krabbefar skrev:@GrimGladGris
Tak for dit svar. Det lyder til at du ved noget om det.
Jeg skal lige spørge dig i forhold til den vurdering du har indtastet.
Vurderer du kun ekstraudstyret til 50.000 kr?
Der er også forskel på bilvurderings nypris på 681.607 kr. og så nyprisen hvis man tager detaljer fra annoncen 783.807 kr. Gad vide hvorfor der er forskel, nyprisen fra annoncen er vel ikke en forhandleren kan taste, det er vel bare en pris der kommer frem ud fra den model der er valgt
Nu ved jeg godt, at du ikke har noget at gøre med deres beregningsmodel, men det er sjovt at der er så stor forskel på "salg til leverandør" 276.500 kr. og pris "køb ved leverandør" 341.000 kr.
Jeg kan se at de har et beregningseksempel på forskellen, men det er på en bil til omkring 100.000 kr.
Hej Krabbefar.
Nu skriver du at bilen har en "listepris" på 783.807, men du ved ligesom mig, at det er der ikke nogen i Kongeriget som har betalt for bilen. Den er højest sandsynligt solgt til noget der ligner "beskatningsværdien+20-25k i avance til sælger", og jeg ved ikke hvad beskatningsværdien har været på den specifikke bil, men den har ikke været over 600k. Og, hvis du lurer lidt på hvad sådan en bil sælges til, faktisk med højere udstyrsniveau end den du kigger på, bl.a. den store navigation-professionel, fuld læder osv.. Så er de ret lette at finde til 360-370tkr, tilmed med lavere kørte kilometre. Udover det, så nej jeg beregner ikke det nævnte udstyr til ret meget mere end 5-10000kr, da bilen formentlig vil have en minimalt kortere lagertid. Her spiller farve osv i lige så høj grad ind. Havde vi nu din bil i sort med det udstyr der er i og der så stod en rød med tilsvarende kørte kilometre, men med fuld udstyrspakke, inkl fuld læder osv, så ville jeg faktisk give mere for den sorte end den røde i indbytning: En seriøs indbytningspris på den du har valgt, ville være 300k, i fald du købte noget andet jeg kunne tjene penge på, ellers i ren handel: ikke én krone over 280k. Du skal tage 2 ting i betragtning, den er lige ved at runde de magiske 200.000km, og en anden meget væsentlig detalje er, at bilen er meget tæt at være 5 år gammel, hvilket for rigtig mange besværliggør finansieringen ret væsentligt, da stort set ingen vil finansiere en så gammel bil længere end max. 60mdr, og det i mente skal du vide at bilen falder ret voldsomt i værdi, alene af den sidste årsag så snart vi runder februar 2016. :) Mht "værdien" af ekstraudstyr kan du selv prøve at lege med, sæt evt ekstraudstyr til 100.000 vs 50.000, og du vil opdage at det stort set ikke har nogen betydning, formentlig 10.000kr.
Nu nævner wzup de velkendte problemer med netop BMW's 2,0 diesel, men de var faktisk primært på de udgaver som lå i den gamle model, bedre betegnet som 177hk udgaven. Mig bekendt, skulle de problemer være rettet på F10'eren. Dog, er det velkendt at der også er problemer på F10'eren. Bl.a. er deres esp-system fejlfuldt, lige som deres taktkæde ikke ligefrem er verdens bedste. Problemet er helt enkelt at de ved almindeligt slid, let kan blive for lange og i værste fald meget let kan fører seriøse havarier med sig. Vil lige nævne 3 ting: Se om der er lys i advarselslamperne, er motorgangen ujævn og sidst men ikke mindst, er der vedblivende støj fra taktkæden efter motoren har været startet i ca 5 sekunder. Sidstnævnte SKAL du reagere på, ellers ender den som wzup's fars BMW. Og tro mig, det er ikke en billig omgang på en BMW. Du kan ikke sammenligne vedligeholdelsesomkostningerne med en Ford Mondeo fra 2010, på nogen måde og da slet ikke når bilen har rullet knapt 200tkm.
Helt grundlæggende vil jeg anbefale dig at få så meget ubetinget garanti med i handlen og ikke mindst forlange en absolut fejlfri FDM-attest på bilen. Du kommer ikke langt i ovenstående reparationer for 30.000kr, just sayin ;)
Redigeret af GrimGladGris d. 10-10-2015 19:42