Er der en venlig computernørd/skærmnørd, der kan fortælle mig om der er stor kvalitetsforskel på billedet når ens skærm er tilsluttet en DVI port eller en VGA port?
Jeg spørger fordi jeg lige har købt en ny computer og en ny skærm. Computeren er en standard pakkeløsning (Packard Bell) til 4000kr fra Fona, og skærmen er en Samsung Syncmaster 204B til 3240kr. Nå, men mit problem er at i den første Fona jeg var i, spørger jeg den latterlige gamle nar af en ekspident, om han kunne svare på et par spørgsmål, jeg havde kun 2 spørgsmål:
1: Havde computeren DVI port? (fordi jeg havde hørt billedkvaliteten var bedre end en skærm koblet til en VGA port).
2. Havde computeren TV-OUT port?, så jeg på et senere tidspunkt havde muligheden for at koble computeren til mit fjernsyn.
Den gamle åndsbolle svarede JA til begge spørgsmål. Da vi kommer op til kassen, finder tumpen ud af de ikke har flere af dem i denne butik, men sender mig ud til Fona på Tårnby Torv (den første var på Strøget), da han kan se de som de eneste på sjælland stadig har computeren på lager.
Fino Fino, jeg tager ud på Tårnby Torv, hvor de selvfølgelig ikke har nogen, og ikke har haft nogen de sidste 3 dage, men ekspidenten der kan se Fona i Amagercenteret har 2 på lager. Jeg smiler pænt, mens jeg leger med tanken om, at tage tilbage til Fona2000 på strøget og flå besse nosser af.
Nå, men jeg får ekspidenten til at ringe til Amagercenteret, så jeg ikke går forgæves igen. Jeg henter computeren, som var den sidste, der ikke var udstillingsmodellen, så det var jeg meget glad for. Jeg kommer hjem med den, og finder så ud af at den IKKE har en DVI port, og den har muligvis heller ikke har TV-OUT port (ikke hel sikker).
Derfor spørgsmålet: er der stor kvalitetsforskel på billedet når ens skærm er tilsluttet en DVI port vs. en VGA port?
For jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal tage ud, og få pengene tilbage eller om jeg skal nøjes med at vente på besse får fri, og så nuppe en af hans knæskaller med mit baseballbat.
Sikke en masse galde jeg fik lukket ud der, jeg havde egentlig kun tænkt mig at skrive spørgsmålet. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg selvfølgelig aldrig rigtigt kunne finde på at gøre besse noget.
Skærmspørgsmål
hej.. jeg tror ikke forskellen er så stor. jeg personlig har sat computer skærmen til den alm. vga port og mit fjernsyn til dvi porten. så jeg kan bruge begge på samme tid. ( der følger normalt også en omformer med til din dvi port så du kan sætte vga stik til dene port.. så det gir nok det samme..) håber det hjalp lidt :)
Derfor spørgsmålet: er der stor kvalitetsforskel på billedet når ens skærm er tilsluttet en DVI port vs. en VGA port?
*Kvalitetsforskel og kvalitetsforskel*, hmmm. Der er selvfølgelig forskel, i og med DVI er digitalt og sjovt nok VGA ikke er. Men hvis du skal bruge den til at spille kort på, er der efter min opfattelse ikke den store forskel. har selv en 20" syncmaster jeg kobler til min laptop ( som ik har dvi-indgang ) - ingen problemer der!
Men jeg mener du kan køre en lille smule større opløsning, ved brug af DVI!
Håber du kan bruge svaret til noget, ellers så må du vente til et mere kvalificeret bud
Hvis du har købt computeren under den forudsætning at den havde DVI-udgang, og ekspedienten har bekræftet dette, så er du jo blevet snydt!
Og ja....DVI-udgang giver altså et bedre skærmbillede end VGA. Endvidere vil DVI nok gå hen og bliver standard og VGA udfases.
Må lige tilføje, at DVI-udgangen jo altså sidder på grafikkortet, og så kan du jo godt beholde computeren, men blot få skiftet grafikkortet ud, hvilket Fona bør gøre til en god favorabel pris, da de jo har "snydt" dig.
Bare min mening....ikke sikkert Fona er enige;-)
Jeg har 2 fladskærme sat til computeren, 1 via DVI og 1 via VGA(med sådan en converter) på det samme grafikkort, med samme opløsning og jeg kan ingen forskel se på dem, selv om de viser det samme billede. Så enten er der ingen forskel eller også ser jeg ikke så godt ;-)
Generelt så er DVI bedre end VGA da DVI porten sender et digitalt signal mens VGA er analogt. Lidt som at sammenligne CD'er med LP'er.
DVI findes som DVI-A(analog) DVI-D(digital) og DVI-I(multi a/d).
DVI kan godt konverteres til VGA men der vil være et tab ved dette, specilet over længere afstande. Skal skærmen være mere end 5 meter væk er du dog nødt til at bruge et analogt signal med tab tilfølge.
Håber det forklarer lidt.
PS.om du bruger DVI eller VGA har ikke indflydelse på din opløsning.
Er ikke den store fessor i IT, men her er et uddrag af:
www.flatpanels.dk/monitorbegreber.php#2
Bl.a står der:
"Den korte version
DVI (Digital Video Interface) er en digital (og analog) tilslutningsform. For at bruge den digitale DVI kræver det, at både dit grafikkort har en DVI udgang og at din fladskærm har en DVI indgang.
VGA (selve stikket hedder D-SUB) er den analoge forbindelse, som du altid har været vant til fra de gamle CRT (kasse) skærme.
Her ses henholdsvis et VGA og DVI-I stik:
En DVI forbindelse giver typisk et bedre billede da den overføres uden konvertering af signalet og uden støj udefra, hvilket den analoge VGA er let modtagelig overfor."
og....
"Herunder opsummeres de essentielle karakteristika for DVI tilslutningen:
Ingen konvertering af signalet. Når man bruger sin VGA udgang på grafikkortet og indgangen i skærmen, vil signalet blive konverteret til et analogt før det sendes ud gennem grafikkortet (grafikkortet behandler naturligvis sine informationer digitalt), derefter bliver det igen konverteret til digitalt når skærmen modtager det. Enhver DA og AD konvertering medfører mere eller mindre kvalitetstab.
DVI-D autojusterer skærmen, så man slipper for flere forskellige indstillinger. Bemærk dog, at farveindstilling stadig er nødvendigy da lys fra rum til rum er forskelligt og oplevelsen af en skærm er subjektivt.
DVI forbindelsen er dog ikke fuldstændig immun overfor forstyrrelser - for lange kabler eller for høje opløsninger er eksempler på scenarier, hvor der kan forekomme problemer.
Mange vil påstå at DVI hæmmer indstillingsmulighederne i OSD panelet på skærmen. Dette er ikke korrekt, men hænger dels sammen med autojustering af billedet, dels at DVI giver det billede, som er tiltænkt af grafikkortet.
Hvis man ønsker at indstille yderligere kan man også vælge at gøre det direkte fra computeren ved at ændre værdier for grafikkortet."
Og så ellers en laaaang teknisk redegørelse, som menigmand ikke fatter en dyt af. Brug ovenstående link for at læse mere.......
Der er ingen forskel i daglig brug, men hvis du gamer spil, vil du kunne se og mærke det lidt, jeg ville helt sikket have dem begge, hvis du en dag vil have 2 skræme til din PC, og du ikke får din DVI med i købet, så så skal du ud og købe nyt grafik kort.
Mv
Henrik
Samsung 204B HAR DVI udgang og når man køber skærmen medfølger der også kabler til både VGA og DVI
Hvis det er fordi du ikke ka nfå DVI signalet til at virke kan det være dit grafikkort der ikke er godt nok
Mange tak for alle jeres svar.
@coco
Ja, Samsung 204B har DVI udgang, det er min computer, der ikke har en DVI port.
Nå for fanden undskyld :-)
synes bare der var så meget fokus på skærmen, troede det var der, og du måske havde fået en forkert skærm.
Ville klart gå ind og få den byttet, er du overhovedet sikker på det er den rigtige computer du har fået.
Synes det virker mærkeligt at de ikke engang har styr på de få forskellige computere de sælger, større chance for at de pakker en forkert i den anden tror jeg.