Higgins3 skrev:
Hvis man har pengene (dog ikke ubegrænset :) ), hvor vil du så vælge, hvis man ser på at, det som minimum skal være et mellemstort område.
Byen skal have nogle butikker for hende, der ikke står på ski. (ikke kun de pisse dyre :) ), og lidt charme. Byer som Val Thorens og Alpe d'Huez er simpelthen for triste.
Natteliv er ligegyldigt, og et par enkelte after ski-steder er nok.
En sidste ting er, at vores chauffør ikke er glad for at skulle køre på små bjergveje, så turen dertil skal være relativt farbar.
Nu ved jeg ikke hvad du mener med ubegrænset. Men jeg ville nok vælge nordamerika, hvis pengene ikke var et problem. Der er et væld af andre naturmuligheder i Canada, og fantastiske skimuligheder. Der er også en del muligheder i Colorado, men ved ikke hvor interessant det er for konen - man kan handle i Aspen, men det er nok ikke til at betale.
Jeg kender ikke Garmisch, som en anden nævner, men jeg synes selv Livigno er en ret hyggelig by. Jeg ville dog ikke synes den var værd at bruge 8 dage i, hvis ikke det var for skiløbet.
Der er muligheder for at handle til rimelige priser - jeg har købt en del god rom til fine priser (f.eks. Zacapa XO til ca. halv pris - koster 900 i DK, og omkring 60€ i Livigno, og Milionario XO også til lige over halv pris). Jeg købte også et par ski til under halv pris det ene år jeg var der.
Der er fine restauranter til rimelige priser også - der ligger vist en Michelin restaurant også.
Men der er også Andorra - har ikke været der, men der er priserne efter sigende endnu bedre, og hvis konen keder sig, er der kun 2 timers kørsel til Barcelona.
EDIT: OK, det er først nu det går op for mig, at du spørger til Schweiz. Jeg er ikke vildt meget inde i andre schweiziske steder end Adelboden, og det er fordi jeg har familie med feriehytte der. Men jeg tror ikke du går helt galt med et af skiområderne i Berner Oberland. Adelboden by er ret lille, og jeg kender ikke rigtigt til bylivet, da jeg primært har opholdt mig i feriehytten.
Zermatt og Verbier kunne også være muligheder. Jeg kender ikke ret meget til dem, men Zermatt går for at være for de rige - bjergsiden ligger i øvrigt på den modsatte side af Cervinia, hvor man med liftkortet vist nok har mulighed for at stå en enkelt dag.
De 3 områder jeg nævner er på lige over 200 km piste, som jeg mener er passende for en hel udes ski.
Redigeret af Torstens d. 14-02-2016 22:25