Det er noget lort
Ja, der er ingen vej udenom. Jeg har vundet og vundet
og vundet, men mit liv er alligevel et stort kaos. Rebecca og jeg er gået fra hinanden og hun har taget vores datter med sig. Derfor er der ikke den store sejrsstemning hjemme i det store hus i Korsør. Det er Pokergirl uden piger!
I løbet af de sidste par måneder har jeg ellers vundet på den rigtige side af $160.000 på et helt fantastisk run. Jeg har savet den ene modstander over efter den anden inde på Ladbrokes. Værst gik det udover Fuzzy567, der tabte så mange penge, at jeg til sidst nærmest fik ondt af ham. Men sideløbende med mine triumfer ved bordene gled Rebecca og jeg længere og længere fra hinanden og her for nylig var det endegyldigt slut. Der er derfor en ordentlig portion malurt blandet i mit bæger, og derfor har jeg heller ikke spillet så meget poker på det sidste. Man kan nemlig ikke spille godt, når man er ude af balance, og det er jeg i disse dage.
Så i stedet for at risikere en formue på en omgang monstertilt, har jeg valgt at geare ned selvom det er svært, det vil jeg gerne indrømme
Før i tiden havde jeg helt sikkert kørt på. Det er jo næsten naturstridigt selv at stoppe, mens man er midt i en god stime, men jeg er nok trods alt blevet en lille smule klogere med årene. Heldigvis! Jeg tager min nuværende krise i privatlivet, som en kæmpe udfordring for min psyke. Jeg mener helt klart at når jeg har klaret mig igennem denne krise, vil jeg komme til at stå endnu bedre og med endnu med selvtillid, også i mit pokerspil.
Jeg har besluttet mig at tage lidt væk fra det hele. Jeg har brug for at få solen tilbage i kinderne og slappe heeelt aaaaaf
Jeg tager derfor i morgen af sted på Ladbrokes store 10 dages cruise rundt i Caribien. Det bliver skønt. Forhåbentlig er båden proppet til randen med fulde svenskere, nordmænd og englændere (bare det ikke er mig selv som bliver fuld). Og det kombineret med høj sol, god mad og kolde bajere er opskriften på en god og velfortjent oplevelse. Det håber jeg i hvert fald.
Når jeg kommer hjem, håber jeg at mine batterier er ladet op på ny, og så skal der spilles poker for alvor igen. Jeg har nemlig på ingen måde tænkt mig at stoppe med high stakes poker. Tvært imod. Jeg har planer om at blive en endnu bedre pokerspiller. Både i cash gamet, men bestemt også i turneringer. Ja, det er rigtigt. Jeg har besluttet mig for at arbejde noget mere med mit turneringsspil her i 2008, så derfor stiller jeg op til en del af EPTerne og det bliver nok også til en del events under WSOPen.
Held og lykke ved bordene
Spændende blog ME
25-05-2008 15:14
#1|
0
25-05-2008 16:17
#3|
0
but....why?
det er en super gammel blog???
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!