Restaurant i Kbh tirsdag

#1| 0

Hej alle,

Skal over til Københavnstrup og se FCK smadre Juve sammen med to venner, og vi tænkte på at tage noget aftensmad før kampen.
Spørgsmålet er så, hvor laves der god mad i prisklassen 150-300 kr., hvor man stadig kan booke bord til tirsdag, og som ikke ligger alt for langt fra Parken?
Det sidste er dog ikke så vigtigt da vi kører, men det skal gerne være omkring centrum/parken.

14-09-2013 00:40 #2| 0

La Vecchia

14-09-2013 04:53 #3| 0

Restaurant no 1 i Århusgade er imo fin. Gåafstand til Parken og har så vidt jeg ved hovedretter i 170-250 kr prislejet

Cofoco på Østerbrogade skulle være udmærket. Har kun fået takeout derfra, som er fint. men har aldrig spist på den tilhørende restaurant (som jeg i øvrigt er i tvivl om kun tilbyder til fester/arrangementer)

Hvis ikke i er bange for etnisk laver Karry Sutra rigtig god indisk mad i Viborggade (også gåafstand til Parken). Her kan i afgjort spise billigt.

I forbindelse med Park cafe på Øbrogade ligger Kebabish. Det er en Britisk fastfoodkæde med fokus på asiatisk mad (Indisk, Pakistansk, Arabisk), men i kan også få burgere og Pizza. Kvaliteten er obv ikke i top da det er fastfood, men det er tæt på og i kan spise billigt. Men altså selvom det er fastfood, så er det klasser over McD, Burger King og den slags

Cafe Stafetten på Gunnar Nu Hansens Plads ligger lige ved siden af Parken. Her kan i æde Stegt flæsk ad libitum med billige bajere. Det er langt fra det bedste Stegt flæsk sted i Kbh. Men i kommer ikke nærmere Parken og det er rimelige priser. Forvent dog at det kan være svært at få bord på sådan en aften. I skal muligvis bestille

Derudover er der selvfølgelig en milliard take out steder i kvarteret hvor i kan få Sushi, Thai, Pizza og dets lignende

Redigeret af HolchKnudsen d. 14-09-2013 04:55
14-09-2013 05:04 #4| 0

På Skt Jakobs Plads langs Øbrogade ligger Cafe Theodor som laver decent cafe mad. hvis vejret er godt kan i sidde ude. jeg syne priserne er lidt stive, da det "bare" er cafe mad. Men indenfor jeres prisramme

Også på Skt Jakobs plads lige St Jacques. Fransk Restaurant som jeg synes i skal gå udenom. Har været der nogen gange og det har aldrig været godt.

Nede i Ndr Frihavnsgade ligger restaurant "Hos Fischer". Det har fået en del gode anmeldelser og priserne er absolut rimelige. Det er i øvrigt traditionelt Italiensk og stedet er så uprætentiøst som det kan være. Ca 8-10 min gang fra Parken. Jeg sværger til deres kaffe. Bedste espresso på Øbro (siger ikke så meget)

På hjørnet af Lille Triangel langs Øbrogade nede ved søerne ligger Restaurant Famo. Traditionel Italiensk til gode priser. har kun prøvet det en gang, men var ikke videre imponeret. Jeg synes i bør undgå det.

Lidt længere oppe på Øbrogade ligger "Le Le", som er Vietnamesisk. Jeg synes dte er ganske udmærket og i bliver ikke rippet. Men i skal ikke forvente et kødorgie ;). Ca 10 minutters gang fra Parken

Skal det være Sushi kan jeg anbefale "My Sushi" i Classensgade ca 12-15 minutters gang fra Parken. I kan spise på stedet og de laver imo det bedste Sushi i kvarteret.

14-09-2013 07:11 #5| 0

Romarin, i Ryesgade, kan IMO ogsaa anbefales, men med det forbehold at jeg ikke har vaeret der i nogle aar.

Maaske HK kan komme med lidt input.

14-09-2013 07:47 #6| 1

For pokker hvor jeg elsker din restaurant posts HK de er altid så udførligt og hjælpsomme. Tak!

14-09-2013 08:33 #7| 0

Pixie eller Bopa på bopa plads! Gode caféer og hyggeligt. Burgeren på pixie er virkelig god!

14-09-2013 08:49 #8| 0

Hvis i vælger Bopa plads, kan i ligeså godt vælge cafen der ligger på Gunnar NU Hansens plads ( kan ikke huske hvad den hedder, men det er den store cafe ude på den store plads )

14-09-2013 14:56 #9| 0

Ahh, minder. Jeg arbejdede paa Bopa for en del aar siden. Det var en rigtig god fest :)

14-09-2013 15:23 #10| 0

Heh

Romarin har vist været lukket i nogen år. Jeg mener også at søster restauranten Klais Cuisine på Vbro er lukket.

@ alle

Pixie >>>>>>>>>>>>>>>>>>> Bopa på Bopas plads ainec. Men hvis i alligevel bare skal spise cafe mad er der ingen grund til at gå så langt. Theodor på Skt Jakobs plads og den som nævnes på Gunnar Nu Hansens plads.



Hvis i ikke er blege for at gå lidt kan Aamanns i Farimagsgade anbefales. Klassisk dansk og absolut nuts!. Det er vel 20 minutters gang fra Parken. I farimagsgade ligger også Stick'n'Sushi. Men det synes jeg helt ærligt er urimeligt hypet og alt for dyrt i forhold til kvalitet. Men alle de 20 årige synes jo det og MASH er toppen af poppen, så nok bare mig der er gammelt asshole

14-09-2013 15:25 #11| 0

Mange gode bud - i kan også vælge Fru Heiberg tæt på trianglen. Rigtig lækkert mad og og super venlig betjening..

15-09-2013 04:00 #12| 0

@HK

Det var en skam. Det var ellers et fint lille madsted til en billig penge. Og BYOB konceptet har altid vaeret noget der staar mit hjerte naer.

15-09-2013 04:14 #13| 0

Bopas plads er altså et hyggeligt sted, hvor i kan side ude på en stille plads, med varmelamper. Det er altså en noget hyggeligere atmosfære end den der store cafe på Gunnar Nu plads, hvor man sidder lige ud til Østerbrogade og hvor stedet ikke rigtig har nogen personlighed, hvis man kan sige det sådan. Der er både Cafe Bopa og Pixie på Bopas plads, og personligt kan jeg bedste lide Cafe Bopas kort og jeg vil mene standarten er over normalt "cafe mad". Fra Bopa tager det 2 min at gå op til Gunnar Nu Plads og vel ca 7 min at gå op til parken, så værre er det altså ikke :)

I forhold til parkering vil det også være smart at holde i det område, fordi de fleste udefra ikke lige kender stedet, så ved at at gå en lille tur kan i spare meget tid, når i skal hjem. I kan f.eks holde på Viborggade.

Redigeret af jonas7719 d. 15-09-2013 04:24
15-09-2013 11:35 #14| 0

Halifax på trianglen er også rigtig lækkert. De kører uden tidsbestilling hvilket kun er til jeres fordel :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar