Selvrealisering, gode vaner og en frygt for at stagnere?

Hej Pnet. 

 

Jeg har fulgt i mange år, har aldrig været ret aktiv, men skriver en gang imellem når der er noget jeg føler jeg kan bidrage med. 

 

Lidt om mig:

Jeg er en ung fyr på 33 år. Jeg har en skøn kæreste, og to drenge på 1 og 4. Vi er fornylig flyttet til Viborg og har planer om at bo her i mange år. 

Jeg har en bsc i idræt fra Aalborg universitet, og har derefter været efterskolelærer de sidste 7 år. Jeg er en habil padel og discgolf spiller, og har generelt flair for idræt. 

Om sommeren bruger jeg meget tid i haven, primært på selve græsplænen. Jeg ser mange forskellige idrætsgrene, men nyder hellere Astralis og CSGO end VM i fodbold (sorry, I know!).

 

Her kommer så det jeg har brug for hjælp til. 

 

Grundet flytningen til Viborg, har jeg nu 55-60 min. på arbejde. Det orker jeg selvsagt ikke længere, fordi jeg gerne vil bruge tid med min familie i stedet for at ligge på landevejen 2 timer om dagen. Jeg har søgt i Viborg området, men har ikke kunne finde noget, hvilket har skabt nogle tanker omkring hvem jeg egentlig er. 

Kort sagt føler jeg at jeg stagnere i mit liv. Jeg elsker min familie, så det er er ikke der. Men alt udover føler jeg at jeg stagnere på. Der sker ikke udvikling, jeg bliver hverken dummere eller klogere. Følgende er bare eksempler, hvor jeg ikke føler jeg er tilstrækkelig:

- Udvikling og at blive klogere på forskellige områder.

- Interesser og fordybelse

- Alt for meget ligegyldige tid på sociale medier

- Sundhed og søvn generelt både i form af træning og vaner

- Generelt en personlig udvikling fremad (i stedet for at stagnere).  

Er der nogle der har nogle gode råd/tips til at bevæge sig fremad ud fra den situation jeg står i? 

Er der nogle der har kender nogle der mangler en ung mand med mod på udvikling og unge generelt? 

Hvad har I af gode vaner, som I har god succes med? 

Har nogle stået i samme situation og fundet en vej tilbage? 

Egne tanker indtil videre:

En kold tyrker på sociale medier. 

....

 

Håber folk har lyst til at give deres besyv med. Forhåbentlig kan flere gøre brug af nogle af tingene herinde. 

Med venlig hilsen

Stens888

Stærkt indlæg!

som familiefar til små børn er det enormt nemt at komme til at stagnere på alle andre fronter end familien. Fedt du er obs på gerne at ville noget mere og vil gøre noget ved det.

alt det bedste herfra😊

Jeg tænker et godt sted at starte, kunne være at læse bogen Atomic Habits, og begynde at implementere nogle af rådene i din hverdag.

Han kommer også ind på hvordan man aflægger sig usunde vaner som f.eks. youtube, og andre overspringshandlinger (Pokernet måske :))

 

Du kan eventuelt også finde den på blinkist.

 

Han komme bl.a. også ind på, at når du vil starte gode nye vaner, skal du starte med implementering af små ting, som virker overkommelige, indtil de sidder fast som vaner. 

 

Btw. ser jeg også ofte CS:GO, når de danske hold spiller - men lige nu er Heroic bare bedre end Astralis ;-)

Kan anbefale at skrue helt ned for sociale medier. Så du ikke bliver suget ind i ligegyldige clips og andre some’s “fede” liv. 
det påvirker en selvom man føler man kan skelne mellem virkeligheden og livet på sociale medier.  

Så går du heller ikke og slår dig selv i hovedet over at du lever et kedeligt liv. Hvis du forstår.  

Jeg har ca samme alder som dig, også to børn og en dejlig kone. Jeg har oplevet at det at sætte begrænsning på de sociale medier har hjulpet mig. Min skærmtid er reduceret med 33% - tid jeg bruger på at være i nuet i stedet… for f.eks. Pokernet 😅😂

Jeg bliver ofte inspireret af selvbiografier, men jeg kan også anbefale flere bøger, som giver deres gode fif til et godt, sundt og langt liv. Bøgerne kan både læses og lyttes som lydbog efter dine ønsker, jeg nyder f.eks. 1-2 gåture af 30 min om dagen med en lydbog.

- 12 regler for livet 

- The Almeneck

- Think like a monk

Dernæst læser jeg dig ikke skrive meget om sociale venskaber og padelkampe, men her har du også masser af muligheder i Viborg :-)

Bor selv tæt på Viborg (dog kun et barn) og får snart en time på arbejde. Regner dog med 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. Er det muligt for dig?

 

Køreturerne ser jeg både frem til og ved også de nogle dage er trælse. Men prøver at få planlagt min dag så jeg undgår den værste trafik. Regner med at køre ca. 6.30 og hjem 14.45.

Det jeg ser frem til på køreturerne er tid til mig selv og ikke mindst podcast og lydbøger. Kan stærkt anbefale Huberman som er en hjerneforsker ved Stanford som har flere dybdegående podcast om at nå sine måle og vaner. Hører også en del mere fagligt relevant og hyggeting som fx tv2s nba podcast.

 

Føler du også at du stagnerer arbejdsmæssigt? Eller er det mere generelt personligt som du ønsker råd til?

 

Jeg startede med at sætte et mål, mit mål var at jeg ville være en succesfuld pokerspiller, og jeg ville performe til mit maximum(ish).

 

Hvad kræver det?

 

Jeg klarer mig meget bedre når jeg ikke spiser sukker og når jeg har trænet.

Jeg klarer mig bedre når jeg har sovet ordenligt og længe nok.

Jeg klarer mig bedre når jeg siger nej til at drikke to øl med mine venner, fordi det disrupter min søvn.

Fredag er en fed dag at grinde på, må sige nej til nogle af de ringere "tilbud" man får fra venner.

 

I det store hele er det nemmere for mig, at finde motivationen til at tage de rigtige beslutninger på en daglig basis, når jeg har et mål i en større helhed.

 

Håber det giver mening. 

 

Ateori skrev:

Stærkt indlæg!

 

 

som familiefar til små børn er det enormt nemt at komme til at stagnere på alle andre fronter end familien. Fedt du er obs på gerne at ville noget mere og vil gøre noget ved det.

alt det bedste herfra

 

 Tak for din positivitet. Det er rart med opbakning! 

 

Torstens skrev:

Jeg tænker et godt sted at starte, kunne være at læse bogen Atomic Habits, og begynde at implementere nogle af rådene i din hverdag.

Han kommer også ind på hvordan man aflægger sig usunde vaner som f.eks. youtube, og andre overspringshandlinger (Pokernet måske :))

 

Du kan eventuelt også finde den på blinkist.

 

Han komme bl.a. også ind på, at når du vil starte gode nye vaner, skal du starte med implementering af små ting, som virker overkommelige, indtil de sidder fast som vaner. 

 

Btw. ser jeg også ofte CS:GO, når de danske hold spiller - men lige nu er Heroic bare bedre end Astralis ;-)

 

 Jeg har skrevet atomic habits på min ønskeliste, og lige set lidt youtube reviews af bogen. Den lyder spændende og med en anden tilgang (at gå væk fra målbare målsætninger), end jeg normalt er vant til. 

 

Ift. Astralis vs. Heroic, så kunne jeg ikke være mere enig. Tilgangen af Jabbi har bare gjort holdet komplet. Astralis mangler en stjerne ved siden af BlameF, forhåbentlig kan device komme tilbage og lære et par tricks til mistr. :) 

 

JinXXX skrev:

Kan anbefale at skrue helt ned for sociale medier. Så du ikke bliver suget ind i ligegyldige clips og andre some’s “fede” liv. 
det påvirker en selvom man føler man kan skelne mellem virkeligheden og livet på sociale medier.  

Så går du heller ikke og slår dig selv i hovedet over at du lever et kedeligt liv. Hvis du forstår.  

 

 Jeg har netop i dag sat tidsbegrænsning på forskellige medier og apps jeg har brugt meget. Det gælder insta, facebook og youtube. Insta er jeg faldet i "reel" fælden, facebook bruger jeg faktisk mest messenger og youtube er et rabbithole helt for sig selv. Jeg håber på sigt at kunne skære instagram helt væk! 

 

zipex skrev:

Jeg har ca samme alder som dig, også to børn og en dejlig kone. Jeg har oplevet at det at sætte begrænsning på de sociale medier har hjulpet mig. Min skærmtid er reduceret med 33% - tid jeg bruger på at være i nuet i stedet… for f.eks. Pokernet

 

 Jeg er faktisk netop kommet i et padelslæng (en gruppe af spillere på samme niveau), hvor jeg er ude at spille 2 gange i ugen. Jeg er af natur en socialt opsøgende person. Jeg kan altid finde folk at snakke med ved sammenkomster og events, selvom jeg også nyder tid alene. 

coolkjaer skrev:

Bor selv tæt på Viborg (dog kun et barn) og får snart en time på arbejde. Regner dog med 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. Er det muligt for dig?

 

Køreturerne ser jeg både frem til og ved også de nogle dage er trælse. Men prøver at få planlagt min dag så jeg undgår den værste trafik. Regner med at køre ca. 6.30 og hjem 14.45.

Det jeg ser frem til på køreturerne er tid til mig selv og ikke mindst podcast og lydbøger. Kan stærkt anbefale Huberman som er en hjerneforsker ved Stanford som har flere dybdegående podcast om at nå sine måle og vaner. Hører også en del mere fagligt relevant og hyggeting som fx tv2s nba podcast.

 

Føler du også at du stagnerer arbejdsmæssigt? Eller er det mere generelt personligt som du ønsker råd til?

 

 

 Hjemmearbejdsdage er ikke en mulighed som efterskolelærer desværre. Jeg håber dog at jeg på sigt kan finde noget andet der kan give mig mulighed for hjemmearbejdsdage. I en periode på de sidste 3-4 år har der været problemer med ledelsen på min arbejdsplads, hvilket har medfødt at der ikke er blevet brugt særlig meget økonomi på projekter og udvikling. Det har taget hårdt på mig, fordi jeg hele tiden gerne vil udvikle skolen mod noget nyt, for at følge med efterspørgslen. 

 

Men hvis du har tips til begge dele, og hvordan du får det til at fungere, så sig endelig til. Hører gerne det hele. 

Mihan29 skrev:

Jeg startede med at sætte et mål, mit mål var at jeg ville være en succesfuld pokerspiller, og jeg ville performe til mit maximum(ish).

 

Hvad kræver det?

 

Jeg klarer mig meget bedre når jeg ikke spiser sukker og når jeg har trænet.

Jeg klarer mig bedre når jeg har sovet ordenligt og længe nok.

Jeg klarer mig bedre når jeg siger nej til at drikke to øl med mine venner, fordi det disrupter min søvn.

Fredag er en fed dag at grinde på, må sige nej til nogle af de ringere "tilbud" man får fra venner.

 

I det store hele er det nemmere for mig, at finde motivationen til at tage de rigtige beslutninger på en daglig basis, når jeg har et mål i en større helhed.

 

Håber det giver mening. 

 

 

 Måske et større mål om at blive et bedre menneske, og så tænke i mindre systemer for at finde ud af hvordan jeg så bliver det? 

 

 

 

 

Generelt til alle:

Jeg har flere gange overvejet mediation, men har aldrig haft motivationen for at prøve. Virker det for jer, nogle der har gode erfaringer med det? 

 

Derudover, tak fordi I tager jer tid til at svare, både her i tråden og privat. Det betyder meget! 

 

Hej Stens. 

 

Jeg er sjældent på PN og svarer om muligt endnu sjældnere, men hvis jeg ikke svarer på det her opslag, så er det umuligt at finde det rigtige spot at komme til midten på. :)

 

Jeg er selv 33 år gammel, 2 drenge på 1 (læs: 4 måneder) og 4 samt en kandidat i Idræt. Bor dog i København og har læst i Odense og København, men ellers så passer den. Jeg er selv ansat som socialpædagog, men har altid haft en ide om at jeg skulle være efterskolelærer. 

 

Jeg har det generelt på samme måde som dig. På alle andre fronter end familien er jeg stagneret de seneste år, for at bruge det ord. Jeg har også selv haft usunde digitale vaner. Mest FB, da det var værst. Derudover så har jeg oddset meget, FM i andre perioder. Aktiviteter der ikke rigtig krævede en indsats og som påvirkede mine søvnvaner og derfor mit generelle energi niveau negativt. 

 

Grunden til at jeg blev nødt til at svare var, at du i sidste kommentar nævner meditation. For mig gør det hele forskellen i de gode perioder af mit liv. Jeg oplever ikke at jeg bliver mere produktiv ift. den udvikling som du søger, men jeg finder en ro og nydelse i min livsfase, hvis man kan sige det sådan. Jeg værdsætter øjeblikke og situationer, som jeg ikke altid værdsætter, når jeg er i de mindre gode perioder. I de dårlige perioder er jeg tit på vej hen mod en ny situation, i stedet for at give mig hen til nuet. Et eksempel kan være den sidste leg inden puttetid. Her kan jeg sidde med følelsen af at det er fedt der kun er 30 min til de skal sove, så jeg kan se den tenniskamp eller whatever der kommer senere. I de gode perioder nyder jeg legen. Sætter pris på mit barns opfindsomhed etc. 

 

Kort sagt, så giver meditationen mig en følelse af, at jeg har og er alt det som jeg skal være. Der er ikke mere og jeg har ikke behov for mere end følelsen af at være i den leg med mit barn. En følelse af tilfredshed. Det der er lidt paradoksalt ved den følelse er, at jeg samtidig får lyst til at prøve nye ting af. Ikke med tanken om at jeg vil være en bedre version af mig selv, men med følelsen af at det kunne være spændende. Derudover så giver disciplinen ved at meditere (det er meget svært i perioder) også lysten til at gå tidligt i seng, spise sundere og generelt gøre bedre ting for mig selv - aka. ingen sociale medier. Det er den samme sidegevinst, som man også får, hvis man arbejder disciplineret med f.eks. styrketræning. 

 

Jeg skriver gerne en PM om min tilgang til meditation, hvis du kunne tænke dig at høre mere. Derudover har jeg også det sidste års tid gjort mig nogen erfaringer med mikrodosering af svampe. Det har generelt påvirket mit liv positivt, men ikke noget der minder om den virkning som meditation giver mig.

 

@OP

 

Jeg kan godt forstå dig. Har selv to børn på 1 og 3.

 

Jeg vil bare lige sige, at det jo ikke nødvendigvis skal være "stagneringen", som tager fokus. Som sidste indlæg skriver, så fokuser på det der fungerer - sæt pris på tiden med dine børn, sørg for at få mere tid med dine børn. 

 

Jeg tog selv 10 måneder som hjemmepasser med den ældste fra han var 10 måneder og det kan altså anbefales. Nogle kommuner giver tilskud, men desværre ikke ret meget. Hvis man har råd til ikke at tjene ret meget i noget tid, så kan det gøre underværker for forholdet til sine børn. Jeg har et helt andet forhold til ham end nogen af de fædre jeg kender har til deres børn (altså der hvor de altid løber til mor).

 

Jeg er sat helt tilbage i mit arbejdsliv, men egentlig går det mig ikke på, da min familie nu er 1. prioritet. Bare lige for at nuancere og fortælle at selvrealisering jo også kan være andet end karriere.

stens888 skrev:

 

 Tak for din positivitet. Det er rart med opbakning! 

 

 

 Jeg har skrevet atomic habits på min ønskeliste, og lige set lidt youtube reviews af bogen. Den lyder spændende og med en anden tilgang (at gå væk fra målbare målsætninger), end jeg normalt er vant til. 

 

 

 På eReolen kan du låne den. Jeg har selv lige lånt den som Lydbog. 😊

 

Interessant 

mjoedenGs skrev:

Hej Stens. 

 

Jeg er sjældent på PN og svarer om muligt endnu sjældnere, men hvis jeg ikke svarer på det her opslag, så er det umuligt at finde det rigtige spot at komme til midten på. :)

 

Jeg er selv 33 år gammel, 2 drenge på 1 (læs: 4 måneder) og 4 samt en kandidat i Idræt. Bor dog i København og har læst i Odense og København, men ellers så passer den. Jeg er selv ansat som socialpædagog, men har altid haft en ide om at jeg skulle være efterskolelærer. 

 

Jeg har det generelt på samme måde som dig. På alle andre fronter end familien er jeg stagneret de seneste år, for at bruge det ord. Jeg har også selv haft usunde digitale vaner. Mest FB, da det var værst. Derudover så har jeg oddset meget, FM i andre perioder. Aktiviteter der ikke rigtig krævede en indsats og som påvirkede mine søvnvaner og derfor mit generelle energi niveau negativt. 

 

Grunden til at jeg blev nødt til at svare var, at du i sidste kommentar nævner meditation. For mig gør det hele forskellen i de gode perioder af mit liv. Jeg oplever ikke at jeg bliver mere produktiv ift. den udvikling som du søger, men jeg finder en ro og nydelse i min livsfase, hvis man kan sige det sådan. Jeg værdsætter øjeblikke og situationer, som jeg ikke altid værdsætter, når jeg er i de mindre gode perioder. I de dårlige perioder er jeg tit på vej hen mod en ny situation, i stedet for at give mig hen til nuet. Et eksempel kan være den sidste leg inden puttetid. Her kan jeg sidde med følelsen af at det er fedt der kun er 30 min til de skal sove, så jeg kan se den tenniskamp eller whatever der kommer senere. I de gode perioder nyder jeg legen. Sætter pris på mit barns opfindsomhed etc. 

 

Kort sagt, så giver meditationen mig en følelse af, at jeg har og er alt det som jeg skal være. Der er ikke mere og jeg har ikke behov for mere end følelsen af at være i den leg med mit barn. En følelse af tilfredshed. Det der er lidt paradoksalt ved den følelse er, at jeg samtidig får lyst til at prøve nye ting af. Ikke med tanken om at jeg vil være en bedre version af mig selv, men med følelsen af at det kunne være spændende. Derudover så giver disciplinen ved at meditere (det er meget svært i perioder) også lysten til at gå tidligt i seng, spise sundere og generelt gøre bedre ting for mig selv - aka. ingen sociale medier. Det er den samme sidegevinst, som man også får, hvis man arbejder disciplineret med f.eks. styrketræning. 

 

Jeg skriver gerne en PM om min tilgang til meditation, hvis du kunne tænke dig at høre mere. Derudover har jeg også det sidste års tid gjort mig nogen erfaringer med mikrodosering af svampe. Det har generelt påvirket mit liv positivt, men ikke noget der minder om den virkning som meditation giver mig.

 

 

 

 Virkelig fedt med værdsættelse af det man har. Noget jeg skal blive meget bedre til og noget jeg virkelig tror man kommer langt med. 

Hej OP.

Jeg selv er 31 år, far til 3 på hhv. 8,5 & 1. 

En ting jeg har erfaret til trods for min alder, er at som far med små børn, så er det "OK" at stagnere i en periode af sit liv, fordi jeg tror nogen gange man glemmer hvor meget det kræver at være til stede i netop sin familie, det er pisse krævende i de tidlige år af deres liv, og sådan er det bare

Jeg er uddannet bygningskonstruktør, og har et godt betalt job i en større entreprenør virksomhed - men jeg har måtte erkende at for at være en god mand & far i min dagligdag, så må karrieren og personlig udvikling være på "pause" for en stund.

Det tog mig tid at lære at "acceptere" at jeg ikke kan nå det hele, fordi jeg ofte afspejlede mig i venner og kollegaer uden børn. 

 

Tingene blev nemmere den dag jeg stoppede med at "shame" på mig selv, over de ting jeg ikke fik gjort. 

Med det sagt, så betyder det ikke at jeg ikke har ambitioner, fordi det har jeg, men det skal jeg nok nå - bare først når ungerne er blevet ældre :-) 

stens888 skrev:

  

Ift. Astralis vs. Heroic, så kunne jeg ikke være mere enig. Tilgangen af Jabbi har bare gjort holdet komplet. Astralis mangler en stjerne ved siden af BlameF, forhåbentlig kan device komme tilbage og lære et par tricks til mistr. :) 

 

Jeg er også spændt på at se hvad de kan med Dev1ce tilbage - jeg tror sadig nok at Xyp er ved at være en hæmsko for holdet, og Gla1ve skal finde nye strategier igen.

 

For de fleste opelever jeg en stagnering i alt når der kommer børn.
2stk her i en 7/7 ordning, i deres unge år døde ægteskabet og jeg tog 15kg+ på, det er mange % når man ikke er høj nok til tinder :P

Jeg er 40 år, og det bedste råd jeg kan gi dig er en pullup bar.
Sæt den op, lær at lave 1 pullup. Hvis du ikke allerede kan, så hop helt op så du starter "på toppen" af pulluppen og kør så langsomt men jævnt ned som du kan et par gange istedet for.
Så går der ikke længe før du kan lave den første rigtige.

Jeg skal tilbage til mine midt tyvere før jeg finder mig selv i bedere form end jeg er nu. Jeg har sågar fundet glæden ved at køre på skateboard igen, og kan flere ting på ramperne end jeg kunne som teenager. Det hele startede med en pullup, nu er det 3-5 hvergang jeg går forbi, og mit behov for at være aktiv helt latterligt højt, jeg føler mig som en ung knejt igen.
Det replikere ud i alt andet jeg laver og rammer alle punkter på din liste. Specielt sociale medier og søvn.

stens888 skrev:

Generelt til alle:

Jeg har flere gange overvejet mediation, men har aldrig haft motivationen for at prøve. Virker det for jer, nogle der har gode erfaringer med det? 

 

 

 Meditation virker. Jeg havde mit første angst anfald for ca 2 år siden. Hele min verden var ramlet, og jeg kunne ikke tænke en sætning færdig.
som i den star.... som i den star.... som i den star... og sådan kørte mit hoved bare i loop.
Jeg brugte headspace appen, og bankede igennem hele basis forløbet på en eftermiddag istedet for at tage det dagligt. Da jeg var færdig havde jeg mulighed for at huske jeg skulle købe mad til børnene etc igen.

Det sværreste ved meditation for mig har været at lære det. Der var sgu langt derhen, og jeg skulle helt ned i det dybeste hul jeg har været i, i mit liv før jeg tog mig sammen.
En shortcut til et blankt headspace, er Wim Hof Method.Den er ikke for alle, det er skide hårdt, og jeg har aldrig motivation til at tage den første vejr trækning fordi jeg ved hvor hårdt det er. Men 4-5 trækninger inde, så behøves jeg ikke motivationen så køre det bare. Man kan finde en guided tour på youtube som inkl 3 omgange, hvor man laver breathwork, puster alt luft ud og ikke trækker vejret i 1min - 1min 1½min - den er nok til at lære det hvis man kan styre det uden guiding, jeg har dog købt adgang til hans app da jeg godt kan lide at havde hans stemme og meditations musik med.

mjoedenGs skrev:

Hej Stens. 

 

Jeg er sjældent på PN og svarer om muligt endnu sjældnere, men hvis jeg ikke svarer på det her opslag, så er det umuligt at finde det rigtige spot at komme til midten på. :)

 

Jeg er selv 33 år gammel, 2 drenge på 1 (læs: 4 måneder) og 4 samt en kandidat i Idræt. Bor dog i København og har læst i Odense og København, men ellers så passer den. Jeg er selv ansat som socialpædagog, men har altid haft en ide om at jeg skulle være efterskolelærer. 

 

Jeg har det generelt på samme måde som dig. På alle andre fronter end familien er jeg stagneret de seneste år, for at bruge det ord. Jeg har også selv haft usunde digitale vaner. Mest FB, da det var værst. Derudover så har jeg oddset meget, FM i andre perioder. Aktiviteter der ikke rigtig krævede en indsats og som påvirkede mine søvnvaner og derfor mit generelle energi niveau negativt. 

 

Grunden til at jeg blev nødt til at svare var, at du i sidste kommentar nævner meditation. For mig gør det hele forskellen i de gode perioder af mit liv. Jeg oplever ikke at jeg bliver mere produktiv ift. den udvikling som du søger, men jeg finder en ro og nydelse i min livsfase, hvis man kan sige det sådan. Jeg værdsætter øjeblikke og situationer, som jeg ikke altid værdsætter, når jeg er i de mindre gode perioder. I de dårlige perioder er jeg tit på vej hen mod en ny situation, i stedet for at give mig hen til nuet. Et eksempel kan være den sidste leg inden puttetid. Her kan jeg sidde med følelsen af at det er fedt der kun er 30 min til de skal sove, så jeg kan se den tenniskamp eller whatever der kommer senere. I de gode perioder nyder jeg legen. Sætter pris på mit barns opfindsomhed etc. 

 

Kort sagt, så giver meditationen mig en følelse af, at jeg har og er alt det som jeg skal være. Der er ikke mere og jeg har ikke behov for mere end følelsen af at være i den leg med mit barn. En følelse af tilfredshed. Det der er lidt paradoksalt ved den følelse er, at jeg samtidig får lyst til at prøve nye ting af. Ikke med tanken om at jeg vil være en bedre version af mig selv, men med følelsen af at det kunne være spændende. Derudover så giver disciplinen ved at meditere (det er meget svært i perioder) også lysten til at gå tidligt i seng, spise sundere og generelt gøre bedre ting for mig selv - aka. ingen sociale medier. Det er den samme sidegevinst, som man også får, hvis man arbejder disciplineret med f.eks. styrketræning. 

 

Jeg skriver gerne en PM om min tilgang til meditation, hvis du kunne tænke dig at høre mere. Derudover har jeg også det sidste års tid gjort mig nogen erfaringer med mikrodosering af svampe. Det har generelt påvirket mit liv positivt, men ikke noget der minder om den virkning som meditation giver mig.

 

 

  Hej MjoedenGs

 

Jeg er meget interesseret i at høre omkring mediation. Især hvordan man starter op, så det bliver en god oplevelse og ikke bare noget hokus pokus (som jeg før har følt det var). Du er velkommen til at skrive mig en PM!

 

Ravie skrev:

@OP

 

Jeg kan godt forstå dig. Har selv to børn på 1 og 3.

 

Jeg vil bare lige sige, at det jo ikke nødvendigvis skal være "stagneringen", som tager fokus. Som sidste indlæg skriver, så fokuser på det der fungerer - sæt pris på tiden med dine børn, sørg for at få mere tid med dine børn. 

 

Jeg tog selv 10 måneder som hjemmepasser med den ældste fra han var 10 måneder og det kan altså anbefales. Nogle kommuner giver tilskud, men desværre ikke ret meget. Hvis man har råd til ikke at tjene ret meget i noget tid, så kan det gøre underværker for forholdet til sine børn. Jeg har et helt andet forhold til ham end nogen af de fædre jeg kender har til deres børn (altså der hvor de altid løber til mor).

 

Jeg er sat helt tilbage i mit arbejdsliv, men egentlig går det mig ikke på, da min familie nu er 1. prioritet. Bare lige for at nuancere og fortælle at selvrealisering jo også kan være andet end karriere.

 

 For mig handler selvrealiseringen ikke så meget om karriere. Det var bare det der kickstartede alle tankerne. Da jeg flyttede fra Skanderborg i sommer, havde jeg regnet med at jeg nemt kunne finde et arbejde i Viborg (omegn). 

 

Jeg er blevet afvist to steder (på en ungdomsskole i Viborg), fordi jeg ikke er læreruddannet. Så går tankerne om i gang om jeg så kan blive noget som helst. 

 

Når først de tanker får frit løb, spreder de sig. Udvikler jeg mig i idræt, hvorfor har jeg hele tiden ondt i min krop, hvorfor spænder mine lægmuskler når jeg sidder på hug i 10 sek, hvor er min lyst til at lære og blive klogere, etc. 

 

Jeg kan kun skrive under på at længere barsel kan give en relation til drengene, som intet andet. Det har jeg også selv gjort. At den yngste lige nu er en syg djævel med et temperament udover alle grænser, det presser lidt. 

stens888 skrev:

  Hej MjoedenGs

 

Jeg er meget interesseret i at høre omkring mediation. Især hvordan man starter op, så det bliver en god oplevelse og ikke bare noget hokus pokus (som jeg før har følt det var). Du er velkommen til at skrive mig en PM!

 

 

 

 Kunne være fedt hvis i kunne holde det her i tråden så vi andre også kan suge til os :)

Unreachable skrev:

Hej OP.

Jeg selv er 31 år, far til 3 på hhv. 8,5 & 1. 

 

En ting jeg har erfaret til trods for min alder, er at som far med små børn, så er det "OK" at stagnere i en periode af sit liv, fordi jeg tror nogen gange man glemmer hvor meget det kræver at være til stede i netop sin familie, det er pisse krævende i de tidlige år af deres liv, og sådan er det bare

Jeg er uddannet bygningskonstruktør, og har et godt betalt job i en større entreprenør virksomhed - men jeg har måtte erkende at for at være en god mand & far i min dagligdag, så må karrieren og personlig udvikling være på "pause" for en stund.

Det tog mig tid at lære at "acceptere" at jeg ikke kan nå det hele, fordi jeg ofte afspejlede mig i venner og kollegaer uden børn. 

 

Tingene blev nemmere den dag jeg stoppede med at "shame" på mig selv, over de ting jeg ikke fik gjort. 

Med det sagt, så betyder det ikke at jeg ikke har ambitioner, fordi det har jeg, men det skal jeg nok nå - bare først når ungerne er blevet ældre :-) 

 

 Hvordan stopper du konkret med at shame dig selv? Hvilke tankemøsntre og systemer minder du dig selv om, for at nå frem til, at det er okay at stagnere? 

Torstens skrev:

Jeg er også spændt på at se hvad de kan med Dev1ce tilbage - jeg tror sadig nok at Xyp er ved at være en hæmsko for holdet, og Gla1ve skal finde nye strategier igen.

 

 

 Jeg har i langtid tænkt at Glaive og Xyp er faldet af på den. De kom aldrig rigtig tilbage fra deres sygemeldinger, så holdet har haft svært ved lige siden at finde den rigtige rytme. 

Der er en stjernespiller i blameF der igen og igen kan afgøre runder. Problemer er bare at der har de fleste andre hold som minimum 2-3 spillere, der er i stand til at afgøre runder. Faze har broky og twist, heroic har Jabbi og cadian, navi har simple og perfecto. 

sothys skrev:

For de fleste opelever jeg en stagnering i alt når der kommer børn.
2stk her i en 7/7 ordning, i deres unge år døde ægteskabet og jeg tog 15kg+ på, det er mange % når man ikke er høj nok til tinder :P

Jeg er 40 år, og det bedste råd jeg kan gi dig er en pullup bar.
Sæt den op, lær at lave 1 pullup. Hvis du ikke allerede kan, så hop helt op så du starter "på toppen" af pulluppen og kør så langsomt men jævnt ned som du kan et par gange istedet for.
Så går der ikke længe før du kan lave den første rigtige.

Jeg skal tilbage til mine midt tyvere før jeg finder mig selv i bedere form end jeg er nu. Jeg har sågar fundet glæden ved at køre på skateboard igen, og kan flere ting på ramperne end jeg kunne som teenager. Det hele startede med en pullup, nu er det 3-5 hvergang jeg går forbi, og mit behov for at være aktiv helt latterligt højt, jeg føler mig som en ung knejt igen.
Det replikere ud i alt andet jeg laver og rammer alle punkter på din liste. Specielt sociale medier og søvn.

 

 Jeg har ikke en mulighed for at hænge en pullup stang op, men måske princippet i at hver gang man går forbi et bestemt område i huset, kan man lave en fysisk rep af en slags. 

 

Jeg er stor fan af Wim Hof, men har aldrig dyrket hans principper desværre. Måske jeg skulle overveje det :) 

stens888 skrev:

 

 Hvordan stopper du konkret med at shame dig selv? Hvilke tankemøsntre og systemer minder du dig selv om, for at nå frem til, at det er okay at stagnere? 

 

 Jeg har i langtid tænkt at Glaive og Xyp er faldet af på den. De kom aldrig rigtig tilbage fra deres sygemeldinger, så holdet har haft svært ved lige siden at finde den rigtige rytme. 

Der er en stjernespiller i blameF der igen og igen kan afgøre runder. Problemer er bare at der har de fleste andre hold som minimum 2-3 spillere, der er i stand til at afgøre runder. Faze har broky og twist, heroic har Jabbi og cadian, navi har simple og perfecto. 

 

 Jeg har ikke en mulighed for at hænge en pullup stang op, men måske princippet i at hver gang man går forbi et bestemt område i huset, kan man lave en fysisk rep af en slags. 

 

Jeg er stor fan af Wim Hof, men har aldrig dyrket hans principper desværre. Måske jeg skulle overveje det :) 

Hvordan jeg stopper, er svært at svare på, da det skete over en længere periode, hvor jeg blev bedre til at sige til mig selv "Det er ok, ikke at træne 5 gange om ugen mere, hvis bare du kan nå 2, er det også en sejr" 

Eller ifm. arbejde at det er OK at jeg har kollegaer omkring mig, som ligger flere timer, og som stiger i graderne uden jeg selv gør, min tid skal nok komme. 

 

Jeg har en oplevelse af, at jo mere jeg tænker, jo mere frustreret og deprimeret bliver jeg over, jeg ikke kan finde en løsning på de større ting i livet. Det lyder til du også har en tendens til at være for hård ved dig selv.  

At tage en dag af gangen gør også en kæmpe forskel for mig hvor dumt det end lyder. 

rune0714 skrev:

Jeg har en oplevelse af, at jo mere jeg tænker, jo mere frustreret og deprimeret bliver jeg over, jeg ikke kan finde en løsning på de større ting i livet. Det lyder til du også har en tendens til at være for hård ved dig selv.  

At tage en dag af gangen gør også en kæmpe forskel for mig hvor dumt det end lyder. 

 

 Jeg tror det her er noget af fremgangsmåden, for at lykkedes med det. 

 

At tage en dag af gangen og ikke tænke så meget på hvordan resten af ugen skal være og hvad jeg skal nå. 

 

Og måske bare forsøge at være i nuet, både med drengene, men også engang imellem give mig selv ro gennem gåtur eller noget motion jeg synes er sjovt. 

Hej stens og virkelig godt indlæg (og interessant tråd med mange gode svar).

Jeg tror at din oplevelse er meget tidstypisk - og en stor del af grunden til at Svend Brinkmann med sine anti-selvudviklingsideer er blevet så populær. Mange har levet de første 30+/- år af sit liv med et klart næste mål, både personligt og karrieremæssigt. Man bevæger sig altid hen imod noget konkret, det være sig uddannelse, (det gode) job, familie, børn, eget hus osv. osv.

"Problemet" er at hvis man når sine mål, hvad gør man så? Vi er vant til at det, der giver os mening, er at bevæge os mod et mål. Men det betyder også at vi er afhængige af bestræbelsen mod et mål for at føle at vi laver noget meningsfyldt. Det er sjældent sådan at man når et mål og derefter læner man sig tilbage i sofaen og nyder det resten af sine dage. I stedet finder man et nyt mål at arbejde henimod.

Som Brinkmann er jeg selv psykolog (om end en ret grøn en af slagsen) og jeg har beskæftiget mig en del med menneskers behov for en oplevelse af mening og jeg er ret enig med Brinkmann.
Jeg tror at den måske vigtigste form for personlig udvikling netop er at "lære" at stagnere. At lære at være tilfreds med hvordan tingene er, uden altid at føle at man skal bevæge sig mod et nyt mål. At blive bedre til at værdsætte det man har, at finde ud af at det er "godt nok" og finde mening i at bruge tid på familien, venner, eller engagere sig i lokallivet eller andet fællesskab, at lave en whiskyklub, tage i biffen med nogle venner - eller spille discgolf eller padel. Med andre ord aktiviteter som man nyder for deres egen skyld som der ikke nødvendigvis er et større formål med. Meditation som foreslået her i tråden kan for mange være et godt middel til at skabe en øget opmærksomhed på og værdsættelse af det man har. At lære at være tilfreds, at tage en dag ad gangen fremfor at se hver dag som noget, der skal være en del af en proces mod et større mål, kan være positivt, for man bliver aldrig færdig med personlig udvikling.

Dermed ikke sagt at det ikke kan være sundt at stræbe mod at bruge mindre tid på sociale medier eller på at leve sundere. Men det bør i mine øjne være fordi man simpelthen oplever at man bliver gladere i hverdagen og får mere livskvalitet fremfor ud fra et ideal om at man altid skal "forbedre" sig. Et eksempel på den forskel kumne være en person, der løfter vægte fordi han nyder at træne vs. en person, der hader at træne men gør det fordi han vil have sixpack og store guns. Førstnævnte vil få langt mere ud af træningen.

Det er ikke personlig udvikling i sig selv, der er problematisk. Det er snarere, hvis det føles som om man altid er nødt til at udvikle sig for ikke at føle indre tomhed, at det kan være et udtryk for noget mere grundlæggende man kan overveje at arbejde med. For så er personlig udvikling ofte skruen uden ende og en lappeløsning og det er svært at blive tilfreds uanset hvor meget man udvikler sig.

Hej Stens

 

Jeg fylder heller ikke en masse på Pokernet, men følger dog næsten dagligt med. Vil også benytte lejligheden til at komme med et lille input. Det lader også til, at andre finder emnet og spørgsmålene interessante, så det er fedt, at du har skudt det i gang.

 

Flere af den andre er eller har oplevet samme situation, så det er nok rart at kunne høre, at det ikke er noget du står alene med. Der er også mange gode bud på, hvordan du kan arbejde med tingene. Tag det du kan bruge, er mit råd. Alle er jo individuelle.

 

Men jeg skriver primært, fordi jeg har en kæreste, der arbejder med at få folk i ro og balance. At finde ind til sig selv, hvad enten det er fokusere fremad eller nyde, hvor man er i nuet (som flere er inde på). Hun kan hjælpe dig helt stille og roligt i gang med meditation, men også hjælpe dig med de øvrige ting. Altså folk der har lidt ondt i livet, af den ene eller anden slags. Du kan altid tage en helt uforpligtende samtale med hende, hvis du lyster.

 

Hvis du (eller andre Pokernettere :) ) har lyst, så sender jeg gerne hendes kontaktoplysninger i en PM. Vi bor i øvrigt Aalborg, så en fysisk samtale er også mulig, hvis du foretrækker det.

 

Hilsen

Hvutt

Viggorous skrev:

Hej stens og virkelig godt indlæg (og interessant tråd med mange gode svar).

Jeg tror at din oplevelse er meget tidstypisk - og en stor del af grunden til at Svend Brinkmann med sine anti-selvudviklingsideer er blevet så populær. Mange har levet de første 30+/- år af sit liv med et klart næste mål, både personligt og karrieremæssigt. Man bevæger sig altid hen imod noget konkret, det være sig uddannelse, (det gode) job, familie, børn, eget hus osv. osv.

"Problemet" er at hvis man når sine mål, hvad gør man så? Vi er vant til at det, der giver os mening, er at bevæge os mod et mål. Men det betyder også at vi er afhængige af bestræbelsen mod et mål for at føle at vi laver noget meningsfyldt. Det er sjældent sådan at man når et mål og derefter læner man sig tilbage i sofaen og nyder det resten af sine dage. I stedet finder man et nyt mål at arbejde henimod.

Som Brinkmann er jeg selv psykolog (om end en ret grøn en af slagsen) og jeg har beskæftiget mig en del med menneskers behov for en oplevelse af mening og jeg er ret enig med Brinkmann.
Jeg tror at den måske vigtigste form for personlig udvikling netop er at "lære" at stagnere. At lære at være tilfreds med hvordan tingene er, uden altid at føle at man skal bevæge sig mod et nyt mål. At blive bedre til at værdsætte det man har, at finde ud af at det er "godt nok" og finde mening i at bruge tid på familien, venner, eller engagere sig i lokallivet eller andet fællesskab, at lave en whiskyklub, tage i biffen med nogle venner - eller spille discgolf eller padel. Med andre ord aktiviteter som man nyder for deres egen skyld som der ikke nødvendigvis er et større formål med. Meditation som foreslået her i tråden kan for mange være et godt middel til at skabe en øget opmærksomhed på og værdsættelse af det man har. At lære at være tilfreds, at tage en dag ad gangen fremfor at se hver dag som noget, der skal være en del af en proces mod et større mål, kan være positivt, for man bliver aldrig færdig med personlig udvikling.

Dermed ikke sagt at det ikke kan være sundt at stræbe mod at bruge mindre tid på sociale medier eller på at leve sundere. Men det bør i mine øjne være fordi man simpelthen oplever at man bliver gladere i hverdagen og får mere livskvalitet fremfor ud fra et ideal om at man altid skal "forbedre" sig. Et eksempel på den forskel kumne være en person, der løfter vægte fordi han nyder at træne vs. en person, der hader at træne men gør det fordi han vil have sixpack og store guns. Førstnævnte vil få langt mere ud af træningen.

Det er ikke personlig udvikling i sig selv, der er problematisk. Det er snarere, hvis det føles som om man altid er nødt til at udvikle sig for ikke at føle indre tomhed, at det kan være et udtryk for noget mere grundlæggende man kan overveje at arbejde med. For så er personlig udvikling ofte skruen uden ende og en lappeløsning og det er svært at blive tilfreds uanset hvor meget man udvikler sig.

 

 Det er en utrolig spændende betragtning. Jeg tror du har ret i rigtig meget af det du skriver. 

Jeg har altid været sportsmand og set frem mod mål og resultater. Det handler garanteret i høj grad om at nyde de enkelte øjeblikke, mens de sker, i stedet for at tænke at de skal ende ud i noget; et resultat, en sundere livsstil eller en større tilfredshed. 

 

Jeg har set ham Brinkmann nævnt i flere sammenhænge de sidste par år, men hvis man skulle læse noget af ham, som rammer plet i den her problemstilling, hvordan skulle jeg så gribe det an? 

 

Ift. alle andre, jeg læser stadig indlæggene og forsøger at samle en bunke af gode tips og tricks til noget af det jeg har efterspurgt. Jeg forsøger at skære ned på flere forskellige ting, og brugen af pokernet er bl.a. også en af dem :) 

 

Hvutt skrev:

Hej Stens

 

Jeg fylder heller ikke en masse på Pokernet, men følger dog næsten dagligt med. Vil også benytte lejligheden til at komme med et lille input. Det lader også til, at andre finder emnet og spørgsmålene interessante, så det er fedt, at du har skudt det i gang.

 

Flere af den andre er eller har oplevet samme situation, så det er nok rart at kunne høre, at det ikke er noget du står alene med. Der er også mange gode bud på, hvordan du kan arbejde med tingene. Tag det du kan bruge, er mit råd. Alle er jo individuelle.

 

Men jeg skriver primært, fordi jeg har en kæreste, der arbejder med at få folk i ro og balance. At finde ind til sig selv, hvad enten det er fokusere fremad eller nyde, hvor man er i nuet (som flere er inde på). Hun kan hjælpe dig helt stille og roligt i gang med meditation, men også hjælpe dig med de øvrige ting. Altså folk der har lidt ondt i livet, af den ene eller anden slags. Du kan altid tage en helt uforpligtende samtale med hende, hvis du lyster.

 

Hvis du (eller andre Pokernettere :) ) har lyst, så sender jeg gerne hendes kontaktoplysninger i en PM. Vi bor i øvrigt Aalborg, så en fysisk samtale er også mulig, hvis du foretrækker det.

 

Hilsen

Hvutt

 

 Hej Hvutt. 

 

Igen, fedt at høre andre. Og fedt at du har taget dig tid til at skrive, ydermere at din kæreste har lyst til at hjælpe med en uforpligtende snak. Jeg tager en raincheck til en dag, hvor tingene ser helt sort ud. 

 

Ift. meditationen, så skal jeg nok lige skrive privat, når jeg føler overskuddet og tiden er til det. 

Endnu engang tak! 

stens888 skrev:

 

 Det er en utrolig spændende betragtning. Jeg tror du har ret i rigtig meget af det du skriver. 

Jeg har altid været sportsmand og set frem mod mål og resultater. Det handler garanteret i høj grad om at nyde de enkelte øjeblikke, mens de sker, i stedet for at tænke at de skal ende ud i noget; et resultat, en sundere livsstil eller en større tilfredshed. 

 

Jeg har set ham Brinkmann nævnt i flere sammenhænge de sidste par år, men hvis man skulle læse noget af ham, som rammer plet i den her problemstilling, hvordan skulle jeg så gribe det an? 

 

Et udgangspunkt kunne være "Stå fast", som vel var bogen der satte Brinkmann på landkortet, det er en overkommelig sag på ca. 150 sider om "anti-selvhjælp" og ideen om at man bør stå fast fremfor altid at stræbe mod at bevæge sig fremad. 

Generelt er det et tema der fylder meget i det han laver. Han har skrevet og snakket meget om disse ting, jeg hører ikke meget podcast, men ved at det ofte er temaer af denne art diskussionen kredser om i "Brinkmanns briks", fx denne episode om præstationssamfundet og mening med livet
https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-46

 

Viggorous skrev:

 

Et udgangspunkt kunne være "Stå fast", som vel var bogen der satte Brinkmann på landkortet, det er en overkommelig sag på ca. 150 sider om "anti-selvhjælp" og ideen om at man bør stå fast fremfor altid at stræbe mod at bevæge sig fremad. 

Generelt er det et tema der fylder meget i det han laver. Han har skrevet og snakket meget om disse ting, jeg hører ikke meget podcast, men ved at det ofte er temaer af denne art diskussionen kredser om i "Brinkmanns briks", fx denne episode om præstationssamfundet og mening med livet
https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-46

 

 

 

 Tak, den vil jeg sætte på anlægget på vej hjemad. Har aldrig været den store podcast lytter, men jeg skal helt sikkert igang :) 

 

I gang med at se denne youtube video og så tænkte jeg lige på din tråd:

 

;list=PLiYIH0ejR6cwTbC0tSika0C44fuOyWQ1C&index=2

Ca. 36min inde snakker han(og viser et klip) om at mennesker har brug for en udfordring ellers bliver den største udfordring, at vi ikke har en udfordring og skabe utilfredshed i os. Måske du har brug for en (tilpas) udfordring i livet. Sæt dig f.eks. for at slå plo50 (eller plo5000 hvis du er god i forvejen).

Virkelig godt og relevant indlæg. 😊

Jeg er i samme båd, og har arbejdet henimod nogle af de samme mål i en længere periode. 

Børnene er 8 & 6 år, og jeg har efterhånden rundet 4.0. 

Jeg skippede alle SOME apps for 1,5 år siden og syntes helt klart det har haft en positiv effekt for mig. 
Det skabte umiddelbart lidt manglende forståelse og flere syntes det var en “underlig” beslutning. 
Det varede dog ganske kort, og idag har flere fulgt samme vej.

Frygten for at miste den sociale kontakt var ubegrundet, og jeg bruger idag det at ringe til venner og familie langt mere end førhen. 

Herudover arbejde jeg dagligt på at minimere over “tænkning”, da det er min helt store udfordring. 
Her har jeg begyndende positive oplevelser med Pia Callesens Metakognitive metode. 
Teknikken er at skubbe “negative” tanker til bestemte tidsrum. Banalt men effektivt.

Jeg har i mange år søgt passion i arbejdslivet, men har haft enormt svært ved at finde den. 
Jeg er dygtig, arbejdsom og enormt ansvarsfuld, men mangler dedikation og passion. For mig var det KEY elements.

Ovenstående giver den reflekterende og overtænkende en heftig udfordring, og har i perioder overvældet mig med følelsen og tomhed og meningsløshed (Til trods for man har ALT). 

Jeg har ikke forsøgt med meditation, men er bestemt inspireret efter at læse tråden her. 

Tak fordi du startede tråden OP. Interessant læsning.

jeff

Hej allesammen.

 

Vi er ved at være langt henne siden jeg skrev følgende indslag. Inspireret af Sipsaps indlæg om at komme tilbage, synes jeg også det gav mening at skrive hvordan status er i Viborg. 

 

Jobbet er stadig det samme, jeg kører 2 timer hver dag. I mit nye skema har jeg dog fået en undervisningsfri fredag, hvilket letter rigtig meget. 

 

Jeg har læst rigtig meget i Atomic Habits. Ikke fordi jeg som sådan følte at jeg havde mange dårlige vaner udover sociale medier og brug af smartphone, men bogen har virkelig givet mig en lyst til at prøve ting af. Han kommer med gode eksempler og metoder til at komme forskellige ting til livs. 

 

Flere nævnte også meditation og generelt vejrtrækningsteknik. Det tog jeg til mig, og forsøgte i en periode med mange af Wim Hofs teknikker. En af de ting der hænger fast i dag, og som vil gøre det i langtid, er koldt vand i afslutningen af alle bade, samt en kontinuerlig brug af vinterbadning (da det var muligt). Reelt startede jeg med at kunne side i Nørresø med is på vandet i 10 sek. Jeg ramte seks minutter 1½ måned senere ved ren og skær vejrtrækning og vilje. Noget jeg ikke troede muligt tidligere. 

 

Foruden overstående med vinterbadning, har jeg også fundet en interesse i åndedræt og at "holde vejret". Jeg har ikke sat mig et mål eller forsøgt på noget specielt, men kan mærke at jeg gennem bl.a. Wim Hofs vejtrækningsteknikker, kan finde ro og overskud. 

 

Udover alt beskrevet, så finder jeg også inspiration i personligheder, som rykker grænser for hvad der er fysisk muligt. Senest har jeg set forskellige Netflix dokumentarer, bl.a. 14 peaks og The deepest breath. Der sker noget i mig, når jeg ser personer rykke sig og røre mange. 

 

Mobilforbruget er skruet KRAFTIGT ned. Bl.a. ved at slette Facebook, snapchat og instagram fra min telefon, så det kun er muligt at gå på medierne på PC. Dette inspireret af Atomic Habits; jo større friktion ved en uvane, jo nemmere bliver den at komme af med. 

 

Målene fremover er forsat at lave meditation (åndedræt og vejrtrækningstræning), være glad for hver dag, og føle at det er okay at hver dag ikke er et nyt eventyr, men hverdagsrutinen i sig selv også kan være spændende! 

 

Hvis nogle vil spille noget padel, eller sparre om overstående, eller har spørgsmål, så fyr løs! 

 

Mvh. Troels

stens888 skrev:

Hej allesammen.

Mobilforbruget er skruet KRAFTIGT ned. Bl.a. ved at slette Facebook, snapchat og instagram fra min telefon, så det kun er muligt at gå på medierne på PC. Dette inspireret af Atomic Habits; jo større friktion ved en uvane, jo nemmere bliver den at komme af med. 

 

 Vil bare lige tilføje, at jeg har gjort det samme med denne (dog fratrukket snapchat, da den bruges til kommunikation med venner og familie i løbet af dagen, hvorfor jeg ikke anser det for en dårlig vane).

 

Jeg har ikke slettet facebook og instagram helt, men bare "fjernet fra hjemskærm". Det gør, at jeg altid kan tilgå dem ved at søge efter dem - men bare det de ikke ligger på min hjemskærm, har reduceret mit forbrug af disse apps med ca 2/3 i forhold til tidligere. Nu bruges de kun når jeg er i passive situationer, hvor jeg intet meningsfuldt kan lave (vente på bussen, etc.). Bare lige et fif, hvis andre vil skære ned på deres forbrug men ikke kan/vil undvære det helt.

Skriver heller ikke ofte - men er interessant og ærligt indlæg 

Min overordnede tanke er at det er meningen man skal stagnere når man har små børn .. 

Det er jo der man oplever livets mening, og får et mindre ego og et større “vi” .. kort sagt får hovedet ud af egen røv og ser et større perspektiv. Tror det er det du er igang med -og tillykke med det! Du flyder ikke bare bevidstløst rundt og det er godt. 
Jeg er 52 har 3 børn på 17-22-24 og i bagklogskabens klare lys så er det faktisk HELT OK at gå i stå ..  og måske være mere tilstede 

Meget ulykke kommer af at vi ikke evner at acceptere ting som de ER - men istedet jagter noget vi mener burde være på bestemte måder  .. Og at alt skal have nytteværdi og optimeres. Du ER et (bevidst og reflekteret) menneske - det er faktisk nok. 
Når man opnår en dyb erkendelse af dét -  kommer udvikling og indsigt af sig selv 

Vil anbefale flg  - vær som altid kritisk: 

- secular (ikke-religiøs) buddishm - podcast m Noah- et eller andet ! 
- Eckhart Tolle - om at være i nuet.. 

Ifht meditation er yoga nidra og NSDR et godt sted at starte .. 

Sociale medier, alkohol og stærk selvoptagethed er gift for at være ægte tilstede - med sig selv og dem man holder af. Så de skal minimeres/balanceres.

Håber du finder din vej og finder ud af at alt er godt. 
Også når der ikke sker noget og man bare ER.

Pøj Pøj og god vind 

 

SVPE skrev:

Skriver heller ikke ofte - men er interessant og ærligt indlæg 

Min overordnede tanke er at det er meningen man skal stagnere når man har små børn .. 

Det er jo der man oplever livets mening, og får et mindre ego og et større “vi” .. kort sagt får hovedet ud af egen røv og ser et større perspektiv. Tror det er det du er igang med -og tillykke med det! Du flyder ikke bare bevidstløst rundt og det er godt. 
Jeg er 52 har 3 børn på 17-22-24 og i bagklogskabens klare lys så er det faktisk HELT OK at gå i stå ..  og måske være mere tilstede 

Meget ulykke kommer af at vi ikke evner at acceptere ting som de ER - men istedet jagter noget vi mener burde være på bestemte måder  .. Og at alt skal have nytteværdi og optimeres. Du ER et (bevidst og reflekteret) menneske - det er faktisk nok. 
Når man opnår en dyb erkendelse af dét -  kommer udvikling og indsigt af sig selv 

Vil anbefale flg  - vær som altid kritisk: 

- secular (ikke-religiøs) buddishm - podcast m Noah- et eller andet ! 
- Eckhart Tolle - om at være i nuet.. 

Ifht meditation er yoga nidra og NSDR et godt sted at starte .. 

Sociale medier, alkohol og stærk selvoptagethed er gift for at være ægte tilstede - med sig selv og dem man holder af. Så de skal minimeres/balanceres.

Håber du finder din vej og finder ud af at alt er godt. 
Også når der ikke sker noget og man bare ER.

Pøj Pøj og god vind 

 

 

 Hej SVPE. 

 

Tak for din tilbagemelding. Det betyder igen rigtig meget. Jeg tror du, ligesom flere af de andre påpeger, har ret i at det er okay at stagnere og ikke altid stræbe efter storhed eller at udvikle sig, men også engang imellem at være det samme sted, og måske bare være i det nu, man befinder sig i. 

 

Jeg tjekker tingene ud, tak! 

Så er vi på en opdatering igen: 

 

Jeg stagnere stadigvæk, men nu er jeg bedre tilpas i det, for som I siger, så er det okay at stagnere når man stifter familie og skal flytte sit fokus fra sig selv og til nogle andre mennesker. 

 

Jeg har anskaffet mig et kold bad, som bruges dagligt, jeg vinterbader når det kan lade sig gøre i søen, og derudover udøver jeg åndedræt og meditation (Åndedræts hold på 4 min. som max, det rimelig fedt!)

 

Derudover har jeg opsat nogle mål for mig selv det næste stykke tid. Der i ligger blandt andet at læse nogle flere bøger. 

 

Indtil videre har jeg læst følgende:

 

Gopler ældes baglæns

Vanedyr

Atomic Habits

Sundt chok

Usårlig

 

Er der nogle der har nogle titler i samme genre, som de gerne vil anbefale? 

 

 

The 7 habits of highly effective people.

Der er nogle virkelig gode afsnit omkring at finde de livs-områder eller mål der er vigtige for en.

stens888 skrev:

 

Indtil videre har jeg læst følgende:

 

Gopler ældes baglæns

Vanedyr

Atomic Habits

Sundt chok

Usårlig

 

Er der nogle der har nogle titler i samme genre, som de gerne vil anbefale? 

 

 

 

 Jeg vil klart anbefale "Doppler" af Erland Loe. Den handler om en stagnerende mand, som en dag flytter ud i skoven og bliver bedste venner med en elgko. 
Skulle der være behov for en mere struktureret tilgang til det at stagnere i begyndelsen af det alvorlige voksenliv har Erland Loe skrevet "Naiv,SUPER" hvor man gennem opstilling af lister over gøremål/udfordringer opnår en indsigt der kombineret med brugen af et infantilt hammerbræt skaber ro og udvikling. 
https://litteratursiden.dk/boeger/naiv-super

https://litteratursiden.dk/boeger/doppler

 

God læselyst hvis du griber ud efter noget der ikke er TedTalks på skrift :-)

Inched

Disclaimer: Jeg er biased men..

 

Be Useful med Arnold Schwarzenegger er lige i din boldgade. Særligt lydbogen på engelsk oplæst af ham selv er lige dele motivation og konkrete ting. Stor anbefaling herfra! 

En anden nævner Eckhart Tolle, jeg synes også hans "En ny jord" var rigtig interessant.

Ellers - i en noget anden stil: Nassim Talebs "Incerto"-serie, måske især Skin in the Game og Antifragile.