Hej PN.
Jeg står i den situation at kæresten og jeg for snart 2 år siden købte en lejlighed i Århus. Vi gav 1.160.000 og lånte 100.000 til renovering.
Vi tegnede en fastforrentet kreditforeningslån med en 30års løbetid og 10 års afdragsfrihed til 2,5%.
Banklånet hedder 5,25%.
Vi skylder p.t. 187.000 på banklånet og (fortsat) 989.000 i kreditforeningen.
I sidste uge blev den vurderet til 1.450.000 og min bankrådgiver foreslår dette:
"Ud fra vurderingen kan jeg lave en ejendomskredit på kr. 170.000 til en rente på 4,45% - men så mangler der jo ca. kr. 15.000 i rest for at kunne indfri boliglånet helt. Det kan vi evt. komme udenom ved enten: - vente til foråret, så restgælden på boliglånet kommer ned under kr. 170.000 - lave kreditten her og nu - og så fortsætte med at afdrage den lille rest på boliglånet - og så først afdrage på kreditten når boliglånet er væk."
Umiddelbart tænker jeg at det må kunne gøres bedre, men min viden er begrænset. Jeg havde forestilet mig at omlægge lånet så vi får renten ned i 2,5%. Det kunne også være en mulighed at få et andet lån, men jeg er i tvivl om det er en god idé da vi formentlig vil sælge om et par år. Jeg skal til møde med min bankrådgiver snarest så vil lige søge lidt viden inden. Det var ham der mente at et 2,5% fastforrentet lån med afdragsfrihed var løsningen for os, men jeg har læst i andre tråde herinde at en kombination med og uden afdragsfrihed havde været en billigere løsning på sigt.