Rejse og arbejde

#1| 0

Hej

Min datter på 20 som er nyudsprunget student vil gerne ud og at rejse/arbejde et halvt til helt år.

Hun taler en del om forskellige bartender kurser og guide skoler og lignende.

Jeg synes umiddelbart de virker ret dyre og useriøse uden at love nogen form for beskæftigelse efterfølgende.

Nogen der har erfaringer med at rejse/arbejde som ung et halvt til helst år?

Hvor finder man troværdig information om muligheder og andres erfaringer?

Pt. er 'kapitalen på omkring 40K. Skal hun arbejde hjemme og spare mere op eller skal hun afsted og tjene lidt undervejs?

Australien/New Zealand er top prioritet men det kunne også være noget helt andet.


Alle input er velkomne

13-07-2014 12:34 #2| 1

Først og fremmest er det utrolig fedt, at din datter gerne vil ud og opleve verden og på den måde udvikle sig selv.

Men nu lyder jeg som en god sur stodder:

En del af "oplevelsen" og udviklingen af én selv er også alt det kedelige arbejde forinden rejsen. For så sætter du så meget mere pris på det hele, når du først er kommet af sted.

Derfor undrer det mig også, at det ikke er din datter, som sidder og skriver på en masse forums og gør arbejdet selv, men at det derimod er dig som faren. Din datter er 20 år og burde selv gøre dette arbejde.

Desværre har jeg "kun" studeret i flere lande, men aldrig kombineret det med arbejde. Så kan ikke desværre ikke hjælpe.

13-07-2014 12:39 #3| 8

Pics?

13-07-2014 14:00 #4| 1

Hej

pics er en selvfølge.

Du bliver nødt til at uddybe lidt. Din datter vil rejse og arbejde samtidig. Vil hun arbejde fordi så hun har muligheden for at rejse, eller vil hun rejse fordi hun ville arbejde? det er to vidt forskellige ting.

samtidig er det også vigtigt at vide, hvad er det hun vil se? Europa, Asien, Australien, eller hvilken del?

6 mdr. er et godt stykke tid, men længere tid er det heller ikke.

Vil hun være et enkelt sted, og have mulighed for at rejse i weekends eller forlængede weekends? eller hvorledes?

13-07-2014 14:09 #5| 0

@Sembach og andre

Forstår din 'undren' så her er lidt yderligere info.

Processen har sådan set stået på i adskillige måneder af af datteren. Det er hendes projekt og jeg har kun oprettet denne tråd for at få lidt vinkler på hun så kan tage stilling til.

Jeg oplever bare at de fleste ideer hun præsenterer starter noget i retning af:

Jeg tager på et 'drinks kursus' (udskift evt drinks med - heste passer, guide, café etc.). De koster xx kroner (læs: en formue) og måske!! får jeg så et job.

Jeg synes umiddelbart det lyder rasende dyrt at betale tusindvis a kroner for at 'lære at blande drinks' uden at der er nogen form for jobgaranti tilknyttet.


Efter min (oldtidslevn) mening er det bedre at komme afsted og så se hvad der dukker op af muligheder, så formålet var sådan set set bare høre om det bare var sådan man gjorde i det forrige årtusinde eller om man stadig kan globetrotte den lidt uden at have en formue sparet som man afleverer til et på forhånd arrangeret 'forløb'.

Evt links til relevante/pålidelige netværk.


Det er slf datteren der suverænt tager beslutningerne så som sagt bare et forsøg på at finde nogle vinkler og uligheder/erfaringer der stammer fra dette årtusinde.

Hun opretter en profil hvis der kommer kød på tråden, og måske endda endda pics:)



@Benyamins

Hun vil OPLEVE, men har ikke ubegrænsede midler. Hun overvejer at tage et 'lortejob' hjemme inden hun tager afsted for at få flere penge til turen.

Min (ligegyldige) holdning er at hun ligesågodt kan tage lortearbejdet i udlandet og derigennem få en oplevelse ud af det + oplevelser i øvrigt. Dog bør et sådan job resultere i en indtægt og ikke bare reduceret leveomkostning. Hun er sådan set enig, men det der kommer frem ved søgning på nettet virker mere som en udgift en indtægt.

Redigeret af Iznogood d. 13-07-2014 14:13
13-07-2014 14:13 #6| 0

Jeg flyttede til Watford i England i sin tid.

Jeg gjorde bare det, at jeg pakkede kufferten og tog derover. Så stod jeg der en søndag eftermiddag ugen før jul og havde hverken job eller sted at bo.

Jeg kontaktede KFUM og den slags, men det var alle steder sådan noget med samtaler for at blive godkendt til at bo der, så det kunne ikke lade sig gøre så akut. Jeg endte med at få kontakt til en Bed&Breakfast, der ganske vist var lidt dyr, men den var så god, at jeg endte med at bo der i hele mit halve år.

Med hensyn til arbejde, så måtte jeg jo gerne arbejde, da det er EU, men jeg skulle alligevel på kommunen for at ordne noget Social Security og den slags. Det var lidt rodet.

Derudover så søgte jeg forskellige steder og endte med at få lidt arbejde gennem et vikarbureau. Det var på ingen måde optimalt, men i forhold til engelske standarder ok betalt (nu var det så også natarbejde, jeg endte med at få).

Efter jul fik jeg i stedet job hos den lokale McDonald's, hvor jeg var til jeg tog hjem til Danmark igen. Det største problem i den forbindelse var, at jeg ikke kunne få et job uden at have en bankkonto, hvor pengene kunne gå ind, og banken ville ikke oprette en konto til mig, hvis jeg ingen indtægt/job havde... Så det var lidt en ubrydelig cirkel... Jeg endte med at finde en bank, hvor det ikke var en "rigtig" bank, men en anden type og fik konto der via nogle adresseoplysninger mv fra det danske. Det var egentlig ikke nok til at få jobbet på McDonald's, men de forbarmede sig over mig, og så var jeg i gang...

Det, jeg egentlig vil sige med det her, er nok lidt i retning af Sembach's indlæg #2. Jeg kunne godt have undersøgt det lidt mere hjemmefra og sikkert også kunne have fået hjælp af mine forældre til det (jeg var 22 år på afrejsetidspunkt). Men som det gik, så lærte jeg rigtig meget, og de problemer, jeg havde haft derhjemme før i tiden virkede som vand i forhold til. Dermed udviklede jeg mig også enormt meget og kunne klare hvad som helst, da jeg kom hjem igen.

Det kunne naturligvis lade sig gøre, fordi det var til et andet EU-land. Hvis det skal være udenfor, så er der jo lige nogle regler, man nok vil gøre sig selv en tjeneste ved at sætte sig ind i på forhånd. Men jeg er helt sikkert tilhænger af, at hun selv skal være aktiv i forberedelsen og det hele :)

13-07-2014 14:14 #7| 0

Jeg kan se i det indlæg, du fik skrevet i mellemtiden, at du selv har lidt de tanker... Mht om det er oldtidslevn, så er min tur også tilbage fra 2001, så måske er det et forældet råd :P

13-07-2014 14:20 #8| 0

Og jeg er som dig heller ikke tilhænger af, at man skal betale for at arbejde på turen... Hvis man alligevel skal betale, så kan man jo lige så godt holde ferie i stedet...

Det at skabe "et nyt liv" og bevise overfor sig selv, at man vil kunne overleve i sådan en situation, skal ikke undervurderes... Den følelse varer ved også bagefter... Hvis man bruger flere penge end man tjener, så har man jo intet bevist overfor sig selv...

Men jeg er nok også for gammel :P

13-07-2014 14:23 #9| 0

Nu nævner du selv, at hun overvejer at blive guide.
Det er ikke noget jeg selv har erfaring med men derimod har jeg en ven, som blev "uddannet" og fik arbejde hos Startour.
Kan se på blivguide.dk/ at man skal på guideskole på Cypern eller i Spanien, som koster 4000 kr, men der skulle så også være jobgaranti. Desuden har Startour (TUI) mange forskellige destinationer i verden. Såvidt jeg husker fra min ven, så er der en hel del arbejde og "lønnen" er vist ikke prangende, men man får en stor oplevelse.

13-07-2014 14:31 #10| 0
kejseranders skrev:
Nu nævner du selv, at hun overvejer at blive guide.
Det er ikke noget jeg selv har erfaring med men derimod har jeg en ven, som blev "uddannet" og fik arbejde hos Startour.
Kan se på blivguide.dk/ at man skal på guideskole på Cypern eller i Spanien, som koster 4000 kr, men der skulle så også være jobgaranti. Desuden har Startour (TUI) mange forskellige destinationer i verden. Såvidt jeg husker fra min ven, så er der en hel del arbejde og "lønnen" er vist ikke prangende, men man får en stor oplevelse.


This! Kender flere piger som jeg gik på handelsskolen med, som tog på guide skole og de fik alle et job. Det er ikke noget man bliver rig af, men det er vidst en fed oplevelse at arbejde på forskellige destinationer og de sørger jo også for kost/logi, så helt galt kan det vel aldrig gå!
13-07-2014 15:08 #11| 0

Må indrømme jeg ikke kender nok til emnet. Man har alligevel fundet et interessant link, hvor man kan tage et bartender kursus online. Det skal så følges op i et klasselokale "down under"

Priserne ser ud til at være ok og sitet siger de har specialiseret sig i forhold til især rejsende, altså som din datter.

www.taw.com.au/AboutTAW.aspx

13-07-2014 17:59 #12| 0

Havde hun spansk i gymnasiet? I så fald har jeg muligvis en kontakt til bartender jobs på Isla Margerita. Lønnen er ikke noget specielt, men leveomkostningerne er lave. Området er fedt og der gode muligheder for vandsport/dykning etc

13-07-2014 18:07 #13| 0

Lyder super men desværre ikke spansk. Engelsk eller tysk.

Tak for input alle. Keep'em coming:)

13-07-2014 18:19 #14| 0

Hvad vil hun efterfølgende? Vil det ikke være naturligt at tage det i betragtning?

13-07-2014 19:25 #15| 0

Jeg har været rejseleder/guide/entertainer for nogle år tilbage... Tænker datteren at det kunne være en mulighed, så er det bare at komme afsted. Jeg gik på service & co, og det får 5 stjerner herfra. Tjek evt youtube, facebook etc. Og søg inspiration og se tutorials...
Jeg arbejdede et år på Malta og et lille år på Kreta. Men som rejseleder kan du jo komme all over... Rundrejseleder i Asien, safariatourguide, børnebandeleder på lidoen eller busguide i Hartzen... The World is yours :-)

13-07-2014 20:05 #16| 0

European Bartender School har vidst rimelig godt styr på det, og chancerne for job bagefter er også ret høje. Man kan vælge mellem ret mange steder i verden, så det ville jeg klart foreslå at tjekke nærmere ud.

13-07-2014 20:20 #17| 0

Hvis hun skal være væk i 6-12 måneder, kan hun da bare tjene pengene hjemmefra på rent frikort. Så giver selv et netto job i 2 måneder jo kassen. Er det ikke lige over 40K man har i personligt fradrag?

Arbejdede selv for at tjene til at rejse i nov-dec et år, og i jan-marts året efter kørte jeg på rent frikort, for jeg havde sagt på kommunen at jeg var bortrejst resten af året. Så går det altså stærkt med at spare op.

Det er i selvfølgelig klar over man bare kan gøre, men synes da hun skal tjene pengene hjemmefra, hvor hun får væsentlig højere løn. Medmindre arbejdet i sig selv skal være en del af oplevelsen

13-07-2014 20:47 #18| 1

Nu når min gamle og uvidende far oprettet det her indlæg, må jeg jo hellere lige komme og fortælle hvordan det hele egentlig hænger sammen ;).

Som min far rigtigt nok siger er jeg lige blevet færdig med gym, og har overvejet guideskole, bartender, osv.. Det er jeg dog kommet lidt fra igen, først og fremmest fordi det er pænt dyrt for uddannelserne. Derudover er bartender ikke lige drømmejobbet, mens guide nok ville være lidt for bundet til turiststeder i fx Tyrkiet eller anden charter-fælde.

Det jeg er nået frem til, er at jeg egentlig hellere bare vil rejse afsted, opleve så meget af en fremmed kultur som muligt, og helst møde en masse nye mennesker. Indtil videre tænker jeg på at rejse til enten New Zealand eller Australien, og da 40K nok ikke helt er nok til bare at rejse rundt og "fede den" (/oplevelser) tænkte jeg på at arbejde et sted og få tjent lidt sammen inden en lille rundrejse, hvor jeg kan se lidt mere af landet/landene. Jeg er dog meget i tvivl om det kan lade sig gøre bare at rejse afsted selv, eller om jeg bør kontakte et rejsebureau. Fx. Kilroy arrangerer en slags start-pakke hvis man vil arbejde i netop Australien eller New Zealand, men jeg er i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt med den "sikkerhed", eller om man bare kan springe ud i det selv. Og så er jeg i tvivl om, om 40K overhovedet er nok :-)

Mht. fremtidplaner er de stort set ikke-eksisterende i øjeblikket ;). Nu skal jeg nyde livet et år eller to, og derefter skal jeg læse videre. Hvad jeg vil læse aner jeg dog ikke.

13-07-2014 22:54 #19| 0

Hvis du har en hh kan jeg klart anbefale PIU (praktik i udlandet). Du arbejder et år i udlandet, går på skole i dk i x antal uger og får dele af din husleje og hjemrejser betalt. Super mulighed for at bruge et pr I et andet land og udvikle sig :-)

13-07-2014 22:55 #20| 0

På baggrund af dit sidste indlæg... Drop NZ/Australien og hop en tur til Sydøstasien i stedet. Hvis 40K er hvad du har til rådighed, og du vil have en anderledes oplevelse end herhjemme, vil jeg stærkt anbefale det. Tag at lav noget frivilligt arbejde og evt. arbejd en lille bitte smule på et par guesthouses/hostels undervejs, hjælper virkelig på den "lokale oplevelse". Specielt når du bliver samme sted længere tid. For 40.000 vil du kunne opholde dig der i et halvt år..

Du behøver ikke Kilroy for at komme afsted (hverken til Asien eller NZ/Aus). Meget bedre bare at booke flybilletter selv direkte og så bare book et par overnatninger hjemmefra og hop ud i det!

Jeg har både været i New Zealand og Sydøstasien efter gymnasiet, og Sydøstasien er helt sikkert den tur der "har givet mig mest". Jeg brugte 40K på 2 måneder i NZ inkl. alt (hvilket også vil sige 2xskydives samt bungeejump og andet gøgl).

Redigeret af Sawkes d. 13-07-2014 22:56
13-07-2014 22:56 #21| 0
Grupperejser for unge, kender flere der har været afsted. De har alle været vilde med det.
13-07-2014 23:44 #22| 0

Hvis du ønsker at rejse til Australien og New Zealand i længere tid, kommer du ikke særlig langt for 40 k. Var halvanden måned i Australien for 3 år siden, og der var leveomkostninger minimum på niveau med danske standarder.

Vi ville have arbejdet lidt da vi var derover, men droppede det igen, da der var lang ventetid på job, og det generelt var svært at finde noget. Men du kan evt. kigge ind på denne hjemmeside, som vi blandt andet prøvede at finde job igennem, men vi var ikke tålmodige nok til at finde noget.

www.thejobshop.com.au

Ellers ville jeg udskyde min rejse til foråret, og så få arbejdet en masse i efteråret, og dermed have et større rådighedsbeløb, der er massere af ting at opleve i Australien (og helt sikket også NZ), så du kommer helt sikkert ikke til at kede dig selv om du ikke arbejder.

14-07-2014 01:29 #23| 0

Hvis du har lyst til at arbejde i Amsterdam i min. 6 mdr. er der et par muligheder her. Lønnen er ikke alverden, men du betaler ikke så meget skat.

14-07-2014 03:12 #24| 0

Der er konstant mangel på frugtplukkere i Australien.

14-07-2014 03:42 #25| 0

Prøv at tilføj delegaterecruitment2 på skype. Det er en fyr ved navn David Kennedy. Han skaffede eks mig et job i Lissabon. Gode muligheder for oplevelser, betalt lejlighed og ganske fin løn..

Kan forstå det ikke ligefrem er Europa du søger, men det kan sagtens være han har noget andre steder også.

For det meste er det dog kun IT-support osv, men synes helt klart du burde skrive til ham. Det kunne jo være han havde noget for dig.

Det firma han arbejder for hedder Delegate International. De rekrutterer unge mennesker til jobs rundt omkring i verden.

14-07-2014 11:17 #26| 0

Tak for alle jeres svar, der er helt sikkert nogle ting jeg skal have kigget nærmere på! :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar