Skat af WSOP-præmier

#1| 0

Jeg tænkte lidt over hvordan skattereglerne er for danske statsborgere, bosiddende i Danmark, når de hiver et større eller mindre beløb med hjem fra WSOP.

Jeg går ud fra at det (desværre) ikke er skattefrit, eller?

Men er det så en gevinstskat på 15% man skal betale, eller tæller det som B-indkomst (hvilket vil virke stærkt urimeligt).

Jeg ville selv forvente at skulle betale 15% til den danske stat, hvis jeg hev 12 mio USD med hjem, eller bare 16K USD for den sags skyld, men er det bedre eller værre?

Jeg går ud fra at gevinst/indtjening uden for landets grænser altid må være skattepligtigt i en eller anden form. Men hvis man ikke er professionel pokerspiller er det vel en regulær gevinst og ikke en arbejdsindkomst, derfor kan det vel ikke være den høje indkomstbeskatning på 50-60 % der tæller her.

Og vil reglerne være forskellig for en professionel og en amatør?

08-08-2006 10:02 #2| 0

Det er værre...

Det er almen indkomstbeskatning, så du skal aflevere over halvdelen ved kasse 1. Det er tæt på at gøre det til -EV at betale sig ind.

/Mikael

08-08-2006 10:02 #3| 0

Reglerne er ikke forskellig. Og det skal beskattes som B-indkomst. Der er reglerne, desværrer for nogle, meget klare.

08-08-2006 10:04 #4| 0

Har samme opfattelse, dog kan deltagelse i turneringer i ikke eu lande fratrækkes udgiften.

08-08-2006 10:16 #5| 0

Der er slet ingen tvivl!

Det er almindelig indkomstbeskatning.

I dansk skattelovgivning er man underlagt det der kaldes for globalindkomstbeskatning. Det vil sige, at en persons indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, hvadenten det stammer fra Danmark eller udlandet.

Så er der så alle undtagelserne i speciallovgivning.

Indtægter fra f.eks. Lotto, Tips, oddset, trav mv. i Danmark er undtaget, da disse er omfattet af en speciel præmieafgift istedet.

Indtægter fra casinoer er ligeledes undtaget, da disse er omfattet af en speciel statsafgift istedet.

Indtægter fra EU casinoer, EU spilsites og lignende er ligeledes undtaget, men det baseres sig på EU lovgivning der siger, at f.eks. en Lottoafgift fra at andet EU land er undttaget fra indkomstbeskatning, hvis der betales en tilsvarende afgift i det andet EU land. Det er for at sikre den frie pengestrøm mellem EU landene.

Endelig er der så eventuelle gevinster fra lande udenfor EU. Disse er ikke omfattet af nogen form for speciel dansk eller EU lovgivning, og er dermed almindeligt indkomstskattepligtige. Og det er dyrt, når man meget hurtigt rammer topskatten i Danmark. Men du kan som Hostrup skriver, formentlig trække udgifter til deltagelse i tilsvarende turneringer udenfor EU fra i indtægten. Hvorvidt man kan trække de foregående 5 års indskud i tilsvarende turneringer udenfor EU fra i indtægten er jeg dog usikker på. Måske nogen af dem der har prøvet at betale skat af en sådan indtægt kan svare på dette.

Til gengæld sparer man arbejdsmarkedsbidraget på 8%! :-)

Det er rubrik 20 på selvangivelsen - Anden personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag og SP-opsparing.

08-08-2006 10:19 #6| 0

Pensionsopsparing er vejen frem

08-08-2006 10:21 #7| 0

Om det er alm. beskatning eller b-beskatning skal jeg ikke gøre mig synderligt klog på.

Heller ikke om det Hostrup skriver er rigtigt. Af nysgerrighed, hvor har du "det fra" ? Eller er det bare en ide du og andre har, fordi det må da være mest "rimeligt"? (Kan godt afsløre at den danske skatte lov på ingen måde kender til ordet rimeligt).

Min pointe er bare du bliver beskatte, og beskatte højt af det.

/B

08-08-2006 11:06 #8| 0

@Bubbi: Jeg ved ikke hvor gene har "det fra" - men kan da sige jeg er 100% enig i den fremsatte fortolkning af de danske skatteregler.

Om det er rimeligt eller ej er egentlig irrelevant - det er sådan skattereglerne skal tolkes i forhold til gevinster vundet til WSOP.

(det er så noget teknisk med betalt amerikansk skat der modregnes, og det er i bund og grund ligegyldigt, idet man i sidste ende vil ende ud med at betale fuld dansk indkomstskat af beløbet svarende til almindelig B-indkomst)

08-08-2006 11:41 #9| 0

@MeyerDK

Tror du misforstår mig her. Er også enig med Gene, var ved at skrive da han postet. Det jeg mente med var at kunne trække udgifterne til andre ikke EU-turneringer fra. Hvad det blev bygget på.

08-08-2006 11:56 #10| 0

@MeyerDK
Jeg har skam læst skatteret i mine unge dage, og arbejdet lidt med skatteret tidligere ;-)

Skattelovgivning og rimelighed er to ting man ALDRIG må kæde sammen. Skattelovgivninger er lavet for at kradse nogen penge ind til samfundet, så vi kan få de goder vi så gerne vil have. Rimelighed er .... et eller andet som absolut ikke har noget med skat at gøre :-)

Forøvrigt betales der ikke amerikansk skat, hvis folk sørger for at få et ITIN-nummer derovre. Og det hjælper casinoerne dig vist nok med at få. Men hvis man skulle komme i den situation at man bliver opkrævet skat i USA, har man via den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst lempelse for den i USA betalte skat. Det betyder, at man bare skal betale det mindre i skat til den danske stat. Men den totale skat er som Meyer skriver den samme :-(

@Bubbi
Det med at kunne trække udgifterne fra, stammer igen helt tilbage fra statsskatteloven, hvorefter at udgifter til erhvervelse af indtægten kan trækkes fra. Det springende punkt er så her, hvorvidt det kun er selve indskuddet i den turnering man har vundet pengene i, som kan trækkes fra, eller om man kan trække tilsvarende tidligere turneringsindskud fra. Jeg mener at Told & Skat tidligere har meldt ud, at andre indskud af tilsvarende karakter kan trækkes fra i indtægten, og det samlede resultat så opgøres Ún gang årligt. Men jeg kan ikke huske, hvor jeg har set det.

08-08-2006 13:09 #11| 0

Tænk hvis man vandt WSOP, det ville sgu være svært at sætte sig i et fly mod Danmark...

08-08-2006 13:22 #12| 0

Uden at blive hængt op på noget, så mener jeg der står en god artikel i det nye Cardplayer magasin omkring dette forhold.

Så vidt jeg husker, vil en off-shore gevinst betegnes som en kapitalgevinst - og den bliver vist kun beskattet med 28 % op til de første 44.000 kr. eller deromkring - udover de 44k, er der normal beskatning.

@hostrup & Gene

Du kan ikke trække et evt. buy-in fra, da poker jf. dansk lovgivning kun er en hobby-beskæftigelse. Hvis man som måske i dit tilfælde har poker som ens erhverv, kan det diskuteres, men så længe der ikke er stadfæstet en dom i ligningsrådet (det mener jeg ikke der er endnu :D), så kan man godt komme i klemme, hvis man vælger at fratrække sit buy-in i en evt. gevinst, man har opnået. Igen jeg er ikke helt sikker i min sag. Dog er jeg ret sikker på at man ikke kan fratrække et års forbrug af Buy-ins til forskellige store turneringer i en gevinst.

Det er jo også lidt problemet når man nu nakker EPT-finalen i monaco til næste år.... den er også skattepligtig - så det kan bedre betale sig at vinde de andre EPT''er - de er nemlig skattefri. :D

Ja ja - den lovgivning er sgu lidt speciel, men godt skruet sammen for det meste.

08-08-2006 13:25 #13| 0

I min unge naivitet synes løsningen da bare at åbne en konto i en bank i USA, Monaco eller Luxembourg (USA som mulighed fordi pengene er vundet der) og så bare vinke til skattefar og vise de tomme lommer når man kommer ud af flyet?

Den går selvsagt ikke, kan jeg læse mellem linjerne i det Gene mfl. har skrevet, men burde det ikke kunne lade sig gøre at unddrage mindre end de lede 50-60 % ?

08-08-2006 13:31 #14| 0

Nej, da man indbefattet af globalindkomst princippet.... Så hvis du bruger din model, ja, så prøver du at lave en god gang dansk skattesnyd :D = dumt.

Der findes dog en metode, hvorpå man kan undgå dette - men det er en længere redegørelse, som jeg ikke mener er relevant. Derfor vælger jeg ikke at skrive den :D

Dog drejer det sig om at sige farvel til Danmark i en længere periode. Men igen skal denne tur være planlagt før du får gevinsten i hånden . ergo du skal have afleveret et brev til skattevæsenet m.fl. at du vælger at flyttet til udlandet. (meget kort version)

Eks. kan du i dag ikke bare flytte direkte til Monaca som dansker - det har den danske lovgivning også sat en stopper for. :D man skal lige vende et andet europærisk land i minimum 3 mdr. for at unddrage den danske skattefar.




08-08-2006 13:44 #15| 0

@dane

Du behøves ikke vende tilbage til DK for at betale skat her, så at du udebliver fra landet gør bare at du får en meget stor skatteregning + bøde

08-08-2006 13:55 #16| 0

Hvad hvis man, tilfældigvis mit tilfælde, har både dansk og amerikansk statsborgerskab, vinder WSOP og derefter vælger at bosætte sig i USA? Det er højst usandsynligt, men måske en interessant problemstilling for jer, der ved noget om det?

08-08-2006 14:09 #17| 0

@henrikjs hehe ja, den er lidt mere tricky

Dog vil jeg som udgangspunkt mene, at du ikke bare selv kan bestemme. Du er jo trods alt stadig betalende skatteborger i DK - ergo må du være underlagt de samme regler.

Igen, hvis du havde opgivet din bopæl i DK inden du vinder gevinsten, har du jo nok bare lidt nemmere ved at blive amerikansk statsborger (for det er du jo også i forvejen) :D

Jeg kender ikke til området overhovedet, men vil tro at reglerne for dit vedkommende er de samme

08-08-2006 14:27 #18| 0

Hvis man har solgt 100% af sin præmie til en i Monaco skal man vel heller ikke betale skat.

Hvis man skal er man jo i hvert fald selv lidt i problemet så ;-)

08-08-2006 15:27 #19| 0

@ JanEmil

Hvis jeg sælger min arbejdsindkomst til nogen, slipper jeg jo nok ikke for at betale skat, vel?

Hvad er problemet? Vedkommende skal da bare have det man får efter skat.

08-08-2006 15:48 #20| 0

Det er vel et meget godt spørgsmål vedrørende udenlandske backers.
Det er jo ikke "din" arbejdsindkomst, du får evt nogle procentdel af indkomsten..

Det er vel en måde at komme udenom på?

08-08-2006 16:33 #21| 0

Men stadig surt at se, at en premie på ca. 2 mill. blive til ca. 800 tusind, efter SKAT har sagt "velkommen hjem Ricki"....

08-08-2006 16:57 #22| 0

@pokerguy

Vel ikke mere surt end at se ens firmas overskud skrumpe ind med 30% efter skat, eller med 63% hvis man hiver det ud til sig selv personligt ?

08-08-2006 17:04 #23| 0

@Crunchii

Jeg forstå ikke lige din post. :D

Som udgangspunkt er der ikke nogen lovlig måde at omgå skatten på. :D

@pokerguy

Ja, sådan var det jo også for Carlos. Jeg ved ikke hvor meget han skulle betale i skat, men det er vel den ganske normal procentsats minus AM og SP. Så det var vel en 5-6 mill til skattefar.






08-08-2006 17:07 #24| 0

Mener at der findes nogle tricks til at omgå reglerne en smule ved med det samme at investere gevinsten igen, men jeg kender ikke detaljerne. Tror Carlos gjorde noget i den retning. Jeg er ret sikker på, at det vil være +EV for Ricki at få sig en snak med en dygtig revisor...

08-08-2006 17:37 #25| 0

@MrTBird
Så lige din post angående hobby-beskatning. Du har misforstået det lidt, for reglerne for en hobby-beskatning og erhvers-beskatning er de samme, så længe du samlet har et overskud. Dvs. du kan godt trække de omkostninger du har haft i forbindelse med indtjeningen fra, men kun til den grænse hvor din indtjening går i nul. Hvis man derimod betragter det som erhversmæssig indkomst (du lever af det), kan du et år med en negativ indkomst trække dette fra i kommende års possitive indtjening.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar