Interessant for første gang i flere måneder at læse nyhederne på en finansside.
- Landbruget skal have hjælp, så man fjerner 500mio i afgifter på produktionsjord. Så, fordi landmænd ikke kan drive en rentabel forretning (forklaring herpå hvis nogen har brug herfor senere), og har overbelånt deres bedrifter, så skal de have indirekte statsstøtte. Ydermere skal finanssektoren betale dette, hvilket så bare betyder øgede bidragssatser og højere renter for landbruget (og til dels øvrige kunder).
- Man taler om at flybranchen skal have statsstøtte! Interessant at man vil støtte en branche som stort set altid laver underskud, omend de nu har et godt argument hvorfor de taber penge. Hvis man vil støtte flybranchen, vil man så også støtte catering virksomhed som også mangler flykunder i disse dage, og alle andre virksomheder som taber penge på askeskyen, eller er det blot vigtigt at give penge til selskaber som ikke forstår at sikre sig mod sådanne risici (forsikring) som man må forvente vil opstå, omend måske med årtiers mellemrum?
- Finanssektoren. Ja, den er jo i mange tilfælde blevet hjulpet, så visse banker kunne komme gennem krisen. "Too big to fail" er selvfølgelig altid godt, men i bund og grund er det dårlig forretning drevet af grådighed eller dumhed, som har ført visse banker ud på kanten, og måske man så også bør lade dem falde.
Og så lige en sidebemærkning. Mange politikerne var rystede over bankernes lemfældighed, men reelt set var det jo politikerne der havde igangsat det hele. Efter dot.com boblen brast sænkede centralbankerne (politikerne) renterne, og likviditeten i verdensøkonomien har vel aldrig været højere end i 2002-2007. Hvad gør bankdirektører når de kan låne penge billigt, men de nærmest ikke kan placere pengene til en anstændig rente. Jo, de begynder at købe mere spekulative produkter (højere rente), som i rigeligt mål blev skudt ud fra inveteringsbankerne. Man kunne selvfølgelig som bankdirektør have undladt dette, men for det første er det svært at undlade at følge andre lemminger, men endnu værre, så er det svært at forklare aktionærerne hvorfor bankens balance ikke vokser (og aktiekursen ligeså) når det er tilfældet for alle konkurrenterne. Så, man skal som bankdirektør være lavet af et bestemt stof for at gå imod hele branchen, og samtidig være villig til at bestyrelsen afsætter en fordi konkurrenterne vokser, og man ikke selv gør. Mht renten, så burde centralbankerne sandsynligvis have hævet denne tidligere. Det mest fantastiske er dog at man allerede nu er ved at lave samme fejl (lav rente for at sætte økonommien igang), således at vi endnu engang opbygger endnu større bobler, hvorefter historien gentager sig, bare lidt værre for hver gang.
Den sidebemærkning blev vist lidt lang :-)
Thoughts?
Statsstøtte og hjælpepakker
Så vidt jeg kan læse mellem linjerne...
Conclusion: Folk fra CBS besidder alt for mange lederstillinger
Tror at en overvægt at bankdirektørerne har taget elev-vejen, så først om 10-20 år at akadimikerne vil have overtaget her. Politikerne er vel ikke i overtal fra CBS, og ej heller lederne i landbruget :-)
PS. Jeg har ikke læst på CBS.
Nej du har læst på ABS - ik? :-)
"Thoughts?"
Tja - som gammelsur mand er forudsigelsen ret let for mig: Man har alle dage (i hvert fald siden 1800 tallet) vist at den slags indgriben, du taler om, er skadelig for "the big picture" og på længere sigt. Alligevel trives det som altid og vil sikkert altid gøre det.
Med lige mere seriøse argumenter er det store problem "synlighed" af politisk indgriben. Tag eks. at Obama vælger at redde 100.000 job i bilindustrien. Det er meget synligt at han redder 100.000 mennesker fra arbejdsløshed. Det er sværere at se og forstå, at forstå, at man samtidigt har skadet konkurrenterne (som faktisk drev deres bilfabrikker bedre og burde være dem der overlevede). Det er endnu sværere (og kun for akademikere) at forstå at man faktisk har skadet virksomheder og arbejdspladser udenfor bilindustrien (alle de der netto bidrager til omfordelingen).
En dansk udgave af samme skuffe er omfordelingen hvor man anvender statsmidler til at redde jobs i byggeindustrien (støttepakken hvor husejere fik et par mia) og tager æren for at have reddet/skabt jobs. Ingen kan stille sig op og få tilstrækkelig tv-tid til at forklare hr og fru Jensen (no off. intended :-)), at der samtidigt forsvandt x-antal jobs andre steder ved at tvangs-allokere ressourcer til netop byggeindustrien.
Ergo; hvis du flytter ressourcer fra 100 steder til 1 sted, kan du tage æren for den gavn det gør det ene sted - og ingen bebrejder dig de skader du forvolder andre steder - da det er "smurt ud over et bredt område" og ikke er særligt synligt. Derfor vil der fortsat være opbakning til omfordeling, selvom nettoresultatet er skadeligt for samfundet.
Jeg vil på forhånd gerne undskylde og indrømme, at jeg egenligt er indkompetent til at indgå i debatten, da jeg har en lang videregående uddannelse, har faglig viden indenfor økonomi og andre grimme ting. Jeg er sikker på dansk folkeparti og andre gode kræfter har svar på, hvorfor det alligevel er en god ide at fastholde et samfund, der ikke flytter rundt på ressourcerne til de områder, hvor de gør mest gavn (skaber værdi). Jeg kender bare ikke de svar .... :-)
"- Landbruget skal have hjælp, så man fjerner 500mio i afgifter på produktionsjord. Så, fordi landmænd ikke kan drive en rentabel forretning (forklaring herpå hvis nogen har brug herfor senere), og har overbelånt deres bedrifter, så skal de have indirekte statsstøtte."
Moral hazard måske, men er det virkelig statsstøtte? hmm jeg kan måske godt se hvordan det kan være det, men så bliver det en lille smule kompliceret (forurening, eksternaliteter osv.)
Hvad du skriver kræver ikke engang særlig meget at forstå. Alle burde bare læse Economics in One Lesson og verden ville være et bedre sted.
www.google.dk/search?hl=da&client=firefox-a&hs=vMC&rls=org.mozilla%3Aen-US%3Aofficial&q=economics+in+one+lesson+pdf&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=
Det er et jo område uden et endegyldigt svar på hvad der er bedst. En indgriben i de forskellige sektorer foretages af forskellige årsager, og man vil have hver sine forudsætninger for at vurdere hvad der er rimeligt. Eksempelvis:
Jeg synes ikke landbruget i Danmark skal have den støtte den får. En gennemsnitlig landmand får 67% af sin indtægt direkte eller indirekte igennem statsstøtte, og det er ret tydeligt at holde en industri kunstigt oppe, og lige så alvorligt at holde andre landes muligheder nede.
Omvendt synes jeg at bilindustrien SKAL støttes i USA. Ikke alene er det 100.000 direkte arbejdspladser, det er ligeledes yderligere 300.000 komplimentære arbejdspladser der reddes. Sagt på en anden måde, redder 1 job direkte i bilindustrien, så trækker det i gennemsnit 3 relaterede job med sig. Ved man hvor giftig arbejdsløshed er for et samfund, så er dette svært at argumentere imod. Lod man stå til i alle sektorer, så ville den finansielle verden som vi kender den kollapse.
Men nu er jeg vokset op hvor jeg er. Middelklasse fra 4700 Happiness. Er man fra Tølløse og kører traktor, så ser man måske anderledes på støtte til landbruget og them damn yankees.
Alle samfund ligger et sted imellem total kommunisme (med statslig kontrollering) eller total kapitalisme (uden statslig indgriben). Ingen af de to systemer fungerer i deres rene form, og så er det vel op til det enkelte land at vurdere hvor på spektret man vil placere sig. DDR fungerede ikke, USA fungerer ikke. Hvis der var et endeligt svar, ville alle nok gøre det samme.
Pointen med denne post er at nævne at ingen i denne tråd kan få endeligt ret. Mig selv inklusive, udover at pointere at det er op til holdninger og subjektive vurderinger hvad man mener er "bedst". Men emnet er afgjort interessant.
@pisfisk
Vi er helt enige angående landbruget. Jeg er dog på ingen måde enig med dig i at hjælp til bilindustrien er nødvendig, for mig at se er det kaste penge i en virksomheder der ikke kan klare sig på markedsvilkår.
Vi er også enige om at kommunisme er dømt til at fejle og at USA har fejlet hårdt. Jeg er dog ikke sikker på at man kan betegne US som rendyrket kapitalisme, dertil er den statslige indblanding nok for stor.
@Pisfisk
Du har naturligvist ret et stykke hen af vejen - og særligt i forhold til at det er øjnene der ser og forskellige årsager til at gribe ind. Eks:
- er USA faktisk et af de mest velfungerende lande, når det gælder om at skabe vækst og velstand - bl.a. i høj grad fordi ressourcer allokeres derhen hvor de efterspørges uden megen indblanding. Det samme gælde lande som Schweiz, der på mange måder minder om USA. Hint: Skulle man være "uenig", så læs offentlig tilgængelige statistikker for de seneste 50 år, før man forsøger at bestride fakta :-)
- På samme måde kan man med rette sige at Skandinavien er en kæmpe succes, når det gælder om at fjerne nogle af de værste ubehageligheder ved den markedsorienterede økonomi (primært store skel mellem rig og fattig og personlige omkostninger ved arbejdsløshed)
Hvad er så bedst? Ja det kan en økonom ikke sige så meget om, men man kan forsøge at kvantificere prisen for omfordelingen, så andre kan vælge på et oplyst grundlag ...
Kæden hopper dog lidt af ved troen på at bilindustrien alene er et plus-regnstykke. Du bruger netop argumentet om alle de gode ting, der sker ved at redde en ineffektiv industri og vender det blinde øje til de omkostninger det faktisk har, at politikere tvinger enorme ressourcer til netop denne industri (kapital og arbejdskraft bindes her).
Andre industrier betaler herfor + hvad der kunne være opstået af nye servicefag og nye luxusprodukter, bedre biler måske også osv osv når aldrig at få gang på jorden. Det er en masse meget, meget "bække små" - og derfor er der ingen til at råbe (troværdigt) op og sige "se nu dør vi fordi ...". Prøv et tankeeksperiment hvor man overdriver ud i ekstremer: Alle arbejdsplader i fiskeri og landbrug pr. 1850 bevares! Alle eksisterende produktionserhverv støttes, så arbejdsplader bevares. Så ville vi næppe have fået biler, lommeregneren, passagerfly, computere, hallogenpæren, radio, tv, microovn, moderne legetøj :-) osv osv og alle de arbejdspladser der i dag findes i disse erhverv. Hvem skulle have opfundet og produceret det?
Nu kan man altid diskutere hvor "særlige situationer" der skal til. Samfundet er nok bedst tjent med at banksektoren ikke kollapsede helt. Vi er nok også tjent med at flybranchen ikke lukker og slukker helt. Så som så meget andet "it depends" ...
Men den generelle tendens til at ville bevare de erhverv der findes, er der slet ingen tvivl om, at vi betaler en meget høj pris for - og dit eksempel med at sige "1+3 jobs er reddet = godt" er sådan set meget godt til at understrege min pointe ovenfor synes jeg (selvom du naturligvis i resten af dit indlæg fremstår mere afvejet og sympatisk end undertegnede :-))
I øvrigt en spændende diskussion som er mere aktuel end aldrig før pga. krisen i hele verden, men sjovt nok er det sjældent at nogen gider læse de gamle "lærebøger" og forskning før man prøver gl vin på nye flasker ... Så jeg tror også Jensen kan starte en ny sur tråd om 1 år eller 2. Der er kommet mere til siden sidst af samme skuffe :-)
@skaarup
Nej de bedste eksempler på stater uden indgriben overhovedet er nok Somalia og Haiti.
Der må selv en liberalist medgive , at det ikke kører helt optimalt :-)
Jeg har et svagt punkt for Somalia. Det er et mere velfungerende land end dets naboer og ville være meget bedre, hvis omverden ville stoppe med at blande sig / bombe dem imo.
Og de klarer sig bedre i perioder uden regeringer end med afaik.
@Andreasen
Interessant læsning og interessant tankeeksperiment. Jeg må lige korrigere: Jeg går ikke fuldblods og 100% ind for at man bare skal redde bilindustrien i USA. Problemet med konkurrenceevnen var at man (vistnok i 50'erne) vedtog nogle love der beskyttede amerikanske bilproducenter. Vel det bedste eksempel på at protektionisme har op til flere dumme sider. Jeg vil ikke sige at man skal redde bilindustrien for enhver pris, men det er altså et meget alvorligt problem at lade den dø ud i USA, uagtet at bilerne er noget skrammel. (Jeg er selv stor fan af US cars, men de ER altså noget skrammel!)
Du har en god pointe med at udvikling kommer fra ødelæggelse. Det har en eller anden også sagt engang. Napoleon vist. Men at lade bilindustrien smatte helt ud i den nuværende situation USA står i, det mener jeg vil være dråben der endegyldigt skaber en ny verdensorden (hvis den ikke allerede er skiftet). Så jeg synes ikke 100% at det er det rigtige og endegyldigt godt, men jeg vil sige... 75-80%, fordelt på nødvendighed, politik og sund samfundsøkonomisk fornuft (uagtet at jeg er enig i din pointe).
nu aner jeg ikke hvad ovenstående er, men lad endelig ikke verden forstå økonomisk tankegang - det vil skabe en enorm MIG MIG MIG attitude tror jeg. Økonomer er vel altid en anelse kyniske i deres tilgang til verden.
(Og statslig indblanding er da vist en rimelig fornuftig ting, da markedet ikke altid opfører sig skide heldigt)
Problemet med landbruget er jo at det slet ikke er rentabelt.
Det som er sket de seneste år, er at jordpriserne er steget, og dumme bankfolk har lånt dem penge med pant i jorden. En hollandær (husker ikke om han var professor eller bankmand) deltog på et landbrugsseminar for bankerne i København, og var rystet og at man belånte jord. I Holland belånte man cashflows, ligesom man også gør de fleste andre steder i Danmark.
Forstil Jer at I har et hus som fra i dag til i morgen stiger fra 5 til 10 mio. Vi antager at det var 80% belånt fra starten. Kan man belåne det op til 80% igen, nu det har en højere værdi? Teoretisk set ja, men da banken vil se på ens indtægt som i dette tilfælde kun kunne betale renter og afdrag på de 4 mio, så må svaret selvfølgelig være nej, da banken kigger på cashflowet.
Hvorfor det er anderledes for landbruget er lidt af en gåde, men kommer sandsynligvis af (og det er et gæt) at sådan har praksis nu engang været. Når alle andre banker gør det, så får man jo ikke kunder i banken hvis man ikke også lemper vilkårene. Er det dårlig bankdrift eller dårlig landbrugsdrift? Tja, det er vel begge dele, for landmanden burde heller ikke være interesseret i at være gearet max op (kan være mange grunde til at dette så alligevel ikke er helt korrekt).
Faktisk er det meget underligt at belåne jorden, da den uanset prisen ikke kan generere mere udbytte end den hele tiden har gjort?
Landmanden er måske heller ikke den bedste økonom, hvorfor de ofte følger bankernes anbefalinger. Bankerne skal tjene penge, så de foreslår at spekulere i valuta (undskyld afdække risiko), optage lån her i, placere pengene i anden valuta. Men, hvorfor. Landmanden er forhåbentlig god til at dyrke afgrøder eller styre sin dyrebesætning, men hvorfor skulle han kunne slå finansmarkederne ved at spekulere i valuta? Nej, det kan han selvfølgelig heller ikke, men alle kollegaerne gør det, og som med aktieinvesteringer, så er det jo let i medgang, og de hopper på vognen.
Problemet er at overskuddet i landbruget de seneste år er kommet gennem de stigende jordpriser, som helt tydeligt var en boble, da jorden jo netop ikke kunne frembringe større udbytte end tideligere. Imidlertid var renten lav, og kigger vi på rentabiliteten (cashflowet) og diskonterer det med en lavere rente, ja skal jordprisen jo op. Problemet var bare at renten stort set ikke kunne blive lavere, dvs. at upside vs downside har været helt forkert skruet sammen.
Tabene sidste år, har så for en stor del være nedskrivning på aktiverne, da priserne er faldet. Landmændene er selvfølgelig ikke de eneste der har lavet denne fejl, Parken SE med Don Ø i spidsen (og mange af de øvrige forboldklubber), har nu ikke længere de aktiver som de tidligere havde. Cashflowet har aldrig været nok til at dække forpligtelserne, og ejerne må derfor til lommerne for at holde fogeden fra døren.
Uholdbart og dumt, men mennesket er grådigt, og selvom man har nok, vil mange have mere. Det skaber driftige virksomheder, men når centralbanker, politikere og banker tillader at store bobler skabes, og ikke kan dæmpe tempoet i økonomien, så må boblen naturligvis briste på et tidspunkt. Vi har nu set det to gange det seneste årti, og det vel nok være utopi ikke at tro at den næste boble allerede er på vej.
Bankerne, som selvfølgelig også har deres store skyld i dette, skal de reguleres, og i såfald hvor kraftigt? Jeg har min holdning hertil, men vil undlade at komme med den indtil videre.
Pisfisk,
Det er noget sludder. Der bliver jo lavet masser af bilen i USA af andre end de firmaer der er blevet reddet. Ford i Detroit og alle de asiatiske firmaer har fabrikker i sydstaterne. Det er også dem der bliver forfordelt her.
En ny verdensorden vil opstå fordi USA bruger langt flere penge end de har, ikke fordi bilfabrikker ligger det ene eller andet sted.
Hermod,
Sludder. Økonomi, når det er bedst, giver klarere og mere logisk tankegang. Lidt ligesom betting har det med det med at rydde ud i det værste retoriske overdrev, så tvinger økonomi dig til at konfrontere dårlige ideer. Det er ikke et propagandeskrift (jeg tvivler på Paul Krugman vil være uenig i noget af det f.eks.) og jeg skrev ikke at jeg håbede alle skiftede ideologi. Jeg tror bare det vil få folk til at se en del ting i et nyt lys og give en klarere tankegang på nogle områder.
At du er bange for folk tilegner sig mere viden er forkert imo.
Jensen,
De har sikkert opført sig meget uansvarligt, men at skulle betale mindre i skat en vel stadig ikke statsstøtte. Statsstøtte får de masser af i forvejen selvfølgelig.
Paula
jeg er sgu nok mere enig med dig end mig selv. Det vil helt sikkert udrydde et par politiske partier, dette vil være sig partier der bevæger sig i ekstremerne. I så fald vil jeg anbefale at man læser Mankiws gennemgang af de ti økonomiske principper. Det er let læst og ikke svært at forstå.
Eller måske skal man bare lære at "There is no such thing as a free lunch" - det udtryk ville være genialt hvis folk lige gentog for dem selv hver dag.
hermod,
Præcis. Mankiw er det samme. Jeg kan lidt bedre lide den anden og det er let at finde en gratis pdf, men det går ud på et.
@ Hermod
Fint udtryk, som jeg alt for ofte bruger når jeg ser en lidt for god deal. Men, ved pokerbordene er der nu stadig free lunch hver dag ;-)
@Jensen
Er du lige færdig med bogen "Too big to fail" af Andrew Ross Sorkin og bare fået nok, efter at have læst hvordan bankerne opførte sig på Wall Street???
Niks. Intet læst. Været på ferie de sidste 2½ måned, og stort set ikke åbnet en seriøs avis (hvis en sådan findes).
Jeg ved nu heller ikke hvordan bankerne har opført sig. De har vel bare gjort hvad de måtte og kunne indenfor reglerne (måske) for at maksimere deres indtjening, og så står vi nu meget klogere, og må måske erkende at banker fremadrettet skal reguleres markant hårdere end hidtil, fordi omkostningen er for stor for samfundet hvis markedskræfterne skal sørge herfor.
Så er vi tilbage hvor MARX sagde, at al infrastruktur skal være statsejet???
Pisfisk: Hvori ligger problemet i, at USA's bilindustri "dør", og dem der rent faktisk er bedst til at lave biler, laver dem. I stedet for bør USA specialisere sig i at producere produkter, som folk rent faktisk gider købe uden statsstøtte. Dette vil dog i første omgang nok kræve en lavere dollar pris, for at eksporten kan stige, hvilket dog er en anden diskussion.
@Raiseren
Problemet ligger i at den amerikanske økonomi vil splatte helt sammen, og alt vil forværres. Se da Ford lukkede fabrikken og afskedigede 10.000 i Flynt, Michigan. Byen gik fra at være en blomstrende by i udvikling til et sted langt værre end nogen kunne have forudset. Skyhøj narkokriminalitet, hjemløse, prostitution, mord, i det store og hele en sørgelig historie. Her kom det gamle ordsprog med at lediggang er roden til alt ondt virkelig til sin ret, og Flynt-historien er en lille skala af hvad der vil kunne ske på nationalt plan.
Jeg siger ikke at jeg synes at det er en perfekte løsning. Det synes jeg ikke. Men det er sandsynligvis den bedste løsning som situationen er nu, i en situation der ikke umiddelbart lader sig løse.
Så kan man snakke om at man holder andre ude af markedet, og det er jeg for så vidt enig i (jf. kommentaren om danske landmænd). Men nu står vi i en situation hvor amerikanerne er så afhængige af en indistri der hænger i laser at der ikke rigtig er nogen super vej ud. Måske den at de bliver bedre efter globale standarder, men det tager tid, og det er så her statsstøtten kommer ind.
Pisfisk
Amerikanerne (USA) er ikke "afhængig" af bilindustrien. At du insinuerer at man kan skalere "Flint historien" op til nationalt niveau er helt håbløst. Michigan bliver nok hårdt ramt, men så må de lære at lave noget andet. Nabo stater som Ohio, New York, Illionois og Indiana klarer sig fint uden en bilindustri, så burde Michigan ikke kunne det samme?
Hele princippet i at holde virksomheder i live der ikke kan klare konkurrencen er ca så retarderet som det kan blive. Du pisser heller ikke i bukserne om vinteren når du fryser vel? Du prøver at finde en mere holdbar måde at holde varmen på, amirite?
Os kyniske økonomer, som Hermod kalder os, er faktisk ikke så kede af kriser som denne. Det er et helt fint instrument til at få ryddet ud i alle de økonomiske agenter som ikke kan klare sig. Jeg beklager, men det hele kommer ned til god gammeldags Darwinisme: Survival of the fittest. Jeg erkender at den slags kan gøre ondt på romantiske humanister, men økonomi og biologi er langt mere ens end man først skulle antage.
Pisfisk: jeg tror Henry Hazlitt i Economic in one lesson nævner, at man skal huske at se på begge sider af sagen. Eks. ikke blot se på, at det går dårligt for et område, fordi det ikke giver statsstøtte til en virksomhed i økonomiske problemer, og dernæst konkludere, at statsstøtte havde været den bedste løsning. Men se på det både på den korte og længere bane, samt vurdere andre end blot personerne i området.
Lad os vurdere nærmere konsekvenserne af at give statsstøtte vs ikke at give statsstøtte.
1) Gives statsstøtte vil det være til virksomheder, der ikke er konkurrencedygtige og ikke vil blive konkurrencedygtige, bl.a. grundet moral hazard problemstilllingen. Således opnår man et velfærdstab hvis der udelukkende ses på denne effekt.
2) Gives statsstøtte, øges gælden (typisk), og fremtidige generationer skal lide. Således får man ikke nogen positiv effekt at at have 10.000 mere ansatte i i dag, da det vil koste min. det samme på den længere bane.
Tilhængere af statsstøtte argumenterer dog her for multiplikatoreffekten. Dvs. de 10.000 ekstra ansatte i dag er mere værd (givet der er økonomiske dårlige tider med arbejdsløshed), da disse vil kunne forbruge pengene, hvilket så igen skaber mindre arbejdsløshed, osv...
Ikke desto mindre er det relevant at påpege, at man så miser en "fremtidig multiplikatoreffekt", i og med, at man i fremtidien skal betale af på gælden i stedet for at forbruge/opspare.
Igen vil tilhængere af statsstøtte så indvende, der er mere behov for at bruge penge i dårligere tider, end i gode tider, grundet psykologiske årsager. Dvs. folk vil hellere opspare end at forbruge, og det øderlægger økonomien. Dermed er der behov for offentlige investeringer/statsstøtte for at sætte "hjulene i gang".
Dette bringer os til debatten opsparing vs forbrug. Typisk vil tilhængerne påpege, at opsparing intet produktivt medfører for økonomien, da det ikke skaber beskæftigelse. Men det er IMO en misforståelse. Typisk vil man via opsparing sætte pengene i banken, der så kan låne pengene ud til virksomheder der vil foretage investeringer. Dette er netop med til at "sætte gang i hjulene".
Hvad "tilhængerne" frygter er så, at bankerne ikke vil låne penge ud, eller at privatpersonerne ikke sætter penge i banken, men sidder med dem på kistebunden. Men her er det relevant at undersøge, hvorfor de agerer således. Den naturlige årsag er, at hvis man ikke placerer ens kontanter i banken, er det fordi renteniveauet er for lavt. Hvem manipulerer renteniveauet unaturligt lavt i det nuværende samfund? Svaret er Centralbanken, der dermed har en negativ effekt på økonomien.
Hvorfor vil bankerne ikke låne penge ud? Det skyldes naturligvis, at de ikke vurderer, at der er tilstrækkeligt med profitable investeringer ift. risikoen. Hvad er løsningen på dette? Svaret er IMO ligetil, og det bør gøres ved at få det generelle prisniveau til at falde. Det vil medføre, at forbrugerne er mere interesserede i at handle igen, hvilket gør at virksomhederne kan sælge mere. Men netop Staten/centralbanken sørger for inflation via deres ekspansive finanspolitik samt alt for lempelige rentepolitik.
Kort opsummering: Alle statens "tiltag" har en negativ påvirkning på økonomien. Lad markedet klare sig selv ved at lade dem bestemme renteniveauet og prisnievauet, og finanskrisen vil måske ikke overstås fra den ene dag til den anden. Arbejdsløsheden vil måske stige på den korte bane. Men på den længere bane taler både teori og empiri for, at den frie markedsløning, vil føre til en sund økonomi, og man vil kunne undgå større konjunktursvingninger.
@HolchKnudsen + Raiseren
Som jeg gjorde opmærksom på længere oppe, er dette et emne der ikke er en endelig løsning på. Det kommer an på hvilke lærebøger man læser, og hvilken side man personligt mest er til. Vi kan godt citere økonomiske modeller ud i en evighed, men jeg orker ikke en diskussion af den karakter, selvom den nok ville blive interessant og jeg ville lære noget af jeres indlæg.
Jeg er i øvrigt selv en af de såkaldt "kyniske økonomer", men jeg ser ikke denne krise som noget godt, uagtet at der er nogle langsigtede perspektiver i den. Jeg mener at det hul man ville komme ned i ville kunne være afgørende for den amerikanske fremtid, hvis markederne skulle regulere sig selv.
Diplomatiets sti er smal, men jeg vil forsøge mig frem med en konstatering af at vi nok ikke bliver helt enige, men nok heller ikke helt uenige.
pisf,
"Som jeg gjorde opmærksom på længere oppe, er dette et emne der ikke er en endelig løsning på. Det kommer an på hvilke lærebøger man læser, og hvilken side man personligt mest er til. Vi kan godt citere økonomiske modeller ud i en evighed, men jeg orker ikke en diskussion af den karakter, selvom den nok ville blive interessant og jeg ville lære noget af jeres indlæg."
At mennesker er uenige betyder ikke at der ikke er en rigtig og forkert løsning. Det betyder bare nogen tager fejl.
@Paula123
Det betyder vel at begge tager fejl ift. den andens virkelighed. Samtidig at begge har ret i deres egen virkelighed. Nu skal det ikke blive et spørgsmål om der er et endeligt facit på ting, det er indtil videre kun religion og i de senere år fysik der har den mulighed.
Tænk på det sådan her: Alle politikere vil det bedste for Danmark. Det er bare ret uenige om hvad "det bedste" er, og hvordan vi skal komme dertil. Tager den ene side så fejl? Både ja og nej jf. ovenstående forklaring.
Men som sagt, denne diskussion bliver for min stædigheds og selve diskussionens skyld, så jeg konstaterer igen at vi ikke alle kan være enige. Men måske tager jeg fejl.
"Det betyder vel at begge tager fejl ift. den andens virkelighed. Samtidig at begge har ret i deres egen virkelighed. Nu skal det ikke blive et spørgsmål om der er et endeligt facit på ting, det er indtil videre kun religion og i de senere år fysik der har den mulighed."
Jeg forstår ikke det der. Du siger vi alle lever i forskellige virkeligheder, så både Keynes og Hayek har ret?
Ingen har postet den her endnu?
econstories.tv/home.html
awesome rap battle mellem Keynes og Hayek - man skal bare være lidt af en makro nørd for at forstå den 100% :)
Enig med Raiseren.
Hvordan nogen kan tro, at en krise, der i høj grad blev skabt af at private gældsatte sig (pga. den alt for lave rente) og brugte pengene på forbrugsgoder og investeringer i overvurderede aktiver, løses ved at staterne gældsætter sig massivt, og så ellers bare bruger løs på rednings- og hjælpepakker, går simpelthen over min forstand. Samtidig sætter de renten endnu længere ned og opfordrer folk til at makse deres kreditkort for at "sætte hjulene i gang".
Hvordan kan politikere mene, at de har nogen som helst ret til at bestemme hvilke industrier og specifikke firmaer, der skal overleve? Er det ikke i strid med WTO's regler? Eller gælder de ikke i nedgangstider? Fatter de ikke, at mere statsstøtte ligesom nye toldbarrierer osv. sætter gang i en protektionistisk spiral til skade for hele verden?
Pisfisk: Ingen af de to systemer fungerer i deres rene form, og så er det vel op til det enkelte land at vurdere hvor på spektret man vil placere sig. DDR fungerede ikke, USA fungerer ikke.
TILT. USA blev sgu ikke Greatest Country in the World pga. statslig indblanding i økonomien. Landet fungerede glimrende, da det var kapitalistisk - eller var noget der mindede om kapitalistisk. Jo mere statslig indblanding i økonomien, des mere ned ad bakke er det gået for dem.
Capitalism without bankruptcy is like Christianity without hell.
de ti økonomiske principper som rap
www.educationalrap.com/song/demand-supply.html
Pisfisk: "Som jeg gjorde opmærksom på længere oppe, er dette et emne der ikke er en endelig løsning på. Det kommer an på hvilke lærebøger man læser, og hvilken side man personligt mest er til"
Nu er makroøkonomi jo ikke helt subjektivt, i og med, at det ikke handler om hvilken farve man bedst kan lide. Derimod kan man se hvilken effekt forskellige statslige tiltag har. Det medfører en diskussion, hvor der typisk er en part, der har ret og den anden part, som tager fejl.
Men der er vel stadig en diskussion af hvilken type model der skal bruges. Lad os tage et eksempel. Den amerikanske økonomi. Først skal det vel lige diskuteres om vi snakker kort eller lang sigt og bagefter om det er en stor eller lille åben økonomi. Dog har du ret i at der er et absolut svar på spørgsmålet.