Stieg Larssons Millennium trilogi

Er der nogen der har læst disse bøger og er de virkelig "the shit" som så mange påstår?!?

Jeg var ret mistænkelig, men blev hurtigt opslugt og er nu igang med den sidste bog. Kan klart anbefales.

Bøgerne er virkelig "the shit" De 3 bøger blev ædt på 10 dage.

Gode bøger, der har et par passager, hvor det hele går lidt for langsomt, men det opvejes til fulde, når Salander sparker røv!

he he klassebøger, den måned jeg læste dem, er stadig den måned de seneste 4 år jeg har spillet mindst :-)

Et og to klart bedre end 3, men det er seriøse fede krimier. Hvis stilen rammer, syntes jeg man skulle overveje den norske forfatter Jo Nesbø, der skriver om den alkoholiseret betjent Harry Hole. Lidt anderledes, men super….

Jeg har "pigen der legede med ilden" i hardback - aldrig læst.
hvis nogen gider at købe den, så kan i bare lige smide et bud.

Salander er simpelthen for sej - vild med den tøs.

/henrik

De er barnlige.

Den første er spændende, men de sidste to er meget barnlige.

De egner sig dog sikkert, især den første, til at blive filmatiseret.

Prøv i stedet Dan Browns "Engle og Dæmoner", eller John Le Carré's "Telefon til afdøde".

Ejnar Pik, Sydhavnen.

Hejsa, Konen her

Jeg er bog-freak og elsker stort set alt med bogstaver... selv bagsiden af cornflakespakkerne læser jeg med velbehag morgen efter morgen..

Men de tre bøger af Stieg Larsson ligger stadig i en bunke i stuen og venter på mig. Jeg er begyndt på 1´eren men er ikke nået længere end til kapitel tre, trods det faktum, at jeg læser E K S T R E M T hurtigt og kan læse store murstens-romaner "ud i en køre" på et par dage.

Umiddelbart tror jeg dog, at bøgerne er fin læsning -- de er bare lidt længe om at få gang i handlingen synes jeg, og så er der utroligt mange L A N G E beskrivelser af personers udseende, forskellige "Locations" osv.. og det synes jeg er dræbende at læse. Jeg foretrækker at lade min fantasi arbejde med bogen i stedet for at være "tvangsindlagt" til en forudfattet ídé om udseendet på facaden på et bestemt hus, eller en bestemt persons udseende beskrevet i MEGET udførlige detaljer.

Hilsen Dorthe (som ELSKER forfatteren Dean Koontz bøger og har en næsten komplet samling, mangler kun enkelte titler som kun er udgivet på engelsk)

@EjnarPik

Det virker lidt komisk, at du kategoriserer Stieg Larssons bøger som "barnlige", for derefter at anbefale Dan Brown. SL-trilogien omhandler alvorlige og meget aktuelle emner, som f.eks. kvindehandel, mens DBs bøger er baseret på en række konspirationsteorier og indeholder personskildringer, som man selv i Hollywood ikke havde kunnet lave mere karikeret.

De er udemærket. Bestemt god underholdning. Min favorit var 3'eren.

@huckleb

For det første anbefalede jeg ikke alle Dan Browns bøger, kun "Engle og Dæmoner", der blot er en god røverhistorie, og ikke giver sig ud for at være andet. Jeg har også læst "Da Vinci mysteriet", og den vil jeg da gerne give dig ret i er barnlig, men den anbefalede jeg altså heller ikke.

Stieg Larsons bøger er et politisk korrekt safespil. Det er rigtigt at bøgerne omhandler vigtige emner, men alt hvad der står i dem, er afskrift af hhv. feministiske og pseudo-sociaslistiske program-eklæringer.

Forfatteren har ingen respekt for læserens dømmekraft, man bliver ikke udfordret til at tænke sig om. Alt bliver defineret for en, der er intet at tænke over, eller tage stilling til. Og den definition der bliver lagt for dagen, er meget ensidig.

Derudover giver jeg ikke meget for Stieg Larsons personskildringer, der er mindst lige så karikerede. Alle er de gode har kun gode sider, og alle de onde er gennemført onde. Og helten, Mikael Blomkvist, kan med det samme gennemskue alle han møder.

Noget af det mest barnlige i bøgerne er, at alle de onde er kvindehadere. Tag F.eks. Gullberg. Man kunne måske have skildret ham som en kyniker, uden respekt for menneskeliv, en usympatisk efterretningsmand, der ser alle mennesker, også de helt uskyldige, som brikker i et spil. Brikker der kan ofres uden betænkning. Men nej, det var ikke nok; for en sikkerheds skyld skulle han også lige være kvindehader.

Derudover er det min personlige holdning, at der i en krimi skal være et mysterie og nogle spor. Man skal ikke som læser blive taget i hånden hele vejen, og få alt forklaret, nærmest før det sker.

Her udmærker 1'eren sig, ved det at der er et mysterie. Godt nok ligger løsningen på selve mysteriet snublende nær, men forfatteren formår at aflede opmærksomheden fra denne løsning, og der er en del underliggende mystiske hændelser der skal afklares. Og netop i 1'eren formår forfatteren at give spor og ledetråde, uden at forære alt væk.

Derudover må man selvfølgelig give manden, at han behersker sproget godt. (Eller også gør oversætteren.) Det er bare ikke nok, når handlingen i 2'eren og 3'eren, i sin overordnede opbygning, minder om et superman-blad fra 70'erne.

Ejnar Pik, Sydhavnen.

Forstrød jeg slugte de to første alt for hurtigt. Geniale bøger imo. 3'eren er købt, men jeg giver den til mig selv i belønning når jeg begynder at spille godt igen:)

De kan klart anbefales!

Jeg synes alle tre bøger er gode og har læst serien to gange. Det er sgu da sjovt med en diminutiv superkvinde.

Og jeg er uenig i at at der er den store forskel mellem mellem "Da Vince mysteriet" og "Engle og dæmoner". Dog alt for meget splatter i "Engle og dæmoner".

Man bliver grebet af disse bøger, og jeg har læste alle 3 på sammenlagt en uge.

Synes dog at Pikken har fat i nogle rigtige kritikpunkter.

Derudover synes jeg at Stieg L. bruger de samme formuleringer lidt for ofte. Det er jo helt sygt så tit de "går ud i køkkenet og smører sig nogle madder", og så bider de sig selv i underlæben så mange gange, at de må have sår efter det.

Bøgerne er glimrende, meget lette at forholde sig til, og rigtig spændende.
Z