Jeg fik nyt job i januar, hvor jeg skal på landevejen som sælger. Kørslen er i egen bil, med afregning efter statens takst.
Min egen bil er for gammel, og for træt, så jeg kører i den foråret og sommeren igennem, og køber en ny når jeg har skabt mig et mere nøjagtigt overblik over kørselsbehov, og kørt en udbetaling til den nye ind.
Tiden dertil vil jeg dog gerne bruge på at prøvekøre en masse, så jeg får den helt rette bil når jeg kommer dertil.
Umiddelbart er mit bud dog at jeg kommer til at køre ca. 30.000 - 40.000 km om året, hvilket giver mig mellem 8k og 10k om måneden til at holde bil for, og det vil jeg holde mig indenfor, alt inklusiv, så den hviler i sig selv.
Behovet pr. dag svinger meget dag for dag, mellem kontordage med et behov på 15 km, til sjællandsture hvor jeg kan køre 800 - 900 km på en dag. De fleste dage ligger dog på 100 - 200 km.
Jeg har overvejet alt fra el, over hybrid, til diesel, og læner meget mod diesel.
Findes der et sted hvor man kan sætte de tre slags biler op mod hinanden, og regne på hvad omkostningerne er, for jeg tror måske ikke helt at hybrid og el passer til mit behov?
Ellers vil jeg gerne høre folks erfaringer, da jeg tænker der er mange herinde der har lignende kørselsbehov.
For lige at vise lidt om hvad jeg kigger på lige nu, er det brugte biler til mellem 275.000 og 375.000 kroner, med ca. 50t - 80t på bagen.
BMW 320d, 420d, og 520d
Mercedes A200d / 220d, og C200d / C220d
Audi A4d
Volvo V60d
Reelt set ville jeg hellere have en SUV i samme mærker, men jeg synes de er for dyre.
Cupra Formentor Hybrid (SUV)
Elbiler:
Tesla 3 long range
Cupra Born long range
Håber der er nogen der har nogle gode råd at byde ind med.