nu har jeg efterhånden læst alle indlæg omkring skat af gevinster og syntes stadig det er svært at bedømme om der er en risiko for at blive busted... Er der overhovedet nogen herinde som ikke oplyser deres gevinster til skattefar og har oplevet nogen problemer??
skattefar
Nu er jeg ikke en spiller der vinder, så jeg har ikke det "problem"..... Men jeg har IKKE hørt om nogle der har haft problemer.
Mvh
Theis
Nej!
ALLE herinde oplyser deres gevinster til skattefar. Også de der spiller playmoney.
Mvh.
Mads
ja alle herinde oplyser alle deres gevinster og har derfor ikke nogen problemer. Alt andet ville jo være at snyde !!!
Nogle der er bank-teknisk begavede og kan fortælle om skattefar har en jordisk chance når man bruger neteller kort?
Junior:
Nej, det eneste der kan afsløre ejeren af kortet er hvis neteller giver ens oplysninger videre.
hvilket jeg ikke tror neteller har den store lyst til.
Hvordan foregår "kontrollen" fra skattemyndighederne af ens transaktioner - er den baseret på udsving på ens konto i forhold til beskattigelse af renteindtægter?
I så fald ville det måske være en god idé og hive pengene hurtigt ud fra ens konto, så man ikke bliver tilskrevet renter af dem?
T&S ser kun en udenlandsk konto har hævet. det kunne ligeså godt være en turist
De får oplyst rente for hele året samt indestående per 31/12 på kontoen ved årsskiftet.
Der er mange pensionister, som kommer den 30 eller 31/12 og hæver alle deres penge, putter dem i en bankboks og kommer igen den 02/01 og sætte dem ind på kontoen, for at undgå "skattefar" :-)
Ellers du kan blive indkaldt af "skattefar" til et lille møde, og der bliver du bedt om at tage ALLE de konto udtog med igennem de sidste 5 år.
EDIT:
Gælder en DANSK bankkonto !
På en NETeller konto har "de" ingen magt, men mindre NETeller vælger at sende oplysningerne til "dem"
Da neteller pt. ikke er en bank værken kan eller vil de udlevere oplysninger til skattevæsnet. Det eneste evt. problem er hvis neteller bestemmer sig for at blive en bank på et tidspunkt, hvilket ikke er helt umuligt.
Som diecer skriver har skattevæsenet oplysninger om indeståender/gæld til danske pengeinstitutter primo og ultimo. Alle kan selv hente sine oplysninger på told & skat"s hjemmeside hvis man har sin tastselvkode eller digital signatur. Oplysningsarket hedder R75. Det er i virkeligheden lidt skræmmende så meget de ved....
Såfremt de fatter mistanke til disse beløb kan de bede en person om at udarbejde en kapitalforklaring, hvori man redegører for sit privatforbrug for skatteåret. Udfra privatforbruget vil de efterfølgende tage stilling til hvorvidt det virker sandsynligt. Proceduren er selvfølgelig lavet for at komme sorte penge til livs, herunder altså også ikke indberretede spillegevinster.
Hvis nu man skulle være heldig og få overskud... og ville indberette dette - hvordan ville det blive beskattet og ville det have indflydelse på ens SU?
Ville de kræve bevis for gevins-størrelsen?
Jeg har i forbindelse med mit arbejde haft en del såkaldte "skønsmæssige ansættelser" i hånden.
En skønsmæssig ansættelse er en forhøjelse af dit "selvangivede" beløb.
De 2 mest forekommende begrundelser for en forhøjelse for lønmodtagere er: 1) Dit dokumenterbare privatforbrug overstiger din indkomst eller grænser dertil, og 2) generel undersøgelse af et punkt på den såkaldte ligningsplan.
Pkt. 1 giver vel sig selv, og medfører sædvanligvis et lille møde hos T&S kaldet et torskegilde.
Ligningsplanen er lidt mere lusket. Hvert år udarbejdes en ligningsplan. Det er en plan over hele skattåret, og herunder hvilke punkter, der skal til nærmere belysning. Eksempelvis dukker befordringsfradrag op med jævne mellemrum, og senest har medierne hygget sig med lægers ekstra indkomst i form af rejser, fester og andet fra medicinalfirmaer. Når de står på lignigsplanen medfører det, at skattevæsnet foretager en meget grundig undersøgelse af området.
Punkterne på planen oplyses først når året er omme.
Hvis internetspil kom på lignigsplanen, kunne man f.eks. forestille, at skattefar tvang bankerne til at udlevere cheks udstedt af internetcasinoer etc. Neteller vil nok også dukke op i den forbindelse.
Får de først færten af blod, er de særdeles grundige over for den enkelte skatteyder. Men kvaliteten svinger fra kommune til kommune.
Om internetspil kommer på planen, er i høj grad et politisk spørgsmål. Man må se i krystalkuglen for det svar.
Skattevæsnet kan dog kun tvinge danske banker etc. til at udlevere oplysninger. Dansk skattevæsen har selvfølgelig ingen beføjelser over for udenlandske banker etc.
Så kort sagt, (hvis ikke det ER for sent) mener jeg, at der er en risko for alle transaktioner, der er registreret på dank jord. ATM nok mere hypotetisk en reel.
Hvis man derimod hæver på sit Neteller-kort i eks. Tyskland, samt kortet aldrig har været noteret på dansk jord, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne spores...men man skal vel altid vare sig for at hævde, at man har ideen til den perfekte plan. Der er jo altid pkt. 1.