JyllandsPosten:
"Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede danskere, mens folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken. Det mener Socialdemokraterne, der fastholder deres politiske strategi frem mod næste
folketingsvalg: Danskerne skal vælge mellem mere velfærd eller skattelettelser."
Historien nedenfor sætter udtalelsen i perspektiv:
"Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Rod med rabatten:
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
"Eftersom I er så gode kunder," siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage." En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive:
De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
"Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner," begynder den sjette person og peger på den tiende. "Men du tjente 70."
"Præcis," siger den femte person. "Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!"
"Det er sandt," råber den syvende person. "Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!"
"Hør et øjeblik," forsøger de fire første. "Vi fik jo overhovedet ingenting.
Det her system udnytter de fattige."
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner....."
Skattelettelser
Ja de har det hårdt på venstre fløjen - Tænkt hvis nogen der yder en ekstra indsats, sku belønnes for det. Nej lad os brandbeskatte 900.000 yderligere, så vi i endnu højrere grad, kan demotivere folk til at yde en ekstra indsats, samt holde udenlandske højtuddannde fra at søge arbejde i DK. Lad os i stedet suge endnu mere arbejdskraft til det monster af en offentlig sektor, så vi alle kan tørre hinaden i røven ;).
Surt VK ikke havde modet til at gå hele vejen og få fjernet top skatten. Vil give et meget mere retfærdig skattesystem.
Fin måde at opstille det på.
Flad skat er rimeligt...
Tjen mere, betal mere...men samme procentsats.
I Danmark har vi istedet fået et uigennemskueligt skattesystem, hvor det gælder om at rage fradrag til sig og ikke kan betale sig at yde en ekstra indsats.
Sørgeligt at en såkaldt borgerlig/liberal regering ikke tør lave om på dette.
Jeg har såmænd hørt næsten samme historie, Det var blot på en anden restaurant, og den rige person var et kæmpe stort brød, som ingen turde sætte sig op imod.
Historien går på helt samme måde lige indtil der, hvor de i første historie tæsker den rige person. Her står de i stedet bare og mukker, lidt urimeligt gansk vis, men måske også bare et udslag af lidt midsundelse og frustration over, at de ikke selv havde være så dygtige og heldige i livet.
Alligevel bliver det den rige for meget, og han brøler op, og lover de andre tæsk, og truer med at forlade selskabet, hvis de ikke holder kæft.
Næste aften komme den rige til restauranten for at spise, lige som han plejer, men de andre dukker ikke op. Han undrer sig først, men bestiller så sin mad, spiser, betaler regningen som nu kun lyder på 100 kr. for 1 person, og går derpå hjem.
Det fortsætter lidt tid, men så en aften er restauranten lukket, da han kommer for at spise. Han møder dog restauratøren og spørger, hvorfor der er lukket. Han svarer, at eftersom han nu kun tjener 100 kr. pr. aften, kan han ikke leve af det længere, og må dreje nøglen om.
Den rige person var bla. blevet rig på at sælge vare til restauranter, og blev et øjeblik lidt bekymret, da han hørte dette. Han skød dog hurtigt bekymringen til side, og gik hjem igen. Her kom han i tanke om, at for øvrigt aldrig havde lært at lave mad.
omfg...
@Sorte knægt!!! Socialdemokat?
@Iskold!!! Flad skat? Så investeringer ikke længere er særlig profitable?
Jeg er så træt af at høre folk brokke sig over vores skatte system. Kom med et (REALISTISK) alternativ, og lad os tage en seriøs snak istedet. Det her er jo ren og skær pjat.
Efter min mening fungerer vores skatte system okay, da folk der betaler topskat, via investeringer og andet GAVNLIGT for samfundet kan slippe for denne (i mine øjne) urimeligt høje skatte procent.
Og nej jeg tjener ikke selv kassen, men mener bestemt dem der gør ikke skal straffes for deres arbejdsiver og innitiativ.
@Whitney..
Det har meget meget lidt med hinanden af gøre...
Jeg håber da ikke dine beslutninger omkring investeringer afhænger af om du kan trække evt. tab og lån fra......
Iøvrigt går debatten pt. på indkomstskat, og ikke beskatning af firmaer/aktier som nok mere er det du henviser til.
@duketdj
Fin nok historie, dog mangler der kun 440 kr, men tallet er alligevel ikke det væsentlige (går udfra du har fundet historien fra 180 grader, der efterfølgende har rettet tallet).
Jeg er en af dem der går ind for at topskatten skal fjernes på trods af at jeg ikke selv betaler den. Topskatten bidrager kun med 2% af stattens samlede indtægter. De dynamiske effekter ved at fjerne topskatten vil sandsynligvis ikke helt kunne finansiere de 2%, men vil sandsynligvis kunne finansiere størstedelen. Med dynamiske effekter menes både det at mange vil arbejde lidt ekstra samt at anvendelsen af sort arbejde sandsynligvis vil falde væsentligt. Der findes idag mange håndværkere o.lign. der kun gider arbejde indtil de når topskattegrænsen, bagefter skal det foregå sort.
Den resternede del af de 2% kan passende findes ved at fjerne den fastfrysning af ejendomsværdiskatten som den nuværende regering har indført.
Nowadays everybody wanna talk like they got something to say, but nothin comes out when they move they lips, just a buncha gibberish...
@Pumpstick
Haha, N1 og spot on m8 :-D
Væk med topskatten, væk med dit, væk med dat, lad os bare betale 40% i skat alle sammen .. etc etc. etc....
Lad mig høre hvor I vil finde pengene til det, så kan jeg tage det seriøst - det ville kræve særdeles drastiske nedskæringer, og "drastisk" er et meget mildt ord. Sygehuse, de ældre, skolerne, forskning?
Og det er stærkt tvivlsomt om de såkaldt "dynamiske effekter" vil have den ønskede virkning: man prøvede præcis det samme i USA under Reagan og i Sverige for år tilbage, at sænke indkomstskatten for at øge arbejdsudbuddet, og resultatet var præcist det samme: et stort hul i statskassen! Problemet er bla. den modsatte effekt kan være lige så stor: nogle arbejder mindre, fordi de på færre timer kan opnå den netto-løn de føler de har brug for.
(Og så er det i parentes bemærket temmeligt komisk at VK-regeringen lige nu lægger op til at sænke indkomstskatten en lile smule, og til gengæld forhøjer de grønne afgifter, det var præcist det samme Nyrup gjorde i starten af 90'erne, og der var det ifølge samme partier den mest tåbelige ide ever...)
@iskold
Det var da egentlig en masse mærkeligt du skriver der. Giver absolut ingen mening????
10 babyer bliver født på et hospital. De tre første har ingen arme. De fire næste er hjerneskadede. De tre sidste er helt normale. 18 år senere er babyerne blevet voksne og skal betale skat. De tre armløse babyer tjener en lille smule, de fire hjerneskadede tjener intet, mens de tre normale har gode jobs og betaler topskat.
De tre normale siger: "Hvorfor skal vi betaler mere, det er ikke vores skyld, at de syv andre ikke tjener det samme som os!". De tre hjerneskadede kan ikke sige noget, da de ikke kan tale, men de tre armløse svarer: "Nej, det er ikke jeres skyld, men er det vores skyld, at vi ikke KAN tjene det samme som jer?"
-------------------------------------------
Folk, der ikke forstår, hvor meget short- og longterm luck, der er i livet, må være de samme folk, der afviser, at varians betyder noget i poker.
Trådens historie er fin nok. Den forudsætter bare, at alle stadig får præcist den samme middag...
Ved skattelettelser får statskassen så stadig mulighed for at give præcist det samme tilbage...? Jeg mener, hvis de får mindre ind, hvilket givetvis er tilfældet, så er de vel nødt til at give mindre ud?
For at sammenligne med historien, så vil det svare til, at de nu skal betale 800 kr i stedet for 1.000 kr og fordelingen af pengene er som nævnt. De får nu dog ikke længere dessert pga den nedsatte pris... Vil de første fire, der spiser gratis, så ikke foretrække den gamle deal?
Det var bare lige for at twiste den lidt, og se den fra en vinkel, jeg synes blev overset i eksemplet. Hvorvidt skattelettelsen er mest fair på den her måde, tager jeg ikke stilling til. Det er dog naturligt, at de første fire i eksemplet brokker sig - Det ville jeg da alt andet lige også gøre - hvadenten det er en fair lettelse eller ej :-)
@CoSMoS88
At nedsætte skatten til 40% vil naturligvis være mange gange mere drastisk end blot at fjerne topskatten, der skal dog ikke nødvendigvis være tale om en decideret skattelettelse, men snarere en omlæggelse af vores skattesystem.
Man kunne fx starte med at fjerne alle former for fradrag fx befordrings-, fagforenings- og rentefradrag. Herudover kan man hæve ejendomsbeskatningen, der er forholdsvis lav sammenlignet med øvrige lande.
Den borgerlige netavis 180grader opstillede for et stykke tid siden, ved hjælp af beregninger foretaget af Cepos, hvilke besparelser og omlægninger der skal til for at man kan nedsætte skatten til 30% se:
www.180grader.dk/nyheder/180_overg_r_alle_S_dan_kommer_skatten_ned_p_30.php
Naturligvis vil deres forslag medføre drastiske nedskæringer med nulvækst i det offentlige forbrug i 7 år og afskaffelse af SU mv., men der er også langt fra en nedsættelse fra 40% til 30%, så en nedsættelse til 40% er bestemt mulig.
Sorry men fjerne alle former for fradrag??? Er du klar over hvad det vil gøre for incitamentet til investeringer af alle former for privatpersoner??? Og hvad det ville gøre ved alle der ejer en bolig og har lån? Og så vil du samtidig hæve deres ejendomsskat?
Så takker jeg lige fordi du fjerner mit økonomiske grundlag ;-) Nu ryger mit fradrag 1000 kr ned om måneden, og så hæver vi samtidig mit ejendomskat bidrag 300 kr om måneden. Nedsætningen af beskatningen hjælper mig ikke, så jeg har pludselig 700 kr mindre om måneden.
Der syntes jeg du er ond ved damerne i Odense som pludselig ser mig 1 gang mindre om måneden i byen.
@whitey
Ja jeg er ond ved boligejerne, det er en slags gengæld fordi jeg ikke selv har fået del i de voldsomme ejendomsprisstigninger.
Den første beskrivelse af middagen svarer faktisk meget præcist til hvordan vi ofte fordeler regningen når vi er på ferie i vores familie.
Vi holder tit ferie sammen f.eks. - og hvis man ser på de samlede ferieudgifter til transport, ophold, mad og drikke - så betaler :
A: 50%
B og C : 30%
D, E, F og G : 5%
resten : 0%
Bogstaverne er her i vores tilfælde hhv. min far som har en solid opsparet formue, min bror og jeg som begge tjener godt - og så forskellige familiemedlemmer under uddannelse og en enlig forsørger som er skolelærer, samt "resten" som er små børn.
Det er selvfølgelig ikke noget nedskrevet, men en helt naturligt forekommende social dynamik i en familie som holder af hinanden. Der er sikkert mange som kan genkende lignende situationer fra deres eget liv.
Hvorvidt man så er i stand til at overføre dette til større målestok afhænger efter min mening af ens sociale IQ og forståelse for at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem hvor lidt du kan slippe med i skat og din livskvalitet.
Godt du lige kan få ophøjet dig til et bedre menneske end alle os andre, Zaphod...
Med hensyn til selve debatten om skat, mener jeg ikke der er noget amoralsk i, at man gerne selv vil kunne disponere over 50% af det, der skulle være ens indkomst - ser det nærmere som noget, der burde være en menneskeret.
@Liskie
Godt du lige kunne få hevet niveauet en tand ned
Min pointe var ikke at jeg er et bedre menneske end alle andre - jeg tror ikke det jeg beskriver er spor unormalt. Der er bare forskel på hvor bred en kreds man føler socialt ansvar for og hvor stort man føler det ansvar er.
Jeg er ikke i hverken den ene eller den anden ende af den skala - jeg gir for eksempel ikke penge til velgørenhed. Omvendt betaler jeg min topskat uden at ærgre mig synderligt over det - og syntes faktisk det er pisse ynkeligt at høre folk med røven fuld af penge brokke sig over hvor elendigt de har det i den super-socialistiske danske model og bla. bla. bla. - de som romantiserer om Amerikanske lavskat forhold osv. har sjældent oplevet dem live.
Demokrati er en fin opfindelse, men jeg mener dog, at en form for elitarisme i mange situationer kunne komme samfundet til gode. Jeg er så træt af de evindelige useriøse politiske diskussioner, som bliver foretaget af folk, som ikke ved hvad de taler om. Stemmeret burde ikke være et spørgsmål om alder, det burde være et spørgsmål om indsigt. I min verden burde man indføre en form for eksamen, som man skulle bestå, for at få stemmeret. Man skulle vise, at man vidste noget om de forskellige partiers programmer, samt havde indsigt i helt basale økonomiske/finansielle og politiske instrumenter. Hvordan kam man tage stilling til noget man ikke forstår?
Nå det var et lille sidespring, her er hvad jeg konkret vil sige:
Skattedebatten er som alt andet politisk snik snak og ofte begrundet i følelsesmæssige argumenter. Skattepolitik som det bedrives er et spørgsmål om fordeling af goder.
Man har to parametre, det ene er de ideologiske idéer om en retfærdig fordeling af goderne, som det er i dag, handler det i bund og grund om, på den ene side, i hvor høj grad man synes, at man er sin egen lykkes smed, og på den anden side hvor egalitaristisk man er.
Det andet er de økonomiske værktøjer, hvormed man kan prøve at styre og forudsige implikationer af forskellige fordelinger.
I dag er det sådan, at de objektive samfundsøkonomiske mekanismer bliver forklaret udfra politikernes ideologiske forestillinger om det retfærdige samfund.
Det kan have sin berettigelse, især da det med den uværende viden om sammenhængen imellem skat og beskæftigelse, kan være svært at konkludere, hvorvidt effekterne ved en lempelse i bundskatten er markant større eller mindre end ved en reduktion af topskatten (mere om det senere).
Argumenterne for regeringens skatteudspil er, at der kommer flere i arbejde, eller hvad? Hvis det er det vi taler om, så må retfærdighedsdebatten komme i anden række.
For det første er det at give skattelettelser på toppen af en højkonjunktur, meget farligt, da det kan betyde en overophedning af økonomien, Det er farligt at øge befolkningens købekraft nu, hvor der er mangel på arbejdskraft (dette vil jeg ikke komme mere ind på her).
Dernæst er regeringens udspil underfinansieret. Den foreslåede stigning i de grønne afgifter kan ikke finansiere skattelettelserne.
Resten håber de på kan betales af nogle afledte dynamiske effekter, som her mest af alt lyder som en økonoms alternativ til at købe lottokuponer.
Præmissen for diskussionen er, at arbejdsudbuddet og beskæftigelsen skal styrkes. Det samlede antal udførte arbejdstimer kan øges på to forskellige måder:
Enten ved at de allerede beskæftigede arbejder flere timer, eller ved at antallet af beskæftigede personer vokser.
Det sidste kan ske ved, at flere melder sig på arbejdsmarkedet (eller vælger at udskyde deres tilbagetrækning), eller ved at ledigheden falder.
Hvis man vil øge antallet af udførte arbejdstimer for de allerede beskæftigede, skal man satse på lettelser i marginalskatterne, da det er skatten på den sidst tjente krone, der bestemmer tilskyndelsen til at arbejde en time ekstra.
Den største positive effekt på det samlede timeudbud fås ved at lette marginalskatterne oppe i den øvre ende af indkomstskalaen
Man kan også satse på at øge det samlede antal udførte arbejdstimer ved at øge antallet af personer i beskæftigelse, dvs. ved at få flere til at deltage på arbejdsmarkedet, og ved at nedbringe ledigheden. Den økonomiske tilskyndelse til at deltage på arbejdsmarkedet afhænger af forskellen mellem det bel
Universitetet i Lund har undersøgt virkningerne af skattelettelser i Sverige.
Det må have været deprimerende information for især de konservative - for det viser sig, at folk IKKE arbejder mere. Det er nærmest status quo - nogle arbejder endda mindre, da de så får mere fritid, men det samme udbetalt som før.
Det er til at brække sig over, når Bendt Bendtsen fremfører de dynamiske effekter som fakta. Det er de ikke.
vi skal have et system, som ligner det amerikanske, dog skal vi ikke helt svigte de svage, som de jo gør derover.
Privatisering af skole, sygehuse mv. som kan tage sig af dem som har råd til. Dertil skal vi have nogle skoler, sygehuse mv. som staten står for, så der er noget til de svage. Med de svage, men jeg folk, som ikke er i stand til at klarer sig på arbejdsmarkedet etc. og ikke Martin på 24år, som sidder derhjemme og spiller WoW og ikke gider at lave noget, og bare hæver sin kontanthjælp hver måned.
Dertil skal det være valgfrit, hvad man vil betale til, over sin skat. Der er mange, som ikke gider give penge til amatør John, som skal have støtte til en kunstudstilling, men der er sikkert også mange som gerne vil. Så der skal laves et system, så det hele bliver håndteret.. det er altså ikke så svært..
Ja, det er ikke så svært, at regne ud hvad side jeg står på, og hvor langt ude på fløjen jeg står. Folk må sgu til at komme ud af starthullerne.. lad os nu komme med på vognen og få et land, som vi og andre (folk fra udlandet) rent faktisk synes er fedt at være i.. Drop de høje afgifter på biler og andet, sænk skatten.. få et nemt og overskueligt skattesystem, med valgfirhed til den enkelte!
Ja, lad os da endelig kopiere det elendige amerikanske sundhedssystem.
USA bruger omkring 14-16% af BNP på sundhedsvæsenet, mens vi i Danmark bruger omkring 8%.
@Pumpstick
Jeg syntes ikke uden videre at du bare kan sige at idéen om en flad beskatning er latterlig. En del af de østeuropæiske lande har indført det med stor succes. De fleste af disse har ganske vist en betydelig mindre offentlig sektor end den danske, men der er jo heller ingen der siger at vi skal have en flad skat på 24% som i Estland.
#Magic7
Hvis du læser mit indlæg lidt nærmere, så siger jeg ikke vi skal kopiere det 100%... fordi vi er enige om, at det amerikanske system ikke fungerer, men vi skal over i noget ala deres system, bare ikke helt så hardcore..
magic7,
Link til undersøgelse please. Der er selvfølgelig effekter i begge retninger, men rigtig mange økonomer bliver kede af det, hvis skattelettelser ikke fører til øget arbejdsudbud, i hvertfald på længere sigt. De forsøg på beregning af effekterne i Danmark tyder også på det.
Find TV-Avisen eller Nyhederne fra i går. Kan sikkert findes på DR/TV2
De svenske undersøgelser er fra 94 (mener det var det år,hvor skatten blev sænket dramatisk) til i dag.
Der er forskel på teori og praksis. Kender mange højtlønnede, som vil arbejde MINDRE, da de altså således får det samme - for mindre arbejdsindsats. Og altså mere fritid.
@r3b3l
Og du har boet i USA og oplevet hvor godt systemet virker ?
Af alle argumenter omkring skatteomlægninger er "Det skal være som i USA" både et af de mest brugte og et af de lammeste.
USA har MEGA-underskud på de offentlige finanser
USA har MEGA fattigdoms og kriminalitetsproblemer
USA har MEGA forskelle i undervisnings, helbreds og boligstandard for befolkningen
Og så : "Dertil skal det være valgfrit, hvad man vil betale til, over sin skat. "
Ja, DET er gennemtænkt! Det svarer jo fuldstændigt til at afskatte al skat og så lade folk købe de ydelser - eller støtte de organisationer de har lyst til. Det svarer med andre ord til at afskaffe det vi kalder "Samfundet" - du kan sikkert godt finde lande som fungerer på den måde, som regel kalder vi dem "bananstater" eller noget lignende.
paula123
nyhederne.tv2.dk/video/?fvtcn
Gå lidt ned - så står "Dynamiske....i Sverige"
magic,
Statskundskabsgutten siger bare at økonomer overvurderer effekterne ik? Jeg prøvede at google lidt men kunne ikke rigtig finde nogen links til en svensk undersøgelse. Hvis du eller nogen andre finder noget interessant må i meget gerne smide det her.
Jeg ved ikke engang hvad de gjorde i Sverige. Hvis man er ude efter ekstra arbejdskraft er det sandsynligvis smartere at hæve grænserne for hvornår man skal betale topskat end at sænke skatteprocenten. I dag i Danmark, hvor arbejdsløsheden er meget lav, vil det nok også give mere at ændre på marginalskatten end at øge beskæftigelsesfradraget, for der kan ikke komme særlig mange flere mennesker på arbejdsmarkedet. Det er teorien som jeg kan den ihvertfald.
Som sagt så er der selvfølgelig effekter i begge retningen, men whatev mere fritid til samme nettoløn lyder jo også super.
pumpstick,
Har du skrevet alt det for vores skyld? Jeg kan ikke overskue at læse det hele. Er du for eller imod?
Edit: Noget af det er fra en kronik af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen.
www.econ.ku.dk/pbs/diversefiler/SKATBerlingeren.doc
Den burde jeg nok læse. Jeg har haft Claus Thustrup som forelæser iøvrigt. Han virker flink nok. Det samme gør Peter Birch egentlig.
duketdj,
Brug af analogier synes jeg tit en ret dårlig måde at diskutere ting på.
Sorte-knægt, Edizon
Jeg har ingen idé om hvad i prøve at sige.
Enig - og en lille artikel som også peger på noget af det samme:
borsen.dk/?treeid=889&id=LVNN-76ACXU47969
Min pointe var blot, at det er ulideligt at høre på de konservative fremhæve de dynamiske effekter som værende fakta. Det er de ikke - kan finde professorer og andet godtfolk, som taler direkte imod det.
Det nuværende udspil betegnes endvidere af flere som uambitiøst og som at slå i en pude.
Overvismand professor Peter Birch Sørensen har advaret mod skattelettelser:
jp.dk/morgenavisen/maindland/article1039396.ece
pumpstick>> Flot redegørelse osv, men når du så bruger ord som rige om de 40% af danskerne, der betaler topskat så er du, som du ganske rigtigt skriver allerøverst i dit indlæg, og faldt da også lige over denne her: "Bengt Bendsens segment må så være de velhavende tosser".
Ja så virker det ikke som en objektiv redegørelse længere.
Vil dog alligevel lige kommentere lidt på det. Det er ganske rigtigt, at det er den økonomiske (og her blir økonomi brugt om alt - den tid man bruger på at arbejde, de penge man tjener osv.) forskel på at arbejde og ikke at arbejde, der gør, hvorvidt en på dagpenge tar et arbejde eller ej. Problemet er blot, at vi altså ikke har horder af folk, der står og gerne vil i arbejde lige nu, da vi har en meget lav ledighed. Dermed er det altså bare ikke noget, der rigtig nytter for os. Jeg er ikke nødvendigvis uenig i, at skattelettelser i toppen ikke er det smarteste lige nu, men det skyldes mere vores samfundsopbygning, som jeg lige vil berøre kort herefter. Derudover, mener jeg som tidligere nævnt, at det burde være en menneskeret, at marginalskatten ikke kan være på mere end 50%. Med hensyn til de samfundsmekanismer jeg nævnte, er det især lukkeloven og dens effekter på andre dele af samfundet. Det er ikke særlig fedt at tage overarbejde i Danmark, da det så betyder, at man har fri så tilpas sent, at butikkerne har lukket, og man derfor ikke kan få købt basale ting (medmindre de har dem i 7-11). Men lukkeloven og dens afledede effekter hører kun indirekte til topic.
Med hensyn til flad skat, så er det rigtigt, at det er indført i de fleste østeuropæiske lande, der er medlem af EU, og vi kan vidst alle sammen blive enige om, at det generelt går godt økonomisk i de lande. Derudover vil jeg da også gerne lige trække Irland ind i debatten, der har oplevet en meget stærk vækst over de seneste 20 år, og blot konstatere, at det lyder meget interessant:
"The present government (1997-) has favoured a low taxation policy to encourage foreign direct investment in Ireland. Consequently, the government opposes moves by the European Commission to restrict tax competition. (The corporate tax rate is only 12.5%, versus between 15% and 60% in the rest of Europe). The income tax system is designed to redistribute wealth from the richer to the poorer segments of society. There are 2 tax bands, based on income levels. These range from a maximum top rate of 41%, to a maximum bottom rate of 20%. In reality, however, a generous tax credits system ensures that the lower rates of taxation are normally 4% to 12%. The top rate of tax never exceeds 35% in practice.
The Irish government runs a Welfare state system. The government provides free education at all levels for all EU citizens. Free healthcare is not universal, being restricted to the unemployed and very low earners at the General practitioner level. People who are unemployed receive unemployment benefits and retired people are entitled to a state pension - both benefits are quite high by international comparisons. However, recent changes in the cost of living in Ireland have greatly eroded their relative buying power. Pension payments will increase to ¤200 (non-contributory) and ¤209.30 (contributory) per week in 2007."
@Pumpstick..
det er langt...Nogle af afsnittende kan jeg godt følge dig,
men andre bliver vidst lige subjektive nok, til at det kan være helt seriøst...
"..Bengt Bendsens segment må så være de velhavende tosser."
- Jeg tror faktisk at det segment du henviser til er dem der har gjort allermest for at bygge DK op, og haft allerflest muligheder for at flytte i skattely"
"..Ny alliances idé om en enhedsskat på 40 % er simpelthen det dummeste jeg har hørt siden Glistrups velmarksdage."
Jeg ku ikke selv finde på at stemme på NA, men jeg syntes det er super at du forkaster deres forslag, før det overhovedet er færdigt...
Især når en flad skat har fungeret, og løftet økonomien andre steder i verden.
Jeg finder også din kildekritik en smule ''farvet''
Du henviser selv til nogle teoretiske bøger, men andre bøger og artikler bliver afvist på denne elegante måde;
"Eksemplet fra Jyllandsposten er noget useriøst højreliberalt og fejlagtigt vås."
og
..."Anders Fogs talentløse bog "Fra socialstat til minimalstat"..."