Hej,
Jeg modtog forleden dag et brev fra SKAT, hvor de beder mig fremkomme med dokumentation eller sandsynliggøre, at min transport i året 2013 rent faktisk har fundet sted, som angivet på min årsopgørelse. Da det efterhånden er nogle dage siden, ligger jeg ikke længere inde med benzinkvitteringer, togbilletter mm. Jeg er i besiddelse af lønsedler, ansættelseskontrakt samt andre dokumenter, som tydeligt sandsynliggøre, at jeg på daværende tidspunkt havde adresse ét sted og arbejdsplads et andet, hvorfor jeg havde en del transport.
Mit spørgsmål er nu: Er der nogle herinde, som har erfaringer med i hvilken grad SKAT ønsker, at jeg sandsynliggøre min transport? Burde de ovenstående dokumenter være tilstrækkeligt, eller vil de kræve yderligere? Hvis nogen ligger inde med eller kan henvise til tidligere domme/retspraksis på området må I meget gerne smide et link.
- Academy