RoadTrip i Italien - What to see/do/eat

#1| 0

Kæresten og jeg kører i bil fra Danmark mod Italien 19/7. Har aldrig været der før, så hører gerne alle gode råd! Umiddelbart har vi talt om at se en masse flotte steder, spise godt og bl.a. besøge en vingård eller to. Ellers er vi åbne overfor alle forslag.

Vi er begge 27 år.

Planen er pt:

19/7 - Århus -> München (Tager lidt over en dag i München for ikke at skulle køre for langt i et stræk)
21/7 - München -> Verona
23/7 - Verona -> Cinque Terra
25/7 - Cinque Terra -> Lucca
26/7 - Lucca -> Firenze eller Bologna
28/7 - Firenze eller Bologna -> Venedig
29/7 - Venedig ->Kroatien (hvor vi mødes med nogen venner, så her har vi styr på turen :) )

Kom frisk PN!

02-07-2013 21:55 #2| 0

Rom... ?

Det ligger selvfølgelig ikke lige på vejen i forhold til jeres rute - men personligt ville jeg uden tvivl synes det var de ekstra timers køretur værd =)

Redigeret af Malxom d. 02-07-2013 21:57
02-07-2013 22:02 #3| 1

Hvis I er til mad og vin er Montalcino og de omkringliggende vinmarker er besøg værd. Byen ligger helt fantastisk på toppen af en bakke, og i centrum af Brunello-land.

02-07-2013 22:29 #4| 0

TK +1

Og mens I er i Toscana, så slå et smut forbi San Gimignano og Siena - to helt fantastiske middelalderbyer, der absolut er et besøg værd.

03-07-2013 07:40 #5| 0

Onde Andy +1

Udover Firenze, er Siena og San Gimignano virkelig noget af det bedste som Toscana byder på. Og gør jer selv den tjeneste at brug en dag i Firenze, bestil på forhånd biletter til Uffizi, så I kan gå udenom den absurd lange kø.

03-07-2013 08:08 #6| 0

Ser ud som en fin rute... men hvorfor vil i til Verona først? Ville tage direkte til Genova og så kører ned langs kysten til til f.eks Pisa derfra kan man tage motorvejen direkte til Firenze.. med stop både i Lucca og Montecatini terme som også skal ses.
Montecatini terme er kendt for deres spa og er ellers bare en hyggelig by

Pisa er ingen speciel fed by, men nu meget sjovt at se det skæve tårn + der ligger et par strandbyer på turen nedad.. bla. Viareggio..

Vælg 100% Firenze frem for Bologna.. Firenze har meget mere at tilbyde.

Uffizi, Piazza michelangelo, Fiesole, Ponte Vecchio etc...
Som de andre skriver ville jeg os se både Siena og San Gimignano ikke nok med at det er flotte byer, så er turen dertil også virkelig flot. Hvis i tager til Siena så brug et par timer længere og tag et smut til Lucignano.

For agriturismo overnatning, så prøv at kigge på denne side...

www.bellamaremma.com/

Blev lidt rodet.. men håber det giver mening.

03-07-2013 08:12 #7| 0

+1 til TkLauridsen og OndeAndy.

Har ikke været i Bologna, så jeg kan ikke vurdere den, men hvis ikke i har været nogle af stederne, vil jeg klart anbefale Firenze.

Cinque Terre er fantastisk og klart et besøg værd. I kommer nok til at savne at have en dag eller to, hvor i bare kører rundt o ser landskabet, besøger hyggelige byer som Montalcino eller Montepulciano og besøger vingårde.

I Lucca vil jeg anbefale at leje et par cykler og køre rundt på bymuren. Det tager ikke så lang tid, men det er super hyggeligt, og man får et godt indtryk af byen.

03-07-2013 10:00 #8| 0

Jeg har været i Bologna flere gange med mit arbejde, den har virkelig ikke meget at byde på. Så anyday er Firenze win!

03-07-2013 12:15 #9| 0

Skal i til Verona kan jeg på det kraftigste anbefale Trattoria alla Ruota. Den ligger i Valpolicella dalen lidt den for byen Negrar - ca. 20 min. kørsel nord for Verona. De har fantastisk mad og bl.a. en Amarone Ravioli der har vundet et eller andet stort madmesterskab i Firenze. På terassen sidder man og kigger ud over hele Valpolicella dalen. Det er fantastisk. Skal selv derned igen til sommer. Og når i er der, så tag et smut for vinuset Recchia eller Vogadori, begge i Negrar. Vinhusene ligger kanon flot og begge producenter laver gode vine!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar