VI har haft den her i et par år: https://www.elgiganten.dk/product/husholdning/stovsuger-og-rengoring/ROOMBA785/irobot-roomba-785-robotstovsuger
Den er OK til den lette støvsugning i hverdagen MEN den kræver, at alle ledninger osv. er løftet væk fra gulvet, for ellers bliver de "ædt".
Derudover har vi haft store problemer med, at den ikke har villet lade (selvfølgelig lige efter garantien udløb), så vi har skiftet batteriet for nyligt MEN der er stadig udfordringer i perioder. Man skal være god til at huske at rense "ladestationen" for bare den mindste snavs Roberta har smidt derhenne, så kan den ikke lade.
Roberta kan snildt køre over både dørtrin og tæpper (vores ene tæppe er ca. 2cm tykt - det er intet problem) MEN MEN MEN ... den kommer altså IKKE ordentligt ud i hjørnerne medmindre man bor i et tomt rum!
Det er OK til hverdagsbrug, men ikke grundigt nok til at være eneste støvsuger i huset. Den tager jo heller ikke noget, der "sidder" mere end 7 cm over gulvhøjden = paneler, væghjørner og hele vejen rundt i overgangen ml. loft og væg skal man tage med alm. støvsuger (ikke hver dag, men et par gange om måneden).
Vores lille hund fælder ikke, så hundehår er intet problem her -- men ledninger til mobiltelefoner og headsets er nemme ofre for Robertas hærgen.
Nå ja .. og så larmer den af H til, men pga. det med ledningerne kører Roberta kun når vi er hjemme ELLER vi sætter den til inden vi tager ud at handle eller lignende.
Vi har oplevet en del gange, at Roberta IKKE har kunnet finde hjem til ladestationen under arbejdet og derfor er faret vild og løbet tør for strøm forskellige mærkelige steder i huset (under sengen, under fyret, på børneværelser osv..) Og en enkelt gang har vores "hus-passer" næsten ikke kunnet komme ind ad døren i huset mens hun passede hus i vores ferie, fordi Roberta var løbet tør for strøm foran hoveddøren og "stødte mod" døren, så den næsten ikke kunne åbnes...
Jeg er glad for Roberta, men Robotstøvsuger er ikke noget jeg ikke kunne undvære..