Hej PN,
I sommers flyttede jeg til Aalborg for at læse suppleringsfag til idrætsuddannelsen på Aalborg Universitet. Det er dog på ingen måder gået som jeg havde håbet på.
Jeg skulle læse matematik og fysik på 6 måneder, hvilket giver 27 timer om ugen - altså mere eller mindre et fuldstidsstudie, hvilket jo er ganske fint. Men efter en del tovtrækkeri og samtaler med SU-kontoret fik jeg for nylig afslået min SU ansøgning, til trods var jeg både telefonisk og pr mail fik af vide, at jeg godt kunne få SU. Det kunne jeg så ikke alligevel, fandt de ud af.
Jeg må nok sige, at jeg denne udfordrig med både matematik og fysik 27 timer om ugen, var mere end hvad jeg kunne klare. Jeg forstår ganske enkelt ikke faget fysik, og jeg kom langsomt, men sikkert bagud i begge fag. Da jeg så ovenikøbet her for en 2-3 ugers siden endegyldigt fik afslået min SU-ansøgning, smed jeg håndklædet i ringen.
Heldigvis har jeg dog fundet en anden uddannelse der virker super spændende, hvilket naturligvis også var en årsag til jeg stoppede, nemlig Erhversakademiet, hvor jeg skal læse Sport & Event - det kan dog først blive fra næste skoleår.
Det betyder omvendt også, at jeg står i den situation jeg mest af aller helst ville undgå - jeg har intet at lave, og så er det jo det er nemmest at falde tilbage til pokeren. I forbindelse med jeg flyttede til Aalborg i sommers lavede jeg en ny aftale med min staker, ud fra de forudsætninger, at jeg skulle læse etc.
Jeg gider under ingen omstændigheder, at leve af at spille poker. Jeg lærte ufattelig meget af det halvanden år, hvor jeg spillede poker, rejste rundt og gjorde det til en levevej. Pokeren går nogle ting ved en, og det er forskelligt hvad den gør fra person til person. Men jeg kan lide den person jeg blev til af at spille poker på fuldtid. Jeg semi mistede jordforbindelsen, noget jeg egentlig altid har været god til, og den dag i dag tænker jeg tit på, hvordan fanden jeg kunne stå op hver dag og se mig i spejlet med en god smag i munden. Arrogance, ligegyldighed og et dårligt familiemedlem er nogle af de ord der først falder mig ind, når jeg tænker tilbage.
Manglende evne til at sætte verden i perspektiv og sætte pris på de ting der egentlig er vigtige her i livet - det er mest af alt, sådan jeg ville beskrive, hvordan jeg var. Ja, jeg var, men også er - det er det jeg er bange for at falde tilbage til. Det skal ikke være nogen hemmelig, at jeg den sidste uge har grindet ufattelig meget, både fordi spillene har været ganske fine, men også fordi jeg har haft tiden til det. Da jeg blodsprængte øjne kl 5 lørdag morgen sluttede en fredag der for mig bød på lige knap 9 timers poker, sagde jeg til mig selv, at jeg ALDRIG nogensinde vil vende tilbage til den verden og nu skulle jeg lige have et par dages pause. Jeg tror, at hvis jeg vendte tilbage som fuld tids poker spiller ville jeg smide alt det væk, jeg har i 2009 har arbejdet på, nemlig at udvikle mig menneskeligt. Jeg elsker poker, og det vil formentlig følge mig resten af livet, men det skal være ren og skær lyst, når jeg spiller. I dag er et fremragende eksempel - ikke en fucking skid kunne jeg finde på at give mig til allerede kl 14, så jeg spillede poker, for det har jeg altid lyst til. Det er det jeg kalder en unaturlig lyst - jeg vil have en naturligvis lyst, min hver dag skal ikke handle om poker.
Jeg har ansøgt som vikar på 6 folkeskoler indtil videre - det er noget, jeg tror der kan videreudvikle mig som person, og så synes jeg det er utrolig spændende at arbejde med børn og unge mennesker. I morgen har jeg i planerne at søge aftenjob hos indtil videre 3 forskellige ungdomsklubber. Det ville være for fedt at have morgenjob i en skole, og aftenjob i en ungdomsklub - det ville være for fedt! Samtidig med det ville give en naturlig lyst og overskud til andre ting i hverdag, som fx at spille poker, men også ting som at styrketræne etc.
Jeg var ude med disse 6 ansøgninger i torsdags, og 3 af dem sagde, at de med stor sandynlig ville ringe meget snart - jeg sad både fredag morgen og i morges kl ved telefonen allerede fra kl 6.30, men der skete intet. Jeg var faktisk utrolig skuffet i morges, da det gik op for mig, at det heller ikke var i dag jeg skulle debutere som lærer.
Jeg er allerede begyndt at tænke alternativer - har I nogle ideer, når man gerne vil arbejde som ufaglært med børn og, eller unge mennesker? Jeg har indtil næste sommer, før min uddannelse starter, og jeg VIL bare have et job, og det skal aller helst være med børn eller unge mennesker, det er som sagt super spændende! :)
Glæder mig til at høre folks input.
ManCini
Søger inspiration og PNs råd
Fedt indlæg :)
Ansøg i en børnehave. Unge mænd har automatisk en kæmpe fordel, fordi det oftest er kvinder, der arbejder der. Hvis ikke du er super glad for "skid-i-buks," som jeg kalder det, så ansøg et sted, hvor børnene er 5+ år. Altså en slags pre skole institution.
Har selv arbejdet som vikar i en folkeskole med timer ved siden af i et fritidshjem for børn i 5/6-års alderen. Det var sygt fedt. Fed timeløn i folkeskolen (192/45 minutter med betalte pauser = jodak, Tommy Seebach). Alt for skægt i fritidshjemmet hvor nærmest al tiden gik med bordfodbold, fodbold, bordtennis og legoklodser.
GL med det mate!
Som Mhau.
Ellers valgte jeg mens jeg gik i 3.G på Gymnasiet at ansøge på en afdeling for autister.
Der har jeg nu arbejdet 1,5 år og har ikke fortrudt det et eneste sekund. Du får virkelig et andet syn på livet og det giver så meget at arbejde med dem. Dog er der mange forskellige typer af autisme og hvis du skal ansøge et sted syntes jeg det skal være med autister som kan give noget igen. Dermed sagt at de gerne skulle kunne have et sprog eller en mimik som du kan forstå.
Desuden så står jeg lidt på samme bund som dig. Jeg afsluttede Matematik A-niveau i Sommers men mangler at læse fysik op hvis jeg vil læse idræt. Så kunne godt tænke mig at høre hvad Erhversakademiet - Sport & Event går ud på. Lyder nemlig ekstremt interessant i mine øre.
Hmm vi snakkede godt nok tidligere, men jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke lige kan komme på noget der kan hjælpe dig..
"Manglende evne til at sætte verden i perspektiv og sætte pris på de ting der egentlig er vigtige her i livet - det er mest af alt, sådan jeg ville beskrive, hvordan jeg var"
Jeg synes at evnen til at sætte verden i perspektiv er noget jeg er blevet bedre til i de år jeg har levet af poker.
det er ikke pokeren som sådan der er problemet, men administrationen af alt den frihed du har, der kan gøre livet som pokerspiller "svært" en gang i mellem.
Men hvis man er god til at beskæftige sig selv, og konstant selv søger ny viden omkring andre emner, samt stadig kan holde kontakt til venner og familie, så er poker absolut intet problem.
Personligt har jeg med alt min frihed lært helt utroligt meget om mig selv, og jeg har fået studeret rigtig mange af mine interesser.
"Jeg gider under ingen omstændigheder, at leve af at spille poker. Jeg lærte ufattelig meget af det halvanden år, hvor jeg spillede poker, rejste rundt og gjorde det til en levevej. Pokeren går nogle ting ved en, og det er forskelligt hvad den gør fra person til person. Men jeg kan lide den person jeg blev til af at spille poker på fuldtid. Jeg semi mistede jordforbindelsen, noget jeg egentlig altid har været god til, og den dag i dag tænker jeg tit på, hvordan fanden jeg kunne stå op hver dag og se mig i spejlet med en god smag i munden. Arrogance, ligegyldighed og et dårligt familiemedlem er nogle af de ord der først falder mig ind, når jeg tænker tilbage."
Kender dig ikke men tror der skal skelnes stærkt mellem hvad "pokeren" gør og så hvad pokeren som spil gør.
Gætter på du mistede jordforbindelse fordi du ikke selv var god nok til at administrere alt den frihed/penge og tid osv som du fik som en konsekvens af at du spillede poker.
Vil gerne understrege at poker ikke altid er en dans på roser, jeg kan personligt selv godt savne lidt faste døgnrytmer i mit liv, men det er udelukkende fordi jeg selv er for doven til at tage mig sammen.
Kan godt forstå du ikke vil tilbage til den livsstil du levede hvis det at du spillede meget poker gjorde at du blev som du beskriver i dit indlæg, men jeg forstår ikke hvorfor du ikke er glad og taknemmelig for den viden du har fået omkring dig selv.
Du har levet et liv som kun de færeste mennesker nogensinde vil prøve i hele deres liv, du har lært ting om dig selv som imo er absolut guld værd, du vil kunne bruge det senere i dit liv og sørge for du aldrig kommer i den eller lignende situation igen.
Og det undrer mig du skriver dette efter alt det du har lært om dig selv i den periode du spillede poker.
"Jeg tror, at hvis jeg vendte tilbage som fuld tids poker spiller ville jeg smide alt det væk, jeg har i 2009 har arbejdet på, nemlig at udvikle mig menneskeligt"
Altså hvis du udviklede dig menneskeligt vill du jo netop IKKE falde tilbage og "smide det hele væk" hvis du ellers bare tænkte dig godt om inden du gik i gang igen.
For lige at gentage mig selv og understrege min pointe endnu engang, det er ikke pokeren der fucker dig op.
Det er det du ikke kan sætte grænser og administrere de andre aspekter af dit liv mens du spiller poker, der gør poker ikke er det rigtige for dig.
bare lige mine tanker
Udover dette forstår jeg dig godt når du siger man kan miste jordforbindelsen.
Men igen mener jeg der er en nem måde at undgå dette problem
"Løsningen" på det problem har jeg fundet i at rejse meget og møde rigtig mange mennesker som ikke har så mange midler som mig selv.
Min kæreste er fra Argentina og voksede op med meget lidt penge, og en far der måtte sælge hendes storebrors legetøj så der kunne blive råd til mad.
Det er selv den histore jeg tænker på når jeg selv mener jeg har det hårdt.
Hvad er begrundelsen for at du ikke kan få SU?
Går ud fra du gik på enkeltfag nede på basis (strandvejen/badehusvej)?
Jeg tog fysik og kemi på enkeltfag dernede før sommerferien, for at komme ind på ingeniørstuidet, og havde i snit 20 timer om ugen, hvilket gav SU.
Mht pokeren:
Jeg kan godt følge dig i nogle af de ting du skriver, uden selv at have været der. Det lyder dog som om at du som pokerspiller isolerer dig meget? Spiller du alene? Sparrer du med folk over msn/skype/teamviewer etc? Har du sessions hos andre/med andre hjemme ved dig selv?
Ovenstående er i hvert fald noget jeg sjældent har gjort, men er kommet lidt igang med det, og er ikke det mindste i tvivl om at det hjælper på en masse ting. Man udvikler sig som spiller, hvilket vel er det primære mål. Men derudover får man også snakket en masse om alt det der er udenfor "pokerkassen". Noget man ikke kan snakke med ens "almindelige" venner om. Det tror jeg er vigtigt.
Hvis du kan svare ja til de ovenstående spørgsmål, er det ikke på det punkt der kan ske noget, men hvis ikke, er du velkommen til at skrive på msn. Jeg er i hvert fald frisk på nogle sessions :)
Derudover synes jeg owner har nogle gode betragtninger.
@ Owner, David
For det første vil jeg godt lige pointere, at jeg bestemt er _meget_ glad for den tid jeg havde som pokerspiller, jeg havde de fedeste oplevelser med rigtig mange mennesker, jeg muligvis aldrig ser igen - som fx dig, David. Jeg er også taknemlig over det jeg lærte om mig selv som person - at det så ikke var positivt er noget helt andet.
Det er desværre ikke med vilje, at jeg ikke rigtig forstår at sætte tingene ordentlig i perspektiv når jeg kommer ind i denne verden, men det er nu engang et faktisk, at det er sådan jeg har det. Jeg tager hatten af for dig Owner, at du forstår at administrere alt den fritid man har og studere dine interesser, for så vidt jeg har indtrykket af dig, så er vi nogenlunde jævnaldrende. Personligt bliver jeg doven, med et utroligt stort fokus på pokeren - for stort fokus.
Noget helt andet, så tror jeg bestemt også din hver dag bliver noget lettere, fordi du har en kæreste til at sørge for du ikke flyver til vejrs, og dermed sikrer du ikke mister jordforbindelsen - personligt tror jeg det er noget der hjælper ens pokerkarriere og hver dag, at man har en fornuftig pige der lige kan fortælle en hvad livet egentlig handler om?
Det er muligt du synes, at det er nemt at undgå og miste forbindelsen - men det er netop det jeg ikke gør, og jeg lærer det nok heller aldrig, og jeg har egentlig heller ikke lysten til at leve af poker. Men jeg kan godt se, at jeg muligvis bliver nødt til det.
Tak for din comment, det sætter helt sikkert tankerne i gang!
@ Creative
Jeg har gennemført matematik, men har ikke nogen eksamen i det. Det brugte de som argument, selvom jeg flere gange understregede, at jeg tog matematik fordi jeg dumpede på handelsskolen i sin tid. Det var ikke noget problem sagde de, indtil jeg indsendte mit eksamensbevis, derfra startede en lang strid, som jeg tabte.
Jeg er netop bange for at isolere mig, blandt andet. Fodboldsæsonen er forbi, så mange mennesker kender jeg heller ikke i Aalborg endnu, men jeg er også træt af at gå i seng kl 4-5 stykker om morgenen, som man bare uundgåeligt kommer til, når man grinder på fuld tid.
@ Alle
Kom gerne med input.
Ring til kommunen og spørg om de ikke har brug for aflastningspersoner til unge mennesker med handicap (fysisk eller psykisk). Jeg er selv aflastningsperson for en ung dreng med ADHD og det er super godt og rigtig spændende.
Ved siden af det er jeg i en skolefritidsordning og børnehave og prioriteringen er helt sikkert:
1. Aflastningsperson
2. SFO
3. Børnehave
Problemet med 1 og 2 er desværre antal timer! Aflastning giver mig 7 timer om ugen og SFO er typisk 12-16 (17). Det fede er at du ikke skal hjælpe med hygiejne!
@Mancini
Prøvede nu ikke at fremstå som en gut der bare har styr på det hele, for det er langt fra sandheden.
Jeg har selv svært ved altid at administrere min tid/frihed/penge bedst muligt og har også haft nogle af de samme problemer som du skriver.
Grunden til at jeg skrev det var egentlig bare at jeg ville hjælpe med at belyse den rigtige grund til problemet.
@ Owner
Sådan opfattede jeg det ej heller :) Og jeg takker for input!
@ Mhau
Børnehave ville jeg nok for meget af i længden da, ja du siger det selv, det er en børnehave :) Det holder min ellers normalt store tålmodighed ikke til i længden. En fritidsordning, hvor alderen er 6-12-13-14 år, eller hvor højt den nu går op, det lyder da som det bedste alternativ. Det må jeg have undersøgt :)
@ Sebbe
Hvad består dit arbejde i? Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg ville have det, at arbejde med lidt anderledes børn. Men jeg vil gerne høre nærmere om det du laver :)
Mht Erhvervsakademiet kan du læse mere om det på www.noea.dk - Nordjyllands Erhvervsakademi. Det er en helt ny uddannelse de har fået, og uddannelsen handler om at blive uddannet som service økonomom med speciale i sport & event - man lærer, hvordan idrætsforeninger, sportsklubber etc fungerer, og der er mange emner, man skal i dybden med.
@ ManCini
Jeg tror du har mere brug for tålmodighed i en SFO, hvor børnene laver unoder med vilje i forhold til børnehaven, hvor de bare ikke ved bedre ;)
GL med det.
@ManCini
Uhadada det lyder spændende. Eneste STORE minus er dog at det er i Aalborg. Føler helt klart selv jeg skal til Århus.
Mht. jobbet så arbejder jeg med autister i alderen 22-30 år. Desuden tror jeg det er meget sværere at arbejde med børn. I den alder er de langt sværere og du skal i større grad påvirke deres udvikling. Derfor er det som oftets uddannede der tager sig af børnene.
Jeg er på en afdeling med 6 autister. 2 af dem har et sprog hvora, 3 nynner og den sidste har intet. Du kommer derved ud for ekstrem mange spændende opgaver med de forskellige personer og skal være meget opmærksom ved ansigtsudtryk osv. Det er meget forskellig hvormeget de forskellige autister kan da det er et vidt begreb. Således hvis det har din interesse skal du forhøre dig om hvilket stadie de er på.
Nogle kan klare næsten alle hverdagens gerninger og behøver næsten ingen hjælp. Andre som 2 af dem jeg har kan kun meget få ting af hverdagens strabadser alene.
Således består mit arbejde i at hjælpe dem gennem hverdagen på bedst mulig vis. Således kan man med nogle lave mange aktiviteter og andre ingen. Det kan være svømmehalstur,gåtur,cykeltur,se fjernsyn, høre musik, lave mad, tage på udflugt, cafetur osv. Udover dette skal også alt det praktiske ordnes.