Road to MacBook Pro

#1| 13

TLDR findes i bunden....

Road To MacBook Pro som en ludfattig, super nærig, kommende studerende, dansker

Jeg vil bare rigtig gerne købe den nye Macbook. I min ønskede konfiguration. Afhente den i en af deres butikker. Simpelt? Næ!

Historien starter med at jeg kigger priser på diverse konfigurationer. Det er dælme dyrt i DK. Jeg undersøger derfor verdensmarkedet (jep), i mit forsøg på at spare lidt penge. Det resulterer i et fint excel-ark med lokale priser, omregnet til DKK, fra Tyskland, Sverige, Polen, USA, Kina, Japan, ja  selv Malaysia kom med på listen grundet en google søgning... 
Det absolut billigste sted var USA - Det viser sig dog at de har en sales tax (moms-ish), som varierer fra stat til stat, og derfor oplyser de altid prisen UDEN sales tax. Det er føles lidt ligesom deres drikkepenge-system - Betal 20% oveni, or sleep with the fish... 

Nå, hvad fanden er den sales tax mon så?
Google er heldigvis skarp, når der skal findes den billigste salex tax - Staten Delaware, med 0% i sales tax. BINGO! Med den information, kan jeg hurtigt regne ud hvor meget jeg kan spare ved at handle der - Det er ikke småpenge, men det er selvfølgelig heller ikke gratis flyve derover.

Jeg finder en prissammenligningsside, og finder de absolut billigste datoer - Og kan se at jeg kan komme tur/retur for 2850, såfremt jeg iklæder mig alt mit tøj og propper min tandbørste op hvor solen ikke skinner. Jeg bliver fortalt af den flinke hjemmeside, at der kun er 1 billet tilbage til denne pris (velkendt bluff-spot) - Ud d. 29/11 - hjem d. 1/12. Jeg tænker at det er lidt spøjst at mit spare-eventyr kulminerer med en tur til USA på BLACK FRIDAY, men det er helt sikkert meant to be nu - Så jeg dobbelttjekker Apples hjemmeside - Ønskede konfiguration kan afhentes i den udvalgte butik d. 22/11. Perfekt. 

Flybillet - betalt. Næste step, pre-order! 

Denne seance minder mest af alt om et 5 km hækkeløb, hvor det er tilladt at spænde ben for hinanden.

Jeg får konfigureret dette mesterværk af en laptop - Jeg har aldrig haft en topmodel af en computer før, så jeg er ganske excited.

Første hurdle jeg faldt over (pun intented), var at jeg ikke havde et amerikansk mobilnummer - Det fik jeg løst med en times google-søgning og en voIP service (Sonetel). Yes, videre!
Hurdle nr. 2 var mit kreditkort - Billing address er kun accepteret fra nogle lande (bla. Tyskland, Sverige, UK, US), men ikke Danmark. Jeg prøvede alligevel, hvilket resulterede i spærring af mit kreditkort, så efter et opkald til min bank, hvor de ydermere var flinke at resette forbruget på VISA-delen (25k pr måned vidst nok) var jeg klar til at prøve igen. Samme skæbne, dog uden at jeg fik spærret mit kort. Fuck... 

Jeg fik fat på Apple support, og forklaret dem situationen - Jeg er en dum dansker, der gerne vil donere mine penge til jer, når jeg d. 29/11 kommer over og besøger Guds land... Efter 4 forskellige chatsupportere havde været på sagen, blev jeg informeret om at jeg skulle kontakte deres Sales Team telefonisk. Great. 

Det er helt sikkert ikke gratis at ringe til dem fra DK. Så jeg tænkte at mit nyfundne voIP-eventyr kunne hjælpe mig - Det var desværre heller ikke billigt, så jeg røg på Google igen. Ind fra højre kommer Globfone - De giver 15 minutters gratis internetopkald, inklusiv De Forenede Stater.
Kvindestemmen der kommer fra højtaleren på min udtjente bærbare, er bestemt fra Sydstaterne "Thank you for calling Apple, how may I assist you", sådan en rigtig film-accent. Det er svært at være frustreret, når Daisy Duke (fra The Dukes of Hazzard) fylder mine tanker. 

Jeg får forklaret hende situationen (igen, igen) og er egentlig nogenlunde tryg ved at hun kan hjælpe mig - Hun spørger ind til samtlige detaljer på konfigurationen, mens jeg begynder at svede lidt over mine 15 minutter, der hurtigt svinder ind. 

Hende "And you want to pick it up from Christiania Mall?" 

Mig "Yes, please". 

Næste skridt er betalingsoplysninger, og her falder korthuset sammen igen.
Hende "Mr. Kennet, your danish card is not on the list"

Mig: "This has been my problem all along, miss". Det eneste hun umiddelbart kan gøre er at omstille mig til den danske afdeling. Inden jeg får sagt mere, bliver jeg omstillet, mens jeg stadig er på min voIP forbindelse, med noget der ligner 2 minutter og 24 sekunder tilbage... Jeg overvejer at lægge på, men inden jeg får gjort det, er jeg igennem. Jeg får forklaret at jeg sidder på en voIP forbindelse (som om dét er det mest normale ord i hele verden) med 2 minutter tilbage, og at jeg vil ringe tilbage fra min mobil med det samme - Forvirringen i hendes stemme kan høres. "Jamen du har jo lige ringet os op..." - Jeg ringer dem op igen, og prøver at forklare hvad jeg vil - Købe en macbook, afhente i en butik i USA. Det var en endnu større blindgyde end Daisy Duke...  

Nu er gode råd fandme blevet dyre. 
Jeg kender desværre ikke nogle der bor i USA - Og så alligevel... Jeg har jo fulgt Helten fra Reno i flere år... Jeg prøver lykken, omend det ikke føles som den fedeste idé i verden, men det værste der kan ske er trods alt at manden siger nej. Helten melder desværre pas - Der er for travlt lige pt - Og det er sgu helt okay. Så jeg ryger tilbage til tegnebrættet... 
Hvad var der ellers af betalingsmuligheder?

Paypal - Samme fejl. Billing address, FUCK!

Apple Pay - Tjooo, måske... Google - "apple pay windows" næ.... "apple pay android", næ... Arh, måske kan min ven hjælpe... 

Jeg forklarer ham om forløbet indtil nu, med desperation i stemmen "Macbook. USA. Priser. Sales Tax. Black Friday. Fly. Tandbørste. voip..."

Ham "Du er godt nok en idiot. Men vi kan da prøve", er svaret. Jeg skynder mig at sætte kursen - 30 km - Det har allerede taget meget længere tid end jeg har lyst til at bruge på det, men jeg er all-in. Desværre er resultatet det samme. Not a chance in hell at de vil acceptere noget som helst fra Danmark - Så min ven havde ret. "Du er godt nok en idiot"... 

Det har nu taget et par dage - Og jeg er ved at løbe tør for muligheder... Indtil jeg finder en glitch i matrixen, gavekort - GAVEKORT! Selvfølgelig!!!
Jeg ringer til deres support igen, jeg har 15 nye minutter - GAVEKORT!!! 
Supporter "Yes, that should work. But you are only allowed to use 8 for each order"

Mig "What is the highest amount?"

Ham "500$"

Mig, hurtig hovedregning " That should work then, thank you very much, I will call you back shortly to order then"

Nå - Hvordan finder jeg så lige US gavekort til Apple... 

G2A er første hit på google! Jeg har vidst engang købt en nøgle til et Playstation spil derinde - Ingen dårlige minder..
Det er dog lidt sketchy med så stort et beløb, og jeg kan se at de tager godt for sig på prisen... Men hvad skal jeg ellers gøre? 

Jeg tester selvfølgelig med et 30$ giftcard først. Succes. Det bliver leveret på under 2 minutter - lidt dyrt, men jeg får endelig løst alle mine problemer! Thank fucking God!

Jeg maxer ud, dog uden at overskride de 25k. Fejl... Jeg prøver igen. Fejl... For fanden mand. Jeg ringer til banken og skælder dem ud over at de ENDNU engang har spærret mit kort. Fjolser... 

Men det er ikke spærret. "Problemet må være hos hjemmesiden" er beskeden... 

Jeg prøver igen, denne gang kun med 1x500$ - Fejl... Aaaaaaarg!?!?!?!

Tilbage til Google... "Apple US 500$ gift card email delivery"

....

...

Amazon - JA DA! De er da til at stole på. Jeg har ikke brug for et testrun. Jeg ved at mit kort ikke er spærret, og at Amazon er en milliard-forretning der ikke lever af at scamme folk som mig. Jeg maxer derfor bare igennem uden at tænke videre over det. 

Kortoplysninger fra tidligere - Yes

MitID - Godkendt

Succes!!

Jeg åbner min email - Jeg er langt om længe i mål! Sikke en rejse...

"Your order has been cancelled" - Det er bare løgn. 

Jeg gentager proceduren - Samme resultat. 

Jeg prøver igen, med mindre beløb - Samme resultat. Alt går godt, men bliver annulleret af Amazon efterfølgende. 

Support - Klik.

Amazon "You are not allowed to purchase more than 1000$ worth of Apple gift cards"

Mig - "I just tried with 1000$ - And that got cancelled too. Are you saying that i need to try with less?"

Amazon "1000 is max"

Mig "Alrigt....."

Mig "I just tried with 500$ - It ALSO got cancelled - What is going on?"

Amazon "Your account has been suspended. And email has been sent to you. You need to upload documentation to prove who you are"

Mig "Fuck. Could you please stay here, while i get the documents uploaded. I need this resolved today!"

Amazon "Im sorry, but its another department. If everything checks out, you are good to go"

Mig "And how long is that gonna take?"

Amazon "Between 24 and 72 hours"

Mig "Are you kidding me?"

Amazon "Unfortunately not"

........

Pis! 

Jeg har en Revolut konto til nødstilfælde - Så jeg opretter en ny bruger ved Amazon. 

Ny email - Nyt betalingskort. Jeg forsøger at bestille et enkelt 500$ giftcard. Alt går godt - Men bliver efterfølgende annulleret - Præcis som før. FUCK!

Nu er gode råd virkelig dyre! 

Findes der mon en enkelt venlig PN'er der kan være behjælpelig? Det eneste det kræver er et kort fra et af de godkendte lande - US, UK, Sverige, Tyskland (mf) - Med billing address lige så.

Jeg overfører selvfølgelig gerne til en kendt profil, eventuelt en escrow hvis du ikke kan modtage en straksoverførsel - Det drejer sig om i alt 3529$...

Næstbedste alternativ er gavekort - 7 personer søges til dette "stunt" (500$ hver)

TLDR: Apple vil ikke have mine penge... Jeg kunne godt bruge din hjælp til at donere mine penge til Apple.

08-11-2024 16:56 #2| 3

Hold kæft det er godt det her .. jeg håber på alle måder det lader sig gøre for dig 👏🥳

sorry du får en notifikation i håb om det er en der kan hjælpe :( 

08-11-2024 17:15 #3| 4
Redigeret af RS172 d. 08-11-2024 17:25
08-11-2024 17:45 #4| 0

Det er sgu en nederen omgang. 

Beklager at jeg med følgende kan indikere noget negativt om din karakter/hensigt. Men hvorfor har du ikke forsøgt at få hjælp fra dit nære netværk; familie eller venner?

08-11-2024 18:02 #5| 0

LokeNees skrev:

Det er sgu en nederen omgang. 

Beklager at jeg med følgende kan indikere noget negativt om din karakter/hensigt. Men hvorfor har du ikke forsøgt at få hjælp fra dit nære netværk; familie eller venner?

Jeg ved ikke helt hvad du tænker at du indikerer om min hensigt, jeg tilbyder trods alt at overføre pengene til en fremmed på internettet. Min karakter er en mere valid pointe - For du har vel ret i at det burde være logisk at søge hjælp fra de nærmeste. 

 Mit nære netværk er dog begrænset - 2 forældre (knap så nære som for mange andre), og 2 nære venner - Resten vil være i kategorien "bekendte".

Min ene ven har testet sit Apple pay af - De andre har jeg ikke spurgt - Primært fordi at deres hjælp kun ville kunne række til 35% af gavekortvejen anyway. Og den løsning er ikke umiddelbart den bedste. Jeg har fundet flere tråde på Reddit hvor folk har fået låst deres konto, og i nogle tilfælde mistet deres gavekort, fordi at Apple mente at de prøvede at svindle. 

08-11-2024 18:45 #6| 0

Hvad hvis du ønsker at betale i den fysiske butik i Delaware? Kan de heller ikke modtage et dansk visa kort?
Jeg tænkte om det netop var muligt at lave en bestilling mens du er derovre fysisk og betale den direkte i butikken. Ved dog ikke hvor lang tid det ville tage dem at fremskaffe en bærbar med specifikke konfigurationer.

08-11-2024 18:49 #7| 0
Irgens1 skrev:

Hvad hvis du ønsker at betale i den fysiske butik i Delaware? Kan de heller ikke modtage et dansk visa kort?
Jeg tænkte om det netop var muligt at lave en bestilling mens du er derovre fysisk og betale den direkte i butikken. Ved dog ikke hvor lang tid det ville tage dem at fremskaffe en bærbar med specifikke konfigurationer.

 Jeg kan godt få lov til at betale med mit kort i butikken - Ingen problem. 

Men jeg kan ikke få lov til at forudbestille den konfiguration jeg ønsker, heriblandt DK tastatur.
Når jeg kigger på deres hjemmeside, så er tidligste levering nu d. 25/11 - Så der er no chance for at jeg kan bestille den mens jeg er derovre. 

Jeg fik ellers dette forslag i en pm - Hvor jeg blev anbefalet at ringe direkte til den butik jeg gerne ville handle i. Det var dog stadig uden succes. 

08-11-2024 18:54 #8| 0

Hvor meget kan man spare? Det lyder som et voldsomt projekt :-D 

08-11-2024 18:59 #9| 0
VestbjergFTW skrev:

Hvor meget kan man spare? Det lyder som et voldsomt projekt :-D 

 Pris i DK - 32769 (med studierabat)

Pris i US - 24575 (med studierabat)

Det var en smule billigere for et par dage siden da kursen sagde 6,82 = 24067 DKK

08-11-2024 18:59 #10| 0

Hvad med at lave reservationen med et Mastercard l stedet for VISA? Måske nogle af de PN'ere, som rejser meget kan hjælpe? @AletMan måske? 

Håber fandme det lykkedes for dig. Det er jo helt vildt at tage til USA for at SPARE penge 😂

08-11-2024 19:07 #11| 0
Ravie skrev:

Hvad med at lave reservationen med et Mastercard l stedet for VISA? Måske nogle af de PN'ere, som rejser meget kan hjælpe? @AletMan måske? 

Håber fandme det lykkedes for dig. Det er jo helt vildt at tage til USA for at SPARE penge

 Det hjælper ingenting hvis ens billing adress er i Danmark. De godtager kun kort fra (komplet liste):

Australien 

Canada 

Kina 

Frankrig 

Tyskland 

Italien

Mexico

Holland 

New Zealand

Spanien

Sverige

UK

US

Jeg er helt enig i at det virker grotesk at rejse så langt for at spare penge - Ikke desto mindre er det min mission. Det er lidt som når Gullberg binker en stor turnering, og fejrer det med et slattent pølsehorn og en sort kop (GRATIS) kaffe - Totalt irrationelt for normale mennesker.

08-11-2024 20:00 #12| 0
RS172 skrev:

 Fuck om det er grotesk. Jeg hepper på dig! 

Øv. Jeg håber du finder en anden metode. 

08-11-2024 20:02 #13| 0
Ravie skrev:

 Fuck om det er grotesk. Jeg hepper på dig! 

Øv. Jeg håber du finder en anden metode. 

 Tak :)

08-11-2024 20:03 #14| 0

Er det ikke bare at oprette et kort med en US billing address? På for eksempel Revolut.

Der er også sider som denne:

www.usa2me.com/

Har aldrig selv brugt den, men ved heller ikke om det er nødvendigt.

08-11-2024 20:08 #15| 0
Xenith skrev:

Er det ikke bare at oprette et kort med en US billing address? På for eksempel Revolut.

Der er også sider som denne:

www.usa2me.com/

Har aldrig selv brugt den, men ved heller ikke om det er nødvendigt.

 Revolut tillader ikke engang US kunder lige pt - Det er dog umuligt anyway.

Den hjemmeside hjælper mig nu heller ikke meget. Billing address er knyttet til ens kort - Hvis det afviger, så bliver dit kort åbenbart bare spærret for forsøg på svindel. Det handler ikke om at jeg mangler en US adresse, eller et sted at shippe den hen. 

Anyway - Tak for dine forslag. Det er værdsat, også selvom det ikke dur. :)

08-11-2024 20:36 #16| 2

Jeg hepper helt vildt på dig!

Anekdotisk husker jeg i Tidernes Morgen, hvordan nogle venner og jeg spillede WoW-demo/test. Mens de fleste andre tog det som fredagsknark var min ven og jeg på skideren, som var det ren heroin direkte i aorta. Spillet udkom dog først i USA og temmelig langt senere i DK (jeg husker ikke forskellen, men en enkelt time ville have været nok til at vi var gået amok). Vi gik ikke med tanker om at flyve derover, da vi fik talt en 13-årig knægt vi kendte fra testen ind i at købe 2 spil i hans lokale Atlanta-mall og sende os koden. Vi banktransferede hans mor inden, og han sendte lige så fint koderne. Snart efter havde vi noget lvl 60 rendende rundt, og en dag kunne vi ikke logge ind; fristelsen var blevet for stor for purken, som jo blev tvunget til at passe sin skole, mens vi andre hang foran skærmen i døgndrift.

Så jeg vil da anbefale, at du sender de ~20k til en relativt fremmed person som sidste udvej, på den anden side er det altid lir med et godt sats

08-11-2024 20:45 #17| 0
moktar skrev:

 Haha. Det er simpelthen en klasse anekdote du bidrager med moktar - Mange tak :)

Jeg kommer nok ikke til at sende penge til en 13-årig amerikansk knejt jeg har mødt online - Omend det ville være god lir :D

08-11-2024 21:05 #18| 0
RS172 skrev:

 Revolut tillader ikke engang US kunder lige pt - Det er dog umuligt anyway.

Den hjemmeside hjælper mig nu heller ikke meget. Billing address er knyttet til ens kort - Hvis det afviger, så bliver dit kort åbenbart bare spærret for forsøg på svindel. Det handler ikke om at jeg mangler en US adresse, eller et sted at shippe den hen. 

Anyway - Tak for dine forslag. Det er værdsat, også selvom det ikke dur. :)

Dammit :-)
08-11-2024 22:19 #19| 0
RS172 skrev:

 Pris i DK - 32769 (med studierabat)

Pris i US - 24575 (med studierabat)

Det var en smule billigere for et par dage siden da kursen sagde 6,82 = 24067 DKK

Du glemmer lige told og moms ved ankomst i CPH i regnestykket 🤣

08-11-2024 22:36 #20| 1
langeløg skrev:

Du glemmer lige told og moms ved ankomst i CPH i regnestykket 

09-11-2024 03:07 #21| 0

Hvilke specs skal du have? De få særligt danske taster, kan du vel selv skifte.

Ellers husk at stoppe mens legen er god.

"The sunk cost fallacy is a psychological barrier that ties people to
unsuccessful endeavors simply because they've committed resources to it."

https://www.investopedia.com/terms/s/sunkcost.asp

09-11-2024 06:56 #22| 0
coolkjaer skrev:

 Det kan DSB og diverse danske IT-projekter i hvert fald bekræfte er korrekt. Udmøntet i ordsproget" at piske en død hest"

09-11-2024 11:09 #23| 1
coolkjaer skrev:

Hvilke specs skal du have? De få særligt danske taster, kan du vel selv skifte.

Ellers husk at stoppe mens legen er god.

"The sunk cost fallacy is a psychological barrier that ties people to
unsuccessful endeavors simply because they've committed resources to it."

https://www.investopedia.com/terms/s/sunkcost.asp

Tak for det gode råd - Legen har endnu ikke været god, så jeg fortsætter ufortrødent. :)

Redigeret af RS172 d. 09-11-2024 11:11
09-11-2024 11:21 #24| 0

Hvis du bruger Lunar SAS kort, så er den svenske del hjemme. Da kortet er svensk.

09-11-2024 11:44 #25| 0
Epix skrev:

Hvis du bruger Lunar SAS kort, så er den svenske del hjemme. Da kortet er svensk.

 Jeg tænker stadig at ens billing address er dansk - Men måske jeg tager fejl?

09-11-2024 14:16 #26| 0

Jeg købte mine Apple produkter via min svigerfar som var selvstændig og brugte bare garantien via ham. 
han købte med nedstående. 
Prisen vae oftes 30% billigere end de billigste Apple priser her i DK

https://www.americanexpress.com/da-dk/forretning/virksomheds-losninger/firmakort-og-rejsekonto/

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar