Samtale til læreruddannelse, erfaringer og gode råd ?

#1| 0

Jeg har søgt ind på læreruddannelsen på kvote to, og er indkaldt til optagelsessamtale. Er der nogen herindefra der har deltaget i en sådan samtale, og vil dele deres erfaringer ?


Samtalen er tidssat til 3 timer, så den må være temmelig grundig.


Pft.

30-03-2015 09:01 #2| 0

Jeg har ikke selv været til en sådan samtale, men har bekendte som har.


De fik 2 cases, hvor de ud fra deres umiddelbare vurdering skulle fortælle hvad de vil gøre og hvorfor. - De fortalte at det ikke vare noget svært.

Ellers var det en personlig samtale med bevæggrunde og motivation for valg af uddannelsen!

30-03-2015 09:33 #3| 2

Reelt har jeg ingen anelse, men vil alligevel komme med lidt input, både erfaringer og mit møde med praktikanter.


Der må iøvrigt findes noget mere info derude, hvordan det foregår, tre timer er meget ja.


Som du skriver vil de nok gerne bare sikre sig, at du kan gennemføre uddannelsen, da det burde være deres egentlige mål. Hvorvidt du overhovedet bagefter overhovedet vil være lærer eller læse videre burde ikke være deres problem, men det lyder som om de gør det ud fra hvad Kasper skriver.


Mit skud er, at hvis du grundigt har gennemtænkt, hvorfor du gerne vil være lærer og kan mærke du reelt er klar til at give den en skalle på en uddannelse, så burde der aldrig være et problem. De vil jo rigtig gerne have folk ind, blot lige screene dem bort, som aldrig har en chance for at gennemføre og som ellers blot trækker niveauet ned og koster penge.


Du skal nok ikke nævne, at du på pokernet har læst, at uddannelsen er ret nem og i den grad ikke af sig selv ruster dig særlig godt til arbejdet som lærer:)

Det er et sted, hvor man ikke går i skole, men et sted man studerer, men man klarer sig desværre fint igennem på det første (står for egen regning, men et af mine irritationspunkter, hvad angår seminaret).


Overvej, om du i dit liv har mulighed for at blive lærervikar, det vil give dig helt vildt meget, og også give dig en bedre ide om, hvilke linjefag du bør vælge. Om ikke andet, så som studiejob

30-03-2015 09:45 #4| 0

Tak for input.


@moktar


Jeg føler selv jeg har tænkt det grundigt igennem, og har tidligere været vikar, og undervist i ungdomsskolen så jeg har en idé om både hvilken aldersklasse, og hvilke fag jeg gerne vil undervise i på sigt.


Derudover har jeg sikret mig et vikarjob som studiejob, i det tilfælde at jeg skulle komme ind.

30-03-2015 09:49 #5| 0

Lyder godt, jeg kan simpelthen ikke se, at det nogensinde skulle volde problemer, men selvfølgelig er man jo nysgerrig og lidt spændt.


Bare det at du vil undersøge, hvad den samtale går ud på burde jo kvalificere i sig selv. Hvornår foregår det iøvrigt? Og held og lykke

30-03-2015 09:56 #6| 2

Ja, jeg er temmelig spændt, specielt da det er en temmelig stor beslutning for mig. Jeg er 42 år gammel, og har en famile at forsørge så der er mange ting der skal passe sammen. Men jeg trænger i den grad til at prøve noget nyt da jeg er gået helt kold i det jeg laver nu henover de sidste par år.


Samtalen foregår 22/4, og mange tak :)

30-03-2015 10:01 #7| 0

Er aftenseminar en mulighed? Der er færre lektioner, til gengæld får du bedre udnyttet din modenhed og måske en chance for bedre økonomi.


Kan dog være et problem angående familie. Jeg gik selv om aftenen og arbejdede om dagen

Redigeret af moktar d. 30-03-2015 10:02
30-03-2015 10:09 #8| 0

Det er som fjernundervisning, det var den eneste mulighed for at få økonomien til at hænge sammen. På den måde kan vi spare den ene bil, ligesom jeg kan arbejde de timer jeg nu kan nå uden at sylte uddannelsen.


Jeg har lavet en aftale med den lokale skole om at jeg får de timer de nu måtte have, og samtidig får en arbejdsplads stillet til rådighed, så jeg kan studere der også. Så det er jeg rigitg glad for.


Dog er jeg lidt ked af at man først får besked om optag 30/7. Jeg kan ikke nå at sige op, og være klar til studiestart hvis det er midt i August..


30-03-2015 10:26 #9| 0

Sådan noget med 2-3 aftener om ugen? Jeg husker det som virkelig svært at holde motivationen, når der var for lidt undervisning. Også i de praktiske øvelser og diskussioner, at man virkelig lærer noget.


Husk der er praktik, og de bliver længere og længere, måske du kan ordne en del af det i eget skema eller noget. Der var regler om mindst 15 uv lektioner tidligere. Tal evt. med studievejleder derude, så du har chance for at planlægge i tide

30-03-2015 11:20 #10| 0

Jeg var til sådan en samtale sidste år, og jeg fik 2 cases, var inde og redegøre og forsvare dem, og derefter en samtale, hvor du skal ind og fortælle om, hvorfor du vil være lærer og hele din baggrund.

Det, der er mest vigtigst (synes jeg), er, at du fortæller, hvor motiveret og glad du er for lærergerningen. Eventuelt kommer med nogle eksempler fra din egen skoletid, hvor der måske var en lærer, der gjorde sig særlig bemærket i din optik på skolen, fordi han/hun var en ildsjæl for/på skolen.

Redigeret af TonnyG d. 30-03-2015 11:25
30-03-2015 18:31 #11| 0

Husk at etisk formåen før var et fag, Nu skal man påvise den etiske formåen ved samtalen i stedet.

30-03-2015 20:33 #12| 0

Woah, aldrig hørt om etisk formåen. Hvad er det for en sag

30-03-2015 22:52 #13| 0
Moderator

Som i enhver anden samtale... Med mindre du er super skarp kommunikator, med et shitload selvtillid, så bare vær dig selv. Forbered dig moderat (som nævnt, afklar på forhånd, hvorfor du ønsker den uddannelse).


Undlad at forberede en masse svar på spørgsmål, du gætter på der vil blive stillet. Det giver ofte usikkerhed i situationen, fordi du bruger kræfter på at forsøge at huske det du har forberedt. Det er ofte lettere, blot at tage det som det kommer. Det giver et langt mere naturligt flow i en samtale. Modsat, kommer det nemt til at virke krampagtigt.

30-03-2015 23:04 #14| 0

Hvorfor ikk vælge en udd. hvor du kan blive voksenelev = højere elevløn.

30-03-2015 23:08 #15| 15
JinXXX skrev:Hvorfor ikk vælge en udd. hvor du kan blive voksenelev = højere elevløn.

Kunne det være fordi han gerne vil være lærer og undervise?

30-03-2015 23:20 #16| 0

Er selv igang med 4 semester på læreruddannelsen i Roskilde og der er flere i min "klasse" som har været igennem denne her samtale og det er helt korrekt som beskrevet at du skal forvente at skulle igennem en par cases, men det er ikke noget du skal frygte hvis du ellers har en nogenlunde etisk/moralsk sans når det kommer til hverdags/skole ting.


en case som de var oppe i, omhandlede det dilemma man kunne komme i når muslimske kvinder/piger ikke ville gå i bad efter idræts undervisningen ;) hvis du kan lade vær med at sige noget direkte racistisk eller noget i den dur så skulle det være lige til :) du skal også forvente at lave en form for skriftlig "test" men det skulle bare være for at sortere dem fra som ikke kan udtrykke sig på dansk.


Held og lykke med det, og det er bestemt ikke noget du skal være nervøs for ikke at kunne klare:)


Skriv en PM hvis jeg kan hjælpe med noget.


30-03-2015 23:21 #17| 0
StonieN skrev: Kunne det være fordi han gerne vil være lærer og undervise?

Kunne det være vi skulle lade

manden svare selv?


Og så vidt jeg husker har OP lavet en tråd tidligere omkring økonomi og det at begynde at studere. At der ville være få midler..

Redigeret af JinXXX d. 30-03-2015 23:25
30-03-2015 23:23 #18| 0

Læser med. Er også 42 og skal til samtale den 24.:-) Er der nogen der kan uddybe "etisk formåen", og hvad et eksempel på en case kunne være? Til OP kan jeg sige at du bliver bedømt på



Motivation
Analytisk formåen
Personlig integritet og samarbejde
Kommunikationsevne
Etisk formåen
Faglig tekstforståelse og teksthåndtering


Du kan læse mere her, hvis du ikke allerede har set siden

http://nylaereruddannelse.nu/hvordan-bedommes-ansogerne/



30-03-2015 23:27 #19| 0

Havde ikke set Piilens indlæg inden min post, men uddyb gerne hvis der er andre:-

30-03-2015 23:56 #20| 0
Jigra skrev:Læser med. Er også 42 og skal til samtale den 24.:-) Er der nogen der kan uddybe "etisk formåen", og hvad et eksempel på en case kunne være? Til OP kan jeg sige at du bliver bedømt på


Motivation
Analytisk formåen
Personlig integritet og samarbejde
Kommunikationsevne
Etisk formåen
Faglig tekstforståelse og teksthåndtering

Du kan læse mere her, hvis du ikke allerede har set siden
http://nylaereruddannelse.nu/hvordan-bedommes-ansogerne/


Som der også er skrevet inde under dit link , så kunne en case være at du skulle forholde dig til en problem der var opstået i et frikvarter ;) Men igen, hvis du ikke har direkte vanvittige holdninger så skal det nok gå :D


Hvilke fag har i tænkt jer at skulle have hvis i når så langt?

31-03-2015 01:49 #21| 0

samfundsfag + matematik og så idræt eller geografi, for mit vedkommende:-

31-03-2015 06:59 #22| 0

@Piilen


Mange tak for uddybningen, skriver nok en PM til dig når jeg kommer lidt tættere på.


Matematik, Samfundsfag, og så enten Fysik/Kemi eller Historie som det tredje fag er min plan. Jeg vil gerne undevise i overbygningen når jeg bliver færdig.


Ved du hvornår der er studiestart ? Det er så vidt jeg ved lidt tidligere end universiteterne som starter i starten af september ?


@Jigra


Held og lykke med det, jeg skal afsted den 22/4 så hvis du vil have friske input inden du selv skal afsted skal jeg nok komme med en update her i tråden :) Må jeg spørge hvilken baggrund du har ?


@JinXXX


Økonomien bliver lidt stram, men med SU, studielån og ca. 20 timers arbejde ugentligt ved siden af kan det godt hænge sammen. Jeg har lyst til det her, og trænger i den grad til at komme ud af kontoret. Så ingen pointe i at få en elevplads til 20.000 mindre end det jeg tjener nu og så sidde at kede sig på et andet kontor :)


31-03-2015 10:39 #23| 0
Majaline skrev:@Piilen

Mange tak for uddybningen, skriver nok en PM til dig når jeg kommer lidt tættere på.

Matematik, Samfundsfag, og så enten Fysik/Kemi eller Historie som det tredje fag er min plan. Jeg vil gerne undevise i overbygningen når jeg bliver færdig.

Ved du hvornår der er studiestart ? Det er så vidt jeg ved lidt tidligere end universiteterne som starter i starten af september ?

Jeg ved at de nye i Roskilde skal starte 1-2 September med introugen, men om det er fælles for alle lærersemirarier aner jeg ikke ;)

Fedt at i begge skal have matematik! Et godt råd er at hvis ikke er skarpe i Excel/geogebra så se at komme igang :D Men mest Excel fordi Geogebra lærer man fra starten af mens Excel forventes der at man kan fra starten.

31-03-2015 11:00 #24| 0

Jeg har et mislykket ophold på SDU, bag mig.


Kender en del til Excel. Jeg er ved at tage mat b på VUC, og er glad for at min viden om geogebra måske kan bruges efterfølgende:-). Havde håbet på at vi skulle bruge Nspire med CAS på HF.

31-03-2015 11:13 #25| 0
Jigra skrev:Jeg har et mislykket ophold på SDU, bag mig.

Kender en del til Excel. Jeg er ved at tage mat b på VUC, og er glad for at min viden om geogebra måske kan bruges efterfølgende:-). Havde håbet på at vi skulle bruge Nspire med CAS på HF.

Hvilken VUC går du på hvor i ikke bruger nspire? Jeg har taget mat A på vuc, og kunne slet ikke forestille mig at gøre det uden brug af nspire.

23-04-2015 07:36 #26| 6

Jeg var til samtale i går, og selvom jeg havde forberedt mig var jeg lidt overrasket over hvordan det foregik. Mødetid var 10.45, så jeg mødte op ca. 10.30 for at være i god tid, og fik så som det første at vide at jeg først ville komme ind 12.40. Hmm, ikke lige det jeg havde regnet med, men jeg fandt havnen i Haderslev og gik mige en tur i det gode vejr, læste avisen og fik mig en kop kaffe.


Selve prøven var som nævnt tidligere i tråden to forskellige cases. Den ene omhandlede en situation omkring sprogbruget i en 8. klasse, mens den anden var en tekst omkring kommunikation, og hvilken indflydelse denne har på skolens ry i lokalområdet.


Til begge havde man 15 minutters forberedelse, og 15 minutters samtale med en vejleder bagefter. Dette var der som sådan ikke noget overraskende i, og det gik også fint. Det der overraskede mig lidt var at at der ikke var nogen snak om min ansøgning, baggrund, CV, eller lignende selvom det blev pointeret at dette var meget vigtigt i selve ansøgningsprocessen. Så man blev tilsyneladende kun vurderet på selve prøven, og Ikke på sin baggrund, hvor jeg havde forestillet mig at det var en kombination af begge dele. Det hele tog også kun en time hvor jeg havde forstået at det ville tage omkring 3.


Resultatet er allerede kommet, og jeg skal nok til at forberede mig på at skulle være studerende igen efter ferien selvom der først kommer officielt svar 30/7.

23-04-2015 10:16 #27| 2

Tillykke med det. :) Med de to timers ventetid, så tog det da også omkring tre timer i alt. ;)

01-06-2017 15:23 #28| 0

Ved godt tråden er et par år gammel:-) Men jeg er nysggerrig - hvordan går det med at læse på Elearning - jeg starter til september, hvis jeg ikke kommer ind på min 1. prioritet:-) Jeg er tæt på 37 til den tid, så heller ikke helt ung mere..

01-06-2017 15:46 #29| 0

Haha, det går både godt og skidt 😊 Jeg hænger dog på endnu. Kommer lige med et ordentligt svar i aften når jeg har lidt bedre tid.

01-06-2017 18:18 #30| 0
PreStud skrev:Ved godt tråden er et par år gammel:-) Men jeg er nysggerrig - hvordan går det med at læse på Elearning - jeg starter til september, hvis jeg ikke kommer ind på min 1. prioritet:-) Jeg er tæt på 37 til den tid, så heller ikke helt ung mere..

Hej igen.


Jeg er glad for måden at læse på, selvom det kræver en selvdisciplin som jeg ikke altid er i besiddelse af. Dette, samt lidt for meget arbejde og knas i privatlivet har gjort at jeg her to år efter kun har nået 7 moduler ud af de 12 der var målet her til sommer.


Min trøst er at jeg laver det jeg skal, dvs. arbejder som lærer/vikar ca. 30 timer ugentlig, så jeg har ikke så travlt.. Det eneste jeg skal er at holde pace til at være færdig efter 6 år som er maximum man må bruge på uddannelsen. Så der er jeg en anelse bagefter, men satser på at få det hentet ind igen.


Selve studiet er også OK synes jeg.. Der er en del opgaver som forudsætter besøg/kontakt med en folkeskole, og der føler jeg jeg har en kolossal fordel qua mit daglige arbejde, da det giver en del naturlige cases som man kan bruge i sin opgaveløsning.


Det sagt stoppede jeg i morgen hvis jeg fik garanti for at have 35 vikartimer om ugen, eller et fast lærerjob, men det sker næppe, så indtil videre hænger jeg i :)


Har du mere specifikke spørgsmål må du gerne stille dem her, og så skal jeg svare efter bedste evne.


Mvh Thomas



← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar