Snak i krogene ... ...

#1| 0

I går aftes var så første gang, jeg spillede live med andre PN'er. En god oplevelse.

I pauserne blev der tid til lidt snak i krogene.

I en pause faldt snakken på PokerNet. Det overraskede mig at høre, hvor trætte ALLE de andre var af tonen på PN, hvor der ofte bliver flamet.

Det fratager de andre lysten til selv at skrive. Og flere af dem stopper straks med at læse HH-tråde, når de f.eks. støder ind i superkorte kommentarer, som det er svært at bruge til noget.

For mit eget vedkommende kan jeg bare sige, at jeg endnu ikke er blevet flamet, selvom jeg har skrevet mange indlæg herinde. Der har været mange flame wars herinde, som jeg egentlig har moret mig pænt over, men der har også været adskillige gange, hvor har været ganske uacceptabelt, og da har jeg bare droppet at læse de pågældende tråde.

M.h.t. HH-trådene samt de spilletekniske og -strategiske tråde i øvrigt er jeg fuldstændig enig med de andre. Her bør der kun være plads til konstruktive kommentarer med begrundelser. Moderatorene bør simpelthen fjerne alle andre kommentarer.

MEN, men, men , men ..... der findes masser af rigtig gode pokerspillere her på PN, hvis kommentarer er særligt ønskværdige i disse tråde. Men disse spillere gider ikke for 117'tende gang komme med en lang begrundelse for, at en bestemt hånd bare bør foldes, raises eller calles. Det kunne derfor være smart, hvis de klogeste - altså bl.a. dem der skriver i MPN - lavede en liste over f.eks. de 50 mest anvendte begrundelser. Så kunne man f.eks. skrive følgende i en HH-tråd:

'Instra fold, p.g.a. begrundelserne 3, 24 og 37.'

Jeg er sikker på, at det hurtigt ville øge antallet af daglige besøg på PN.

10-11-2007 17:14 #2| 0

Jeg er enig med dit forslag om moderering - jeg har foreslået kraftigere moderering flere gange, men det bliver som regel afvist.

Vi vil ha nazi-moderatorer i pokerkategorierne nu !

:o)

Desværre er der også folk der mener det modsatte og brokker sig hvergang der bliver fjernet indlæg - bare se "bøsse-porno-tråds-debatten" så måske det bare er mig (og dig) der har de ønsker.

10-11-2007 17:16 #3| 0

nu er poker heldigvis langt mere komplekst, end at man kan bruge standard formulare, men det er faktisk forbløffende få af dem man spiller med rundt omkring der er aktive herinde, så der er helt sikkert en stor gruppe der konsekvent holder sig væk, pga tonen herinde ofte er lidt barnlig, ondskabsfuld og til tider hylende morsom.

10-11-2007 17:17 #4| 0

Synes det lyder fornuftigt, men det ville være et stort arbejde at lave en sådan liste.

Men igen ja . Det ville være en fornuftig idé og ville hjælpe PN's forum en hel del .

10-11-2007 17:19 #5| 0

Altså, den der begrundelse 3, 24 og 37 tror jeg ikke på. Det tager jo længere tid at finde de forskellige paragraffer end det tager bare at skrive dem i tråden.

Mht. flaming kan jeg kun sige, som så mange gange før, at gør man lidt ud af den originale post, så får man som regel også gode svar. One-liners kan man ikke gøre noget ved og helt ærligt, så skal man altså være mere end almindeligt sart for ikke at kunne se igennem fingre med, at en person skriver "insta-fold" i ens tråd.

Som du selv siger har du ikke været genstand for meget flaming, og det skyldes nok, at du som regel selv gør en indsats for at snakke pænt, begrunde dine svar og i det hele taget bruge tid på at lave ordentlige posts.

Man kan ikke forvente, at folk gider at bruge tid på at hjælpe en med en analyse, hvis man bare kopierer en eller anden random HH ind i en post og skriver: "skal jeg calle" i bunden.

Når det er sagt, så kommer en stor del af "larmen" på PokerNet altså ofte fra folk, der brokker sig over larmen. Dermed ikke sagt, at lige præcis dette indlæg ikke er berettiget. Men når en profil skriver noget skidt i en tråd, så kommer der hurtigt 15 "Ban X" indlæg bagefter. Hvis man bare ignorerer idioten, så kommer vi og fjerner indlægget når vi ser det (eller bliver gjort opmærksomme på det).

/Mikael

10-11-2007 17:21 #6| 0

@Zaphod

Mht. dine kommentarer så vil det såkaldte "VIP forum" snart være en realitet (inden udgangen af 07). I dette vil der kun være analysekategorier og der vil blive nazi-modereret 2TM. F.eks. vil one-liners bliver fjernet.

Dette burde sikre, at alle kan diskutere på PokerNet på den måde de ønsker.

/Mikael

10-11-2007 17:30 #7| 0
OP

@Zaphod2000:

Personligt har jeg bare et ønske om at de pokerfaglige tråde modereres ganske kraftigt.

Men når jeg står sammen med adskillige andre PN'er, og samtalen tilfældigt falder på PN, og alle giver udtryk for, at de er meget trætte af PN på grund af flametonen og nogle grupperingers altid nedværdigende kommentarer til hinanden, så vokser mit ønske om en strammere moderator-adfærd.

Der bør dog være mindst et par emne-tråde, hvor man kan flame helt vildt uden indbalnding fra moderatorer. Men selv i disse tråde, er det sgu IMHO insta ban, hvis nogen generer andre på grund af hudfarve, køn, race, seksuel observans, alder, tro etc. - Jeg kan slet ikke forstå, at moderatorene har ladet indlæg med sådanne chikanerier passere upåtalt.

10-11-2007 17:37 #8| 0
OP

@DTM:

Ok. Jeg forstår alle dine begrundelser. Personligt er jeg godt tilfreds med vip-tråd løsningen.

Mine øvrige kommentarer kan du tage, som du vil, men bemærk venligst, at det er 'mange', som mener dette. Jeg kan da være ligeglad og droppe at læse en tråd, men du kan ikke være ligeglad, for det koster kunder og butikken er din.

10-11-2007 18:08 #9| 0

@Holstt

Jeg ønsker at debatten skal være så fri som muligt (under de restriktioner, som vi nu har sat op). Vi får ligeså mange klager fra folk der mener, at der bliver modereret for hårdt som vi får fra folk, der gerne vil have et "renere" forum.

VIP løsningen er god da den giver flere muligheder for folk.

/Mikael

10-11-2007 21:05 #10| 0

Det lyder spændene ... men der er jo en reel risiko for at et VIP forum bliver for dødt. Jeg ville foretrække moderering i det åbne forum, men forstår godt de tanker der ligger bag, og vil også forsøge at bakke op om det.

Mener i øvrigt at en passende prangende åbning af et nyt VIP forum vil være Dokkedals lovede analyse af den positive EV i at folde AA på boblen i en SNG !

11-11-2007 05:46 #11| 0

Jeg synes på ingen måde at man kan banne nogen for seksuel observans. Det er fanme næsten en menneskerettighed!

11-11-2007 12:16 #12| 0

moderering er da ganske afskyelig.

sitet har givet dig den frihed, at ignorere brugere som du finder stoedende.

11-11-2007 12:37 #13| 0

Jeg tror problemt kan løses ved en let ændring af forum opbygningen.

Når man trykker "debatforum" ovre til venstre så kommer de sidste 30 tråde op fra alle kategorier. Det giver at folk med forskellige interesser skriver i de samme tråde.

Hvis man istedet for tvinger folk til at vælge kategori før der kan skrives/ses noget, undgår man at folk som har lyst til at skabe sig i OT poster i NL analyse...

11-11-2007 13:21 #14| 0

@ Asger_b

Det er ikke "næsten" en menneskerettighed. Det er en menneskerettighed!

www.iglhrc.org/site/iglhrc/content.php?type=1&id=77

Ejnar Pik, Sydhavnen.

11-11-2007 15:03 #15| 0

Hvis du sammenligner 2p2 med PN

På 2p2 bliver der nazi modereret i strategi fora. Ubrugelige tråde bliver slettet med det samme. Derudover er der generel enighed blandt postere om at ignorere folk der smider one-liners og bliver personlige, eller bare gøre dem opmærksom på at det gider vi ikke at se på.

Jeg synes den måde 2p2 er bygget op på er langt bedre med NVG og BBV til at diskutere alt muligt andet og hvor der er plads til personlige svinere, flame wars etc. Så kan børnene more sig i fred og de voksne kan lære at spille poker i fred. Fungerer fint og min verden 100 gange bedre end PN.

11-11-2007 15:18 #16| 0

@AndreasQ

Man kan selv vælge under sin profil om man vil se kategorivisning eller de siste 30 tråde når man trykker debatforum.

Om et "tvunget valg" at se kategorivisning skal jeg ikke kunne sige :)

11-11-2007 17:16 #17| 0

@Holch

100% enig - kan også enormt godt li de "sticky'ede" digest tråde der ligger i hvert strat-forum på 2+2. Ikke fordi PN behøver være en Dansk kopi af 2+2, men moderering ville virkelig være super.

@Rottegift
Det handler ikke om at ignorere profiler, det handler om at forbedre PN. Og moderering er altså ikke det samme som censur, at bruge ord som "Afskyelig" er sku noget af en proportionsforvrængning.

11-11-2007 17:26 #18| 0

@Skreiber

det er netop et tvunget valg jeg vil have. Jeg tror det vil løse mange af problemerne.

11-11-2007 17:46 #19| 0

Nu har DTM altid holdt fast på en slags "Plads til alle" strategi, og det har han sikkert sine grunde til, men det har også sine konsekvenser obv.

Anyways, personligt kan man faktisk gører en del. Jeg har fjernet en del af de forumkategorier jeg ikke gider se, og mere vigtigt, så adder jeg folk til min ignore liste dagligt. Specielt folk i analysetrådene som gerne lige vil have deres "besyv" med, på trods af at de ingen forudsætninger har til dette.

11-11-2007 17:54 #20| 0

Holch sagde det.

11-11-2007 18:27 #21| 0

Jeg er imponeret over disse diskussioner hver gang.

Vores mål er, at den enkelte bruger kan få lige præcis det PokerNet han/hun ønsker. Man kan lave kategorivisning eller "forside-visning", man kan ignorere profiler, man kan ignorere hele kategorier og snart vil man også kunne vælge, om man vil poste ens hænder i VIP forummet eller i det normalt.

Kort sagt kan man få PokerNet præcis på den måde man ønsker. Vi vil ikke gå ind og tvinge folk til at se PokerNet på en bestemt måde for at stimulere en bestemt opførsel. Folk må gøre som de selv vil indenfor reglernes rammer.

Vi vil igennem nogle tiltag (f.eks. VIP forummet) forsøge at skabe nogle rammer, hvor også de meget seriøse pokerskribenter kan begå sig. Men læser man Off-Topic, så ved man hvad man får!

Vil man ikke have Off-topic så kan man slå det fra og kigge derind via kategorierne, når man "er i det humør".

/Mikael

11-11-2007 18:35 #22| 0

@DTM
Måske ville det være en ide at lave en decideret "handhistory template" man skal udfylde. Så slipper man for brok omkring farvekoder, potsize m.m.

11-11-2007 18:37 #23| 0

Jeg er ret enig med trådstarter, pokernet er desværre uden tvivl det ringeste debatforum jeg læser (og skriver meget lidt) på, selv enkelte fodbold foraer slår pokernet med længder.

Og grunden til dette er imø: Den enorme mængde støj, fnider og personlige overfald der finder sted, uden nogen form for modering er synlig.

Det ser ud til at der bliver gjort lidt ved det, men mener det ville være på sin plads, hvis der blev udnævnt et hold på 4-5 egnede personer, der kunne stå for moderingen, der havde magt til at uddele karantæner og i sidste instans banne folk.

11-11-2007 18:40 #24| 0

@Ducktor

Det er en rigtig god ide. Det vil vi arbejde på.

/Mikael

11-11-2007 18:45 #25| 0

@ DTM

Problemet har indtil videre været at selv i seriøse topics som analyse / online poker / Tours osv er der støj.

Det kan self ændres med jeres VIP forum ide som lyder rigtig fint i mine ører.

Det er dit/jeres site. Så i styrer det som det passer jer. Helt fint! Men mængden af intetsigende indlæg i ALLE slags tråde er altså overvældende IMHO.

11-11-2007 18:47 #26| 0

"Vil man ikke have Off-topic så kan man slå det fra og kigge derind via kategorierne, når man "er i det humør"."

Folk slår det jo ikke fra, hvilket giver problemerne.
Jeg læser selv OT, men det ville klart være rart, hvis det kun var var analysetråde og de mest interessant OT-tråde, der kom frem på forsiden.

En ide kunne være, at indlæg skal godkendes, før de kommer på siden. Så kunne de enten ramme forsiden eller ryge i en underkategori, hvor kun disse ville fremstå (som forsiden ser ud).

11-11-2007 20:16 #27| 0

Hvad er flaming :-/

11-11-2007 21:29 #28| 0
OP

@cheesecake:

'Flaming' er at grille andre med ord. Ordene kan være humoristiske, sarkastiske, nedladende, primitive, absurde etc., men det centrale er, at man forsøger at nedgøre modparten. Nogle her på PN gør det, fordi de synes, at det er sjovt. Andre gør det, fordi de virkelig ikke bryder sig om modparten, - og her kan tonen blive ganske modbydelig ind imellem.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar