Skat af online pokerindtægter jfr. SKAT

#1| 3

Hey Pokernet!

Jeg er klar over at der igennem tiderne har været en del skat spørgsmål. Jeg har dog valgt at starte en ny tråd der – forhåbentlig en gang for alle - skal give os alle sammen et så klart svar som overhoved muligt mht. indtægter fra online poker. Jeg har nogle spørgsmål som jeg håber nogle af “skatte-eksperterne” kan hjælpe med.

Som hovedregel er gevinster, du vinder i poker, skattepligtige. Det gælder dog ikke, hvis du vinder i pokerspil på et dansk kasino eller hos en spilleudbyder, der er hjemmehørende i og har en licens til at udbyde poker inden for et EU- eller EØS-land.
www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816968

Oversigt over EU/EØS-landene:
www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816975
Bemærk både Gibraltar og Malta er indenfor EU/EØS.

Der er allerede flere pokersites der på vegne af spillerne har søgt SKAT om bindende svar vedr. skattefrihed for gevinster vundet ved pokerspil. Listen kan ses her:
www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816974&newwindow=true

Det er dog værd at bemærke, at der også er andre sites der også opfylder betingelserne for, at gevinsterne er fritaget for beskatning, men disse sites har ikke søgt om et bindende svar på vegne af deres spillere.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din gevinst fra et bestemt pokersite er skattefri, kan du søge SKAT om et bindende svar.


Nogle spørgsmål:

Vedr. bindende svar:

Det står på SKATs hjemmeside, at bindende svar normalt er gældende 5 år frem. Betyder det at bindende svar i realiteten ikke fungerer bagud, men kun fremad?
www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816974&newwindow=true kan man læse:
Ladbrokes.com udbydes af Ladbrokes Limited. Sitet er hjemmehørende på Gibraltar og har en pokerlicens på Gibraltar. Bindende svar er givet af skatterådet den 25. april 2006. Ladbrokes har ikke formelt spurgt på vegne af deres spillere. Det er en person, der har spurgt på egne vegne. Svaret anses dog reelt for bindende for alle, fordi svaret alene er baseret på udbyders forhold og ikke på spørgerens forhold.

Jeg synes jeg før har læst, at bindende svar hos pokersites er personlige, dvs. at jeg ikke nødvendigvis kan forvente at det er skattefrit at spille på pokersite X bare fordi en bekendt har fået bindende svar på netop det site. Men når SKAT skriver som de gør er der så andre måder at tolke det på end at et bindende svar til en bekendt er lig med et bindende svar for os alle sammen?

Vedr. Malta class 3 licens:
www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816974&newwindow=true kan man læse:
Fortunepoker.com udbydes af Casidio Limited, der er hjemmehørende på Malta, hvor de har en class 3 licens. Casidio Limited har den 12. december 2008 fået et bindende svar på, at gevinster er fritaget for beskatning i Danmark.
Mermaidpoker, Classicpoker, Crazypoker står også på SKATs liste over skattefire pokersites der er hjemmehørende i et EU/EØS land og også har en class 3 licens. De bliver derved også skattefrie.

Ret mig hvis jeg tager fejl, men dette må betyde, at alle pokersites der 1) har en class 3 licens på malta og 2) er hjemmehørende i et EU/EØS land er skattefrie i DK.
Class 3 listen kan ses her:
www.lga.org.mt/lga/content.aspx?id=87005

Er der nogen, der forstår forskellen mellem en Class 3 og en Class 3 on 4 licens? Skal man gå ud fra at et site med class 3 on 4 også er skattefrit hvis sitet er hjemmehørende i et EU/EØS land?
Man læse om de forskellige licens classer på Malra i linket her, men jeg kan ikke helt gennemskue det:
www.lga.org.mt/lga/content.aspx?id=247518

Vedr. Gibraltar:
www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816974&newwindow=true kan man læse:
Partypoker.com og Empirepoke.com udbydes af ElectraWorks Limited, der er hjemmehørende på Gibraltar, hvor de har en licens. ElectraWorks Limited har den 24. marts 2009 fået et bindende svar på, at gevinster er fritaget for beskatning i Danmark.

Ret mig hvis jeg tager fejl, men dette må betyde at alle pokersites der er hjemmehørende indenfor EU/EØS og har en licens i Gibraltar er skattefrie at spille på. Licens listen på Gibraltar kan ses her:
www.gibraltar.gov.gi/internet-gaming

Til sidst skrives der også på www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816974&newwindow=true at:
BET24.com udbydes af Nordic Betting Limited, der er hjemmehørende på Malta. De er godkendt af spillemyndighederne på Gibraltar som værende omfattet af Ongame Networks pokerlicens på Gibraltar. Nordic Betting Limited har den 28. april 2009 fået et bindende svar på, at gevinster vundet efter den 20. januar 2009 er fritaget for beskatning i Danmark.

Igen må i rette mig hvis jeg tager fejl, men konklusion må være, at hvis en pokersite er hjemmehørende i et EU/EØS land og samtidig har en Ongame Networks pokerlicens på Gibralter, så er sitet skattefrit.

Håber at få nogen opklarende svar, så vi alle sammen kan få en bedre forståelse for SKATs lovgivning på området.

Redigeret af Santiago d. 14-10-2011 15:12
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar