Kort fortalt:
Så er min bror og hans kæreste gået fra hinanden, eller dvs. hun er gået fra ham med deres fælles 16 måneders datter,
Efter hun er smuttet er kommunikationen mellem dem blevet mere og mere konfliktfyldt, hun har ytret at hun ønsker deres datter skal se hendes far så lidt som muligt, hun har over for statsforvaltningen forslået 1 dag om ugen uden overnatninger.
Min bror ønsker selvsagt en ligelig ordning med 7/7 eller fordelt på en anden måde, men det har hun ikke ønsket,
Hun har indtil sagen er blevet afgjort i statsamtet (2,5 månede) gjort alt for at holde datteren væk fra samvær med hendes far, det bliver man nemlig rådet til af div. advokater hvis man vil stå stærkere i statsamtet, min bror har prøvet - ihvertfald - i den første 1½ månede at gøre det moralsk rigtige, nemlig at aftale samvær og afhentning i dagpleje - dette har hun ikke ønsket overhovede og har "givet" ham hver tirsdag og torsdag efter dagpleje -> kl. 19 og så hver søndag fra 10-19. dette har han ikke været tilfreds med - så i den sidste månede inden sagen blev afgjort i statsamtet har han "taget" hende fra torsdag - > søndag, dette er man i sin fulde ret til da statsamtet ikke har talt - han har self. sendt status SMS løbende om deres datters velbefindende - der kommer bare aldrig noget den anden vej.
nå men nu har statsamtet talt, og han har fået tirsdag og torsdag efter dagpleje - > fredag aflevering i dagpleje i den ene uge - og tirsdag og fredag dagpleje -> lørdag kl. 17.00 den anden uge, en fuldstændig kopi af det hun endte med at foreslå, inden afgørelsen ringende min bror ind til statsamtet for at hører til deres sag pga. han havde søgt om ferie som skulle starte 2 dage senere, kvinden inde i statsamtet sagde at der jo havde været meget korrepspondance og hun lige ville "skimme" sagen igennem, dagen efter lå afgørelsen der...
I vores optik er det alt for lidt samvær, og min mor er nu gået ind i kampen med læserbreve, breve til div ministre og oprettelse af denne sag på nationen,
Sagen forstætter selvfølgelig i retten - men indtil da vil jeg sætte stor pris på hvis i vil støtte sagen på nationen - link her.
ekstrabladet.dk/minsag/article1369155.ece?utm_source=tiny&utm_campaign=tiny
Da vi jo alle (flest) er mænd herinde kan dette ramme os alle - man tænker ikke over det nu, det gjorde min bror heller ikke da alt var godt, men nu står han i suppedasen og kæmper mod et statsamt som tilgodeser kvinderne selv om de bryder alle samarbejdskrav og etiske regler.
Tak fordi i gad at læse dette selvom det blev lidt langt.
Morten.
støt kampen om et uretfærdigt statsamt,
Hmmm... Underligt..
Prøvede lige igen, tredje gang, og nu virker det her også..
Sry
Ønsker jer held og lykke med sagen, jeg er heldigvis en af de fædre der selv har sin datter boende på fuld tid.
Håber han får noget med samvær.
Mvh
Glenn
Jeg ved godt der altid kan være 2 sider af en sag men generelt er det her en problemstilling der bør tages op.. Samtidig er sagsbehandlingen jo helt til grin.. Amatører..
Har givet jer min støtte og smidt det op på min facebook.. Mere kan jeg desværre ikke hjælpe jer..
Men held og lykke til specielt din bror og ikke mindst din niece!!
Kan anbefale alle at melde sig ind i Foreningen Far, der kæmper en brav kamp for at få en mere retfærdig lovgivning på dette punkt. Støttemedlemsskaber koster kun 325 kr om året, og det er penge givet rigtigt godt ud. www.foreningenfar.dk/ / www.winkas.dk/wkkartotek/?wkid=700505
Forfærdelig situation at havne i. Ville aldrig kunne undvære min datter...
Støtter sagen, da jeg ved hvor svært det kan være for fædre at få medhold i statsamtet (har forældre der er skilt og kammerater der har "mistet" samværet med deres børn.
Uanset at tingene umiddelbart kan tage sig uretfærdigt ud til kvindens fordel, er der ikke ret mange af disse kampe mellem skilsmisseforældre, som ender til barnets fordel.
Din bror bør glemme kampen og tænke meget over, hvordan han fortsat kan medvirke til, at hans datter får et godt liv, også selv om det betyder, at han ikke ser hende så meget, som han lige nu har ønske om.
Takker for støtten,
Jeg kan se på min bror hvor meget det har tæret på ham - han har i 3 måneder stort set ikke snakket om andet end samvær, hvad kan vi gøre, osv. kører op og ned - helt op til "jeg tror sku jeg for hende 7 dage af 14 - til - nu tage de hende fra mig, jeg kan ikke gøre en skid.
Virkelig fustrerende at stå på sidelinjen og følge den op og nedgang - og så med en kvinde (moren) som bare modsætter sig alt,
utroligt at han ikke er blevet komplet skør af alle de bekymringer.
Foreningen far er de meldlem af,
Som delefar (heldigvis uden nogen former for problemer), saa har jeg selfoelgelig stoettet din brors sag. -og maa indroemme at jeg er helt uforstaaende overfor din nieces mor at haandtere det paa, og isaer systemet tilsyneladende mange huller.
Fortael nu din bror at han ikke maa misse en eneste aftale uanset hvor tiltet han skulle gaa hen og blive, samt snak paent hele vejen.
En ting er hvad der sker lige nu, men der er altsaa en livslang relation til sin datters mor uanset hvordan man vender og drejer det.
gl til brormand og isaer din niece.
Ønsker din bror held og lykke. På det familieretlige område accepteres statens diskrimination af mænd desværre, og mødre belønnes endda for at bryde statsamtets afgørelser.
edit: havde ikke lige opdateret siden i et stykke tid. Kan se, du skriver, at han allerede er medlem af Foreningen Far.
smutter i seng nu, følger op på tråden i morgen - tak for støtterne indtil nu.
Tror også personligt at statsamtets afgørelser for ofte falder ud til mødrenes fordel. Jeg støtter derfor din bror i denne sag, men vil dog også godt pointere at man skal huske børnene. Er selv skilsmissebarn, og ved hvor grimt det kan være, hvis forældrene tænker for meget over at få børnene, i stedet for hvad der i virkeligheden er bedst for børnene!! Er derfor helt enig med Sorte-knægts udtalelser, husk nu børnene!!
Øv - jeg har en søn som er i samme situation bortset fra at han af frygt for at blive behandlet som du beskriver har valgt at acceptere en udholdelig, men sadig dybt uretfærdig deleordning dikteret af moderen. Han har snakket med foreningen far som rådede ham til den model da de sagde at han helt sikkert ville få en dårligere aftale i statsamtet på trods af at de i 2 år har haft en velfungerende 7/7 ordning (Moderen har så egenhændigt besluttet at nu vil hun gerne ha mere tid med sin datter så nu skal det hedde 4/10 i stedet for 7/7) - sjovt nok er hun mere interesseret nu hvor datteren er 4 end hun var da hun var 1!
Der er sikkert tusinder af tilsvarende historier - jeg støtter jeres sag.