Vi har booket et hotel i Berlin fra den 18. juli. Vi er en familie på 4, hvor børnene er henholdsvis 7 og 14 år.
Jeg har været ved at undersøge hvordan restriktionerne er i Berlin pt., men oplever lidt at det er svært at finde lige netop de informationer jeg har brug for.
Så vidt jeg kan se, er det muligt at rejse til Tyskland uden at skulle registreres på forhånd eller testes, da vi selv kører.
I Berlin skal man bruge maske indenfor de fleste steder, samt udenfor de steder, hvor det ikke er muligt at holde 1,5 meter afstand (større forsamlinger).
Alle seværdigheder er åbnet, og nogle steder skal man booke et timslot, for at kunne besøge seværdigheden. Der er ikke krav om test for at besøge seværdigheder.
Restauranter og spisesteder er åbnet. For at sidde indendørs, kræves der en covid19-test. Så vidt jeg kan se, kan antigen hurtigtest bruges, men den skal være under 24 timer gammel.
Hvis vi vælger at tage af sted, vil det derfor betyde at vi alle 4 skal testes dagligt, hvis vi ønsker at spise ude hver dag.
Jeg er usikker på om det er korrekt, at vi skal testes dagligt, samt om der er omkostninger forbundet med dette.
Nogen der ved noget?