Sparringspartner i Århus

#1| 0

Hej

Jeg har spillet poker i omkring 2-3 år, og ønsker nu at udvikle mit spil yderligere. Derfor søger jeg en sparringspartner, som også har ambitioner om, at løfte sit spil til et nyt niveau. Selve samarbejdet havde jeg forestillet mig ville tage udgangspunkt i et begrænset antal timer om ugen, f.eks. enten nogle timer lørdag/søndag eller lignende, hvor vi f.eks. kunne diskutere diverse hænder fra den følgende uge. Jeg bor i Århus, og det ville selvfølgelig være optimalt, hvis du gjorde ligeså.

Til daglig læser jeg på universitet, og har derfor ikke oceaner af tid. Men med god planlægning burde det være muligt at kunne presse dette projekt ind i hverdagen.

Rent pokermæssigt er mine tidligere nævneværdige resultater skabt igennem diverse MTT’s, hvor jeg har vundet en del forskellige turneringer. Jeg har også forsøgt mig med cashgame, dog uden den store succes. Dette er primært foregået på NL50 og NL100, men min baggrund som turneringsspiller har uden tvivl hæmmet mit cashgame. Dette er derfor primært den del af mit pokerspil, som jeg ønsker at udvikle igennem dette projekt.

Alt i alt er jeg dog en vindende pokerspiller, som vel har opnået et overskud i omegnen af 120.000 d.kr. igennem min ”pokerkarriere”. Jeg føler selv, at jeg har en god forståelse for spillet og er bedre end det niveau, hvor jeg befinder mig pt. Men det er nok en typisk opfattelse blandt pokerspillere 

Grundlaget for at søge efter en sparringspartner på pokernet, og ikke blandt min omgangskreds skyldes, at selvom mange af mine kammerater spiller poker, har ingen af dem lyst til at bruge den tid og indsats, der kræves for at kunne udvikle sit spil yderligere.

Hvis der er nogen, der finder dette interessant, så er I velkomne til at ligge en PM.

01-10-2008 10:57 #2| 0

Du får lige et bump for det fine initiativ :)

01-10-2008 13:35 #3| 0
OP

Tak for den positive respons, for har haft lidt svært ved at skrive denne post, da det føltes lidt som at skrive en kontaktannonce, hvilket var en smule ydmygende :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar