Spørgsmål vedr. formulering af hypotese til uniopgave

Hej PN.

Har som gæstestuderende et fag på statskundskab, hvor jeg i øjeblikket er ved at skrive en opgave om politiske partiers ungdomsorganisationer. I den forbindelse udleder jeg en hypotese om noget i stil med, at "en stor del af formændene senere bliver medlemmer af Folketinget". Det gør jeg med udgangspunkt i forskellige teorier om politisk engagement og partiadfærd, så selve hypotesen føler jeg er velunderbygget.

Mit problem er, hvordan definerer man en arbitrær størrelse som "stor" eller endnu bedre, hvordan kan jeg udlede og underbygge en mere målbar hypotese? Altså, hvad holder jeg resultatet op imod i konklusionen?

Håber, det giver mening, og at nogen kan hjælpe.

som du selv har indset så er stor et skidt ord at bruge i en hypotese, måske signifikant ville være bedre? Så kan du vel også holde formændene op imod resten af partiet og så bevise det derigennem? Selvfølgelig med udgangspunkt i, at der er en signifikant forskel i antallet af MF'er de to steder

du definer vel bare selv?

Fx en hypotese kan være at mindst 50pct af formændene bliver medlem af folketinget.

Så kan du lave et 95 konfidensinterval på de besvarelser du får, hvor du så kan forkaste eller beholde hypotesen..

nu der ikke er så mange partier ville jeg kigge fx 10 r tilbage for at få en relevant stor mænge data..

Tak for svar! :-)

@Djoffer : Men signifikant er vel lige så flydende et ord som stor? Desuden har jeg kun data for formændene - ikke resten af ungdomsorganisationen - hvis jeg forstår din sidste del rigtigt.

@RekiB : Det kunne jeg i princippet, men det skal vel begrundes i andet end min egen gut feeling? Fx "Mindst 20 procent af formændene bliver senere medlemmer af Folketinget". Skal jeg ikke kunne redegøre for, hvorfor jeg vælger 20 procent? Hvorfor er 5/10/20/50 procent mange?

RekiB skrev:du definer vel bare selv?
Fx en hypotese kan være at mindst 50pct af formændene bliver medlem af folketinget.
Så kan du lave et 95 konfidensinterval på de besvarelser du får, hvor du så kan forkaste eller beholde hypotesen..

Hvad skulle man bruge den hypotese til?

Uden at vide det vil jeg mene det er et svært at definere hvad er mange. Hvis man gennem tiden kan se en udvikling i en graf at der tidligere var 5% for fx 20-30 år siden som kom i folketinget, men i dag kommer der 40% i folketinget. Derfor jeg mener du bør se på mere end en kort periode fordi det sikkert bliver svært at bakke din tal op ellers. Derfor bør en udviklingskurve over fx. 50år inddelt i fx 10 års intervaller give dig et indblik i om der i dag er "mange" som kommer i folketinget. Derfra kan du opsætte din hypotese efter du har lavet en analyse af de tidligere tal og vel og mærke bedre have en ide om hvad mange er vil jeg mene :)

RekiB skrev:Uden at vide det vil jeg mene det er et svært at definere hvad er mange. Hvis man gennem tiden kan se en udvikling i en graf at der tidligere var 5% for fx 20-30 år siden som kom i folketinget, men i dag kommer der 40% i folketinget. Derfor jeg mener du bør se på mere end en kort periode fordi det sikkert bliver svært at bakke din tal op ellers. Derfor bør en udviklingskurve over fx. 50år inddelt i fx 10 års intervaller give dig et indblik i om der i dag er "mange" som kommer i folketinget. Derfra kan du opsætte din hypotese efter du har lavet en analyse af de tidligere tal og vel og mærke bedre have en ide om hvad mange er vil jeg mene :)

Mit datasæt indeholder formænd tilbage fra 1904, så det går way back. Men hypotesen skal jo i princippet udledes uden nogen form for kendskab til indholdet af datasættet, men i en begrundet forventning.

Den bygger jeg vel på, at jeg tilfældigvis kan nævne et par nuværende MF'ere, jeg ved har været formænd. Men det kan jeg vel ikke begrunde min hypotese med eller hvad?

Kunne man bruge "majoritet", som vel er +50%? Hvis +50% af formændene bliver MF'er så er hypotesen rigtig?

FTWcHeWiE skrev:Kunne man bruge "majoritet", som vel er +50%? Hvis +50% af formændene bliver MF'er så er hypotesen rigtig?

Problematikken er vel lidt den samme: På hvilken baggrund udleder vi hypotesen, at "majoriteten af formændene bliver MF'er"?

Jeg er lidt ude i den her nu:

I dag har 16 % af MF'erne for de fire gamle partier en fortid som formænd i et ungdomsparti. Min hypotese er derfor, at mindst 16 % af alle formænd for de fire gamles ungdomsorganisationer derfor er eller har været MF'ere? Giver det mening?

Superficious skrev:Jeg er lidt ude i den her nu:

I dag har 16 % af MF'erne for de fire gamle partier en fortid som formænd i et ungdomsparti. Min hypotese er derfor, at mindst 16 % af alle formænd for de fire gamles ungdomsorganisationer derfor er eller har været MF'ere? Giver det mening?

Det holder selvfølgelig heller ikke #Lost

@OP: Du bliver nødt til at sammenligne formænd med ikke-formænd. Ellers giver det ingen mening.

SørenSnegl skrev:@OP: Du bliver nødt til at sammenligne formænd med ikke-formænd. Ellers giver det ingen mening.

Ret meget spot on, du kan ikke udlede en hypotese om at mange formænd bliver mf'ere uden at sammenligne det med et eller andet...

Du definerer da bare i din problemformulering, hvilken procentsats du definerer som værende "en stor del", hvis det er denne hypotese du søger undersøgt. Personligt ville jeg slet ikke bruge så flyvsk et begreb. Begrebet er ikke ligefrem noget, jeg forbinder med videnskab. Men jeg kender intet til opgaver på statskundskab, så jeg skal ikke gøre mig alt for klog på dette.

I konklusionen kan du imo ikke holde dit resultat op imod noget, da andre lande eller tidligere perioder i Danmark ikke vil give et retvisende billede. Hvis du vil have en sammenligning, kan du tage de 56 første år efter 1904 og sammenligne med de seneste 56 år, men det ville heller ikke være skide smart imo. Du kan gøre som SuperSennels siger. Jeg ved dog ikke om det bliver et for stort stykke arbejde. Og der er jo ingen tvivl om, at resultatet bliver, at flere formænd bliver MF'ere, så jeg ved ikke hvor interessant denne sammenligning er.

Jeg går ud fra, at du er klar over, at der i årene for din undersøgelse har været perioder med 114, 151 og 179 pladser på borgen. Det er ikke en tanke jeg har tænkt længe over, men umiddelbart vil jeg vurdere, at det efter 1953 har været lettere at blive MF'er, end var tidligere. I hvert fald ud fra et statistisk synspunkt, hvilket vel er din eneste målepind.

Afslutningsvis er jeg ikke klar over, om du vil undersøge, "hvor stor en del af tidligere formænd af politiske ungdomspartier, der senere blev medlem af Folketinget", eller "hvor stor en del af tidligere formænd af de politiske ungdomspartier, hvis moderparti på daværende tidspunkt var i Folketinget, der senere blev medlem af Folketinget"? Jeg håber, at jeg har formuleret mig klart, og at du kan se forskellen og den mulige problematik. Forestil dig, at de Konservative ikke kommer i Folketinget i de næste to valgperioder. Lad os sige, at Konservativ Ungdom i denne periode vil få en ny formand, som fratræder igen inden disse to valgperioder er ovre, hvorefter de Konservative igen ryger i Folketinget. Hvis nu denne tidligere ungdomsformand bliver MF'er om eks. 20 år, ville han da tælle med i din statistik, hvis du lavede denne undersøgelse til den tid? Hvis ja, skal din research nok være langt større end hidtil antaget, da du skal være sikker på, at du får gravet samtlige bittesmå ungdomspartiers formænd i en over 100-årig periode frem. Det kunne jo være, at der havde været en MF'er, som havde været formand for et politisk ungdomsparti, som ingen nogensinde havde hørt om. Igen, hvis ja skal du enten undersøge samtlige MF'eres fortid fra 1904 og frem til nu, for at bekræfte eller udelukke, at de engang var medlem af et obskurt ungdomsparti, eller også skal du på anden vis finde frem til samtlige politiske ungdomsorganisationer og deres formænd i perioden. Om et sådant register findes, ved du mere om, end jeg gør.

Tak for super feedback, alle!

Den helt overordnede idé med opgaven er at undersøge, hvor stor en sammenhæng der er mellem ungdomspartiernes formænd og politikere i Folketinget. Grunden til, jeg finder det interessant, er, at der findes meget lidt forskning og litteratur om betydningen af ungdomspartier - særligt i dansk kontekst. Min pointe er, at jo større en del af formændene for ungdomspartierne (optimalt alle medlemmer i ungdomspartierne, men det er langt mere krævende data at skaffe), der ender i Folketinget, jo vigtigere et forskningsfelt er det, både fordi de senere så magtfulde politikere så at sige blive formet, uddannet, skaber alliancer osv. i disse organisationer.

Som Ukrudtssluger ganske rigtigt er inde på, er der nogle mulige flaws i mit design, men det afgørende er som sagt at skabe fundamentet for at sige "hey, her ligger faktisk et relativt uberørt empirisk felt, som vi måske ville gøre klogt i at se lidt nærmere på". Og det synes jeg, en relativt enkel kvanititativ undersøgelse gør.

Ift. hypotesen er jeg lige nu landet på følgende:

"Minimum 16 procent af formændene for Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstres ungdomsorganisationer er eller har været medlemmer af Folketinget."

Jeg ved, det er lidt som at sammenligne pærer og bananer - her kommer Ukrudtslugers anker vel netop til sin ret - når man tager antallet af tidl. formænd, der sidder i FT nu, men det giver vel trods alt bedre mening end bare at slynge et tal ud på gut feeling?

@Søren Snegl og @Djoffer : Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad I mener? Jeg ser på antallet af formænd i ungdomspartier --> menige MF'ere FT. Optimalt ville jeg gerne have undersøgt antallet af medlemmer af ungdomsparti, som bliver menige MF'ere i FT, men sådan data kan jeg ikke skaffe.

Superficious skrev:Tak for super feedback, alle!

Den helt overordnede idé med opgaven er at undersøge, hvor stor en sammenhæng der er mellem ungdomspartiernes formænd og politikere i Folketinget. Grunden til, jeg finder det interessant, er, at der findes meget lidt forskning og litteratur om betydningen af ungdomspartier - særligt i dansk kontekst. Min pointe er, at jo større en del af formændene for ungdomspartierne (optimalt alle medlemmer i ungdomspartierne, men det er langt mere krævende data at skaffe), der ender i Folketinget, jo vigtigere et forskningsfelt er det, både fordi de senere så magtfulde politikere så at sige blive formet, uddannet, skaber alliancer osv. i disse organisationer.

Som Ukrudtssluger ganske rigtigt er inde på, er der nogle mulige flaws i mit design, men det afgørende er som sagt at skabe fundamentet for at sige "hey, her ligger faktisk et relativt uberørt empirisk felt, som vi måske ville gøre klogt i at se lidt nærmere på". Og det synes jeg, en relativt enkel kvanititativ undersøgelse gør.

Ift. hypotesen er jeg lige nu landet på følgende:

"Minimum 16 procent af formændene for Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstres ungdomsorganisationer er eller har været medlemmer af Folketinget."

Jeg ved, det er lidt som at sammenligne pærer og bananer - her kommer Ukrudtslugers anker vel netop til sin ret - når man tager antallet af tidl. formænd, der sidder i FT nu, men det giver vel trods alt bedre mening end bare at slynge et tal ud på gut feeling?

@Søren Snegl og @Djoffer : Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad I mener? Jeg ser på antallet af formænd i ungdomspartier --> menige MF'ere FT. Optimalt ville jeg gerne have undersøgt antallet af medlemmer af ungdomsparti, som bliver menige MF'ere i FT, men sådan data kan jeg ikke skaffe.

Pointen er, at dit design ikke siger noget brugbart, hvis ikke det kobles sammen med ikke-formænd. Jeg er dog med på, at det nok er for omfangsrig en undersøgelse at skulle lave i dit tilfælde.

I øvrigt skal du nok lige gennemlæse - og dernæst rette - din hypotese som i sin nuværende udgave hverken giver mening eller er en hypotese. Den svarer sådan nogenlunde til "Der blev scoret mindst 3 mål i dagens pokalfinale i fodbold" :-)

@Søren Snegl : Jooh, det illustrerer da en klar sammenhæng mellem posten som formand og en plads i Folketinget? Og det er netop, hvad jeg er interesseret i. Enig i, at medlemmer > formænd, men det kan jo så ikke lade sig gøre.

Hypotesen refererer jo ikke til, hvor mange tidl. formænd der er I DAG, men I ALT :-)

Du skriver et sted at 16% af medlemmerne af folketinget har været formænd for ungdomspartier. Hvordan helvede kan du konkludere ud fra det at 16% af alle ungdoms-formænd kommer i folketinget, det kan vel ligeså godt være 2% eller 80%?

Min pointe er, at hvis du gerne vil undersøge om hvorvidt ungdomsparti-formænd M/K kommer i folketinget bør du kigge på samtlige formænd M/K i tidsperiode, fx de sidste 40 år. Derudaf kan du udlede hvor stor en andel af de formænd der kom i folketinget. Du kan også sætte en trend linie op for at se i hvilken retning udviklingen går, fx sammenligne det per årti (selvom det selvfølgelig arbitrært). Fx 40% af formændene i 1970erne kom senere i folketinget, men kun 30% af formændende i 1990'erne kom i folketinget. Du kan også se om der er forskel mellem partierne. Ungdomspartiernes funktion er, udover medlemsrekruttering, uddannelse af fremtidige politikere og politiske ledere, så en evt. hypotese kunne undersøge om ungdomspartierne er blevet bedre eller dårligere til at uddanne deres medlemmer målt på hvor stor en andel af formænd der senere kommer i folketinget.

En hypotese kunne være

"ungdomspartierne er blevet bedre til at uddanne deres formænd som politiske ledere i forhold til tidligere årtier målt via antal af formænd der senere kommer i folketinget"

eller omvendt at de er blevet dårligere.

De endelige resultater kan så ende med at forkaste hypotesen (de er ikke blevet bedre fordi mange 90% af alle ungdomsformænd blev folketingspolitikere i 1970erne, og i 1990erne var det kun 30% fx).

Eller omvendt ikke forkaste hypotesen.

Så hvis du bruger denne fremgangsmåde kan du via en kvantitativ analyse sige noget kvalitativt om dit undersøgelsesområde 1) om ungdomspartierne er blevet bedre eller dårligere over tid til at uddanne fremtidige politikere, 2) om det er blevet mere eller mindre vigtigt at være ungdomspolitiker hvis man gerne vil gøre sig en politisk karriere.

I alt dette skal du selvfølgelig gøre dig overvejelser om hvor lang tid diverse ungdomsformænd rent faktisk var formænd (er der forskel på en der sidder 1 år og en anden der sidder 5 år, har der været ændringer over tid, ændringer i regler for hvor lang tid/indtil hvilken alder de må være formænd i de respektive ungdomsparti-regler).

Disclaimer: Alle tal og eksempler er opfundet fra min side. Jeg har ingen ide om hvad de rigtige tal er.

@kaspy : Super pointer. Tror, jeg har stirret mig blind på det. En ting dog: Du kan vel ikke sige, om "ungdomspartierne er blevet bedre eller dårligere over tid til at uddanne fremtidige politikere" med det design. Det er jo 100 variabler, der afgør, om en formand ender i FT eller ej? Det er vel en ny hypotese, at grunden til, der er flere, der tager vejen fra formand til MF'er, er, organisationerne har fået mere fokus på, at det helst skal være den vej, det går.