtægter. Jeg er bare skattemæssig lægmand, så jeg er ikke sikker på, om dine personlige renteudgifter er fradragsberettigede, men lad os sige, de er det, så har du personligt et renteprovenu på 90k, som du betaler 42 % i skat på dvs. 38 k.

Dvs. du har nu fået udbetalt 100k fra din virksomhed til dig selv, hvoraf du har svaret 38 k i skat og 10 k i renteudgifter, dvs. du kan beholde 52k til dig selv.

Af de resterende 900k fra årsoverskuddet i virksomheden, kan du udlodde dig selv efter skat: ,58 x 900 k = 522 k

Dvs. din samlede personlige udbetaling efter skat på scenarie 2 er 574 k eller dvs. 64 k mere end scenarie 1.

Ovenstående er groft regnet med en effektiv skattesats på 42 % ved udloddet udbytte, den er dog i realiteten lavere, da de først udbetalte 50k, regnes til 27 % i skat.

Statsaut er beskyttet :) Totalt beskyttet!

Derudover vil jeg sige at der er SÅ mange faktor der påvirker dette regnestykke at det er umuligt at beregne, nu har jeg lige siddet med det i excel og prøvet både hvor han udnytter udbytte, over/under topskat, og hver gang er forskellen minimalt. At man bruger så meget tid på et par 1000 kr (og det er kun måske hvis rente procenten er 10%), det er mig en gåde. Jeg havde bare fokuseret på at arbejde, og udvikle min forretning.

TorsTilt skrev:
Statsatuoriseret revisor er beskyttet:
http://www.fsr.dk/Bliv%20revisor/FAQ%20om%20revisor/Hvem%20maa%20kalde%20sig%20revisor

Lol, ja. Det er nok mig, der har skrevet det upræcist, men jeg henviser naturligvis alene til titlen revisor. Statsautoriseret er jo helt indlysende beskyttet - hvad skulle statsautorisation ellers dække over, hvis alle og enhver kunne påkalde sig den uden bestået embedseksamen?

Bartz skrev: Statsaut er beskyttet :) Totalt beskyttet!

Derudover vil jeg sige at der er SÅ mange faktor der påvirker dette regnestykke at det er umuligt at beregne, nu har jeg lige siddet med det i excel og prøvet både hvor han udnytter udbytte, over/under topskat, og hver gang er forskellen minimalt. At man bruger så meget tid på et par 1000 kr (og det er kun måske hvis rente procenten er 10%), det er mig en gåde. Jeg havde bare fokuseret på at arbejde, og udvikle min forretning.

Kan du prøve at give et af dine regnestykker, siden du mener, at den effektive besparelse kun munder ud i et par tusinde for OP?

Jeg vil rigtigt gerne, men jeg skal bruge flere informationer. Hvor meget regner han med at tjene? Vil han hive udbytte ud? Har han renteindtægter/udgifter andre steder? Er han gift? Hvor meget overskud vil selskabet lave? Vil der være holding selskab som ejer driftselskabet?

Bartz skrev:

Statsaut er beskyttet :) Totalt beskyttet!

Derudover vil jeg sige at der er SÅ mange faktor der påvirker dette regnestykke at det er umuligt at beregne, nu har jeg lige siddet med det i excel og prøvet både hvor han udnytter udbytte, over/under topskat, og hver gang er forskellen minimalt. At man bruger så meget tid på et par 1000 kr (og det er kun måske hvis rente procenten er 10%), det er mig en gåde. Jeg havde bare fokuseret på at arbejde, og udvikle min forretning.

Det hele afhænger af så mange variabler og hvis bare en variable er ved siden så holde beregningen ikke, og da den allerede er skrøbelig i forvejen og i småpenge afdelingen så havde jeg valgt at låne pengene i banken. Men jeg vil hellere have informationer fra ham og så kan jeg beregne ud fra en lidt bedre udgangspunkt i stedet for jeg skal tænke mig til hvad hvis der sker det, og hvad nu hvis han har det her.

Men du har jo allerede lavet beregninger, hvor du kommer med lodrette konklusioner. Hvorfor vil du ikke vise dem?

Dine beregninger er tilsyneladende sikre nok til, du kategorisk fraråder låneomlægning, MEN stadig gyngende usikre pga. 'masser variabler' til du tør fremlægge dem. Kan du selv se selvmodsigelsen?

tåbeligt skrev:Men du har jo allerede lavet beregninger, hvor du kommer med lodrette konklusioner. Hvorfor vil du ikke vise dem?

Fordi jeg har skitseret dem i excel lige hurtigt og efterfølgende ikke gemt dem. Der var cirka 5 beregninger med forskellige scenarier. Begyndte på scenarie 6 og så tænkte jeg der er for mange variabler i spil her til. Jeg afventer op med flere detaljer så kommer jeg med min beregning og den vil sikkert vise en forskel på et par 1000 kr. Jeg vil gerne poste dem men som sagt lukkede excel ned uden at gemme.

@ Bartz

Tak for dine svar.
Sig til hvis du mangler info udover nedenstående.

- Forventet overskud årligt før egen løn: 1.000.000 kr. (Dog etableringsomkostninger for 300.000 i år 1)
- Bliver gift i 2017 :)
- Intet Holding - Jeg ejer 51%, min forlovede ejer 49%
- Ingen yderligere renteindtægter
- 16.000 kr. i RK-renteudgifter årligt.
- Vi forventer at udbetale løn til mig op til topskattegrænsen samt udbytte til os begge.

kigger lige på det i morgen tidligt

Jeg vil lige starte med at skrive at jeg antager låneomkostningerne ville være det samme både hvis du lånte i selskabet eller privat. Jeg ved man har ret til lidt mere fradrag i selskabet, men det har jeg holdt udenfor beregningen da den kan være forskellig fra sted til sted. Derudover har jeg ligeledes valgt at holde udbytte ved siden af, da du vil udlodde udbytte uanset om du låner privat eller bank og at du vil lave en udlodning til grænsen, det vil give samme beskatning. Jeg har antaget at dit selskab vil lave 1.000.000 kr. i overskud (dog minimum 700.000 kr) og det er hvad der skal udbetales i løn og det er efter det beløb alt bliver reguleret. Jeg har antaget at renterne vil udgøre i banken 25.000 kr 2,5%., privat realkreditlån 15.000 kr. 1,5% og mellemregning 10% 100.000 kr. (De ekstra % bare for at give en lille buffer) Jeg antager ligeledes at dine andre fradrag (bundfradrag, befordring, rente, akasse mv.) er ens og upåvirket af dette så det har jeg ligeledes holdt udenfor beregningen. Derudover beregninger vi efter skatteloft for positiv kapital indkomst. Din beregning vil se anderledes ud.

Beregning 1: Forenklet

Beregning 2: Knap så forenklet

Jeg vil dog sige at en mere realistisk rente er 6%, det vil give dig en besparelse på netto 10.000 kr om året. Håber det var afklaring nok. Jeg vil dog en sidste gang påpege, jeg har ikke taget højde for diverse låneomkostninger mv. Jeg har simpelthen lavet rå beregning som den vil se ud 2. år. og med ovenstående forbehold.

Hvilken rente tilbyder banken, hvis det ikke foregår privat ved realkredit, hvis du personligt kautionerer for lånet?

tåbeligt skrev:Hvilken rente tilbyder banken, hvis det ikke foregår privat ved realkredit, hvis du personligt kautionerer for lånet?

Jeg havde den opfattelse det var 2% og så puttede jeg lige 0,5% på ekstra. Der er dog ikke taget højde for kautionspræmie. Skal den beskattes så er gevinsten selvfølgeligt det højere. Men det er en kompleks beregning da man også skal kende selskabets overskud mv. I ovenstående beregning har jeg valgt at sige at overskuddet var 1.000.000 kr, og det er alt der skal udbetales. Udbetaler man hele tiden op til topskatte grænsen så er besparelsen minimalt.

Hvis du vil kan jeg godt lave beregningen med højere bankrente og en kautionspræmie hvis det er, så skal det bare oplyses.