Skotland i Juni

#1| 0

PN plejer jo at være et rejseleksikon med stor viden.


7 gutter 40+, vi skal en forlænget weekend til Skotland i Juni. Vi flyver til Edinburgh og så var tanken Glasgow, men da der ikke er noget bold der, er optionen at blive i Edinburgh, men her må PN bidrage med deres ekspertise. Er der overhovedet noget sport i Juni udover fodbold som er værd at se ? Om det er heste, geder eller mudderbrydning er ligegyldigt, bare der er stemning :-)


Et enkelt besøg hos en whisky producent må gerne være inkluderet men ellers kommer programmet til, at stå på uhæmmet indtagelse af alkohol, så +/- på bylivet i de 2 byer modtages gerne. Ikke så meget diskoteker men hellere nogle barer fyldt med sløje kvinder :-)Nogen kendskab til diverse Red Light områder modtages gerne, hvis der overhovedet er den slags i de 2 byer ?!?!


Fyr løs:-)


Redigeret af bingobent d. 26-11-2016 11:29
26-11-2016 17:45 #2| 1

Jeg har lige boet i Edinburgh i tre måneder og skal nok give dig mine indtryk og nogle råd i morgen.

27-11-2016 20:18 #3| 0

Jeg har desværre ikke kendskab til nogen sportsbegivenheder eller sportsgrene, der kører om sommeren. Rugby er fx. lukket helt ned.


Ligger det fast, at det skal være juni? For på mange områder er august et bedre valg.


Pubberne lukker generelt ret tidligt, gerne kl 00.00, og så er der nogle få, som har åbent lidt længere. Disko-daskoer har normalt åbent til kl. 3. Der er rigeligt med beværtninger, der skænker en sund pint, over hele Edinburgh, så der er rig mulighed for at prøve det store udvalg. Her vil jeg gerne anbefale bryggerierne Innis and Gun, som har en del forskellige, samt Belhaven.


Der ligger fine pubber og andre typer udskænkningssteder over det hele, men et udgangspunkt kunne være Lothian Road (man går 100 meter ud af kortet ad Lady Lawson street på kortet herunder), hvor man blandt andet finder The Red Squirrel og ølcafeen The Hanging Bat, og selvfølgelig mange flere.


Jeg kender næsten ikke noget til diskotekerne, men jeg har prøvet Tropicana (Lothian Road), som var ret skægt. Der er mest lokale, og der er 90'er-stemning over det, så det vil sikkert passe jeres gruppe meget fint.


I forlængelse af Grassmarket (superhyggeligt sted lige i centrum af byen - en slags minimini-rambla) ligger The Pubic Triangle, hvor stripbarerne holder til. Bemærk, at de også lukker tidligt.

Grassmarket og området med stripbarer.


Maden er generelt rigtigt god i Edinburgh, overraskende nok. Sørg for at prøve det lokale køkken, det kunne fx være hos Wedgwood, hvor jeg havde en rigtigt god oplevelse. Jeg fik anbefalet Grain Store, men nåede aldrig derind, fordi jeg aldrig bookede i tide. Meget populær.


I skulle overveje kraftigt at flytte turen til august. Dels er chancen for godt (well, tåleligt) vejr betydeligt højere, og dels er det der, at The Fringe-festivalen finder sted. 3½ uge med standup-comedy og shows på mere end 300 scener. Under The Fringe udvides alle barer og diskotekers åbningstider også betragteligt. Virkeligt anbefalelsesværdigt alt i alt.

27-11-2016 21:18 #4| 0

Fedt og 1000 tak for godt og informativt indlæg. Bliver nok ikke kunne rykket til august, så vi må bare tage det som det er og lyder som om, at vi nok skal finde på noget.... The pubic triangle - stort stort kælenavn :-)


Dør bylivet fuldstændigt omkring midnat eller rykker alt bare til diskoerne ????



28-11-2016 09:26 #5| 0

Ja, der er meget der dør ud ved midnat (undtagen under The Fringe), men som sagt kan man godt finde en pub, der har åbent længere. Jeg kender desværre bare ikke nogen. Enten går folk hjem ellers går de på disko i det store hele.


Kulturen i UK er på den måde en del anderledes end i DK. Derovre går de på pub og drikker sig ned, lige når de kommer fra arbejde, dvs. ved 4-5-tiden. Og så passer det jo meget fint med at drysse hjemad ved 11-12-tiden med et stykke friturestegt pizza i hånden (not kidding!).

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar