I morgen afsløres resultaterne af den store PokerNet-afstemning om de bedste tv-serier. Der er på nuværende tidspunkt blevet modtaget over 100 forskellige lister.
Se tråden her!
I forbindelse hermed kunne det være sjovt også at gøre et lille forumspil ud af det, hvor man gætter på, hvad resultaterne bliver af denne afstemning.
Gæt rigtigt
Det er meget simpelt. Der er 9 spørgsmål, og du kommer bare med navnet på en tv-serie. 1 point per rigtigt svar.
1: Hvilken tv-serie får førstepladsen?
2: Hvilken komedieserie får den højeste rangering?
3: Hvilken science fiction-serie får den højeste rangering?
4: Hvilken dansk tv-serie får den højeste rangering?
5: Hvilken britisk tv-serie får den højeste rangering?
6: Hvilken animeret tv-serie får den højeste rangering?
7: Hvilken tv-serie med kun én sæson (igangværende tv-serier på første sæson tæller med her) får den højeste rangering?
8: Nævn en tv-serie, der ender med en placering mellem 10-20 (10 og 20 inklusiv).
9: Nævn en af de top 3 tv-serier med den største procentdel af førstepladsstemmer (tv-serier med blot 1 førstepladsstemme tæller ikke!).
Tiebreaker: Hvor mange HBO-serier figurerer i alt på listen?
Deadline er i morgen aften. Klokkeslæt er ikke fastsat - der accepteres besvarelser lige indtil, at reveal starter (hvilket nok kommer til at ske omkring kl. 20).
Pøj pøj!
Redigeret af Thingyman d. 09-02-2014 22:46