Råd til gammel rookie (NL25)

#1| 0

Jeg startede for nogle måneder siden med at spille online poker igen efter en lille pause. Før pausen var det dog ikke "seriøs poker". Efter jeg har startet igen har jeg udelukkende spillet turneringer (10-50$ buy in), men typisk omkring de 50$. Det er gået rigtig godt, og jeg har vundet alt det tidligere tabte tilbage + en del mere. Nu vil jeg dog gerne have gang i mit cash spil igen, men dog med en mere seriøs tilgang. Jeg vil gerne væk fra de store sving i tours og derfor kombinere det med lidt cash game. Jeg har derfor købt PokerTracker. Jeg har besluttet mig for at starte med NL25 shorthanded og så langsomt bygge mit spil op, selv om rullen nok er til højere spil.

Jeg søger derfor et par gode råd. Jeg overvejer at finde/lave min egen hand range, få en god rakeback aftale og evt. en bonusaftale. Jeg ved dog ikke, hvilken software jeg skal bruge. Jeg spiller pt på Classic med rakeback på ca. 25-30% men uden bonus. Det var dog på Cryptologic at jeg i sin tid tabte på cash, så jeg er også åben over for andre steder. :)

Vil i satse på rakeback + bonus eller kun det ene og hvilke sites vil I anbefale? Jeg har ikke tidligere spillet NL25, så jeg vil også gerne have lidt råd til hvordan det typisk skal spilles. Umiddelbart er min formodning, at mange fisker og store hænder derfor skal bettes igennem, men er lidt i tvivl om hvordan de ellers spiller. Andre gode råd modtages også meget gerne. :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar