Singapore, Patong, Phi Phi og Hong Kong

#1| 0

Hej verdensomrejsende PN,


Jeg står og skal en tur til Singapore (3 dage), Patong (3 dage), Phi Phi øerne (7 dage) og Hong Kong (4 dage).


Der er en masse læsestof på internettet og anbefalingssites (f.eks. Tripadvisor) om destinationerne, men her søger jeg jeres anbefalinger.


Jeg vil gerne kort ridse op hvad vi har på "programmet" - dernæst må I gerne melde ind på fede/sjove/specielle oplevelser som jeg ikke skal snyde mig selv for og hvad jeg skal holde mig fra.

Og evt. gode råd!


Singapore:

Sightseeing i turistbus, for at få set det vigtigste og danne sig et hurtigt overblik over byen.

Drikke en Original Singapore Sling på Raffles Hotel.

Booke en overnatning på Marina Bay Sands og nyde livet ved poolen


Patong:

Leje en chauffør og være kulturel en dag

Til Thai Boxing

Evt. http://www.flyinghanuman.com/


Phi Phi:

Leje en båd+kaptajn, blive sejlet rundt blandt øerne med mulighed for snorkling

Feste??

Slappe af!


Hong Kong:

Heste væddeløb i Happy Valley

The Peak

Macau

Sightseeing i turistbusser


Jeg vil selvfølgelig selv søge PN tyndt for råd og anbefalinger!


På forhånd tak for jeres tid og hjælp!


Mvh Nicolai

Redigeret af NBay d. 22-02-2015 12:32
22-02-2015 13:04 #2| 0

Har proevet http://www.flyinghanuman.com/ og jeg synes det var en fed oplevelse.


Mht. Muay Thai Boxing, saa ville jeg nok vaelge Bangkok fremfor et turist sted som Patong, omend det sikkert kan vaere ok.


EDIT: I Singapore vil jeg anbefale at bruge en dag paa Sentosa Island, masser af aktiviteter hvor man sagtens kan bruge en dag. Derudover ville jeg tage i Singapore Aquarium, helt fantastisk oplevelse, som slaar den Danske udgave, Den Blaa Planet, med flere laengder.

Redigeret af snowking d. 22-02-2015 13:09
22-02-2015 13:09 #3| 0

Har ikke lige prøvet lige præcis flyinghanuman, men har prøvet det samme et andet sted i Thailand, og det er super fedt!

22-02-2015 14:16 #4| 0

Check casinoet ud i Spore. En luksusliner på toppen af en skyskraber :-)

22-02-2015 14:33 #5| 0

selv lige kommet hjem fra samme tur, med de samme destinationer. Du skal ihvertfald glæde dig :-)

22-02-2015 14:36 #6| 0

Nu når du tæller Macau med til Hong Kong, hvor længe regner du så med at bruge der? For umiddelbart er der ikke til 4 dage der i HK. The Peak tager 2ish timer max. Happy Valley hestevæddeløb er om aftenen, så der skal ikke sættes en dag af til det.

Derudover kan jeg anbefale Monkey Mountain - en hiking tur med en masse aber langs ruten og parkeringspladsen. Og sunrise Hike på Lion Rock. Fantastisk syn at se solen stå op over den smukke by, selvom der er koldt på toppen.


Hvis den skal stå på fest om aftenen har de hver torsdag "Hong Kong Pub Crawl" hvor man møder en del nye mennesker og besøger en 4-5 forskellige barer og slutter af på diskotek. Plejer at være ganske underholdende.

Ellers start en af dine aftener på en af de mange rooftop barer. De har bla den højeste beliggende bar i verden (118. etage). Vanvittig udsigt.


Hvis budgettet ikke er alt for højt, så prøv for guds skyld 'Tim Ho Wan'. Verdens billigste Michelin-stjernede restaurant. Deres specialet er en bolle med kød i og sukker på toppen. Lyder mærkeligt men smager vidunderligt. Sjældent man får muligheden for et Michelin-måltid til 40ish kr


Have fun :)


Edit: Derudover The Big Buddha, og Avenue of Stars (Flot skyline og statue og håndaftryk ligesom i Hollywood af Bruce Lee og Jackie Chan (begge fra Hong Kong))

Redigeret af Duracell d. 22-02-2015 14:39
22-02-2015 19:17 #7| 0
OP

Tak for nogle gode anbefalinger

22-02-2015 19:56 #8| 0

Nu ved jeg ikke hvor du skal bo på Phi Phi. Hvis du skal bo på "fest-siden" så gå eller tag en båd til longbeach. For enden kan man gå over et højdedrag og komme ned til en kæmpe strand hvor der stort set er øde. Nogle år siden jeg var der så kan ikke være mere præcis i beskrivelsen.

22-02-2015 23:57 #9| 0

Jeg var til Thai-boxing i Patong. Det var en fin oplevelse, men enormt turistmålrettet.

Hvis man har den forestilling at man skal ind og se Thaiboxing med en masse entusiastiske thai'er på lægterne og nogle boksere der slår hinanden til blods, så er det ikke i Patong det foregår :)

Jeg tvivler på de bedste i den sport kigger forbi Patong, men det er sikkert et fint sted for amatører at tjene en skilling, da der var næsten fuldt hus da jeg var der.
Bokserne var ikke kun fra Thailand men også fra flere europæiske lande og Australien.

23-02-2015 00:08 #10| 0

Jeg havde planer om dykning, stå tidligt op og gå mod long beach, leje en kajak/båd og sejle ud til øerne samt at dykke på Phi Phi.


Oplevede slet ikke andet end udsigtsposten, druk og den bar, hvor amatører bokser for en bucket samt den fantastisk strandbar, der ligger godt mod højre ved "ikke-havne¨-stranden. Det var uden tvivl den lækreste ø jeg var på, og den eneste grund til at jeg forlod den var fordi "jeg nok snart måtte lave noget produktivt".


Jeg har ikke hørt specielt godt om Patong, dog kun fra 3-4 stykker. Min franske ven bragte dog sin luderkæreste med til Full Moon, Bangkok og sådan, så hvis du er alene og er fløjtende ligeglade med hvem der har været hvor, er det sikkert fint.


Hvis du ville have mulighed for at komme til Chiang Mai/Pai i stedet for Patong, ville jeg klart vælge det.

Redigeret af kentkay d. 23-02-2015 00:11
23-02-2015 00:19 #11| 1

Andre som har Været på phi phi som også syntes at de lokale der er meget ubehagelige sammenlignet med det øvrige Thailand ?

23-02-2015 12:45 #12| 0

Afhænger jo lidt af hvad du er til.

Singapore:
Ganske god liste du har dig der. Singapore Zoo er også fantastisk, men kræver gerne en hel dag og kan så kombineres med Night Safari.
Imo bør Chinatown og Little India også besøges til fods, men sightseeingbussen giver et ganske pænt overblik trods alt.

Sentosa Island som bliver foreslået er ret turistet, men har en masse aktiviteter (ret dyre også), med stort vandland, Aquarium (Tag det største og ikke det næstestørste, det er looort nemlig), og whatever. Personligt synes jeg ikke stranden ved Sentosa er værd at bruge tid på.


Hong Kong:
Jeg var ret glad for at tage en halvdags tur ud til en af de mindre øer med en af færgerne, både Lamma Island og Peng Chau kunne jeg lide. Dette er hvis du vil væk fra alle folk inde i byen og vil trekke lidt.




23-02-2015 13:17 #13| 0

Jeg var på Phi Phi for et par uger siden. I skal naturligvis besøge Phi Phi Ley og se Maya Beach, som er stranden The Beach foregår på. Det ser ikke så imponerende ud ude fra vandet, men det er ekstremt flot inde fra stranden af. Et godt råd er at lade jeres båd stoppe før stranden og så selv svømme ind, da det ellers koster 100 THB (pr. mand?) i naturparkgebyr-ting, hvis båden skal lægge til. Derudover er der for enden af Long Beach, på Phi Phi, et spot der hedder Shark Point. Her kan I svømme ~150m ud i vandet og snorkle med sorttippede revhajer. De er harmløse og I skal blot selv anskaffe snorkeludstyr.


Bylivsmæssigt havde vi en kæmpe fest på stranden i Loh Dalum Bay de to aftener vi var der. Kan klart anbefales. Alkohol skal I købe fra "street vendors". Her kan I købe et sæt indeholdende en spand, 30cl sprut og mixers for ca. 50 DKK, hvilket er klart den billigste måde at blive fuld på på øen.


EDIT:

Ift. taxabåden fra Phi Phi til Phi Phi Ley er det i øvrigt stort set umuligt at få startprisen under 1500 THB pga. kartellignende forhold. Vi havde masser af tid og syntes det var sjovt at spille de forskellige både ud mod hinanden, men fik kun prisen ned i 1400. Så hvis I kan samle mange til båden, kan I spare en del penge. Jeg mener startprisen er 1500THB for to personer, og så lægger de noget alla 200 THB til pr. person ekstra. Det er i øvrigt for en 6 timers tur rundt på Phi Phi Ley.


Og som andre er inde på, så er Patong yderst overvurderet. Shoppingmulighederne er ikke engang gode, selvom det er fyldt med turisme. Der er selvfølgelig PP shows, hvis man er til den slags, men ellers kan I få meget "bedre Thailand" andre steder.

Redigeret af NickHalden d. 23-02-2015 13:33
23-02-2015 14:44 #14| 0

Singapore, et par alternative tips


- en gåtur i Tiang Bahru bydelen. Boligbyggeri fra 50/60'erne som er blevet hips med små cafeer. Art Deco stil. Du finder mig måske på Plain Vanilla.

- driks på Fullerton Bay Hotel, deres udendørs terrasse (drop Raffles)

- tag på et wet market senest kl9 om morgenen. Drik en lokal kaffe med kondenseret mælk til under 1 dollar.

- gå en tur på Southern Ridges. Tag feks en taxi Mount Faber og gå derfra. En overset Perle!!!! Find en taxi når I bliver trætte

- drik 0.5 l Tiger på Hawker Stalls og snak med lokale

- Marine Bay Sands er super fedt, specielt deres pool. Tag en tur i Garden by the Bay bagved og gå ned til slussen. Tag en tur op i metal træerne

- prøv dyre ure i deres shopping centret i Marina Bay Sands. Ekspedienter røv keder sig og er flinke til at finde det meste frem

- spis Dim Sum i Marina Bay Sands, der er altid kø...

- sov på Holiday Express ved Clarke Quay hvis I skal spare lidt. Sprit nyt og god beliggenhed.


God tur

Jens


23-02-2015 19:49 #15| 0
OP

Jeg er oprigtig overvældet over alle de fantastisk brugbare anbefalinger og råd I er kommet med. I er forhåbentlig med til at gøre min ferie endnu bedre.


Tusind tak!

23-02-2015 20:03 #16| 0
OP

@kandar


Det lyder til at du er bosiddende i Singapore!?

Vi har 2 overnatninger i The Paterson bygningen fra fredag til søndag og slutter af på Marina Bay Sands.


Det kan være jeg vender tilbage med nærmere spørgsmål senere på ugen.

23-02-2015 20:22 #17| 0

Af ren nysgerrighed hvad koster sådan en tur .Hvad er jeres budget for sådan en drömmerejse.

23-02-2015 20:34 #18| 0
OP

@emmaluc


Fly har vi fået til vanvittig pris, synes jeg selv.


Jeg flyver fra Kbh (min ven fra Stavanger). Vi mødes i Amsterdam og har små 2 timers ventetid der, før afgang til Singapore.

Derfra til Phuket. Og fra Phuket til Hong Kong.

På vej hjem flyver vi fra Hong Kong til Paris i Airbus A380. Der har jeg så 1t15m til at nå mit Kbh-fly.

Alt fly ca. 5.000 kr. Inkl bagage og mad ombord på de lange rejser.


2 x lejlighedsovernatning centralt i Singapore ca. 1.200 kr. Pr. Nat for begge

1 x overnatning på Marina Bay Sands til ca. 4.000 kr.


3 x hotelovernatning i Patong og 7 nætter i egen hytte på stranden på Phi Phi er 3.400 kr. i alt.


4 x overnatning i Hong Kong, centralt placeret men ussel lejlighed til 700-800 kr. Pr. nat.


Det må blive ca. 11.500 for fly+hotel.


Derudover kommer der lokal transport og lommepenge :)


EDIT:

Første gang jeg lige regner det sammen. Det løber op, men synes også vi har et par gode destinationer og centrale locations.

Redigeret af NBay d. 23-02-2015 20:38
23-02-2015 20:36 #19| 0

Drop Patong for alt i verden. Hvis du altså kan. Magen til ucharmerende sted skal man lede længe efter. Eller - det findes nok slet ikke.

Man får i hvert fald det helt forkerte indtryk af Thailand ved at komme sådan et sted.


Phi Phi, derimod, heeelt fantastisk! Der er proppet, og du kan godt forvente lidt 'turisttrætte' thaier. Men naturen og festerne er utrolig.

Tag på sådan en bådtur, som det tidligere er nævnt. Hvor I runder Phi Phi Leh, springer i den blå lagune, rammer the Beach, laver udspring fra klipper, alt sådan noget lir. Det er fantastisk.


HVIS I bliver trætte af Phi Phi, så er det ret nemt at komme en tur ind omkring Krabi/Ao Nang/Railay på fastlandet. Specielt de to sidstnævnte er dejlige steder. Koh Lanta er heller ikke langt væk og vil kunne give en noget mere autentisk fornemmelse af, hvad (og hvem) Thailand er imo.


Redigeret af lollerflush d. 23-02-2015 20:48
23-02-2015 20:46 #20| 0
OP

@Duracell


Hvad ligger en cocktail ca. i på Ritz Carlton rooftop baren? 25-30 USD?

23-02-2015 20:50 #21| 0
OP

@joachimdk


Fedt - jeg glæder mig bestemt også. Jeg har aldrig været i Østen, så det bliver sikkert rigtig fint!


Kom gerne med gode råd :)

23-02-2015 21:08 #22| 0

Tak for svar,havde faktisk troede det var meget mere;) så ca.25 K alt incl .kan göre det. Håber du får en fantastisk tur,og fölger op på tråden nåf du er hjemme igen.

Redigeret af Emmaluc d. 23-02-2015 21:13
23-02-2015 21:55 #23| 0
NBay skrev:@Duracell

Hvad ligger en cocktail ca. i på Ritz Carlton rooftop baren? 25-30 USD?

Mener det er omkring 200 HKD (150kr) for de almindelige. Tror øl er noget billigere, men det drikker jeg ikke så tør ikke gætte :)

Tjek vejrudsigten. Udsigten er ikke meget værd når man er i en sky :)

24-02-2015 16:08 #24| 0

nvm

Redigeret af kentkay d. 24-02-2015 16:56
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar