Skatterådet om netpoker

#1| 0

Skatterådet har offentliggjort deres årsrapport. De bruger i rapporten 3 sider på beskatning af netpoker (s. 22 til 24).

Deres beretning giver et lille indblik bag scenen i forbindelse med Ladbrokes-afgørelsen. Endvidere synes Skatterådet have en vis politisk modvilje vedrørende den nuværende retsstilling.

www.skat.dk/getFile.aspx?ID=21442

Onkel Spage

25-05-2007 11:10 #2| 0

tja - der står vel ikke rigtgi noget?

25-05-2007 11:14 #3| 0

Meget interessant. Tak for link!

25-05-2007 16:13 #4| 0

@UffeSpage

Tak for linket. Jeg fatter ikke det sidste afsnit:

'Skattefrihed for gevinster ved pokerspil vil gøre det muligt for skatteydere at forklare ellers uforklarlige formuebevægelser med, at de har vundet i pokerspil på internettet ... ... ...'

Det er jo noget vrøvl. SKAT kan da bare bede pokerspilleren om at bevise sin påståede gevinst ved at hente den spillede hånd (evt. sidste hånd i en MTT) fra arkivet på det pågældende pokersite. Og kan han ikke det, ja, så er det løgn, hvad han siger - og der er ikke tale om en pokergevinst! Har SKATs embedsmænd ikke indsigt i området, eller er det mig, der tager grueligt fejl?

25-05-2007 16:15 #5| 0

@Holstt

Det er vel straks sværere at kræve at folk skal redegøre for 4 måneders cashgame.

25-05-2007 16:40 #6| 0

@skodko

Bemærk at der i skattesager er omvendt bevisbyrde. Det er altså dig som skal bevise du har vundet pengene på et skattefrit poker-site og ikke omvendt. Hvis du ikke er i stand til det, så bliver du formentlig beskattet af gevinsterne.

Jeg vil tro at udskrifter fra neteller eller fra din account på det pågældende site må være bevis nok. Ellers benytter de fleste (seriøse) pokerspillere pokertracker eller pokeroffice, og der kan kan man se alle hænder og diverse totaler. Du kan evt. brænde årets 500,000 hænder på en DVD og så lade SKAT selv gå dem igennem hvis de er uenige i dine tal.

Jørn

25-05-2007 16:51 #7| 0

@Thyssen

Ye det er jeg udmærket klar over. Tror heller ikke jeg fik formuleret mig ordentlig. Det var mest en kommentar til den måde hvorpå holstt får det til at lyde som det letteste i verden for begge parter at afgøre om det er gevinster fra skattefrit poker.

Nu er det jo nok heller ikke ligefrem skidesvært at fuske lidt med PokerTracker og eftersom det er et program som SKAT sandsynligvis ikke har den store viden om, tvivler jeg på at de vil godtage det som bevis men jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det.

25-05-2007 17:59 #8| 0

@holstt

Sjovt nok du lige griber fat i det afsnit. Det var netop én af to ting, som jeg studsede over, da jeg læste sideren.

Hver gang spillevirksomhed er oppe at vende i en sag ved EF-domstolen, falder medlemsstaterne over hinanden for at sige hvidvaskning og kontrol. Jeg læser det anførte afsnit således, at Skatterådet her sigter til risikoen for hvidvaskning.

I forbindelse med en afgørelse ved EF-domstolen kommer der en indstilling til Domstolen fra en såkaldt generaladvokat. En generaladvokat er en objektiv jurist, som redegør nærmere for hvad domstolen skal tage stilling samt kommer med forslag til afgørelse. Oftest er disse indstillinger mere uddybende end selve afgørelsen, men har ikke ringere juridiske "styrke" som fortolkningsbidrag i forhold til Domstolens afgørelser.

I indstillingen til Lindman siger generaladvokat Christine Stix-Hackls følgende i pkt. 108:

"Med hensyn til nødvendigheden af at beskatte udenlandske lotterigevinster for at forhindre hvidvaskning af penge inden for dette område, kan det således konstateres, at dette formål snarere ville kunne opnås ved at lægge vægten på en kontrol af lotterigevinstens ægthed, som i princippet kunne foretages lige så godt uden en beskatning af disse gevinster"

Du står således ikke alene med synspunkt om, at beskatning af gevinster ikke er nødvendigt for EDIT: at hindre hvidvask.

Onkel Spage

25-05-2007 18:04 #9| 0

Selvom "Skat da bare kan ..." er det måske ikke så simpelt i praksis.

Hvordan skal Skat få en konkret mistanke om noget fikkumdik, når masser af spillere trækker pokergevinster ud direkte fra sites eller via neteller?
Hvordan spottes en hvidvasker? Man skal alligevel ret dybt i sagerne, før det afsløres, og Skat kan ikke overkomme at bore i alt.

Endvidere er der måske også mulighed for pengeoverførsler internt på et site. De vil jo drukne fuldstændig.

Tror såmænd blot at skatterådet gør opmærksom på en ny mulighed for at dække over skattesvindel.

25-05-2007 19:55 #10| 0

@skodko

Hvis SKAT er mistænksomme så kan man jo logge ind på sin neteller account og sin poker-account i SKATs tilstedeværelse og verificere at al trafik til og fra din konto. Hvis du har fået penge sat ind fra andre sources (eksempelvis player-to-player transfer) så vil det jo fremgå af din poker-account eller neteller account.

Man kan selvfølgelig forfalske en udskrift men det er næppe muligt at forfalske sin poker-account eller neteller-account.

Lad os sige at du skal modtage $100,000 for en narkohandel. Modtageren sætter $100,000 ind på partypoker og "dumper" pengene til dig. For det første tror jeg mange pokersites vil undre sig over denne aktivitet og for det andet så vil SKAT nok gå i mange flere detaljer hvis en potentiel kriminel modtager større pengebeløb i alternative kanaler.

Hvis amatør-spiller Jørn Thyssen, som er almindelig lovlydig [*] lønslave, fremviser udskrifter fra sin poker-account og neteller der dokumenterer en EU-baseret netpoker gevinst på eksempelvis $10,000 så kan jeg ikke tro at SKAT ikke accepterer dette som bevis.

Desuden tror jeg ikke man skal undervurdere SKAT. Der findes sikkert medarbejdere hos SKAT som spiller netpoker eller også kan de engagere netpoker-eksperter til enkelte opgaver hvis de har mistanke om noget fusk.

Jørn

[*] har dog fået en p-bøde i New Zealand i 2000.

25-05-2007 21:55 #11| 0

@Spage

Dejligt når nogen er enig med en selv.

Dit sidste afsnit mangler sidste halvdel p.g.g en EDIT txt

En eller anden PNer med adgang til politikere eller embedsmænd bør sørge for, at dette citat fra generaladvokat Christine Stix-Hackls bliver alment kendt ......... og værdsat!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar