Mine børn kommer afsted i daginstitution med en besked om, at de ikke skal være bekymrede, men at vi bare tager nogle forbehold for at passe på dem, det kan være farligt for, at blive smittet. Der vil uundgåeligt være en form for bekymring i forhold til den virus, vi har hør så meget om i en månedens tid nu. Det sagt, så er jeg ved at blive skør af opslag om, at vores børn bliver brugt som forsøgskaniner etc.
Det er som om, at rigtig mange slet ikke forstår, at de økonomiske konsekvenser en forlængelse af den nuværende lock-down kan have. Og jo, menneskeliv kan og skal gøres op i penge. Det er selvfølgelig subjektivt, hvad et menneskeliv er værd, men der kommer et tidspunkt, hvor økonomierne kan komme så meget under pres, at de økonomiske konsekvenser kan resultere i flere dødsfald end Covid19 igennem de næste mange år. I vores del af verden kommer vi ikke lige med det første til at opleve mennesker, der kommer til at sulte eller ikke har råd til lægehjælp etc. Men de pege vi pumper ud lige nu, kan vi ikke bruge forskning og udvikling af nye behandlinger, til bedre udstyr i sundhedssektoren, til uddannelses, til ulandsbistand, til fredsbevarende styrker etc., som alt sammen på den lange bane har stor betydning for, hvor mange menneskeliv vi kan redde på alle mulig andre konti end lige Covid19.
Selv hvis man ikke skal tænke på de økonomiske konsekvenser, så er vi jo nødt til at i gang med en immunitetsøvelse, så vi ikke bare strækker besøget af manden med Covid-leen ud i så lang tid, at alle skal smittes og alle vores svage brogere er i risiko for at dø. En stor del vil ikke komme i den situation, hvis nok bliver immune. Der er ikke noget senarie, hvor vores børn ikke bliver udsat og hvor de ikke er dem, der bliver mest eksponeret for Covid19, lige som de er mest eksponeret for alt mulig andet utøj. Med den strategi vi har valgt i DK indtil nu, synes jeg det giver god mening, at starte med børn med maget lav risiko for at blive alvorlig syge og så lade dem smitte deres forældre, der med meget stor sandsynlighed er uden for risikogruppen. Det der bekymre mig mest er, om vi er for forsigtige i forhold til flokimmunitet og om folk i de mange måneder vi arbejder med den proces er i stand til at passe på den gruppe, som vi bør passe på. Dernæst bekymre det mig at læse og høre, hvor mange forældre, der sætter en skræk i livet på deres børn og lader dem tro, at de er udsatte for en dødsfare, som de ikke er i stand til at beskytte dem fra – det er ca. den mest sikre opskrift på at traumatisere sine børn.
Der er ikke noget senarie, hvor børn ikke bliver udsatte, så jeg håber virkelig at folk vil holde øjnene på bolden og passe på de sårbare i stedet for at tænke, at nu kan det hele også være lige meget. Det er nu, at os der er i kontakt med børn skal til at være ekstra forsigtige med, hvem vi udsætter og hvilke forholdsregler vi tager, der hvor vi kommer. Var det en anbefaling og havde jeg muligheden, så ville jeg kraftigt overveje at blive smittet, så jeg viste at jeg ikke efterfølgende var en smittefare og bidrog til at skabe noget immunitet.