Jeg har stort set ikke vundet en hånd siden oktober blev til november, og det er uanset hvad stakes, hvad spil, hvad site, hvad tid på dagen, hvor frisk eller træt jeg har været, om jeg har spist ordentligt, osv osv osv. Vindende sessions kan tælles på en hånd. Umiddelbart et bad run. Der er dog ingen tvivl overhovedet om, at en stor del af mit tab skyldes dårligt - og direkte elendigt - spil. Det er næsten som om, jeg spillere dårligere dag for dag. Jeg kommer i tvivl om mere og mere simple ting, fordi selv de simpleste ting mislykkes en overvejende del af tiden. Samtidig forsvinder enhver form for selvtillid, hvad medfører endnu mere dårligt spil, fx at jeg ikke 2nd-barreller på de rigtige tidspunkter, skubber mod de rigtige modstandere i de rigtige spots, misser lette valuebets, bluffer ind i obv. nuts, osv osv osv. Hvor jeg troede jeg skulle bruge november-december til at fjerne nogle leaks og forbedre/eksperimentere med nogle ting, står jeg nu i en situation, hvor mit spil er faldet fuldstændig fra hinanden. På den positive side giver det muligheden for at "starte forfra" og måske erstatte tidligere dårlige vaner med gode i takt med at spillet bygges op igen.
Men hvorfor bliver ens spil egentlig (i større eller mindre grad) ødelagt af et bad run - eller risikerer at blive det? Da poker udelukkende er et tankespil, må årsagen være mental. Jeg har før tænkt på, at en vindende pokerspiller ikke kan have et overskud af "lykke" eller "glæde" ud af spillet, da han dels er favorit oftere end underdog, dels forventer at vinde oftere end han taber. Det er vinde bliver dermed det normale, det forventelige, og det at tabe bliver det unormale, det overraskende. Det forekommer mig rimeligt at antage, at det unormale påvirker en i højere grad end det normale, hvorfor de tabte pots/sessions påvirker en mere end de vundne. Hvis det er rigtigt, ender "lykkeregnskabet" med røde tal på bundlinien - og hvis man bruger meget tid på poker, bør man opsøge "lykke" andre steder, da man må forvente ikke at kunne hente det fra spillet. (Jeg er klar over, at det kan give en tilfredshed at spille godt, også selv om man taber, men jeg tvivler på mange føler sig lykkelige efter en -10 BI session, uanset hvor godt de har spillet. Samtidig føler de færreste sig lykkelige efter en +6 BI session, for det var jo bare "business as usual".)
Hvis det det er sandt, at poker generelt har et "negativt lykkeregnskab", så må et bad run gøre ondt værre. Man kan komme til et punkt, hvor man føler man ikke KAN vinde. Man tænker "jeg VED, jeg har den bedste hånd, og jeg VED, jeg taber potten" - og det bliver så bekræftet af turn eller riverkortet for 27. gang i træk. Måske er denne følelse en slags forsvar mod endnu en skuffelse? Når man taber hånden, kan man da i det mindste - ubevidst måske - glæde sig over, at man havde ret i sin forudsigelse. Desværre er det skadende for store dele af ens spil at overvise sig selv om, at man er uheldig, hvis det betyder, at man justerer sit spil til "sit held" (der var en Negreanu-artikel fornylig om problemerne ved at foretage denne justering, fx at undlade at raise med sine draws, "da de jo alligevel aldrig rammer").
Men det kan blive værre endnu. Man kan nå til et punkt, hvor man (mentalt) hellere vil være underdog end favorit, når pengene ryger til midten. Underdoggen nyder jo håbets glæder, mens favoritten kun har fortvivlelse at se frem til. Det er (mentalt) en hel del rarere at håbe på at ramme, end det er at frygte og afvente endnu et suckout. Det er egentlig det samme som med "lykkeregnskabet". Hvis man er favorit og ens hånd for en sjælden gangs skyld holder, så bliver man ikke glad, for "det skulle den jo også", mens man som underdog ikke bliver skuffet over ikke at ramme, da man jo godt ved, man kun rammer fx 20% af gangene. Omvendt bliver man skuffet, når man som favorit "endnu en gang taber", mens man som underdog bliver glad, da man ikke havde forventet at vinde.
Når man er running bad begynder det at fø
Så skyd da den glade underdog!
Du giver måske selv svaret. Prøv at kigge på Zen. Man behøver ikke kunne forstå det (noget nær umuligt for folk fra den vestlige del af verdenen) for at kunne bruge nogle tanker og teknikker konstruktivt. Bare det at læse historier om zen træning er ren aftiltning, fordi man ikke kan andet end at bliver facineret af folk, der i så stor en grad evner at styre sig selv mentalt.
Du kan i hvert fald ikke opbygge dit spil, når du mentalt ligger way off base. For var det bare sådan, at du i frustration drønnede nogle -EV bets af sted, så var det til at redde uden de store problemer. Vent på lidt skrub og find rytmen igen, når tingene kører. Men det at du har fået en forkærlighed for det at være skidt inde, er virkelig ikke et godt tegn i mine øjne.
Faktisk vil en pause i dette tilfælde nok ikke være så ringe igen. Når der er meget pres på arbejdet og jeg ikke har fået spillet poker længe, så er det normalt de gode beslutninger jeg savner ved spillet. Det gode bluff, det korrekte call, et slim valuebet etc.. Altså de svære beslutninger, som en vindende spiller (oftere end en middelmådig eller en dårlig) kommer godt ud af. Jeg formoder (uden at vide det nærmere), at jeg ikke er alene om dette og det kunne nok i den givne situation hjælpe dig ret meget, hvis du rent faktisk kom til at savne det at spille godt.
Held og lykke med det under alle omstændigheder. Det lyder som lidt af en udfordring.
/Mikael
Det er godt nok en hård tid, du har været igennem.
Mit råd er at tag en god pause, fra poker.
Når du begynder, at 2nd guess beslutninger har du allerede tabt.
Lyder ikke som om du, er istand til at kom med dit A-Game fortiden.
Start på en frisk og spil evt. færre dage& færre timer af gangen.
Havde et limit lose. Kan sagtens være på 1 buyin. Så stop for dagen& kom tilbage imorgen. Game ain't goin nowhere.
Have en ordentlige table selection!
Spil kun når du er in the "zone" Alt andet er rent spew.
-Magneto
Arg - bad runs.
Edizon vi har alle været der og det stinker så meget at man ikke fatter det når man sidder i det. Ingen af ens draws rammer og hvis de gør er det en klam lille pot, mens man lige får klaps af en heldig 3 outer i en gigant pot. Med andre ord, man vinder lidt og taber stort og overall går det bare ned og ned.
Jeg har selv lige overstået en af disse runs. Jeg er heldig på det område. Mine badruns varer ikke særlig længe, men det er nok fordi jeg holder en pause med det samme. Nægter at spille poker, hvis jeg allerede er begyndt at tænke negativt. De fleste villains opfatter også hvis du er på bad runs og spiller anderledes kun i mod dig. ( Sådan opfatter jeg det i hvert fald. Føler jeg bliver bluffet ud konstant og generelt spiller de "bedre" i mod mig )
Vi kender alle den fede fornemmelse når alt kører.
Man sidder bare der og tænker, wow nogle klaphatte. Hvad fanden laver jeg på det her limit, må heller rykke op, for fuck de her spillere fatter da ingenting. Men kors hvor er det nemt at spille poker og nemt at vinde når man er inde i en periode hvor man konstant flopper nuts og bluffer lige ind i en crap hånd som ikke kan kalde o.s.v
Så lige med et : KLASK, back to reality. Pludselig begynder de satans villains at ramme. Man bluffer selv lige ind i nuts. Selv villains i blinds begynder at gøre modstand når man raiser fra late og man kan bare ikke få potten fra dem eller ramme noget som helst.
Det er her det går op for een hvorfor ikke alle er vindende pokerspillere og hvor lille en edge man faktisk har i poker. Det er her det går op for en at havde man BARE valuebettet noget mere på de sidste hænder, så havde man tjent lidt mere hjem til de perioder hvor det går knap så godt.
Fuck hvor har jeg selv været der mange gange. Og tro mig, selvom dit badrun har varet en måned, kan det godt blive ved. Især fordi det påvirker en så meget psykisk, så man ikke optimerer sit spil og dermed ikke henter de ekstra BB til "dårligere" tider.
Man sidder og kigger ned i AQ i sin sb og man gider ikke engang at raise de 2 limpe aber, fordi man "VED" bare man intet rammer. Man VED bare de kalder dig ned og man gider bare ikke have endnu et tab.
Havde du haft den samme hånd på en god dag, havde du uden tøven reraiset din blind i mod en late raiser og snuppet en ganske fornuftig pot postflop med et stort bet, fordi raiseren missede. Det er mange gange disse potter, disse marginaler og valuebets o.s.v som man ikke får fulgt op på i downperioder. Og dermed går det længere ned. Det er svært nok at floppe nuts i forvejen, men når det går skidt, så har man også en tendens til slet ikke at forsøge at spille sit A-spil.
Der er kun en ting at gøre. Hold en pause. Find noget godt litteratur. Læs eller genlæs en masse NL bøger. Læs analyser i diverse fora.
Man skal få lysten igen. Det er ikke nødvendigvis altid det bedste at rykke ned i limit. Man har tillagt sin nogle vaner, måske nogle aggro vaner, som ikke altid virker længere nede.
Personligt genlæser jeg et par gode bøger, og så spiller jeg SUPER NIT POKER. Total setminer mentalitet. Gambler ikke og spiller nærmest kun nuts. Det virker ikke på alle limits og hvis jeg er i en rigtig grim downperiode så rykker jeg ned hvor jeg ved det virker. Hvor jeg ved at villains ikke opdager jeg sidder med 10/7 stats.
Husk forøvrigt at spil med bonusser / rakeback. De ekstra BB betyder MEGET, især når man er i en downperiode.
GL med det. Det er en kanon tråd du har startet, oplevelser som jeg tror alle pokerspillere i større eller mindre grad har oplevet.
God post Edizon. Desværre drukner den i rigged-posts etc.
Jeg tror mange spillere kender underdog-situationen, hvor man i et bad run træffer flere marginale/dårlige beslutninger, der kan gøre runnet endnu dårligere. Det er som du selv er inde på, oftest ledsaget af en 'nu skal der ske noget' holdning, og man spiller overaggressivt på de forkerte tidspunkter.
Nu ved jeg ikke om du har poker som eneste indtægtskilde, men jeg tror at der grundlæggende er noget galt med din opfattelse af hvad du skal have ud af poker. Hvis de gode runs og sessions ikke giver plus i lykkeregnskabet, må du søge det andetsteds. Det er ikke rocket science, men det er et faktum at man spiller bedst når man er oppe mentalt.
Jeg spiller poker som en hobby, hvilket selvsagt giver nogle andre friheder, da man ikke er afhængig af det som en indtægtkilde, og det derfor er lettere bare at lade være med at spille hvis jeg ikke er ovenpå.
Hvis du skal have poker som job, skal swingsne i begge retninger ikke have en indflydelse på din mentalitet i en sådan grad at det påvirker dit spil.
Lige nu er du inde i en ond spiral, og det eneste gode råd akut er jo at holde en pause, og derefter overveje hvad det er du vil have ud af poker.
Mht. til lykkeregnskabet så kan det være optimalt at opnå en tilstand hvor man er "glad" for at træffe korrekte beslutninger fremfor resultatet af den givne session.
For mit eget vedkommende er jeg blevet passende hærdet af adskillige relativt store (dog ikke AB-store) downswings og mange dage med 10 buyins underskud. Jeg kan nu håndtere downswings og tabende dage uden det påvirker mit spil eller dagligdag.
Som Rooger er jeg også amatørspiller så en dårlig dag har ingen betydning for min evne til at betale husleje. Som professional kan du muligvis opnå samme effekt ved at være meget overrolled og evt. med en opsparing (f.eks. 6 mds forbrug).
Jørn
@ Edizon.
I have been there....
I have tried it....
Står faktisk i situationen lige nu, ved hvad du snakker om og ved det gør ondt.
Min løsning : koncentrere mig om familie og venner henover jul og nytår,
og skal der spilles poker er det homegames.
Og falder jeg i mht. online poker bliver det en anden variant : MTT / SNG / cash
Har før oplevet at gå fra at være tabende i SNG til at blive vindende i cash og omvendt !?
Fed post Edizon,
Jeg tror du rammer udemærket mht. hvordan folk reagerer under downswings, og hvor skadeligt / dyrt det kan være.
Jeg er både enig og uenig med DTM. Mht til Zen er jeg helt enig. Du nævner selv Zen Edizon, dvs du har læst noget Zen og måske ”Zen and the Art of Poker”? Hvis ikke, ligger den lige til højrebenet til dig, specielt med din beskrivelse af dit ønske om at være underdog.
Det som jeg specielt synes er godt ved Zen er det gennemgående koncept om ”emotionel detachment” til gamet. I praksis, specielt i et sick downswing, er det selvfølgelig ret svært at agere perfekt efter detachment konceptet, men det har personligt været rigtigt rigtigt godt at have det at ”støtte” sig op af i urimelige hårde tider.
Mht til at gå back to basic og arbejde med sit game under et downswing, tror jeg ikke rigtigt på ”at vente på lidt skrub igen”. Det er selvfølgelig lidt en random talk hvor personlige præferencer bestemmer hvad der er mest hensigtsmæssigt. Poker er relativt nemmere når man runner good og har få marginale situationer, mens ens pokergame konstant bliver testet under downswings og der er imo her man har bedre vilkår for at løfte sit game, få fjernet nogle leaks, lavet adjustments osv osv.
Jeg har så absolut udviklet mit game mest under de store downswings. perioder. (hvilket så også understreger et lille personligt leak om ikke at arbejde nok med sit game under opswings)