I går aftes (lørdag) deltog jeg i Munkebjergs lørdags deepstack turnering. Den foregår i et mindre kælderlokale hvor vi er ca 40 personer og hvori der er installeret et ryger halvbur, eller hvad man skal kalde det, med udsugning. Jeg bliver desværre placeret meget tæt på dette bur. I løbet af en times tid begynder jeg at kunne mærke røgen i øjnene og naturligvis er der lugtgenerne. Spillerne ved mit bord siger endda, at det kan være meget værre. Det skal siges, at jeg er eksryger (og bestemt ikke en af de der hysteriske) og at min kone også er ryger. Flere rygere til turneringen står godt nok ved dette halvbur men jeg ser også, at flere puste røg ud i lokalet og nogle står bare ved siden er buret - altså slet ikke ved udsugningen.
De gener der forekommer får mit fokus helt væk fra spillet i ren irritation og frustration. I pausen spørger jeg turneringslederen, om ikke han kunne indskærpe rygningen. Altså at rygerne lige sørger for at holde røgen indenfor buret og puste op i indsugningen - bare et eller andet så lokalet ikke er røget. Han siger at det kan/vil han ikke for "det er jo rygere og der er jo også det der udsugning". Jeg siger til ham, om casino Munkebjerg ikke er et røgfrit område og at det i hvert fald ikke er røgfrit. Han gør intet.
Jeg kunne godt tænke mig at hører jeres mening. Ville I bare lade det være og så være nødt til at droppe disse turneringer (jeg vil ikke have min aften og mit spil ødelagt på grund af ovenstående) eller ville I gå videre med en klage de rigtige steder? Måske bare en diskussion her på PN.
Skal siges at jeg udgik af turneringen efter 2½ time og var lettet over det. Det er bare ikke sådan det skal være og jeg har aldrig oplevet dette røgproblem og mangel på vilje til at gøre noget ved det fra en turneringsleder før.
Den frustrerede ikke-hysteriske pokerspiller som bare ville have en hyggelig pokeraften på Munkebjerg