Hej
Har lige et par spørgsmål da jeg ikke har kunne finde svar nogen steder. Det drejer sig om en god ven, der er blevet røvrendt af kæresten...
Et par køber hus og skrives begge ind som ejere. Q er studerende og lever af M's penge, men dette er efter aftale. Dvs Q bidrager ikke væsentligt til huslejen.
Parret vælger at bruge lidt penge på renoveringer og står så endeligt med en gæld på 1½ million (ingen friværdi).
Parret går herefter hver til sit (er ikke gift, men har boet sammen i 10 år). Parret aftaler at huset skal sælges. Huset bliver vurderet til 1.200.000. Efterfølgende stopper Q indbetaling af husleje således M er tvunget til at betale for at undgå tvangsauktion.
Spørgsmålene er så:
Er det Q laver lovligt?
Bør M få fat i en advokat eller hjælper det ingenting?
Hvis M er interesseret i at overtage huset, hvad bør han så købe den anden halvdel af huset for? halvdelen af 1,2? halvdelen af 1,2-10% (forventet nedslag ved handel)?
Hvad hvis M stopper indbetalingen og huset går på tvang - kan han så selv købe det og på den måde få Q's andel billigt?
Andre ting M skal være opmærksom på?
Skilsmisse
Har han levet for kærestens penge?
Aner ikke om det Q laver er lovligt, men det kunne jeg også selv have fundet på.
Det er da ikke ulovligt ikke at have nogle penge?!
Det lyder mest som, at hun er super-presset økonomisk af det her.
Tvangsauktion bør ikke være nogen option, hvis det kan undgås. Det er et omkostningshelvede og medfører uslettelig registrering i RKI i en årrække. Og formentlig farvel til at kunne få finansieret ejerboligen for ham bagefter.
Ejendomsmæglerens værdiansættelse er vel det rimelige udgangspunkt for at købe hende ud. Han kan godt forsøge at tilbyde hende mindre, hvis han synes det er rimeligt. Men at presse hende helt i bund, fordi hun mest har brug for et strakssalg, synes jeg ikke særligt godt om.
@Random
Nej, hun har levet af hans penge da han har haft to fuldtidsjob (og ja, det kan virke tåbeligt (også på mig))
@venlov
Det foreslog jeg ham også, men han påstod at en advokat ingenting kan gøre - derfor denne tråd da jeg ikke kan forstå hvis det er tilfældet.
@henry
Nej, er godt klar over det ikke er ulovligt, ikke at have nogen penge. Problemet er, at hendes plejemor har overtalt hende til bare at stoppe med at betale. Hun kan godt rejse de penge det koster (tror jeg), men har valgt at lade være. Hun er desværre ikke intelligent nok til at forstå konsekvensen af den manglende betaling, og jeg er bange for at hun efterfølgende aldrig kommer ud af sin gæld pga hendes forbrug. Min kammerat vil for alt i verden undgå tvang, men omvendt vil han jo heller ikke betale hendes husleje, og det gør han jo indtil hun har solgt sin del...
Han er IKKE interesseret i at ødelægge hendes liv - men han vil heller ikke sidde tilbage med sorteper blot fordi hun opfører sig uansvarligt.
Han kunne jo fremlægge sin situation i banken og sige at han er lidt trængt for tiden pga. det. Hvis banken henviser ham til advokat så er det nok en god ide at gå den vej.
Ingen juridisk hjælp her, men hvis hun ikke bor i huset er det vel fair nok at hun ikke skal betale husleje-delen.
Hvordan kan man mene, at hun ikke skal betale til et hus hun ejer halvdelen af?
Hun startede med at bo i huset, men eftersom hun er stoppet med at betale husleje, er hun flyttet ud og han ind.
Han har også opgivet hende, men derfor behøves man jo ikke ødelægge hendes fremtid :-)
Uanset om hun bor i huset eller ej, så hæfter hun stadig for 50% af restgælden, og er dermed også forpligtet til at vedligeholde gældsplejen, altså at betale sin del. Långiver - bank eller realkredit - er græsk-katolsk ligeglade med hvem, der bidrager med hvad, så længe afdragene bliver betalt til tiden. Det lyder ganske uholdbart, at hun bare er holdt op med at betale, og i yderste konsekvens ryger huset på tvangsauktion, hvilket vil være til stor skade for begge. Det letteste ville være, at M køber Q ud af sin del, men det er måske ikke muligt, hvis økonomien er presset. M bør - med hjælp fra en advokat - lægge pres på Q og få lavet en aftale med banken gældende til huset er solgt. Det er vigtigt, at man viser vilje til at betale så godt man kan.
clrawe skrev:
Hvordan kan man mene, at hun ikke skal betale til et hus hun ejer halvdelen af?
Jeg har indrømmet aldrig været husejer, så ved ikke hvordan det præcis foregår,
men går ud fra hun betaler udgifter forbundet med huset.
Som jeg forstår det betaler manden for lejlighedskøbet og skriver hende inde som medejer? Er det rigtigt?
Jeg forstår ikke, han er så sød ved hende stadig? Hun life crusher din ven!
Onde Andy skrev:
Uanset om hun bor i huset eller ej, så hæfter hun stadig for 50% af restgælden
Det gælder kun hvis der er lavet aftale om solidarisk hæftelse pro rata.
Er der ikke det, kan kreditor kræve restgælden indfriet af den som findes økonomisk i stand til det. Dvs. at vores ven kan risikere at hæfte for alt.
Øhh muligvis fatter jeg hat, men hvorfor ændrer de ikke bare ejerforholdene så M står som eneejer?
@ OP
Okay, kan se jeg har læst forkert, mente obv at jeg ville gøre det samme som M
jeg synes, at det er lidt uklart.
Q bidrager ikke med husleje, men stopper så indbetalingen til husleje, hvilket er et problem?
Mens de har boet sammen har han primært betalt huslejen. Efter de er gået hvert til sit har hun jo være tvunget til at betale halvdelen. Så har hun pludselig fundet ud af hvor mange penge det er og har stoppet betalingen...
Ved godt det er lidt unormalt at jeg blander mig i sagen, men jeg vil ikke sidde passivt og se på, at han får en kæmpegæld...
Jeg snakker med ham på lørdag og vil så vise ham denne tråd...Som nævnt har jeg anbefalet ham at få noget advokatbistand, idet han så ikke "overser" noget...
Tak for svarene... og fortsæt endeligt, også hvis nogen kender til lovgivning eller normal praksis på området... Jeg kender ikke 100% deres situation mht "solidarisk hæftelse pro rata", men det vil jeg da høre ham om. Jeg vil gå ud fra at de har samme "papirordning" som jeg har med min kæreste (altså at begge har skrevet under på skøde og at begge har skrevet under på ALLE lån og lignende papirer) - men der kender jeg heller ik til konsekvensen af ovenstående...
@magneto
Nej, det er ikke korrekt forstået. :-) De køber huset sammen, optager lån sammen og flytter ind sammen.
Han er "sød" ved hende fordi han er et normalt menneske med empati for andre, hvilket hun tydeligvis ikke matcher. Derudover har de sammen et barn på tre år, som ikke just drager fordel af at forældrene er uvenner eller at moren står i RKI.
Der er ikke tale om, at M skal købe Q ud, men derimod, at Q skal betale for at komme ud af et overbelånt hus.
Q har som det lyder ikke penge til lige at rejse 150K, eller hvad der nu vil være rimeligt.
Hvis M gerne vil beholde huset, kan de skrive hende ud af skøde og lån (såfremt kreditorer går med til det). Såfremt Q ikke kan betale, kan der så samtidig oprettes et gældsbrev på et rimeligt beløb fra Q til M, hvor hun vedgår at hæfte for halvdelen af overbelåningen
@_orty_
Uden at vide en skid om det, så lyder det der som noget jeg ville have forventet. Det vil jeg prøve at få ham til at tage op med en advokat.
Her er hvad jeg kunne lokke ud af kæresten:
"En advokat skal helt klart på sagen, men det er ikke ensbetydende med at Q nogensinde betaler. Til gengæld vil M have et krav mod Q indtil det skyldige er betalt tilbage. Q vil dermed aldrig kunne have noget af værdi, for ellers kan M tinglyse udlæg – fx i en ny ejendom.
Jeg ved ikke hvad reglerne er for tvang og efterfølgende melde sig som køber"
eftersom de formentlig begge står på realkreditlånet, hæfter de begge solidarisk og hver for sig. Det vil sige kreditor er ligeglad hvem der betaler pengene. Det vil sige din kammerat hæfter for hele beløbet. Betaler han hendes halvdel har han efterfølgende et krav mod hende ( men hvad er det værd? )
Umiddelbart - få en advokat på ( med det samme )
Få bank osv ind over hvordan situationen ser ud og hvordan de mener det kan løses med at overtage gæld osv.
Få lavet gældsbrev som viser det tilgodehavende han kommer til at have og lad være med at være for flink i de situationer det får man ikke noget ud af. Især ikke når modpart tydeligvis ikke har tænkt sig at være flink den anden vej.
Allfen skrev:
Især ikke når modpart tydeligvis ikke har tænkt sig at være flink den anden vej.
Altså, hvor ved du det fra?
Pn elsker at brøle "advokat", så snart der er noget, der lugter lidt juridisk. Men første skridt er da lige at forsøge at snakke sammen som voksne mennesker. Har de gjort det overhovedet?
Der er selvfølgelig ikke noget galt i selv at søge professionel rådgivning. Især kunne det måske være smart at snakke med banken om, hvordan en samlet løsning kunne se ud.
Men hvis ens første skridt er at få et fint advokatkontor til at sende hende en trussel, så vil hun (med fuldstændig rette) tænke: hold kæft en klovn. Og så er konflikten kørt op.
@OP
Jeg forstår det sådan, at de begge er ejere og låntagere, det vil sige, at de begge hæfter solidarisk for gælden og ret beset er i samme båd.
Hvis den ene skal overtage, skal banken/kreditforeningen godkende gældsovertagelsen. Det vil de formentlig ikke, når der er negativ friværdi og parret kan derfor ende i en situation, hvor den fraflyttede part vil hæfte for gælden uanset en evt. overtagelse af den blivende part. Undtagelse, hvis der er andre aktiver, der kan stilles til sikkerhed.
Ingen af dem har fortrinsret til at udtage ejendommen. De skal kort sagt blive enige om et salg. Enten må den ene "sælge" til den anden eller også må der sælges til tredjemand. Prisen ved intern salg skal naturligvis tage højde for overtagen gæld, og kan være en del af en samlet pakke ved bruddet.
Kan de slet ikke finde en mindelig løsning, må ejendommen sælges på auktion, og da vil de hæfte solidarisk for gælden i det omfang, den overstiger budsummen.
Hvis Q er ophørt med at indbetale til ejendommen, må M vælge, om M vil fortsætte indbetalingerne eller lade ejendommen gå på tvangsauktion. Hvis M bor i ejendommen, vil M sædvanligvis skulle betale en rimelig markedsleje for at bebo Q’s andel af ejendommen indtil salg eller fraflytning. Dette fritager ikke Q for forpligtelsen til at betale omkostningerne til ejendommen, idet Q hæfter på lige fod med M, og Q kan således ikke undgå gælden ved dels at fraflytte og dels at ophøre med at betale til ejendommen.
De kan også aftale, at Q bebor ejendommen og således betaler husleje til M.
Mange i samme situation vælger at blive boende for at minimere en efterfølgende gæld. Dette har de en fælles interesse i og bør derfor (nødvendigvis) kunne blive enige om en fornuftig og praktisk løsning.
Kort sagt – de skal drøfte situationen med banken/realkreditten, da banken/realkreditten vil reagere, hvis ikke der kommer penge. Det vil være meget hensigtsmæssigt, om M og Q møder op med en "plan", som de præsenterer for banken.
Alt selvfølgelig med sædvanlig forbehold for sagens konkrete omstændigheder mv.
Spage
@Alle
Tak for de mange seriøse svar.
Jeg ved at min kammerat har forsøgt at forklare hende konsekvenserne af hendes handling, men uden held.
Jeg ved også at han skal ned og snakke med banken enten i dag eller i morgen - så det bliver spændende at høre hvad de siger.
Jeg skal være sammen med min kammerat på lørdag og såfremt han ikke har noget imod det, vil jeg opdatere denne tråd med de rigtige beløb, hvad der helt præcist er sket osv selvom det nævnte er meget tæt på.
Har selv stået i næsten samme situation. Dog var vi ikke gift. Men vi valgte at jeg overtog huset. Jeg fik flyttet gælden over i mit navn og fik lavet et skøde hvor kun jeg stod på. Via en advokat fik vi lavet så hun fraskrev alle fremtidige krav ang huset. Det var smertefrit og i var begge glade.
Fundet på en side med hjælp
http://www.juraeksperten.dk/konen_flytter_fra_huset.html
-Jeg flytter fra vores fælles hus
Min mand og jeg er enige om, at vi vil skilles, og derfor flytter jeg om kort tid fra det hus, der har været vores hjem se seneste otte år, og hvor vi begge står på skødet.
Kan det være rigtigt, at jeg skal betale halvdelen af udgifterne på huset, når min mand forbliver boende i det?
Kan jeg forlange, at min mand skal købe min halvdel af huset?
Kan I oplyse, hvad jeg kan gøre, hvis min mand nægter at købe min halvdel?
Jeg har ikke råd til at betale til huset, når jeg flytter i en lejebolig.
"E.H."
Svar:
JA!, NEJ! og JA!
Når I ejer ejendommen halvt om halvt, dvs. i lige sameje, skal du betale halvdelen af udgifterne, indtil ejendommen bliver solgt. Til gengæld skal der i boopgørelsen posteres en såkaldt fiktiv husleje fra din mand for at bo i huset, og denne husleje skal svare til, hvad huset ville kunne udlejes for til anden side. Dermed får du via boopgørelsen en husleje på 50 % af, hvad der kunne opnås ved udlejning af huset. Din mand skal også selv betale alle udgifter til el, vand og varme.
Beregningen af fiktiv husleje skal ske fra skæringsdagen og fremefter, dvs. fra den dag, hvor der udstedes bevilling til eller afsiges dom om separation eller skilsmisse, medmindre en tidligere skæringsdag er aftalt. Jeres formuefællesskab ophører pr. denne dato.
Du kan ikke forlange, at din mand skal købe din halvdel af huset. Men hvis han ikke vil det, kan du via skifteretten gennemtvinge, at huset bliver solgt - og dermed tvinges din mand til at finde sig en anden bolig.
Efter det oplyste gør du klogt i at kontakte en advokat, der kan hjælpe dig med bodelingen og eventuelt gennemtvinge et salg af huset.
J.G./E.F.
Håber det kunne bruges
@Larsbue
De var ikke gift, men tror heller ikke det betyder det store i denne situation... Jeg vil også vise ham dette :-)
Mit input.. Er selv gået fra en sidste år. Vi havde hus sammen. Afdragsfri. Så tabte en del på hus, da det blev købt for 5år siden cirka... Banklånet vi havde sammen, blev (efter MEGET pres mod banken) delt i 2. Så vi fik en halvdel hver.. Så vi afdrager hver for sig.. Glad for da jeg så kan afdrage i mit eget tempo.. Problemet er bare at vi står som kautionister for hindanden.. Så stopper hun med at betale så hænger jeg på hendes del. Og jeg kan INTET gøre ved det.. Banken er i sin fulde ret til... Har forbindelser i banken, og de kunne ikke engang fuske noget.. Så hvis hun ikke betaler ekstra af, har jeg det spøgelse hængende over hovedet de næste 10 år.... :(
Skide ærgeligt banken har retten på deres side til dette.. Men de vil self bare gerne have deres penge...
Tak for en fin tråd vedr. mig Harry ;-)
Nå men kosten skal i banken onsdag for at høre nogle løsningsforslag...har dog snakket med banken der siger det bliver svært at få lavet et "nyt lån" hvor vi ikke kautionerer for hinanden.
Jeg har så fortalt at det ikke er en løsningsmulighed, hvis vi skal kautionerer for hinanden og såfremt de ikke kan få ordnet det, ser jeg ingen anden mulighed at stoppe mine indbetalinger og lade huset på tvangsauktion, selvom jeg vil gøre meget for at undgå dette. Dog på ingen måde risikerer at skulle betale hendes del af gælden....så er mit spørgsmål blot om det er muligt at få sådan en aftale i stand?
Må trods alt være bedre banken får nogen af deres penge end de få de vil få ved en tvangsauktion...og så kan de bare komme med alle deres krav for så kommer jeg aldrig til at eje noget...og de ikke til at se en rød øre....
Jacob