Stop medielicens NU!

#1| 0

Er jeg den eneste som synes at DR's nye påfund med medie/computer-licens er HELT hen i vejret? Du kan dårligt nok have en firmacomputer uden at DR opkræver ca 2000 kr årligt for en "service" man absolut ikke bruger...

Jeg kan kun opfordre folk med samme holdning som mig til at skrive under på dette link...

www.stopcomputerlicens.dk/

lampe

03-03-2007 14:36 #2| 0

Hej hej lampe.

Helt enig, så har også lige lavet en hurtig signatur.

03-03-2007 14:39 #3| 0
OP

Hej hej Zorro

Godt og høre..

Vi må stå sammen for at "bekæmpe DR's internet diktatur"!!

03-03-2007 14:40 #4| 0

Ellers må vi ud og brænde nogle biler og smadre nogle gymnasier... så hører de helt sikkert efter... Just kidding ;-)

03-03-2007 14:45 #5| 0

Det er helt sygt at det overhovedet kommer på tale med medielicens. Licens på DR, osv er i FORVEJEN forældet og lettere kommunistisk.

De burde lave en folkeafsteming, i stedet for at tvinge det ned over hovedet på os, de kære politikere.

Har også skrevet under :)

03-03-2007 14:55 #6| 0

Hold dog op... i ejer altså ikke et tv eller en radio?
Medielicensen er lækker, så er der ikke flere undskyldninger fra snyltere til ikke at betale :)

03-03-2007 14:56 #7| 0

Nu må I sgu lige stoppe op og tænke jer om! Har I sat jer ind i, hvad medielicens er!?

Medielicens er en ERSTATNING for den gamle licenstype "farve tv-licens".

Hvis man derfor allerede har et fjernsyn og kan modtage DRs programmer sker der ingen ændringer. Den eneste ændring er, at man OGSÅ nu skal betale licens til DR, hvis man IKKE ejer et tv (hvem gør ikke det?) og hvis man alligevel har en computer eller mobiltelefon med internetadgang.

Der skal fortsat kun betales 1 licens per hustand!

TAG JER SAMMEN OG BETAL TIL FÆLLESSKABET, SÅ VI ALLE KAN FÅ KVALITETS-TV, SOM DR ALLEREDE LEVERER, OG IKKE ALLE DE REKLAMEFINANSIEREDE OG PRIVATEJEDE KANALER, SOM FX I USA, HVOR DER ER REKLAMER HVERT 5. MINUT.

03-03-2007 15:09 #8| 0
OP

@supa

Det er heller ikke pointen... Jeg betaler også selv licens. Pointen er at man snart ikke længere kan eje et elektronisk apparat uden at DR er efter dig.. Og man har INGEN mulighed for at fravælge det.


@EP

Ja, jeg har sat mig ind i det. Og jeg er godt klar over at det kun er pr. hustand, men jeg mener stadig at det er direkte latterligt at hvis man f.eks. har et firma med en computer UDEN TV-tuner stadig skal betale for noget man ALDRIG bruger!

03-03-2007 15:20 #9| 0

@EP

Du synes DR laver godt tv, jeg er af en anden mening. Jeg synes DR laver massere af ligegyldigt tv. Giv mig nu valget. Jeg har ikke valget om at sige nej. Eller jo, jeg kan jo bare lade være med at eje et tv/pc/radio. I realiteten, har jeg ikke noget valg.

03-03-2007 15:28 #10| 0

EP

"TAG JER SAMMEN OG BETAL TIL FÆLLESSKABET, SÅ VI ALLE KAN FÅ KVALITETS-TV, SOM DR ALLEREDE LEVERER, OG IKKE ALLE DE REKLAMEFINANSIEREDE OG PRIVATEJEDE KANALER, SOM FX I USA, HVOR DER ER REKLAMER HVERT 5. MINUT."

Fællesskab? Hmm..... Jeg ser personligt ikke noget fællesskab i at betale til "Sange fra Nordnorge", "De Danske Skove", "Brevduer i Rødovre". Ej heller orker jeg at se på dårligt sammensatte/producerede TV Aviser.

Vil jeg se nyheder, går jeg på nettet - hvis jeg vil oplyses om hvad der foregår i resten af verden, kigger jeg på nettet eller evt. CNN eller BBC.

Hvad man ser i fjernsynet er lige netop "personligt". Du gider sandsynligvis ikke se Gilmore Girls eller Top Model - men det vil JEG gerne. DU vil gerne se TV Avis på DR - det gider jeg IKKE. Ergo kan man ikke som politikere gå ind og sige "du SKAL betale for at have et fjernsyn, for så kan du se DR.". Jeg SER ikke DR!!? ERGO SKAL JEG IKKE BETALE FOR DR!

Problemet er at det skal jeg. Det er trukket ned over hovedet på mig, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg synes det er himmelråbende vanvittigt at bare fordi jeg har stemt på den sidende regering, og bare fordi "det har været sådan i lang tid", så skal jeg betale til noget der ikke kunne rage mig mindre!

Pointen er, at som det er nu, ER der alternativer til DR - til den brede del af befolkningen i hvertfald. Man KAN godt blive oplyst om samfundforhold og aktuelle historier på andre måder end at se DR. Den oprindelige idé med DR var jo lige netop at der ikke VAR alternativer.

Så kom med den folkeafstemning - og hvis det viser sig at licens og DR stadig skal bestå, vil jeg da overveje om det er mig der er helt ude i hampen. Lige nu kan jeg ikke se det på andre måder, end at DR er noget der er trukket ned over hovedet på mig og en masse andre, der ikke orker at støtte et regeringsfinancieret fiasko-projekt.



Anne


Ps: Ja, jeg ved godt vi snakker om medielicens, men gæt selv hvor de kan stikke den op henne - sammen med "den gamle licens".

03-03-2007 15:44 #11| 0

Hvorfor laver DR ikke bare et medlemsskab på deres hjemmeside ? Så man skal logge ind for at benytte sig af deres tjenester. Så ville kun dem der benytter deres tjenester betale for dem, og dem der i forvejen betaler licens kunne få et brugernavn/kodeord tilsendt.. Simpelt! Men det gør de selvfølgelig ikke fordi så ville de kun få ganske få kunder. De får mange flere kroner i kassen ved at tvinge de sagesløse danskere til at betale for det, selvom størstedelen aldrig besøger DR's hjemmeside.

03-03-2007 16:04 #12| 0

@Babee og Lampe

1. Lad os først slå én ting fast. I blandede nemlig to ting sammen. I vil altså afskaffe licensen som sådan - og det har altså ikke noget at gøre med den nye medielicens som sådan, som jo principielt bare er en erstatning for den gamle farve tv-licens. Så langt, så godt.

2. Jeg synes, at I er meget egoistiske i jeres tankegang. I formår ikke at tænke videre end hvad I lige har lyst til at se i tv.

Noget af det vigtigste i licensen er PUBLIC SERVICE-AFTALEN mellem DR og Kulturministeriet.

Den aftale forpligter DR til at lave kvalitets-tv, og man skal her fra DRs side bestræbe sig på at lave tv for alle! Alsidighed og mangfoldighed.

En anden vigtig ting er, at DR er UPARTISKE, hvilket bl.a. er vigtigt op til foketingsvalg, ved generel nyhedsdækning osv.!

Derudover er DR også forpligtet til at betjene DØVE og HØREHÆMMEDE m.fl.

Ydermere slipper vi for reklamer på tv. Har I nogensinde været i USA og set amerikansk tv? Jeg lyver ikke når jeg siger, at på langt de fleste kanaler er der reklamer hvert 5-7 minut.

Alt i alt holder jeres argumenter ikke. I kunne lige så godt argumentere for at fjerne alt indkomstskat. I bruger samme logik.

PS.

@Babee

Jeg vil gerne se TOP MODELS, hvis pigerne er lækre at se på... :-)

03-03-2007 16:06 #13| 0

@TopperH

Sæt dig nu ind i tingene inden du udtaler dig om noget, som du åbenbart ikke ved noget som helst om!

Medielicens er en ERSTATNING for den gamle licenstype "farve tv-licens".

Jeg vil gerne citere mig selv i håb om du nu forstår det:

"Hvis man derfor allerede har et fjernsyn og kan modtage DRs programmer sker der ingen ændringer. Den eneste ændring er, at man OGSÅ nu skal betale licens til DR, hvis man IKKE ejer et tv (hvem gør ikke det?) og hvis man alligevel har en computer eller mobiltelefon med internetadgang.

Der skal fortsat kun betales 1 licens per hustand!"

03-03-2007 16:09 #14| 0

Ha ha i er nogle snyltere...

Betal som os andre...

Nærige svin er det eneste jeg ikke kan tage...

03-03-2007 16:17 #15| 0

@TopperH

De med brugerbetaling må de ikke, da puplic service skal være for alle. Loven kan selvfølglige ændres men lige p.t kan det ikke lade sig gøre med brugerbetaling.

Er selv klart af den holdning at DR/Staten har en kommunistisk tankegang indefor den verden, bland andet se de ny DR bygning lad os kræve en masse penge fra folk og bygge noget stort og flot til os selv helst med guldhåndvaske så vi ovskrider med budgettet med mange milliarder.

Jeg personligt ser næsten aldrig fjernsyn, og hvis det er er det næsten aldrig DR, jeg synes deres sendeflade er for dårlig, ganske simpelt, men stadig skal jeg betale 2200.-

Det er heller ikke retfærdigt at en studerene skal betale lige så meget som en familie på 4 fire med 2 indtægter, defor burde det betales over skatten, men det kan jo heller ikke lade sig gøre da regeringen har lovet skattestop, så det bliver bare til en afgift.

Når alt engang bliver digitaliseret skulle der ikke være noget problem i at sige ja eller nej om man vil modtage signalet, men om vi får valget tror jeg aldrig, længe leve den frie verden.

03-03-2007 16:24 #16| 0

@EP
Jeg er udemærket godt klar over hvordan tingene forholder sig, samt at medielicensen er en erstatning for den gamle farve tv licens. Jeg synes bare de går for vidt når de kræver licens af folk der bare en computer og en internetforbindelse. Så er det i princippet ligegyldigt om selvsamme mennesker har et farvetv eller ej. Der vil altid være nogle der ikke har et tv, men kun en computer med internetforbindelse.

Det svarer til at jeg stiller mig op og laver et teaterstykke ude på dit fortov. Det kan godt være du ikke kigger på det, og ikke gider kigge på det, men du har muligheden for at kigge ud af vinduet og se det, så derfor skal du selvfølgelig betale for det..?!!! Det er jo absurd.

03-03-2007 16:26 #17| 0

@ElskerPiger

Hvordan defineres hustand?

03-03-2007 16:29 #19| 0

@Flex
Ja, det er forfærdeligt at de kan gøre noget dybt urimeligt 'rimeligt' blot ved at gemme sig bag en forældet lovgivning. Lad os tage udgangspunkt i en studerende der betaler licens. SU'en udgør 4000,- pr. måned udbetalt, heraf 3000 til husleje typisk. Så skal man bruge 20-25% af sit månedlige rådighedsbeløb på at se Søren Ryge i naturen ? Jeg tror hvis man gav folk et valg så ville de vælge det fra. Det er fint at der er nogen der mener at DR's produkter er 2000 kr værd om året, men dem der ikke gør skal have muligheden for at fravælge det. Som det er nu er det jo stort set bare en ekstra skat.

03-03-2007 16:29 #18| 0
OP

@EP

Jeg er heller ikke bange for at citere mig selv så du forstår det..

"Og jeg er godt klar over at det kun er pr. hustand, men jeg mener stadig at det er direkte latterligt at hvis man f.eks. har et firma med en computer UDEN TV-tuner stadig skal betale for noget man ALDRIG bruger!"

Det handler ikke om at jeg prøver at luske mig uden om at betale.. Det handler om at jeg ikke kan undgå og betale for noget jeg ikke bruger.. Så er jeg ligeglad med at de laver tv til døve og whatever.. Og lad venligst være med at kalde det kvalitets-tv.. Det er et rimelig subjektivt udsagn og komme med...

@hanberg

c'mon... Er du seriøs med dit indlæg?

"Jeg betaler også selv licens" - sagde jeg tidligere

03-03-2007 16:53 #20| 0

@Lampe

Du skriver:

"Og jeg er godt klar over at det kun er pr. hustand, men jeg mener stadig at det er direkte latterligt at hvis man f.eks. har et firma med en computer UDEN TV-tuner stadig skal betale for noget man ALDRIG bruger!"

Det skal du fordi du i så fald har adgang til Internettet, og dermed DRs internetside, hvor du kan se mange af deres programmer og bruge deres serviceydelser.

Som jeg har sagt før, så har du og andre herinde en meget egoistisk tankegang når det kommer til licensen.

Langt de fleste mennesker er glade for DR, og DR høster gode seertal. Med DR og PUBLIC SERVICE-AFTALEN får vi noget, som private tv-kanaler ikke kan give os. Vi får upartiskhed, alsighed og mangfoldighed.

I et demokrati og et velfærdssamfund må man altså engang i mellem betale for noget, som man ikke umiddelbart selv får noget ud af, men som gavner flertallet, minoriteter, svage el.l.

03-03-2007 17:02 #21| 0

@EP

"Langt de fleste mennesker er glade for DR, og DR høster gode seertal. Med DR og PUBLIC SERVICE-AFTALEN får vi noget, som private tv-kanaler ikke kan give os. Vi får upartiskhed, alsighed og mangfoldighed."

Set dokumentaren om udleveringen af krigsfanger i afghanistan?

03-03-2007 17:04 #22| 0

@Wadim

Hvordan en hustand defineres!?

En familie (1 eller flere), en virksomhed eller en institution skal betale medielicens per adresse, hvis de har et tv og/eller et andet apparatur som en computer eller mobiltelefon med Internetadgang.

03-03-2007 17:05 #23| 0

Pointen er man betaler for en service DR ikke rigtigt kan levere, det syntes nogle dog åbenbart er super fedt.

Naive ignoranter er en af de mange ting jeg ikke kan tage...

03-03-2007 17:08 #24| 0

@Tåbeligt

Nej, det har jeg ikke. Men jeg har set debatten omkring dokumentaren, og kunne umiddelbart derudfra konkludere, at der ikke var væsentlige fejl i dokumentaren. Det drejede sig kun om småting. Alt i alt bare et STUNT fra regeringen, som ikke kan klare kritik, og prøvede at INDFØRE CENSUR.

DR viste sig netop som UAFHÆNGIG og UPARTISK, da de ikke lod sig manipulere af regeringen. Endnu en grund til, hvorfor vi bør bevare licensen.

MEEEN:

Og hvad er alternativet? Det er privatejede tv-kanaler, som er langt mindre upartiske end DR. Prøv at kig på USA. Det er vist et meget godt eksempel, hvor forfærdeligt det hele kan ende op, hvis vi får noget tilsvarende.

03-03-2007 17:09 #25| 0

@klavs00

Yderst uddybende, konkret og konstruktiv bemærkning! Hiiigh fiiive!

03-03-2007 17:20 #26| 0

EP,

"DR viste sig netop som UAFHÆNGIG og UPARTISK, da de ikke lod sig manipulere af regeringen"

Frank Aaen, ring a bell?

03-03-2007 17:22 #27| 0

Jeg synes, at den her debat er ved at udvikle sig til en gætteleg.

03-03-2007 17:31 #28| 0

Giv det frit. Amerikanske tilstande er da ikke noget at kimse ad - udvalget er stort, og går du lidt udenom de polariserede networks (FOX eksempelvis) kan du sagtens finde alsidig og god journalistik.

Licensen er en kæmpe bremseklods! Nej du, giv mig mulighed for selv at sammensætte min kanalpakke eller, endnu bedre, min programpakke - og fri mig for at tvungen betaling til usle fredags- og lørdagsunderholdningsprogrammer i den bedste sendetid. Tyveri! Føj!

Afskaf licens, sæt markedskræfterne fri, og lad folk bestemme selv

03-03-2007 17:35 #29| 0

Lav brugerbetaling på hele lortet. Så kan dem, der vil se håndbold, Hit med sangen, Hiv stikket ud!, Aftenshowet, Melodi Grand Prix og Forbrydelsen (find selv flere håbløse programmer) få lov til at betale for det.

Jeg er ikke bekymret for, om markedet kan klare det såkaldte public service-krav, hvis public service er, hvad DR1 laver for tiden.

Personligt ville jeg gerne betale for DR2.

03-03-2007 17:37 #30| 0
OP

@EP

tjaa.. vi bliver næppe enige.. Egoistisk tankegang? Ja, selvfølgelig! JEG ville gerne have muligheden for at fravælge DR, da jeg aldrig ser det..

Upartisk TV-kanal? Næppe! Du finder ikke en mere venstreorienteret tv-kanal i Danmark end DR.

Du siger:
"I et demokrati og et velfærdssamfund må man altså engang i mellem betale for noget, som man ikke umiddelbart selv får noget ud af, men som gavner flertallet, minoriteter, svage el.l."

Det fratager mig ikke retten til at ytre min uforbeholdne mening om licensen.. Gavner flertallet???? Hvad bygger du det "statement" på? Tror virkelig at størstedelen af Danmarks befolkning ville betale hvis det var valgfrit? Hvis du kan vise mig det sort på hvidt, bøjer jeg mig i støvet og betaler min licens uden et kvæk.... Men ellers holder jeg stadig på at det er fuldstændigt latterligt at vi SKAL betale for en (efter min mening) fuldstændig overflødig, latterlig venstreorienteret tv-kanal som DR nu en gang er.

03-03-2007 17:42 #31| 0

Jeg mener at tv (medie)-licens er håbløst forældet. Hvorfor ikke køre det over finansloven som så meget andet, og så spare administrationen af det.


Fair nok dengang i halvtredserne hvor kun hver tiende (eller whatever) hustand havde tv, at kun dem med tv skulle betalte... Men nu... Det er sku forældet....

03-03-2007 17:43 #32| 0

@EP - du lægger heller ikke ligefrem op til en saglig debat. Dine perler inkluderer:

----

"Nu må I sgu lige stoppe op og tænke jer om! Har I sat jer ind i, hvad medielicens er!?"

"TAG JER SAMMEN OG BETAL TIL FÆLLESSKABET, SÅ VI ALLE KAN FÅ KVALITETS-TV, SOM DR ALLEREDE LEVERER, OG IKKE ALLE DE REKLAMEFINANSIEREDE OG PRIVATEJEDE KANALER, SOM FX I USA, HVOR DER ER REKLAMER HVERT 5. MINUT."

"Sæt dig nu ind i tingene inden du udtaler dig om noget, som du åbenbart ikke ved noget som helst om!

Medielicens er en ERSTATNING for den gamle licenstype "farve tv-licens".

"Jeg vil gerne citere mig selv i håb om du nu forstår det:"

----

03-03-2007 17:44 #33| 0

@Bastardo

Der kan du bare se. Noget for alle!

Jeg bryder mig heller ikke om mange af DR1s programmer - kedelige serier, håndbold, MGP, Aftenshowet og Hiv stikket ud.

Men vi er åbenbart enige om, at DR2 er genialt. Noget for (næsten) alle!

Og til sidst vil jeg igen påpege, at vi ikke får noget medie som er mere upartisk end DR, hvis vi dropper licensen og får amerikanske tilstande.

03-03-2007 17:45 #34| 0

@EP

Kritikken af DR gik på, at de havde manipuleret og konstrueret en usaglig dokumentar, som tjente at bringe regeringen i dårligt lys. Det forstærkede et i forvejen rødt billede af DR som en provenstreorienteret nyhedsmedie. Det er bestemt ikke upartisk eller uafhængigt. I modvægt leveres der yderst sjældent regeringskritisk journalistik fra tv2, så på en eller en måde indfinder sig der en "fair" balance. Det ville dog være meget ærgerligt, hvis DR måtte skorte på kvaliteten af nyhederne, fordi medielicensen blev ophævet. Så vidt jeg er orienteret er DR forpligtet til at afsætte en stor del af budgettet til nyhedssektionen. Hvis det blev brugerstyret ville faren være flere meningsløse og useriøse underholdningsshows og lavere kvalitet på seriøs samfundsoplysende programmer.

Ole Sippel - rød eller ræverød?

03-03-2007 17:48 #35| 0

@Anal

Ja, jeg er meget bombastisk i min argumentation. Men lagde du mærke til det sidste ord i sætningen? ARGUMENTATION!

Jeg argumenterer nemlig for mine påstande, og sætter mig ind i tingene inden jeg udtaler mig om noget. Det er desværre ikke alle der gør det, hvorfor jeg føler, at min fremgangsmåde er den eneste måde at trænge igennem på.

03-03-2007 17:55 #36| 0

@tåbeligt

Netop. Selvfølgelig kan tingene altid blive bedre og man kan altid bestræbe sig på at blive mere nuancerede, upartiske og saglige.

Jeg vil vove den påstand, at DR er den mest saglige og upartiske kanal vi har når det kommer til bl.a. nyhedsdækning. Og jeg kan med garanti sige, at det ikke bliver bedre, hvis DR forsvinder og vi kommer ud i en glidebane med amerikanske eller italienske tilstande.

Se bare i Italien, hvor Berlusconi ejer mange af medierne! Det er jo så sindssygt. Det er så korrupt det hele - ligesom i USA.

I bund og grund handler det her om, at nogle ikke formår at se dette her i et større perspektiv end hvad folk lige selv har lyst til at se i tv...

03-03-2007 18:17 #37| 0

WEEE frie markedskræfter. Flere mad/slik reklamer til børnene så vi kan få lige så mange overvægtige børn som i USA.

Der ska ikke være nogle alternativer, for det er da for kommunistisk.

hmmm egoisterne burde istedet smutte til USA, så skal i ikke betale til syge, handicappet, uddannelser, arbejdsløse osv.





03-03-2007 18:18 #38| 0

@ EP

Det klæder dig ikke, at du altid prøver at nedgøre andre ved at omtale diverse uenigheder som forståelsesproblemer hos de andre debattører. Kunne det tænkes, at de var ligeså oplyste som dig, men bare var uenige?

Ovenikøbet kommer du selv med skråplansteorier om italienske tilstande osv. C'mon.

Det sagt, så er jeg da enig i, at nyhedsformidlingen på dansk fjernsyn er elendig, og især på TV2.

Jeg mener dog stadig, at den nuværende definition på public service med tilhørende krav om licensbetaling er dybt forældet, og der må kunne findes en løsning, så folk ikke tvinges til at betale for andet end det de selv ønsker at se - plus det, der så defineres som public service.

03-03-2007 18:19 #39| 0

Come on EP, du ser spøgelser. Nyhederne skal sgu nok komme ud alligevel, og uanset om det er DR, TV2, CNN eller FOX er det sgu nødvendigt at tænke selv engang imellem - men det er selvfølgelig også træls hvis undskyldningen for ikke at tænke selv røg sammen med licensen?

I Danmark sætter TV2 dagsordenen, og DR forsøger ihærdigt at kopiere og følge efter.
Nå ja, og hvor igennem sikrer licensen lige at lederne af DR ikke får held med at komme igennem med egne dagsordner?

Obskure frilandsprogrammer om duer eller kor fra hvor frue kirke kunne passende sendes på DK4 (der i forvejen sender 90% danske programmer, meget af de i samme stil og kvalitet som DR, så kan du lægge i det hvad du vil).

03-03-2007 18:23 #40| 0

@KNielsen:

Må vi ikke diskutere det? Er det umuligt at gå ind for velfærdsstat og afskaffelse af statsstøtte til medier på samme tid?

03-03-2007 18:26 #41| 0

@Bastardo

Jeg beklager, hvis du har misforstået mig. Jeg mener ikke, at ALLE som er uenige med mig, er egoistiske og ikke formår at se det her i et større perspektiv.

Men jeg mener bestemt, at mindst et par stykker herinde har vist tydelige tegn på det.

03-03-2007 18:33 #42| 0

@Klaphat

Grunden til Regeringen har valgt ikke at køre det over finansloven er, at det ville medføre et brud på valgløftet om skattestop.

03-03-2007 18:56 #43| 0

@EP

Har ikke læst hele tråden, men bed mig fast i en sætning!

"Den aftale forpligter DR til at lave kvalitets-tv"

Og det er lige præcis derfor jeg har dårlig smag i munden, hver gang jeg skal betale licens!

03-03-2007 20:55 #44| 0

Medielicens er noget fis og jeg har skrevet under- er nummer 26.444 :)

Min situation:
Jeg har intet fjernsyn.
Jeg har ingen radio (hører musik på min computer)
Min computer består af en bærbar som jeg kan tage med hjem fra arbejde hvis jeg skulle have lyst til at arbejde hjemmefra (læs: snekaos o.l)

Jeg har overvejet at høre min arbejdsgiver om han har lyst til at betale medielicensen, for det er da nedtur at jeg skal have smidt den i hovedet.

03-03-2007 21:27 #45| 0

Enig med langt de fleste...

DR er uden tvivl det mest venstreorienterede-tv der findes i DK pt. Som dokumentaren om krigsfangerne med al tydelighed viser. Her er problemet nemlig at flertallet af danskere troede på hvad de så i DR indtil kritikken blev rejst, men efterfølgende har fået en anden holdning efter de meget uddybende artikler i bl.a. Jyllands Posten om emnet. Desuden så husker jeg optil sidste folketingsvalg hvor oppositionen klart blev forfordelt med henhold til taletid og mulighed for uddybende kommentarer.
Og hvordan var det nu lige DR reagerede på oppositions spin om børnehaver, nedskæringer osv. i løbet af efteråret? Det var i hvert fald ikke oppositionen der fik mest medietid!

DR laver intet kvalitets tv, måske lige bortset fra at de køber ekstremt dyre programmer som Den blå planet og vores verden. Som langt de fleste i forvejen har kunnet se på Discovery, National Geographic eller Animal Planet.

Hvorfor skal jeg betale for at se DR når de ikke laver hverken tv, radio eller internet der appalerer til mig, bygger en meget vigtig bygning der overskrider budgettet med $$$$$$$$$, er det fair? Synes jeg bestemt ikke...

DR og politikere skal til at se i øjnene at DR's tid er ved at være forbi, jo mindre de formår at opfylde kravet om at levere KVALITETS TV til den brede befolkning. Men jeg tror aldrig det kommer til at ske, DR er forældet.

Og hvad er deres største succes i den seneste tid?? Vel Matador som blev optaget før de fleste af dette forums brugeres fødsel, det siger vel alt.

Skal lige siges at jeg betaler min licens, udelukkende fordi jeg skal, og ja jeg så dokumentaren om krigsfangerne men os det eneste gang jeg kan huske at jeg har set DR siden VM07.

03-03-2007 22:11 #46| 0

@Sambo

"Og hvad er deres største succes?? Vel krøniken som blev optaget før de fleste af dette forums brugeres fødsel, det siger vel alt."

Mener du virkelig at krøniken var en success? Jeg mener selv at det er noget af det kedeligste der har været sendt på dr.

03-03-2007 22:21 #47| 0

@gambler

Kan godt være DU mener krønikken er kedelig.

Men prøv nu at holde dig til facts.
DR producere de mest sete serier herhjemme i DK, og har et MEGA stort salg til udlandet.

03-03-2007 22:22 #48| 0

@Sambo

"...de meget uddybende artikler i bl.a. Jyllands Posten om emnet"

He he... Jyllands-Posten! Ja, for de har nemlig INGEN politisk dagsorden overhovedet!

03-03-2007 22:36 #49| 0

@gambler, hov skulle have stået noget andet. Mener hverken matador eller krøniken er nogen succes, måske historie men får det bedre fortalt i en bog på 200 sider der er overstået på en aften.

@ElskerPiger

Jeg skrev vidst ikke noget om at JP ikke er upolitiske, for ja det er en klar Venstre/Konservativ avis. Men de forholder sig til facts, og forsvarer regeringen (eller hvem det nu er) de mener har ret. Og JP's argumenter, dokumentation, journalistik generelt er efter min mening meget mere upolitisk end DR's.

Men JP kan ejg også vælge at købe eller lade være, jeg vælger så at læse den fordi jeg ser den som det mest troværdige medie i DK, og det kan meget vel have noget at gøre med at jeg ikke befinder mig på venstrefløjen.

Men diskutionen gik jo os på om DR var troværdig og ikke JP. Så hvis du mener DR er mere troværdig er det fint med mig, bare du og andre er villige til at se tingene fra andre synsvinkler.

03-03-2007 22:50 #50| 0

Omg. Afskaffelsen af licensfinancierede tv-kanaler skaber tykke børn og korruption som i Italien.

Jesus....... Ja, hvis det er dér vi er, så kan vi jo ligeså godt indsætte Frank Aaen som diktator med det samme. Følger vi linien med fjernelse af licens=ragnarok, vil VANVIDET jo ingen ende tage.

TV skaber hverken tykke børn eller syge svin. De er der alle sammen i forvejen - eller kommer af sig selv - takket være tåbelig opdragelse.

Omg, bræk!

03-03-2007 23:18 #51| 0

Det, det hele handler om eller bør handle om, er, at man SELV vælger hvad man vil se og derfor betale for.

Jeg vil have valget, hvad jeg køber OG hvad jeg ikke køber.

Hvor ville det være lækkert at have et firma og så kunne opkræve penge fra alle, fordi de har muligheden for at gå ud i handlerne og købe mit produkt?!

--------

Lad mig dog selv bestemme hvad jeg ser og køber!

Tak!

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar