Hey.
Mig og min bror har tænkt os at tage en rejse til Spanien.
Vi har kigget lidt på områder på Mallorca, Tenerife og Gran Canaria.
Er der nogle der kan foreslå et sted, hvor der ikke er alt for mange turister og børnefamilier. Det skal samtidigt ligge centralt med muligheder for gode gå-i-byen steder, uden at det bliver ungrejs agtigt.
Hvad kan folk anbefale?
Rejsemål i Spanien
Madrid og se kongerne spille bold, samt opleve en af Europas kulturelle hovedstæder.
Der er dog ikke de store muligheder for at gå på stranden, men ellers burde det opfylde alle dine andre krav.
Jeg har været alle de steder du nævner, bylivet i Mallorca er i hvert fald meget præget af turisterne, og det er det samme hvis du rejser til Lloret eller Ibiza, så dem vil jeg ikke anbefale hvis du ikke kan lide alt for mange turiser.
Barcelona er en super fed by, men nok lidt for dyr. Budgettet pr person skal helst ikke være over 4k for rejsen.
Og så skal det selvfølgelig også være et sted, hvor der er varmt.
19 og 31. Vi søger et sted der er varmt (september), samt et godt byliv, og nogenlunde hotel til en overkommenlig pris.
I kunne prøve et sted som Alicante. Det skulle være ret billigt at flyve dertil fra dk. Tenerife og Gran Canarie har mange turister hele året og er dyrt.
Ellers vil jeg også anbefale Madrid, syntes det er en fantastisk by.
Malaga.
Hotel NH i Malaga, hvor jeg selv har boet. Fint hotel, og nemt at finde hjem til igen om natten :-)
Der er propfuld af barer og restaurenter i den gamle bydel. Og selvfølgelig også disko-daskoer for jer unge mennesker. Jeg må lige anbefale heavy-baren Bar Lemmy, det er fandme gas!
Strand har Malaga jo masser af, så den sidder lige i øjet. Desuden er prisniveauet væsentligt lavere end i Barcelona. Det er fx et af de steder, hvor man de fleste steder får en fadøl med, vhis man køber en gang tapas (typisk 1-3.5€), grandvoksne mojitos til 5-6€ og den slags. Så det er muligt at more sig for en fornuftig skilling.
Hvis den spanske turnering kommer i gang, så skulle i da næsten sigte efter en weekend, hvor Malaga spiller hjemme. De har dæleme købt godt ind henover sommeren og kan efter min mening være en alvorlig konkurrent til Villareal og Valencia om 3djepladsen.
Sevilla er den sjoveste af de tre jeg har været i (Barcelona, Madrid, Sevilla). Flot, sjov by med god stemning og masser af liv.
Lissabon er også en lækker by og kunne også være en mulighed.
+1 for Lissabon, var på studietur dertil forrige år, og det var en helt fantastisk tur.
Stranden er dog rimelig meh, og det tager 30-45 minutter at komme dertil.
JesperA skrev:
Madrid og se kongerne spille bold, samt opleve en af Europas kulturelle hovedstæder.
Der er dog ikke de store muligheder for at gå på stranden, men ellers burde det opfylde alle dine andre krav.
Jeg har været alle de steder du nævner, bylivet i Mallorca er i hvert fald meget præget af turisterne, og det er det samme hvis du rejser til Lloret eller Ibiza, så dem vil jeg ikke anbefale hvis du ikke kan lide alt for mange turiser.
Jeg bor her og det passer simpelthen ikke. Der er ikke flere turister i Palma end der er i alle andre større spanske byer ud til stranden, og der er imo ikke mere turistet i Palma end der fx er i København. Den ekstreme turisme på mallorca er koncenteret omkring 3 områder
- Arenal øst for Palma og fyldt med unge stive tyskere.
- Magaluf vest for Palma og fyldt med unge stive englændere
- Alcudia på nordkysten og fyldt med børnefamilier.
Der er self områder på resten af Mallorca hvor der kommer turister, men selve Palma er slet ikke slem og er som enhver anden "storby" i Europa.
@ OP
Palma på mallorca lyder som om det passer fint til jeres behov. Men der er andre gode forslag i denne tråd. Alicante, Malaga og Barca er alle gode forslag med masser af byliv og strande i nærheden
Madrid er en helt igennem fantastisk by med masser af liv og karisma. I Madrid får man ikke følelsen af at der er millioner af turister. Derudover er der masser af byliv og der er gang i gaderne 24 timer i døgnet. Dernæst er det en utrolig smuk by med meget flot arkitektur.
Jeg har også været på Mallorca en del gange, og det er sgu en lækker ø og Palma er en fed by. Masser af tapas restauranter og der er masser af byliv på Mallorca.
Har aldrig været i Barcelona, da jeg er brændende Madrid fan ;) Så der kommer jeg nok aldrig til at sætte mine ben ;)
@HolchKnudsen
Jeg var i Magaluf i højsæsonen, og der var vel 5-6 turister for hver lokale i byen. De andre byer på øen skal jeg ikke kunne udtale mig om.
edit:
Magaluf er horribelt. Men det er ret synd at kalde "bylivet på Mallorca" domineret af turister efter en ferie i det vel nok værste område.
Double edit:
Svarer lidt til at kalde bylivet i Kbh turistet efter at have brugt en uge i Lalandia.
Undskyld jeg er efter dig og undskyld til OP for hijack. Men der er sq ikke nogen der skal disse min ø baseret på en ferie i Magaluf ;)
Jeg har nu boet i Spanien i fem år - omkring Costa del Sol - og har besøgt Mallorca (yes, Palma er lækker; HolchKnudsen lyver ikke), Gran Canaria (meget turistet sydpå, ikke så meget i Las Palmas, men jeg fik ikke det indtryk at bylivet er helt i top), Tenerife (kom ikke rigtig udenfor hotellet der var lidt for vildt, men jeg skulle mene at det ligger tæt op af hvad jeg sagde om GC) og selvfølgelig masser af byer på fastlandet.
Madrid er en fin storby, masser af liv, men det bliver ret lunt og jeg ville selv synes at stranden mangler. Barcelona er min yndlingsby i Europa; kan kun anbefale stedet. Valencia er også et godt alternativ; en mere intim udgave af Barcelona, med en tung studenterbefolkning, så generelt godt byliv, gode klubber på stranden osv. Syd for Valencia finder du Benidorm, som du skal holde dig væk fra; det absolute værste eksempel på engelsk pakketurisme. Kig evt. på Manga del Mar Menor; en tynd tange land udfor en indlandssø - 22km med glimrende strand på begge sider (ned til 50 meter mellem kysterne), relativt tætbebygget, men generelt er det spaniere der turister, og der er et fint lille byliv.
Sevilla er en dejlig by, men igen ville jeg mene at stranden mangler. Granada ville jeg nok vælge over Sevilla i øvrigt.
På Costa del Sol er der en del valgmuligheder - Malaga by er glimrende. De næste tre byer vestpå udgør noget af det mest overudviklede masseturisme på jordens overflade (Torremolinos, Benalmadena, Fuengirola). Marbella er en god destination, måske en tand dyrere. Puerto Banus har en smule for meget Lamborghini og brasilianske prostituerede.
Jeg har været i Alicante én gang. Det er en uni by og deraf med masser af unge mennesker og masser af barer med billige øl.
En lille ting at overveje er vejret. Barcelona ligger jo et stykke nordpå og det er lige et par grader varmere og der er lige en nyk bedre chancer for sol længere sydpå omkring Alicante og obv nede i Andalucien med Sevilla, Grenada og Malaga. Det er en mindre ting og der er stadig de der 25-28 grader i Barcelona i midt september.
Benidorm er en mulighed, der er næsten altid godt vejr, og hoteller er ikke særlig dyre.. I kan flyve billigt derned, ved godt nok ikke hvordan det ser ud med bylivet i september..
Palle89 skrev:
Benidorm er en mulighed, der er næsten altid godt vejr, og hoteller er ikke særlig dyre.. I kan flyve billigt derned, ved godt nok ikke hvordan det ser ud med bylivet i september..
Ha, jeg troede dog ikke at jeg nogensinde ville falde over en dansker der ville sige dette. Har du været på stranden i Benidorm i højsæson? Syntes du ikke at den socialklasse af briter der løber rundt i gaderne er en smule, mmm, usofistikerede? Og jeg siger dette med bred opbakning fra alle mine britiske venner (som generelt ikke er overklasseløg).
I samme kategori finder du Calella, som er 10x bedre, lige bortset fra at Benidorm har en fantastisk flot skyline. Eller kig på Lloret de Mar.
Bor på 5. år i Barcelona og kan naturligvis klart anbefale byen. I behøver nødvendigvis ikke at bo inde i byen, men fx. Badalona er en god mulighed og som helt sikkert også må være billigere end at bo inde i byen. Der er metro, busser, billige taxis osv. så det er ingen problem. Desuden er Badalona også stille og rolig uden nogen form for turister. Og ja, så har i jo stranden lige for.
Costa Brava kysten er lækker, men gå-i-byen stederne er de typiske turistklubber.
Cordoba og Sevilla kan også anbefales, dog er der ingen strand hvis det er hvad i går efter. Men de sydspanske piger er i høj høj klasse.
Vil gerne anbefale Magaluf selvom den bliver flamet max!
Stranden, hoteller, og det vilde byliv ligger centralt..
Alderen er perfekt for den af jer der er 19 år, mens 31 år
nok er i overkanten hvis man ikke er indstillet på fest
Der er ikke noget galt med Magaluf, hvis det der det man vil have. Smag og behag, right? Nogen kan lide pepsi andre kan lide coke...
Men når nu OP skriver, at det "ikke skal være for ungrejs agtigt". Så er det vel rimeligt at påpege, at det er præcist hvad Magaluf er.
For øvrigt er jeg ikke sikker på hvor meget action der er i Magaluf i september. Ungrejs sæsonen slutter vel i løbet af august.
@Holch
Yep det har du ret i, men kan se fra diskotek BCM er der stadig godt gang i den.. Ungrejs agtigt eller ej så synes jeg der er mange steder der på ingen måder minder om det, især hvis i kan lide nordiske diskoteter fyldt med norske og svenske damer :-)
SpongeJoes skrev:Palle89 skrev:
Benidorm er en mulighed, der er næsten altid godt vejr, og hoteller er ikke særlig dyre.. I kan flyve billigt derned, ved godt nok ikke hvordan det ser ud med bylivet i september..
Ha, jeg troede dog ikke at jeg nogensinde ville falde over en dansker der ville sige dette. Har du været på stranden i Benidorm i højsæson? Syntes du ikke at den socialklasse af briter der løber rundt i gaderne er en smule, mmm, usofistikerede? Og jeg siger dette med bred opbakning fra alle mine britiske venner (som generelt ikke er overklasseløg).
I samme kategori finder du Calella, som er 10x bedre, lige bortset fra at Benidorm har en fantastisk flot skyline. Eller kig på Lloret de Mar.
Haha ja det har jeg da?.. Der hvor vi kom i Benidorm, synes jeg ikke det var så voldsomt med briter..