Jeg befinder mig i UK, hvor jeg har lejet bil til road trip i højlandet. Har ikke lejet bil i udlandet før og var en smule nervøs ift. skader og forsikring. Fandt dog en god deal hvor jeg var OK dækket og har dækning af selvrisiko på 10.000 kroner i min rejseforsikring. Håbede selvfølgelig aldrig det skulle blive nødvendigt. Det er det så blevet nu.
Skal bakke ud fra en parkeringsplads, bakkameraet viser fri bane og pludselig bang. Rammer bagenden af en Tesla. Det var med meget lav hastighed og ved første kig, ser det heldigvis ud som om intet er sket på hverken hans eller vores bil. En smule chokeret og samtidig lettet over ikke at have været involveret i skader på en langt dyrere bil, siger vi good to go. Kort efter kører vi videre. Næste gang vi holder ind, kigger vi nærmere på bilen og kan se at der er små ridser/mærker som svarer til sammenstødet. Edit efter at have læst LoneRangers indlæg. Episoden skete på en parkeringsplads fuld af mennesker og Tesla’en bakkede ligesom os, så det var delt skyld. Vi lavede ikke et “hit and run”, men vurderede sammen med manden i Tesla’en at sammenstødet var så blidt at intet var hændt. Havde jeg bakket ind i en bil uden fører, var der selvfølgelig blevet lagt en seddel uagtet om jeg vurderede at der var sket end skade eller ej. /edit
T&C siger at uheld skal registreres med skadesrapport senest 2 døgn efter det indtræffer og at det skal indeholde navn på modpart, vidner, etc. Set i bagklogskabens lys, skulle vi naturligvis have taget det mere roligt og fået registeret uheldet korrekt, udvekslet navne og numre, mv. og lavet en skadesrapport til udlejningsselskabet og forsikring. Men det er for sent her et døgn og 300 kilometer senere.
Skal aflevere bilen i morgen og tænker at den her gennemgås med dem. Der er tydelige små ridser/mærker på kofanger og bagskærm. Bilen var spotless da jeg hentede den, så jeg tænker at det uundgåeligt bliver opdaget ved gennemgang. Hvad gør jeg nu?
1) Siger med det samme hvad der er sket (resultatet bliver formentlig så at jeg står for hele omkostningen uden loft + ingen dækning af selvrisiko).
2) Melder inden den fælles gennemgang ud at jeg har opdaget ridserne ved optankning af benzin kort inden aflevering og at jeg ikke ved hvornår og hvordan de er opstået? Antager at skaden så opgøres og omkostningen op til min excessgrænse skal betales af mig.
3) Siger intet og lader blot dem gennemgå bilen og håbe på at den falder under deres bagatelgrænse?
- Flere steder på nettet bliver det yderligere foreslået at placere sig strategisk ved bilen ved gennemgangen så evt. skader ikke opdages. Jeg er ikke interesseret i at “snyde” på denne måde, da skaden jo er god nok.
Er der andet jeg skal være opmærksom på? Jeg kan læse at de fleste nyere biler har installeret en sort boks som registrerer data i tilfælde af uheld. Men jeg kan ikke finde et endegyldigt svar på om det registreres som et uheld når det sker ved så lav fart og airbag naturligvis ikke er udløst. Og jeg er også meget i tvivl om udlejningsselskabet gider bøvle med at hente data fra denne boks for at finde svaret når det er minimale skader. Her tænker jeg i det tilfælde at jeg vælger (2) og at de så efterfølgende ser at der har været sammenstød.
Tak for jeres input!