Nu skal vi til det, jeg har fået æren af at skulle prøve og skrive nogle optakter til dette års EM. Jeg har specifikt spurgt efter gruppe D og E, så det er dem
jeg vil fokuserer på.
Begge hold er kommet videre med nød og næppe fra deres puljer, men det er Kroatien, som har set mest overbevisende ud. Kroatien kan spille god fodbold, og de bliver bedre og bedre med tiden. Stjernespilleren Luka Modric har haft en fremragende sæson, og kommer med kæmpe selvtillid fra en CHL pokal. Tyrkiet kommer dog heller ikke helt uden noget at skyde med, i truppen har man spillere som Arda Turan den driblestærke Barca spiller, Burak Yilmaz den rutinerede angriber, som altid er god for en pind, og ikke mindst dødboldsspecialisten Hakan Çalhanoğlu, som kan afgøre kampe med hans fantastiske frispark.
Første kamp i gruppe D mellem Tyrkiet og Kroatien. Tyrkiet kommer fra en meget svingende kval, hvor man først formår og hive 3 point hjem i den 4. Kamp mod Kazakhstan. Kampen efter spiller man så 1-1 mod Holland efter en meget sen scoring af hollænderne. Efter en skidt start af Tyrkiet, så slutter de af med et brag, hvor man i de efterfølgende 5 kampe vinder 4 og spiller en uafgjort, hvilket også resulterer i en 3 plads i gruppen, og pladsen som den bedst
rangerede 3. Plads. Altså Tyrkiet kommer til dette EM, men det har ikke været overbevisende hele vejen.
Kroatien har haft en udmærket kval hvor man er kommet afsted med 20 point og en målscorer på 20-5 som har resulteret til en 2. Plads. Spillet har været
udmærket, men de har til tider haft svært ved, at koncentrere sig mod de mindre hold, hvor man f.eks. spillede 0-0 mod Azerbaijan og kun vandt med nød og næppe 1-0 over Malta. Dog har de efter kvallen vist de godt kan køre små hold over, hvor de slår San Marino 10-0.
Jeg har overværet Tyrkiets to seneste venskabskampe, og jeg må mildest talt sige, at jeg ikke er imponeret. Mod Montenegro vinder man 1-0, men spillet var helt hen i hegnet, ingen reelle opspil og det meste skulle gå igennem Arda Turan. Mod Slovenien vinder man også 1-0 men Slovenien var godt med i spillet, og det var bestemt ikke en overbevisende sejr.
Spiller for spiller ligger Kroatien et stykke foran Tyrkiet, med de tunge stjerne som Ivan Rakitic, Luka Modric, Perisic, Mandzukic og mange flere, så kommer Kroatien til dette EM med tunge skyts, og også en fin bænk at tage fra. Tyrkiets helt store stjerne Arda Turan har haft et skidt halv år i Barca, og har haft svært ved komme på hold. De to hold mødtes senest i 2011 hvor Kroatien slår Tyrkiet 3-0 over 2 kampe.
Bud på startopstillinger:
Tyrkiet (4-2-3-1, 4-1-4-1 og 4-1-3-2):
Babacan
Gönül, Calik, Balta, Erkin
Inan,Tufan
Calhanoglu, Turan, Özyakup
Yilmaz
Kroatien (4-5-1):
Subasic
Srna, Corluka, Vida, Strinic
Modric, Kovacic
Perisic, Rakitic, Pjaca
Mandzukic
Spillere og holde øje med:
Modric: Den rutinerede kroat har haft en fantastisk sæson for Real Madrid, hvor man lige har vundet Champions League. Der ligger en ro over hans spil, og han har en kæmpe effekt for det kroatiske hold. Han forventes blandt andet også at skulle tage straffe.
Turan: Drible kongen af Tyrkiet, kan afgøre kampe på egen hånd, og hvis han rammer dagen, være vanvittig målfarlig. Haft en skidt sæson i Barca, men har set veloplagt ud i sine to seneste træningskampe, det bliver helt sikker Turan der skal gå forrest for Tyrkiet til dette års EM.
Det vil bestemt ikke blive en let opgave for nogle af de to hold, men grundet den svære pulje som de er i, er der nok ikke nogen der vil spare på kræfterne til lettere modstandere, for de kommer ikke i denne pulje. Jeg forventer at Kroatien kommer med fuld smadder, og går efter de 3 point, da den Kroatiske træner Ante Cacic har udtalt, at man vil videre fra puljen. Hvis holdet vil videre fra puljen, så kan de ikke nøjes med 1 point her, da man har
stornationen Spanien også, som kommer til at blive svære at nuppe 3 point fra. Tyrkiet har lige så meget på spil, og de håber nok også på at komme videre, men har måske ikke holdet til det, da Kroatien og Spanien er to rigtig gode hold, og som begge er noget bedre på papiret. Det vil blive spændende at se om, den Tyrkiske træner Fatih Terim, kan luske nogle taktiske tricks ud af ærmet.
Kan Tyrkiet komme videre fra det dårlige spil? Eller vil Kroatien tage en sejr, som oddset også indikerer? Og mit store spørgsmål til kampen, er Over/Under oddset, sat en en anelse for højt til en pulje som denne. Uanset hvad så kan vi forvente en god kamp, med masser af fight og gode individer på banen!
Kom gerne med bud på hvad i mener der er værdi i kampen!
Odds-relaterede fakta:
Kampens åbnings odds: 1: 3,75 X :3,1 2: 2,1
Nuværende odds: 1: 3,9 X: 3,25 2: 2,15
Over/Under: 2,45 – 1,6