Stop loss/win strategy

#1| 0

Jeg har de sidste par måneder, i mine FL 6max sessions, i ca 67% af tilfældene forladt det bord jeg har siddet ved med overskud. Imidlertid er mine underskud noget større, så selvom jeg stadig klarer mig allround med overskud er det langtfra så stort som tallene burde indikere.

Umiddelbart kan jeg se på mine stats at jeg har haft ekstremt meget uskrub på et bestemt site (Crypto), og når jeg hurtigt kommer ned på dette site (af uforklarlige grunde), så bliver tabet i disse sessions måske generelt større end mine vindende sessions.

Jeg vil dog gerne høre om I andre har nogle strategier for hvornår man/I stopper med at spille, både med hensyn til når det går godt og når det går dårligt?

Min tanke er at sålænge bordet er godt, så burde jeg se det hele som en stor session, og derfor være ligeglad med at jeg i øjeblikket taber penge på det pågældende bord (da kortene jo ingen hukommelse har). Jeg mener ikke at jeg bliver udspillet på disse borde, da jeg et meget selektiv med mit bordvalg, og hurtigt forlader et bord hvis det bliver for tight (vil gerne holde Avg. VPIP over 40%).

Det er klart at man oftere vil have en tiltende tendens når det går skidt, og det har bestemt spillet ind, men jeg synes dog at jeg er rimelig god til at styre det. På mine vindende borde gør jeg nok også det at jeg forlader det mens jeg har et solidt overskud, istedet for at malke det for alt det jeg kan, hvilket måske er en fejl, men jeg føler jeg har større tendens til at forlade A-spillet hvis jeg i løbet af en given session er X USD oppe, og jeg lidt senere har tabt noget af det igen, da jeg gerne vil stoppe på toppen. Igen, jeg tilter ikke meget, men nogle gange skal der selvfølgelig bare et par runner runner suckouts, eller et fold der viste sig at være bedste hånd til, for at man måske ikke spiller helt optimalt.

Beklager hvis det blev lidt rodet, men jeg undrer mig bare over at mine tabende sessions er større end mine vindende, samt ikke mindst at jeg tilsyneladende (måske forkert), ikke forlader et tabende bord (læs Crypto-sites) fordi jeg mener at sålænge bordet er godt og kortene ingen hukommelse har, så er det korrekt at blive der.

EDIT:

I tillæg kan det nævnes at jeg lige spottede en gut som på 90 hænder 10/20 FL 6max i går vandt 1300USD med 80% VPIP. Jeg ser så han dukker op igen, men da jeg lige havde vendt et solidt underskud for dagen til et solidt overskud, så jeg ingen grund til at gå ind i spillet lige før jeg alligevel går i seng, selvom det var et klart +EV spil omend med meget varians. Holdt dog øje med bordet, og så han tabte 900USD meget hurtigt. Dette er selvfølgelig aldrig optimalt, men jeg vidste bare at jeg ville have det godt med at gå i seng med overskud, og selvom jeg havde større chancer for at vinde mere, så var det bare ikke tidspunktet kort før sengetid. 2 timer tidligere var jeg selvfølgelig røget i flæsket på ham.

03-08-2006 00:49 #2| 0

Jeg bliver altid siddende ved et bord hvor jeg føler jeg har en (stor) edge.
Denne ege kan være der, fordi mine modspillere har en høj VPIP eller fordi jeg har fået mange reads på dem.
Men jeg bliver altså siddende ved det bord så længe edgen er der, uanset om jeg taber eller vinder.
Jeg forlader først bordet når min edge er væk. Enten fordi spillerne er skiftet ud, eller fordi jeg ikke længere spiller mit A-game pga. bad beats osv. Dog bliver jeg desværre nogen gange siddende for længe på trods af jeg er på tilt :O( Men dette er noget jeg arbejder på.

Kort sagt vil jeg sige det er -EV at forlade et bord, hvor man har en (stor) edge.

03-08-2006 01:08 #3| 0

Jeg har smidt 4 buy-ins, efter at jeg tog et shot på det næste limit, så jeg holder for i dag :) Der burde fandeme være en regel om en hvis mængde skrub, når man prøver at rykke op :)

Udover det synes jeg at SirThomas rammer den spot on...

03-08-2006 08:54 #4| 0

Hvis jeg sidder ved et godt bord klemt inde mellem megadonk og superdonk, så bliver jeg sku osse siddende så længe jeg kan.

Nogle gange oplever jeg at man sidder ved et bord der umiddelbart virker lidt tight og kedeligt og man er lidt i minus, men så begynder man at finde nogle kæmpe leaks i deres spil og det er altså guld værd.

Jeg er oftest i minus efter første time ved et bord, men efter 2-3 timer er jeg gerne i plus, sådan er det faktisk en overraskende høj procentdel af gangene.


04-08-2006 00:06 #5| 0
OP

Tak for svarene, men jeg søger flere råd.

I dag satte jeg mig endnu engang til Crypto fordi mit normale faste sted ikke havde et eneste 5/10 eller 10/20 (igen FL 6max jeg spiller) bord åben endnu.

Bordene jeg finder er gode, og jeg får intet overhovedet. Det faktastiske med Inter er at man skal forlade bordet for at deposit flere penge, og der var jeg (måske) heldigvis mand nok for at forlade sitet. Efter 3-4 timer endte jeg med at have en stats som hed 24/17. 33% til SD og en famøs W@SD på 31%. Ok I''m running bad, men det gør jeg F...... hver gang på crypto. Mine stats ser sådan ud for den sidste måned, og kun på Crypto. Alle andre steder får jeg flere hænder til SD, og ikke mindst vinder jeg en meget større procentdel.

Jeg endte dagen på det største tab jeg har taget til dato, hvilket selvfølgelig ikke er fedt, og overvejer seriøst at afinstallere Crypto, da jeg tilsyneladende ikke kan få det skrub udbetalt som jeg har sparet op hos dem.

Skal jeg stadig bare fortsætte sessionen sådan et sted når bordet er godt, men stats bare sucks for vildt?

Kan forøvrigt nævne at jeg på et tidspunkt gik over 50 hænder uden at vinde (ikke at jeg så floppet på ret mange, men intet fungerede bare), og vi snakker altså om et spil hvor man i snit vinder ca. hver 6.

Nå, har vist brug for at få styr på mine tanker igen, i relation til ovenstående, så hvis der er nogle der har nogle kommentarer, vil jeg sætte pris på det.

PS. Skal jeg afinstallere Crypto, da jeg efterhånden føler at det site er så rigged (nej, mener jeg selvfølgelig ikke seriøst, men tror efterhånden at jeg bare ikke har det godt det sted, og derfor hellere skal finde et sted hvor jeg føler at det plejer at gå godt) at det er løgn, og jeg bare ikke har lyst til at lægge en dollar mere der, da pengene vist er bedre brugt på noget gear til kæresten (hvertfald mere +EV end at smide dem i hullet hos Crypto)?

04-08-2006 00:10 #6| 0

"Skal jeg stadig bare fortsætte sessionen sådan et sted når bordet er godt, men stats bare sucks for vildt?"

Ja, selvfølgelig. Bordet er godt. Du er en vindende spiller (ifølge dig selv). Du er bare offer for negativ varians.

Er det omtrent hvad du ville høre?

Jeg forstår ikke dine posts. Du kender godt svarene, men spørger alligevel.

Tina"KRYDDS"
nting.blogspot.com/

04-08-2006 00:17 #7| 0

Har kun en kommentar:

Startede min pokerkarriere på B&W og tabte konsekutivt i et halvt år. Dette er uden tvivl meget normalt når man ikke kunne foskellen på straight og flush de første par dage :)

Nå men til pointen:

Jeg fik løftet mit spil, men var stadig i minus ! Dette førte til, hvad jeg kalder en mental blokering, og jeg blev, som i dit tilfælde, overbevist om at lortet var rigged(ihvertfald for mit vedkommende). Jeg lukkede min konto og har siden shoppet rundt på diverse sites, hvor jeg siden har vundet mine dollinger tilbage with interest !

Jeg er meget sikker på, at det ikke er fordi jeg er blevet en markant bedre spiller, men fordi jeg nu tror på succes på de andre sites i modsætning til B&W.

Jeg vil råde dig til at gøre det samme et sykke tid.... om ikke for andet, så for variationens skyld :)

\INC

PS. Jeg har siden spillet på flere andre Boss Media skins med stor succes, hvilket jeg kun kan tilskrive at den føromtalte negative blokering nu er væk i mit hoved.

God skrub herfra

04-08-2006 00:32 #8| 0

crypto er bare et mærkeligt site,

Det får mig MAX på tilt når det går dårligt, knapperne irriterer mig så meget, at jeg tænker jeg kan "slå dem" (altså knapperne) ved at trykke på raise knappen, for derved at straffe softwaren. Jeg er lidt overtræt når det sker :-)

Desuden spiller folk væsentlig mere tight på de højere limits dvs. alt over 3/6. Raken er sygt høj, selvom man får meget tilbage. Når det endelig går godt for mig på crypto, går det til gengæld også super godt. Mærkeligt.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar