Jeg har i nogen tid nu spillet en hel del 2/4$ fl på empire, men her til formiddag besluttede jeg mig lige for, at jeg for sjov ville prøve at spille short-handed no limit... Og jeg blev bidt med det samme!!!! (hehe, måske fordi jeg i min allerførste hånd fik KK, og vandt 70 dollars på den hånd, fed start på no limit)... Men nu har jeg ca. halvanden time senere vundet ca. 100 dollars i alt, men kunne godt tænke mig nogle ekspert-råd om strategier... Hvordan man skal bette? Hvilke hænder? Skal man være lige så tight på short-handed som på full-table... osv.... er virkelig lyn-hurtigt blevet bidt af denne form, så vil gerne lære at spille den noget bedre....
Short-handed no-limit
en stor mundfuld, kan være du skal dele det op i mindre dele... Er i hvert fald alt for træt nu og har alt for meget eksammen i morgen... Men vil gerne svare på specifikke spørgsmål
Jeg vil da gerne hjælpe dig, men kunne også godt tænke mig nogle konkrete spørgsmål. Det er sgu lidt uoverskueligt at skrive en lang tråd omkring shorthanded NL
2+2 forummet har en masse spændende artikler og indlæg om næsten alt der har med poker at gøre...
Lidt om headsup og shorthanded:
forumserver.twoplustwo.com/postlist.php?Cat=&Board=headsup
Happy hunting :)
D
ok... kan prøve at dele det op.... hvor tight bør jeg være? Jeg spiller rimelig tight når jeg spiller ved et full table... Men bør jeg spille flere hænder ved et no limit short handed table???
Ja. Blinds kommer jo noget hurtigere rundt, og med 6 spillere frem for 10 skal der statistisk set "mindre" hænder til at vinde potten. Mange spillere på SH spiller mere loose end ved FT, f.eks. Ax, Q9, Kxs og gerne alle pocket pair. Netop mellempar i lommen kan være gode ved SH, da de ikke nødvendigvis behøver floppe et set for at være bedste hånd - tit er SH headsup eller 3way på floppet og det ender tit i "parpoker"...
Men igen, det er NL og det tweaker jo ethvert spil en del. Jeg vil anbefale at læse noget materiale og ellers gå rimeligt forsigtigt frem i starten, så længe du fortsat spiller tight men aggresivt burde det gå fint..:).
Det skal siges, at mine (sparsomme red.) erfaringer har lært mig at spillet er noget hurtigere og mere omskifteligt på SH. Mange spillere skifter gear og varierer deres spillestil meget, sørg for at holde godt øje med dine modspillere og deres mønstre og temperament, og forsøg at tilpasse din stil et sted imellem ikke-alt-for-tight og klart-for-loose... måske...
Og held og lykke med det :)
D
Jeg vil foreslå at du starter med at være tigth. En af fordelene ved at være tigth er at man slipper for mange af de marginal situationer som giver problemer i starten. Disse giver dog en del ekstra $ når man spiller dem korrekt.
Hvilke hænder kan man spille?
Pocket pair: her er en rigtig NL hånd. de store par raises for at få mindre modstandere og for at få flere penge i puljen. Men post-flop skal man huske at man kun har et par, se på hånden som lidt bedre end TPTK hvis du sidder med et overpar. dvs. det er en hånd som man sagtens kan komme i klemme med, hvis ikke man kan smide den. Et par er normalt ikke nok til at satse hele sin stack.
de mindre par er lettere at spille postflop fordi man går efter at ramme set. Rammer man gør man alt for at få pengene i midten (medmindre bordet er meget skræmende) misser man kan man til nød bluffe. Men par er gennerelt gode hænder som er forholdsvis lette at spille. Og som i længden giver et fint overskud.
preflop kan par spilles mod raiser hvis han better max 5% af den af jer to som har mindst stack.
suitede connectors:
De store suitede connectors er stærke hænder. Specielt A med høj suited kicker er en god hånd. Man går efter at ramme top par eller bedre. De små suitede connectors kræver position. insister på at have position med dem og de vil være forholdsvis lette at spille. her går man efter at ramme to par+ eller et godt draw. preflop kan du calle et raise med de små suitede connectors hvis du har position på raiseren på op til 5% af den af jer som har mindst stack. Pas på med A med lavere kicker i raised pots, giver tit flere problemer end hvad godt er...
Høje kort (to kort T og over):
Her kommer problemerne... I fullgame er dette hænder som folk kommer i klemme med hele tiden. Top par svag kicker er en hånd jeg har set mangen mand tabe sin stack med. Men fordi det er sh, bliver man nødt til at spille den slags hænder. tænk bare på at det er et par og at kickeren kan give problemer når du rammer top par.
Resten er crap som man nok burde holde sig fra, men det er jo svært når man ser muligheder i alle tokorts kombinationer ;)
Puljerne er ofte heads up og man kan derfor stjæle mere end i full-game, men når puljerne bliver store skal du have en mindst lige så god hånd som i full. tænk på hvad modstanderen er villig til at gå all-in med.
Og sidst men ikke mindst (det er nok det vigtigeste i NL) hold øje med dine modspillere og forsøg at regne ud hvordan hver enkelt spiller og tilpas dig.
Held og lykke med det, håber det var hvad du spurgte efter.