Jeg faldt over flg. indlæg på en konkurrerende webside:
"Her følger vigtig information til alle fuldtidsspillere.
For personer som har pokergevinster som eneste indtægtskilde vil Lindman dommen IKKE have betydning. Ifølge Fuldmægtig ved Departementet. Kurt Hoffritz skal der afregnes skat af indtægter, hvis man har pokerspil som erhverv. Om gevinsterne er vundet i et EU land er i denne sammenhæng desværre underordnet.
Jeg vil opfordre alle jer som er i tvivl om skattereglerne om at kontakte told og skat, så man ikke risikerer en kæmpe uforudset skatteregning."
Indlægget blev skrevet i 2004, dvs. før Skatterådets afgørelse vedr. Ladbrokes.
Mit spm. er nu om der er nogen der har nogen som helst ide om hvad reglerne rent faktisk er nu.
1) Er det stadig Skats opfattelse at man skal beskattes af pokerspil som erhverv selvom man spiller på sider i EU? (formodentlig ja)
2) Nogen der har nogen anelse om hvor grænsen går, for hvornår ens pokerspil anses som værende et erhverv. Er det nok at man arbejder et par måneder om året i Netto som kassedame eller bliver det takseret som erhverv bare man tjener mere end f.eks. 50,000 kr. (tilfældigt valgt beløb, kunne lige så vel være 20,000 eller 200,000) om året på poker, uanset hvor meget man iøvrigt tjener ved siden af.
Jeg ender nok med at skulle spørge en revisor til råds, men hvis der er nogen der ved noget, må de gerne sige frem.
Skat af poker som erhverv
Phearlezz,
Har du noget uddybende information? Har du snakket med skattevæsnet, eller læst om det på deres hjemmeside?
Der er indtil flere, der har fået positivt svar på bindende forhåndstilsagn.
Spændende/skræmmende indlæg - hvad skal man nu tro?
Hvis spørgsmålet nu går på erhverv-indkomst, og ikke om det pågældende pokersite har licens i fx Gibraltar....!
Phearlezz,
Jeg har nok ikke udtrykt mig helt klart nok. Mit spørgmål (1), går på om der er nogen der ved om Skat har i sinde at beskatte poker, hvis man driver det som erhverv, uagtet Ladbrokes afgørelsen som er en konsekvens af Lindman dommen.
Jeg blev interesseret i spørgsmålet fordi en jeg mødte til en fest for nylig, som arbejder i Skat advarede mig mod at begynde at spille poker på fuld tid, fordi han mente at Skat ville opfatte det som en hobbyvirksomhed (eller noget i den stil) og at jeg derfor skulle betale B-skat af mine eventuelle gevinster. Han arbejdede ikke med det området specifikt, men han havde hørt nogle kollegaer snakke om det.
Men jeg må nok tage det op med en revisor eller skatteadvokat.
@Nashe
De personer, der har søgt bindende forhåndstilsagn, har ikke søgt specifikt som hobby. SKAT har, uden forbehold, givet dem medhold i, at gevinsterne er skattefrie.
Jeg vil dog stadig anbefale at søge om forhåndstilsagn - en revisor eller en skatteadvokat kan ikke gøre andet end at formode til mindst 800 i timen, et forhåndstilsagn koster 300,- og tager under en time at indsende.
Faktisk bliver du jo allerede beskattet, uanset om du spiller fuldtids eller som hobbyspiller, og uansat om du vinder eller taber.
Den spilafgift som casinoet / spilselskabet betaler, hvad enten det hedder Casino Copenhagen i Danmark eller Ladbrokes Poker på Gibraltar, er en skat der er pålagt spillet, uanset om du vinder eller taber. Det ses tydeligst til turneringer på danske casinoer, hvor 4% af præmiepuljen tilbageholdes til spilafgift. Men der sker det samme i cashgames (dog ikke 4% af puljerne, men en procentvis afgift af casinoets / spilselskabets nettorake).
I EU gælder et fælles regelsæt, der sikrer at en indtægt der allerede er beskattet i ét land, ikke skal beskattes i et andet land, for så vidt at beskatningsreglerne er sammenlignelige.
Så en indtægt fra et dansk casino er allerede beskattet via spilafgiften, og skal derfor ikke beskattes igen, hvadenten du er prof eller amatør. Det samme gælder en indtægt fra et casino (live eller online) i et andet EU land, da det ville være diskrimination fra den danske stat at beskatte en indtægt, som allerede var beskattet (via spilafgift) i et andet EU land.
Når det kommer til indtægter fra ikke-EU lande er sagen derimod helt anderledes. Her er der fuld indkomstpligt - til gengæld kan man formentlig få lempelse for skat der måtte blive trukket i det land (typisk ved turneringssejre), hvor indtægten er vundet. Men det gælder kun, hvis Danmark og det pågældende land har en dobbeltbeskatningsoverenskomst.