Kalenderen siger vi er i midten af august.
Sommeren går på hæld, snart er det slut med de lyse nætter.
Det har jeg det ganske fint med.
Efteråret er min foretrukne årstid. Det er hverken for varmt eller for koldt.
Den engelske sommer 2014 har været varm og solrig, men økonomisk har det ikke været varmt for undertegnede.
Jeg har ikke formået at cashe i de månedlige kasino-loyalty-turneringer og har samtidigt tabt i cash games og på sportsbetting.
VM i fodbold gik som bekendt til tysken - ikke just, hvad jeg havde håbet eller spillet på, men det er svært at spå - især om fremtiden.
Min poker-regnskabsbog siger +£13 i uge 30, minus £289 i uge 31 og +£125 i uge 32.
Det er langt fra de £730 jeg helst skal vinde om ugen.
Hvorfor £730..?
- Jo - man skal helst "tjene sin alder" (earn your age).
Éns årsløn skal helst være 1000 gange éns alder.
Dvs hvis man er 20 skal man helst tjene en årsløn på £20,000.
Jeg er 38, så jeg skulle gerne hente en årsløn på £38K, det svarer til en ugeløn på £730.
Det har ikke været tilfældet denne sommer. Jeg er langt bagud.
Den seneste tids manglende succes i både poker og betting har været en kombination af både dårligt spil og uheld.
Et par turneringshænder:
Empire Cash Race Tournament:
Chipstacks cirka 10K hver. Vi er kun 3 mand ved bordet.
Turneringen er lige startet og de andre spillere er ikke dukket op endnu.
Blinds er 25-50
Jeg er i cut-off. Der er 2 døde blinds. Manden til højre for mig folder.
Jeg har: K♣ 10♦ og raiser til 125. Knappen raiser til 300. Jeg fornemmer han ikke har en "ægte" 3-betting hånd, så jeg re-raiser til 1200. Han caller.
Flop: K♠Q♦Q♥
Jeg checker, han checker bag.
Turn: 2♠
Jeg min-better 1000 ud i en pot på 2475.
Han raiser til 2600. Jeg caller.
River: 2♥
Jeg checker, han better 3200.
Jeg caller og han viser: A♣2♣
Jeg lavede så mange fejl i den hånd, at det er svært at sige, hvad den største fejl var, men rigtigt skidt at bygge en stor pot ude af position, for derefter at at forære mine chips væk post flop..
Samtidigt er det også lidt mystisk spillet af ham, bortset fra det fine valuebet han lavede til sidst.
VIC Loyalty Tournament.
Chipstack: 12000
Blinds: 150-300 ante: 25
Jeg er i CO og har: Q♣ 10♠
Der bliver foldet rundt til mig og jeg raiser til 750
Knappen V1 og big blind V2 (John) caller.
Flop: A♣ 8♦ 4♠
John - en flink ældre herre, jeg kender fra cash games, checker.
Jeg c-better 1200. V1 folder hurtigt og John caller.
Turn: 3♥
Check, jeg better 2000. Han caller.
Udfra mit kendskab til hans spillestil og håndens hidtige forløb er jeg nu overbevist om at han har et es med en middelmådig kicker.
River: 6♣
Jeg better 6000 og han folder med et udtryk, der siger: "Hvorfor kunne vi ikke bare have et cheap showdown".
En god gammeldags 3-barrel bluff. Dem laver jeg ikke så mange af mere, men dengang jeg begyndte at spille live-pokerturneringer var det noget jeg ofte benyttede mig af.
Bare bliv ved med at skyd indtil de folder. Det er dog knapt så sjovt når man skyder pot-size bets og shover river, der bliver kaldt hele vejen på et 4 4 2 K K flop af en gut som totalt confident viser 9 9 op og ved den er go'.
Senere i turneringen vinder John chips fra mig.
Han limper for 1200 utg. Jeg er i SB og raiser til 3600 med: K♣K♦.
Han caller.
Flop: A♥9♥4♥
Jeg checker, han har cirka 1.5 gange pot bagved og går All In.
Jeg open-folder.
Han viser: A♦Q♣
En anden turnerings-hånd, der kostede dyrt:
Chipstack: 21000
Jeg er i SB med: 8♣8♠
Blinds er 400-800
Utg raiser til 2000. En fisk (11200) caller fra MP, jeg completer.
Flop: 8♥4♠2♠
Original raiser checker.
Fisken better All In: 9200.
Jeg laver den store Hollywood-tænkepause inden jeg caller.
Utg-manden folder.
Fisken har: 5♣5♥
Da han ser mine kort rejser han sig og tager jakken på.
Turn: 7♠
River: 6♣
Utg-manden er godt tilfreds med at slippe billigt fra AK.
Fisken er overrasket over stadig at være med i turneringen.
Manden til venstre siger: Wow og er så flink at gøre opmærksom på at det var en meget usandsynlig runner-runner, der vandt, samt at jeg også havde sparene på min side.
Jeg tager en dyb indånding og bider tænderne sammen.
Det lykkedes mig faktisk at bygge chipstacken tilbage over 20K ved at gå All In med nogle J 2 hænder fra de rigtige positioner, men ryger alligevel ud som nummer 57 af 141, da en 16bb All In med 7♥6♥ bliver kaldt af KQ og en 4bb All In med 4♣2♥ bliver kaldt af AK.
Lørdag den 16. august.
Lørdag eftermiddag sidder jeg og nitter £1-1 på The Vic mens Man U får bank af Swansea.
Min gode gamle makker Clydes Fætter ringer med et heste tip:
Out Do
som skal løbe en halv time senere: 3.30 Ripon.
Jeg daffer ned i William Hill på Edgware Road og satser £500ew @ 11/1.
Trofaste læsere af Gullberg blogs, kan måske regne ud hvordan det nu går.
www.attheraces.com/card.aspx?raceid=834403&meetingid=68143&date=2014-08-16&ref=results&refsite=&nav=racecards
www.attheraces.com/VideoConsole/?va=RIP_2014_08_16_03_1530
Det er altid rart med et Hot Tip fra Clydes Fætter, når man er bagud.
Efter løbet havde William Hill ikke kontanter nok, men fandt til gengæld checkhæftet frem.
Jeg er overbevist om at sommerens downswing er ovre.
Uge 33 har givet et pokeroverskud på £558 og de sidste par måneders sportsbetting underskud er vendt til plus.
Det fejrer jeg med en hvidløgs-kylling i Vic's restaurant.
Sensommer
17-08-2014 02:43
#1|
60
Redigeret af Gullberg d. 17-08-2014 12:12
18-08-2014 10:09
#4|
0
Sidder sgu altid med et smil på munden, når jeg har læst et indlæg fra dig... Clydes fætter ftw
18-08-2014 21:54
#6|
7
Det der bæltedyr på tallerkenen, er det en slags kartoffel?
18-08-2014 21:56
#7|
0
Welcome back Gull
19-08-2014 22:53
#11|
0
lang skrev:
Sidder sgu altid med et smil på munden, når jeg har læst et indlæg fra dig... Clydes fætter ftw
Helt enig, er vild med den underspillede humor der altid er med :)
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!