Skærm til knægten

#1| 0

Knægten på 9 år har arvet en acceptabel Gamer PC (skal sikkert skiftes på et tidspunkt, men nu er han i gang). Begynder gamer mus og keyboard er på plads.

 

For nu spiller han bare simple spil a la Baloon Tower Defence, Roblox og lignende. Men mon ikke Fortnite, CS GO, LOL og andet kommer til løbende?

 

Hvad skal jeg gå med af skærm? Kan jeg lige så godt lave en ordentlig investering med det samme - eller giver det slet ikke mening?

 

Budget er principielt "whatever", men er der nogle minimumskrav jeg skal være OBS på? Størrelse, opløsning, fps, ...

 

Tænker selv at gå med en brugt til at starte med, hvad er prislejet for en sådan skærm? Eller er det bare "no-go" med brugt?

 

Redigeret af rickrick d. 17-01-2025 20:28
17-01-2025 22:51 #2| 9

Der er generelt 4 ting at overveje:

Størrelse - typiske gaming skærme lige nu er 24'' og 27'' og større hvis man virkelig elsker skærm, personligt syntes jeg 27'' er et lækkert sweetspot men det er lidt en smagssag. Dunno om en knægt på 9 måske vil have mere glæde af en lidt mindre skærm?

 

Opløsning: 1080p og 1440p er generelt opløsningerne til gaming. Jo højere opløsning, jo bedre ser det ud, og jo mere krævende er det, og derfor vil jeg personligt ikke anbefale 4k til en gaming dreng pt. 1440p er normalt det folk køber, og hvis gaming pcen er nogenlunde anstændig burde den kunne trække de nævnte spil i 1440p men 1080p har været standarden i mange år, og er formentlig stadig det flertallet af gamere sidder med.

 

Hz/opdateringsfrekvens: Hvor ofte skærmen opdaterer billedet, alt under 120hz til gaming er uhørt nu til dags, og du kan i princippet får over 400hz skærme, men det er meget diminishing returns. en skærm mellem 120hz og 240hz er typisk sweetspot pt.

 

Skærmteknologi:IPS/VA/OLED er de tre dominerende pt. IPS/VA er billigere, men har mindre imponerende farver, og er generelt ikke super gode HDR skærme. OLED (QD OLED og WOLED) har fantastiske farver og kontrast, men teknisk set kan statiske ikoner/tekst etc brænde sig fast i skærmen - det er dog et problem der bliver mindre og mindre.

 

Med det sagt, her er 3 bud på skærme:

 

1080p, IPS, 24'' 180hz ~1000kr: https://www.pricerunner.dk/pl/25-3234167816/Skaerme/AOC-24G4X-BK-Sammenlign-Priser

Perfekt entry skærm, og ingen vil klage.

 

1440p, IPS, 27'', 165hz ~2000kr https://www.pricerunner.dk/pl/25-3207770114/Skaerme/Dell-27-Gaming-Monitor-G2724D-Sammenlign-Priser

Ca. den skærm jeg personligt sidder med lige nu, hvis 27'' er sagen og man ikke vil helt op i OLED priser, er det her the golden ticket.

 

1440p OLED 27'' 240hz ~5000kr https://www.pricerunner.dk/pl/25-3312198393/Skaerme/ASUS-ROG-Strix-XG27AQDMG-67-3cm-26-5-Sammenlign-Priser

Toppen af poppen når det kommer til 27'' 1440p gaming, fantastisk hdr/responstid etc, men man betaler også for det og teknisk set er der stadig nogle små spørgsmåls ved levetiden på OLED skærme.

 

Håber det gav ideer, det meste er frit fra hukommelsen, og budne på skærmene er taget fra den imho bedste source, Monitor Unboxed. Du kan selv se mere her hvis det er: 

Redigeret af Silan d. 17-01-2025 22:53
18-01-2025 11:08 #3| 0

@Silan

Wow, tak for et super indlæg, jeg hælder meget til 1) en god entry skærm 👍

Jeg er altid bekymret for “brugt” indenfor teknologi pga. den hurtige udvikling. Fruen derimod elsker brugt (og til tider er det jo fint nok).


Denne her minder ret meget om din 2), men er 3 år gammel. Er det out-dated teknologi? Eller kunne man godt starte der for lidt under en tusse? Så får knægten “den store” skærm 😉


https://www.dba.dk/dell-fladskaerm-s2721dgft-27/id-1120551999/?utm_source=sms&utm_medium=social&utm_campaign=socialbuttons&utm_content=app_ios_share_listing

18-01-2025 15:51 #4| 0

Den skærm vil sikkert være fin at starte med til gaming. Kontrasten er skidt og sort bliver ikke rigtig sort - men hvis man er i et eks fps spil vil det betyde mindre :-)

 

Jeg ville dog som jyde lige få presset den lidt ned. 1k er lidt i den høje ende. Sørg i øvrigt for at få set den med både en sort og en hvid baggrund så du kan se om der er døde eller lysende pixels.

18-01-2025 20:13 #5| 0
skaarup skrev:

Den skærm vil sikkert være fin at starte med til gaming. Kontrasten er skidt og sort bliver ikke rigtig sort - men hvis man er i et eks fps spil vil det betyde mindre :-)

 

Jeg ville dog som jyde lige få presset den lidt ned. 1k er lidt i den høje ende. Sørg i øvrigt for at få set den med både en sort og en hvid baggrund så du kan se om der er døde eller lysende pixels.


Den står til 750 kroner, mon ikke den kan komme ned på 600-700 kroner efter den klassiske jyde forhandling? 😉


Jeg tjekker lige sort/hvid, tak for info. 

18-01-2025 20:24 #6| 0

Hvis du kan få den skærm til 600 (og den ikke fejler noget), så er det et snap-Call :-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar