Min mor har fået oplyst fra hendes advokat at hun har ret til 50% af hendes nyligt døde brors (intet testamente) arv.
Hun har samtidig fået oplyst at hendes afdøde søsters børn som er født og opvokset i udlandet har ret til 50% af arven selvom ingen i familien har haft kontakt til dem i mange år (de har engang været på besøg her for mere end 25 år siden.) Ellers ingen kontakt.
Dette kom meget bag på min mor da vi ikke har tænkt eller talt om arveloven overhovedet.
Jeg har nu gjort noget detektivarbejde og har fundet frem til det ene barn i udlandet. Vores advokat har oplyst at det bedste at gøre er et privat skifte og prøve at købe deres andel af huset(så mor ikke bliver hjemløs fra huset hun og hendes bror har boet sammen i i 75 år nu.
Advokaten anbefaler at vi selv kontakter familien og bliver enige om en pris.
Er der nogen her som kan hjælpe mig med at formulere mig når jeg kontaker dem? Gerne på engelsk, da de ikke forstår dansk.
Jeg vil gerne betale dig for det hvis det er.
Og ville det være bedre at sende dem en mail eller ringe til dem?
Tænker at det måske er nemmere for mig at skrive dem en mail først og så evt give dem mit nummer eller at jeg kan ringe til dem.
Er dog lidt skeptisk hvorvidt de tror på mig i disse dage når prinse fra nigerien flittigt sender mails men har dog gamle billeder af dem som børn og deres mor som bevis.
Håber selvfølgelig at de kan være rimelige alt taget i betrakning, når mor har boet i huset i 75 år og har betalt for vedligeholdelse og delt faste udgifter med hendes bror hele livet. Huset er over 100 år og i MEGET dårlig stand men god beliggenhed.
Tak på forhånd
Edit: jeg kalder dem børn, men de er vel 45+