Det ved at være længe siden jeg sidst har været aktiv her på PN. Arbejdet, familie og alt muligt andet har haft førsteprioritet, mens poker bare er blevet til lidt live spil i ny og næ.
Nu er situationen dog en smule anderledes og Aarhus er skiftet ud med palmetræer og solskin i LA i 3 måneder, og jeg har omtrent en måned tilbage af min tid herovre. Lige pt sidder jeg i jacuzzien i lejligheden og vurderer hvad jeg gerne vil bruge min eftermiddag på. Vegas er 4 timers kørsel væk, men hotellerne er latterligt dyre i aften.
Så umiddelbart overvejer jeg at begynde turen derned om 1-2 timer, spille poker natten lang og så fange en early check-in på et af de billigste hoteller på strippen. Jeg har et fly mod Boston fra LAX kl 6.20am d. 27. og en bil der skal returneres samme sted, så jeg regner med at blive der til ca midnat d. 26. og køre direkte til lufthavnen.
Alt det her er selvfølgelig ekstra sjovt, hvis der er nogen at opdatere undervejs - så hvis PN kan sende lidt rungood i min retning, får jeg booket hotellet, pakket kufferten og kører afsted om lidt. Jeg er oppe i lejligheden og ude af bad om en times tid. Hvis det her opslag får 10 likes inden da, sætter jeg mig ned i bilen og kører mod ørkenen