Spørgsmål ang. regler om reklamationsret

#1| 0

Sagen er den, at jeg for i oktober sidste år købte en PS3-pakke i min lokale Blockbuster. For halvanden måneds tid siden gik den i stykker og kunne ikke starte, hvorpå jeg indleverede den og fik at vide, at jeg ville modtage den med posten, når den var blevet lavet. Alternativt ville jeg kunne komme og hente i den givne Blockbuster. Et par uger efter ringede de og sagde, at den desværre ikke kunne laves, hvorfor jeg ville få en ny, som nu stod og ventede på mig i butikken. Det var jeg selvfølgelig ovenud tilfreds med, og jeg tog op for at hente den.

De første par dage får jeg ikke rigtig spillet så meget på den, så det er først efter 3-5 dages tid, at jeg åbner, der er en forholdsvis stor åbning/revne oven på konsollen. Det var selvfølgelig ikke acceptabelt. Jeg havde ikke selv forårsaget den, må jeg hellere indskyde. D. 27/7 indleverede jeg derfor den nye PS3 og forklarede dem problemet. Nok engang fik jeg at vide, at de ville ringe, når den var klar. Nu er der efterhånden gået 25 dage, og jeg er ved at blive småutålmodig.

Nu kunne jeg godt tænke mig at høre, om jeg på en eller anden måde kan forlange pengene retur i stedet for. Jeg er vitterligt ikke videre godt inde i alle reglerne på området.

På forhånd tak.

/Mikkel

20-08-2009 20:07 #2| 0

Se her

www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/alle/kobelov/

20-08-2009 20:47 #3| 0

Ty, sir. Det vil jeg lige se nærmere på.

20-08-2009 20:49 #4| 0

Især denne :-)

Afgørelser efter den nye købelov
To afgørelser i Forbrugerklagenævnet viser, at man også dér opfatter den nye købelov som en stramning af beskyttelsesreglerne i forhold til tidligere.

Kun 1 forsøg til at reparere:
En kunde reklamerer over sin mobiltelefon allerede 2 måneder efter købet. Varen bliver repareret, men samme fejl dukker op igen. Kunden får tilbudt en lånetelefon, men Forbrugerklagenævnet finder, at ét afhjælpningsforsøg er tilstrækkeligt og kunden får sine penge retur.

20-08-2009 21:16 #5| 0

Ducktor,

Nu har de jo ombyttet varen...

Mikkel/ Poker Prince / OP

Ville gerne hjælpe dig med at redegøre for reglerne på området, men tror det hurtigste er at du bare går ned i BB og siger at nu gider du ikke vente mere og du vil have pengene retur (vi kan godt begynde en lang juridisk diskussion herinde omkring noget at det du oplyser, men alene det at der er gået 25 dage nu er, efter min vurdering, tilstrækkeligt til at du kan hæve købet og kræve dine penge tilbage - specielt hvis de ikke har stillet en anden til rådighed mens du venter). Nægter de, fastholder du for god ordens skyld at du vil hæve købet og siger de hører fra Forbrugerstyrelsen. Herefter sender du dem et anbefalet brev og gentager at du har hævet købet (behold kopi og kvittering for forsendelsen). Så går du ind på forbrugerstyrelsens hjemmeside og følger deres guidelines til at klage.

Nu ved jeg ikke hvad du har tænkt dig, men du skal være klar over at der kan godt rimelig lang tid inden Forbrugerstyrelsen kommer med svar og derfor KUNNE du overveje om du er villig til en mere pragmatisk løsning såfremt de ikke betaler omgående (det afhænger dog selvsagt af dine forhold om du er villig til det).


21-08-2009 00:19 #6| 0

Jeg takker mange gange for rådene. :-)

Imidlertid har jeg fundet ud af, at et nummer, jeg ikke kendte, som ringede til mig for et par dage siden, var den pågældende Blockbuster. Flot lavet af hero imo.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar