Hey,
Min fætter er en af dem der står bag denne kampagne, som umiddelbart virker både god og seriøs. Jeg ville da lige give PN muligheden for at se nærmere på det.
Hvis ikke i bryder jer om konceptet so be it. Nu er den i hvert fald lagt op til diskussion. :o)
Den officielle hjemmeside: www.robinhoodskat.dk/
Facebook siden: www.facebook.com/robinhoodskat?sk=wall
Robin Hood Skat
tja, hvorfor ikke. der er jo også skat på handel med (næsten) alt andet, hvor det bare er slutbrugerne, der betaler.
Hmm er nu heller ikke vild med at banken skal have deres egen "forsikring" så og sige. Hvis de sløsede før, hvad kunne de så ikke finde på når de havde en fond til at betale for deres fejl hvis det gik galt igen?
Det er i hvert fald en flot hjemmeside.
Jeg synes personligt det var bedre at fokusere på den (i mine øjne) syge del af investeringsmarkedet og arbejde for at gøre investeringer som ikke er direkte koblet til materielle aktiver ulovlige. Der bør aldrig være brug for andet end maksimalt 1 broker mellemled.
Denne fiktive matadorpenge-økonomi som - i hvert fald i USA - vel snart er større end de aktiver der ligger bag er bare syg og er en pengemaskine for de rige investeringsbanker som kan styre markederne.
@felkin
I princippet er jeg enig med dig. Men hvad vil du gøre med de mennesker, som har penge stående i en bank som går konkurs?
@OP
Ideen bag er genial. Lad os beskatte finansielle transaktioner og dermed begrænse handel mellem lande, da det uden tvivl er roden til alt ondt. Den meget tvivlsomme sikkerhedssituation i verden og den stigende globale fattigdom er jo delvist skabt af den internationale handel. Føj for pokker!
@ Zaphod
Vil en såkaldt Robinhood skat ikke også gå ind og dæmme op for problemerne i forbindelse med computer opsatte spekulationer?
Jvf.:
"En Robin Hood skat kan reducere kortsigtet spekulation og dermed begrænse udsvingene på markedet. Den vil ikke påvirke langsigtede investeringer, da så lille en skat kun vil mærkes af dem, der handler meget ofte med store summer, hvor marginalerne er små og typisk inden for et meget kort tidsrum."
@Prasd
Det kan godt være - det er jeg slet ikke økonom nok til at vide. Det er nu ikke så meget det med de mange små handler jeg tænkte på. Mere det at der handles i derivater i så mange niveauer at det fysiske produkt nærmest ikke behøver eksistere. Det er et slags regeringsgodkendt pyramidespil for de allerstørste banker og investeringshuse.